VW Multivan versus BMW 220D active tourer.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Selvom at vi lever i en tid hvor crossoveren er kongen og MPVeren er so last year. Så er der stadigvæk privatpersoner der har brug for en bil med stor passager-kapacitet. Så jeg tænkte at det kunne være fint at lave en test hvor at vi sætter to forskellige personflyttere op imod hinanden. Men henholdsvis tak til car collect for udlån af active toureren og Finns autoværksted for udlån af multivan. Du må endelig give deres websider et kig i linksne nedenunder.

https://carcollect.dk

www.finnsauto.dk

Discount fornemmelse i Bastard bimmeren.

Jeg glemte næsten at sige at det her er den første dobbelttest i upgear2s historie. Men det har du sikkert regnet ud. Jov vi fortsætter lidt i temaet fra den nyeste test over på den gamle blog med biler jeg har svært ved at forstå. For active toureren er en bil jeg oprigtigt har svært ved se pointen i. Jeg synes det er dybt godnat at man betaler så meget ekstra for at få det rigtige logo når man kan få en ganske fin Touran eller Scenic til omkring 120.000 billigere. Og efter at jeg har kørt den kan jeg med stor sikkerhed sige at den ikke er de ekstra penge værd. Til at starte med føles forstolene meget discount agtige med at de næsten ingen støtte yder og så er de for smalle i bredden. Sædehynden er også for hård det samme er undervognen. Og det er netop den der irriterende Audi måde at den er hård på med at det bare er hårdhed for hårdhedens skyld uden at den egentlig kører særlig godt. Det eneste jeg lagde mærke til ved køreegenskaberne og som jeg oprigtigt kunne lide var at styretøjet var godt vægtet og at det styrede relativt præcist. Angående motor og gearkasse føles 220D som en meget ordinær bil. Man har et fint diesel bundtræk og en 8 trins transaksel der skifter smidigt. Alt sammen noget der funger helt fint og uden noget drama. Angående design ligner denne bil en nedgroet negl. Selvfølgelig ser den fin nok ud i forhold til andre MPVere men når man tænker på at den er produceret af samme firma som står bag stilikoner som 507 roadster Z8eren og E38 7 serien. Så er 220eren simpelthen noget af det mest usexet og hverdagsagtige der er rullet ud fra fabrikken nede i München Polen eller hvor ellers i verden at sådanne klovnebiler bliver bygget henne. Men konklusionen lyder i sidste ende nok på at active tourer er en ganske fin bil men at den er for dyr i anskaffelse især når man tænker på at den ikke gør tingene bedre end andre MPVere og man ikke får nogle speciale features som konkurrenterne ikke har. Så det er alt det subjektive så som brand værdi følelsen af den mytiske Tyske ingeniørkunst man betaler ekstra for. Så min helt ærlige mening er at følelsen af at have det rigtige logo ikke er pengene værd i det her tilfælde.

VIP shuttle eller børnecontainer valget er dit.

Men derimod giver multivan meget mere mening for mig. Selvom at den selvfølgelig er en transporter i sidste ende og at den også kører og har kabinekvalitet som en transporter. Så har multivan alligevel rigtig mange features og meget udstyr som der ses sjældent på andre transporter og Caravelle. Blandt andet har man elbetjente skydedøre i begge sider. komplet læderstue og skinner i gulvet så man kan konfigurer kupéen lige som man ønsker. Men lad os starte med at snakke om kabinekvalitet. Og det er netop sandt at det meste af interiøret er typisk transporter. Der er rigtig meget hård plastik men det føles også solidt skruet sammen så det kan holde til noget. Men man kan også mærke at de har prøvet at få det til at se og føles mere premium. Blandt andet er der indlæg i børstet aluminiums-look og så er de nederste dele af dørpaneler og interiør beklædning polstret med læder. Møblementet er også opgraderet. Begge forstole har to armlæn og så føles det som om at man har polstret dem ekstra tykt så man sidder ekstra komfortabelt. Selvfølgelig yder de ikke noget støtte hverken i sæderyggen eller hynden men den øget komfort er helt igennem godkendt. Angående multimedie er multivan også godt dækket man har blandt andet infotainment system med touch farveskærm som er noget der stadigvæk var lidt usædvanligt at se på varevogne og minibusser i 2012 og så ser det også ud som om at der er diskanthøjtalere i fordørene udover de primære højtalere. Klimaanlægget er også udvidet i forhold til Caravelle med at der er ekstra luftdyser til siddepladserne bagi ligesom at der er en styrepult i loftet med knapper til betjening af klimaanlægget så dem der sidder bagi kan få tempereret kabinen præcist til deres ønsker. Udenpå kan multivan kendes på at have indfarvet kofangere og spejlskåle og fabriksmonteret letmetal fælge som måler 17 tommer hvilket ikke er hverdagskost på minibusser i hvert tilfælde ikke hvis vi taler om fabriksmonteret udstyr. Men hvordan kører den spørger I sikkert utålmodigt. Det får I svar på nu her. Under de første par minutter skifter gearkassen lidt hårdt gear det er selvfølgelig et resultat af at vi har hentet den fra helt kold af og at den har stået hen i noget tid. Men så snart man får noget varme i gearkasseolien går det rigtig smidigt. Når man tænker på at det bare er en helt normal bus så spiller DSG gearet ganske fint med at kickdown også virker fornuftigt. Men man skal helst bare blive i det gammeldags komfort automatprogram for det føles helt forkert at køre i sportsprogram med at den holder omdrejningerne for højt. Og den manuelle gearskifte indstilling føles bare fjollet at køre med i en bil som denne. Så automatgear det forbliver men det føles også rigtigt når man er ude og lege buskaptajn og ikke luftkaptajn. Men som nævnt før kører den fuldkommen som en hvilken som helst anden transporter. Men en transporter kører også ganske fornuftigt. Køreegenskaberne er rimelig personbilsagtige så man føler ikke nær så meget at man kører en stor og klodset varebil. den er også nem at manøvrere med ved lave hastigheder især nu hvor det her er minibussen så man ikke har blændet side og bagruder. De eneste punkter jeg kan sætte en finger på rent objektivt er at bagagerummet er stort set ikke eksisterende når kabinen er konfigureret på den måde som den er på dagens testbil. Og så er den dyr i anskaffelse både fra ny og som brugt. Dette eksemplar stod til 369.900 imens at nyprisen er opgivet til 921.400 ifølge bilbasen. Og det er efter min mening mange penge for det der i sidste ende stadigvæk bare er en VW Caravelle men det er til gengæld en af de lækkreste Caraveller jeg har sat fod i. Og så er det endda Volkswagen selv der står bag den.

Konklusion.

Efter at have kørt to eksemplarer af personflyttere kan jeg sige at det er meget op til hvad husstandens behov er men også hvor meget du ville ofre på en børnecontainer. For hvis man ville have den billigeste og største overhovedet så er en Dacia Lodgy helt klart det bedste forslag. Men ville du have noget med en ganske imponerende mængde udstyr og oceaner af plads så er multivan bussen for dig. Men den er dyr i indkøb og da det bogstavligt talt er en minibus man kører i mister man noget af adrætheden som man får i en normal personbil. Og da den selvfølgelig er mere voluminøs er den også svære at finde parkering til inde i byerne. Men jeg ville stadigvæk kåre VWeren til vinder af denne test da 220Deren føles som en meget ordinær og på nogle punkter meget middelmodig bil de prøvede at sælge til overpris. Hvis de bare havde prissat den til at passe imellem Touran og Scenic ville jeg havde haft det meget nemmere ved at acceptere den. For jeg giver ikke trøstepræmier til biler der bliver solgt for alt for meget i forhold til hvad de er værd.

Hvis du ville læse om flere personflyttere så må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten føles discount agtig i forhold til den sædvanlige BMW standard. Og så er mængden af udstyr ikke prangende selv ikke for en MPV.
Motoren er et af de eneste lyspunkter i active toureren. Den har et fint kraftoverskud og når den så er parret med det 8 trins automatgear som det er tilfældet i dagens testbil. Så er det faktisk en ok drivlinje vi har med at gøre.
Selvom at kabinekvaliteten langt henne af vejen bærer præg af at det her normalt er en arbejdsbil. Så kunne jeg godt mærke at man har prøve at højne kvalitets følelsen med hjælp af læderindtræk og pyntetrim.
Selvom at man absolut ikke vinder nogle dragraces så går 2.0 TDIeren ganske fint.
Passager-området er lidt Multivans partytrick. Og så er sammenligningen med en tog-kupé ikke så langt ude da man kan konfigurer det hele til at den ene række sidder med ryggen mod kørselsretningen og at begge sæderækker deles om et klapbord.

Traktortest John Deere 6155R

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til den første traktortest i upgear2s historie. Over på den gamle blog kørte vi i en periode rigtig meget traktor. Det holdte ved indtil for cirka 4 år siden. Hvor at luften lidt gik af ballonen dels fordi at vores gamle kameramand Patrick alias plæneklipper lidt var primus-motor for hele traktorforetagnet på bloggene. Hvor at han desværre ikke er på holdet længere. Den anden grund var at jeg var blevet helt mæt af alt det traktorkørsel. Men nu er jeg heldigvis blevet sulten igen. Så tænker jeg at kunne skrive en smule om denne funklende nye 6155R.

Det var som om at alt var mindre i gamle dage.

Den påstand kan der værre svingende grader af sandhed til. Når vi ser på traktorerne holder påstanden i hvert tilfælde stik. Hvis vi tager den gamle grå Ferguson som også er kendt som Ferguson 31 var en meget gennemsnitlig størrelse traktor der blev brugt i stor stil op igennem 1950erne og 1960erne. Og hvis vi skruer tiden frem til 2021 så står vi med dagens test-maskine. 6155eren tilhører 6000 serien som er en af de mest gængse modeller at John Deere sælger. I forhold til den mest gængse traktor fra 1959 ser 6155eren virkelig kolossal ud. Den er virkelig større stærkere og hurtigere end sin forgænger. Jeg ville i hvert tilfælde sige at landbrugsmaskinerne er der hvor man hurtigst kan se den teknologiske udvikling og at maskinerne har fået vokseværk som modsvar til stigende krav angående nyttelast trækkræft og effektivitet. Men hvordan er det at værre fører på den nye “lille” John Deere. Efter at have taget plads i førersædet og klappet rattet ned foran mig er det første jeg lægger mærke til hvor meget teknologien er integreret i denne maskine i forhold til de ældre modeller jeg har kørt. Ligesom flagskibet 9000 har man en komplet konsol til éns højre side fyldt med knapper håndtag og joysticks som jeg ikke ved en disse om hvad halvdelen gør. Ikke nok med det så har man også en stor touchskærm der styrer og moniterer alt fra GPS styringen til det mark-redskab man har spændt efter sig. Alt det informations overload får én til at føle at man har sat fod på kommandobroen på et containerskib. Men bare det med at køre traktor uden at foretage markarbejde er overraskende nemt. Og ville sige at 6155eren er én af de absolut mest letkørte jeg har kørt. Når man har rykket retningsvælgeren i den ønsket retning skal man bare give en bitte smule gas før at den sætter igang. Betjening af gas og styretøj er overaskende præcis og følsom der skal stort set ikke noget input til før at maskinen adlyder éns mindste vink. Men det er sikkert også det der kræves når majoriteten af kørslen under markarbejde bliver kørt med GPS-styring hvor man kører med millimeterpræcision. Noget andet der virkelig er som nat og dag når vi sammenligner med de antikke modeller er komforten og ergonomien i førerhuset. maskinproducenterne har for længst forstået at førerpladsen er maskinførerens kontor væk fra kontoret i flere timer om dagen. Så det er vigtigt at det fysiske arbejdsmiljø er iorden så man opnår så høj produktivitet så muligt. Så der er alt fra klimaanlæg over affjedret førersæde til et lille køleskab bag klapsædet til passageren. Alt dette er med til at gøre tilværelsen bare en smule mere bekvemmelig for vedkommende bag rattet som kan risikere at skulle sidde der mange mange timer på en arbejdsdag. Noget andet der også er stærkt forbedret i forhold til de gamle traktorer er mængden af motorstøj og motorens gangkultur. Både når man sidder inde i førerhuset og står udenfor maskinen siger den ikke meget. Og så går den yderst smidigt i tomgang. Men ellers ville jeg bare sige at det var hyggeligt at få kørt noget traktor igen og spændende at mærke noget af det nyeste landbrugs-teknologi på egen krop og så håber jeg at I nød at læse denne artikel. Fortsat god dag til jer alle.

Hvis I ville læse flere test af den traktor-agtige slags så må I endelige give nedenstående links et kig.

Touchskærmen er den moderne traktors nervecenter. Rigtig mange af funktionerne styres herfra.
Selve det at køre maskinen er legnende let.
Jeg har sagt det før. Men jeg synes oprigtig at John Deere farver er de flotteste farver indenfor traktorverden.

Rant: det er iorden at have forbudte følelser som menneske og som bilnørd.

Skrevet den af stoerner666

Som bilnørd føler jeg nogle gange at vi skal stå som moralens højborg. At lige meget hvor misundelige vi bliver på andre ligesindet. Så skal vi bare bukke hovedet og sige ” fed bil” og bare værre glade på andres vegne. Og at vi skal værre taknemmelige over bare at have én eller anden bil selvom at vi føler at vi har arbejdet så hårdt på at spare op til en bil der er så ubetydelig i forhold til hvad andre kører i. Også hvis vi går ud over motornørds sfæren må man heller ikke synes nogle er irriterende eller grimme eller bare direkte dumme at høre på. Og man må heller ikke vælge folk ud fra deres udseende. Der er bare så meget man ikke må hvis man skal værre stueren. Men faktum er at jeg faktisk virkelig hader mennesker med alt hvad de indebære primært fordi jeg har brændt mig rigtig meget på folk igennem livet. Så det er faktisk et mirakel at jeg er så god til at kommunikere igennem mit arbejde med blogs og youtube. Men det er ikke nemt langtfra. Og jeg indrømmer blankt at jeg ofte har vist forbudte følelser og at jeg overhovedet ikke har kvaler med det. Jeg har massere af gange ønsket død og ulykke over folk fordi at de har kørt eller ejet drømmebilen og jeg ikke har. Jeg har også mange gange tænkt ” Fuck dig din bil du skal dø !” hvor jeg næsten tog min spasserbil og lavede en Bad boys II på hele deres udstillingslokale. Hvad mener han med det tænker I sikkert. Til det siger jeg at I bare skal se klippet nedenunder så ved I hvad jeg snakker. Men nej jeg hader det virkelig at nogle folk ikke kan forstå hvad en biltest indebærer så de i 11 time bakker ud fordi de troede at man kun skulle tage billeder af deres lortebil. I sådan nogle situationer tænker jeg bare at bilmagasinet og alle de andre professionelle skal ligge sig til at dø og aldrig komme tilbage fordi at de bare får alle biler lastbiler og flyvemaskiner foræret bare ved at løfte en finger. Det er også sådanne situationer hvor jeg bare har lyst til at give op og gå ud og lave noget kriminalitet fordi det er tydeligvis det eneste jeg dur til. For hvis man skal værre noget indenfor biler i det her land så skal man ofre sig fulgt ud og værre god i skolen derefter få et godt betalende job. Og det er tydeligvis ikke to ting jeg besidder. måske skulle man ikke have været her i første omgang. Jeg tror sågar at folk ville værre glade for hvis jeg ikke var her mere. Ergo er at jeg ikke har det særlig godt med mennesker og autoriteter. Så jeg elsker bilhobbyen men jeg hader mange af de mennesker der har med den at gøre. Jeg plejer også at sige at jeg 9 ud af 10 gange hellere ville integrere med en hund eller en bil fremfor et menneske. Så næstefter biler og motorer elsker jeg faktisk at omgås hunde og katte. Jeg kan rigtig godt lide deres ubetinget kærlighed til folk som gør at de ikke vågner op dagen efter og har fået fine fornemmelser fordi at der er en bedre og yngre model der har tagget dem på Instagram. Og med bilerne elsker jeg bare deres tilstedeværelse og især det at reparere og servicere biler og motorer kan have en terapeutisk virkning på mig. Men også bare akten i at køre er noget jeg ofte finder stor glæde og ro ved. Og så er det lige meget hvilken bil og lastbil det er. Selv på jobbet er det at få tildelt en lang rute uden codriver en fryd så man kan nyde sig selv bilen og opgaven. Men det vi også kan lære af denne rant er at biler kan vække nogle af de samme følelser i os som børn kan. Nybagte forældre kender med stor sikkerhed følelsen af had sorg og misundelse når det er dem der får et sygt barn og ikke naboen som til gengæld får et sundt og raskt et af slagsen. Og i mit mikrokosmos har bilerne i perioder givet mig mere vrede ulykke og misundelse end glæde. Men jeg synes at man ikke skal lyve for sig selv stå indenfor de forbudte følelser lige meget hvor lidt stuerene de så er.

Hov der var lige en sidste ting.

Noget der også har naget mig er alle de fjollede uskrevne regler angående bilnørd-skabet. ja du kender de gamle travere med at man ikke må køre i vaskehal så får man mikroridser i lakken og man aldrig betjener telefon under kørslen eller bliver sur på de andre trafikanter. Og at man for guds skyld aldrig spiser i bilen. Der kan jeg altså sige at det er altså ikke alle man kan eller gider at overholde. Det med at værre et godt eksempel i trafikken gør jeg rigtig meget i især fordi jeg til dagligt kører som professionel chauffør og at jeg også driver blog hvor jeg ville opretholde et professionelt image. Men især det med vaskehallen der tænker jeg bare fuck da af I hellige hipstersvin. Alle de smaderkasser jeg har haft har lakken været så ødelagt på allerede at det giver ingen mening at stå og håndvaske dem. Jeg har for øvrigt ikke tid til sådan noget nonsens. Og den eneste grund til at jeg ikke køre min nuværende i vaskehal er fordi at det er en 4×4 og at den ikke må gå vaskehal på grund af reservehjulet bagpå. Den eneste gang jeg ville håndvaske min bil var hvis jeg havde en E9 CSL eller en Skyline R34 GTR men den har jeg ikke kun en legetøjsmodel af én. Men også det med at man ikke må spise i bilen der tænker jeg hvem tror I er elitære nazister kong gulerod !?…. Jeg har spist i bilen massere af gange både af lyst og af nød. Og det var også kun hvis jeg havde en Lexus LFA at jeg ikke ville spise min mad ombord. Men sådan en bil har jeg ikke kun i need for speed. En anden ting jeg synes er trættende at blive spurgt om som nørd er om man ser bil film. Der svarer jeg altid nej jeg gider ikke at se Fast and Furious og gone in 60 seconds. Generelt ser jeg ikke særligt mange film uanset indhold og genre. Selv det at kigge motorsport keder mig ofte fordi jeg synes det er sjovere selv at køre end at se 20 andre køre rundt. Og selvom at det er noget heftigt materiel at de fleste kører i når vi taler elite motorsport. Så kunne de for min skyld stille til start med et dusin rumfærger på griden uden at det højnede min interesse. Det er også derfor at standardvogns-race og rally fænger mig en smule mere fordi at det er nemmere at relatere til når man som mig er lidt kedelig og mest elsker at makke i gadebiler. Men efter denne rant er konklusionen vel at jeg er en underlig bilnørd eller bare er en der har et naturligt forhold til sin hobby. Du bestemmer.

Noget gange har jeg bare lyst til at fucke nogle op med at bulldoze det hele…… please endelig ikke bedømme mig på det her.

Biltest Jaguar S type.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Som bilnørd er det at have en drømmebil noget meget personligt. Det er noget der resikere at skifte med aldren. De fleste mennesker får desværre ikke mulighed for at køre eller eje deres drømmebil. Også i den brede offentlighed skifter det vildt hvad den hotte bil og derved drømmebilen er for en størrelse. Men hvis vi går tilbage til det første punkt med at ens drømmebil skifter med aldren. Så er det noget jeg kan skrive under på. Selvom at jeg i dag er kæmpe Skyline R34 fan så har jeg haft alle mulige mere eller mindre underlige drømmebiler. Og en af dem var Jaguar X100 som er kendt under det borgerlige navn XK8. det var en bil som så dyr og eksklusiv ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW Polo. Men også XK8erens firdørs sedan-fætter havde en Aura af noget fantastisk og uopnåeligt for 9 årige mig dengang i år 2000. Så jeg kan ikke undgå at bare værre en smule glad for endelig at have kørt min forhenværende drømmebil. Men mange tak til AKS biler i Fredericia for at jeg kunne køre S type til dagens test.

www.aksbiler.dk

Gårsdagens drømmebil morgendagens brugtbil.

Efter at have fyldt benzin på karretten sætter jeg mig atter til rette i den sorte læderstue. Jeg klikker J-gaten i drive Ja seriøst det var det fjollede og totalt gimmick agtige navn at Jaguar kaldte deres gearvælgerdesign som har et forvirrende og ubrugeligt J formet skiftemønster som jeg gerne vil komme ind på senere. Men jo vi kom fra at jeg efter at have sluppet fri af OK tankens bane giver speederen et kort puf hvorpå at AJ30 V6eren bliver vækket til live hvor den udsteder et kort brøl. Den lyder fint men en god række6 vil altid lyde bedre i min verden end 90 procent af alle V6ere i verden. Men maskinen går overraskende lydløst ved tomgang selv i forhold til visse moderne biler. Og selv når man stod uden for bilen larmede den ikke mere end en velsmurt symaskine. Men eller ville jeg sige at motoren er meget middelmodig den passer fint til en luksusbil. Men det er ikke noget besynderligt lækkert mekanik som det man fik hos især BMW den gang. For ja selvom at jeg prøver at værre fair og flink overfor S typen så er må den langt henne af vejen se sig slået af den formidable E39 5 serie der var dens direkte konkurrent. Men hvorfor synes jeg at motoren i S type er doven. Til at starte med føles det som om at momentkurven i Jaguaren flader hurtigt ud imens at i BMWen oplever man en smule omdrejningsvilligehed og en stejlt stigende momentkurve lige indtil at man rammer fuel-cutoff. Og så elsker jeg bare den livlig natur at drivlinjen i de gamle bimmere besidder. Selv min gamle 520ier som kun var en 2.2 liters føltes mere livlig ude i trafikken forhold til dagens testbil til trods for at S typen har en slagvolumen på 3 liter. Gearkassen er også lidt en slatten fornemmelse. Den skifter nogenlunde smidigt men kickdown er til den lade side og så skifter den ikke just hurtigt under hård belastning. Men i S typens forsvar kan jeg sige at selv BMW tilbød nogle tavlige automatgearkasser dengang. Selv de manuelle gearkasser skuffede mig en smule da jeg prøvede bimmer med det tilvalg. Men hvad er der overhovedet godt ved en S type tænker du sikkert. Jeg ville sige at køregenskaberne er overraskende gode. Styretøjet styrer ikke ligeså præcist som på nogle af konkurrenterne men jeg elsker at det er godt vægtet til den tunge side. Og så er undervognen overraskende sporty i sin opsætning. Og hvis man ser bort fra alle Ford knapperne så føles interiøret forbløffende lækkert. Flere af overfladerne er polstret med læder og så har ædeltræet en herlig glød i sig. Men hvis vi vender kort tilbage til hvorfor at gearskifteren er noget makværk at betjene til tider. Så opstår problemet når man skal køre i lavt gear blandt andet ved igangsætning i glat føre. I andre biler der faktisk har et logisk indrettet skiftemønster hvor man bare rykker gearvælgeren op eller ned for at gå i lavgear hvor at hvert trin er kronologisk placeret så man blot skal betjene gearvælgeren som hvis man kørte i en bil med manuel gearkasse. Så skal man med J-gate rive gearstangen over i en modsat rille dernæst helt op for at gå i det laveste lavgear. Der må I gerne kalde mig underlig og gammeldags men det føles virkelig som om at marketings-folkene ved Jaguar HQ fik et hipsterflip hvor de ville skabe noget anderledes bare for at det kunne værre anderledes lige meget hvor fjollet og gimmick agtigt det end måtte værre. Og apropos gimmick så var denne bil også udstyret med sportsprogram til gearkassen som alle seriøse biler skulle have dengang. Hvor det narrer absolut ingen og at man kan mærke nul procent forskel i forhold til komfortprogram. Et andet punkt hvor at S typen helt klart er et produkt af sin tid er angående designet. Retroinspireret design var en af de hotteste biltrends ved årtusindskiftet. Der var sågar visse biler der prøvet at gå all out på Retro hvor de bevidst blev designet til at se decideret retro ud og ikke bare værre inspireret. Udover dagens testbil er Chrysler PT cruiser og Rover 75 stjerneeksempler på biler der tog hele retrotingen alt for seriøst. Dengang var det et virkelig et friskt pust og jeg kan da også tydeligt huske at jeg elskede S type og især XK8 for deres klassiske men stadigvæk moderne former. De så nærmest eksotiske ud i forhold til de gamle kantede Mazda 626 og Volvo 240 serie som mange stadigvæk kørte rundt i dengang. Men i dag ligner en S type efter min mening mest af alt en nedgroet negl hvor at frontgrillen sidder i midten af fronten som en spøjs Koala-snude imens at de fire forlygter stirrer lige ud som nogle rumvæsen-øjne. Også fra siden ser S typen lidt uheldig ud når man ser den med samtidige briller. taglinjen ender lige lovlig brat efter min smag så det nærmest ligner bagdelen af et kranie. Generelt synes jeg bare at vinduesarealerne er for kurvede og sæbeboble-agtige. Men derimod har ovennævnte 5 serie udviklet sig til at værre en ufattelig smuk og tidsløs bil i mine øjne. Selv når vi taler interiørdesign må jaguaren se sig slået. Selvom at jeg faktisk godt kan lide at man har løftet hele instrumentbords-designet fra XK8. Men det er ikke noget match imod bimmerens førercentret cockpit som efter min mening giver mange moderne biler kamp til stregen når man både tænker på design samlekvalitet ergonomi og pladsudnyttelse.

Konklusion.

Efter denne test tænker I sikkert at jeg er den største mærke/Tyskersnob i mands minde. Og til det ville jeg sige at det ville jeg værre trist over hvis jeg bliver beskyldt for. Jeg har altid kunne lide variation indenfor bilhobbyen. For mit vedkommende er bilens oprindelsesland underordnet. En fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke det er. Men jeg går også ind for at man må have sin egen mening uanset hvor upopulær den end måtte værre. Vi som samfund er blevet så kultiveret til at det er forbundet med livsfare at have sin egen mening til at man nærmest bliver truet med hængning og bagefter hjul og stejle hvis man kritiserer den bil båd flyvemaskine film hund eller videospil som de andre kan lide. Men faktum er at jeg synes at jeg skal have lov til at synes at S type er en tæskegrim bil som ikke giver mening mere og at man skal købe en XJer fra samme periode hvis man ville have en Jaguar sedan fra samme periode som ser pænere ud.

To bildesigns det ene er efter min mening et ikon indenfor industridesign på lige fod med Aviator-brillen Concorde flyet og CocaCola-flasken og det andet er en gammel klud som for længst er gået af mode. Men det er kun min ugyldig mening.
Der var overraskende meget Ford i Jaguarene op igennem 90erne og start 00erne. Forklaringen findes i at Ford motor-company eksperimenterede med en såkaldt premier automotive group som rummede alle de prestigemærker at de havde opkøbt årene forinden. Og hvis vi ser på mekanikken så er AJ V6eren en stærkt revideret Ford duratec og den 5 trins automatgearkasse en afart af C3 gearkassen som blev brugt i et hav af forskellige Ford produkter. Selv tændingslåsen og indmaden i tændingsnøglen var det samme som man ville havde hvis man købte en Transit i denne periode.
Selv knapperne i interiøret er direkte fra Ford reservedels-katelog.
Men når det er sagt så er den overordnet kvalitet i interiøret overraskende god.

biltest Audi Q7 4M.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest. Jeg har i efterhånden nogle år haft et særligt forhold til en Q7er specialt fordi at det var en af de første biler jeg kørte til den gamle blog. Men også fordi at det bare er en herlig og blid kæmpe af en SUV at køre. Jeg var sågar heldig at køre V12 TDI udgaven i forrige vinter som efter min mening er den ultimative Q7er og en af de mest sjældende Audier jeg har haft æren af at værre fører på. Men jeg har faktisk ikke kørt den anden generation indtil i dag men jeg tænker at jeg for symbolikkens skyld ville skrive om den første Q7er i upgear2s historie. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til ALD Carmarket i Fredericia for at jeg måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://aldcarmarket.dk

Det er stadigvæk lidt af en hval at køre i.

I dag blev man endnu en gang mindet om hvor stor bil Q7eren egentlig er da jeg skulle hente den inde fra udstillingen. Jovist har den endnu flere assistentsystemer og kameraer end den gamle 4L årgang. Men det ændrer ikke på at det er en stor bil at præcisions-køre. Når man så endelig har fået hvalen bugseret ud til offentlig vej. Så går det faktisk ganske fint. Og allerede efter få minutter på vejen kan jeg mærke at denne bil går mere tyst og smidigt end sin forgænger. For eksempel skifter den 8 trins gearkasse silkeblødt og præcist selv når man kørte i manuelt program med det sportsligste køreprogram slået til. Der kunne forgængerens 6 trins godt tøve bare en smule når man skulle lave en pludselig hastighedsændring samtidig med at den under visse omstændigheder rykkede underligt imellem gearskift. Motoren er også stærkt forbedret i forhold til den gamle model. V6 TDIeren har en virkelig smidig gangkultur og så er den meget støjsvag. Selvfølgelig kan man godt høre den kører og man kan sagtens også høre at det er en diesler men sammenlignet med de gamle Q7ere som er overraskende støjende biler hvor selv V6 TDIerne brøler og brummer især under koldstart så går den næsten ligeså smidigt som den gamle 4.2 liters FSI V8er. Også når vi taler kraftudvikling gør denne motor en fin entré. Under en acceleration fra 0 til 130 gør maskinen ikke meget væsen af sig de første 10 meter. Men efter cirka 30 kilometer i timen rider man på en bølge af omdrejningsmoment. Den rykker ikke vildt og voldsomt men smidigt og hurtigt. Kræfterne kommer meget på samme måde som i V12 udgaven af den gamle årgang og uden at sammenligne specifikationerne føles dagens testbil næsten ligeså hurtig ude i virkeligheden. Man har i hvert tilfælde et kræftoverskud der burde tilfredsstille de fleste. Angående køreegenskaber er det faktisk der hvor de to årgange af Q7 minder mest om hinanden. Man har den lidt kontante undervogn som stadigvæk har lidt komfort at give af. Og i denne bil har man faktisk en fornuftig fælgmontering der består af 18 tommer fælge med relativt højprofildæk så man på den måde får en smule kørekomfort tilbage. Det er meget befriende at køre med modsat det andet setup bestående af 23 tommer fælge og dæk med så lav profil at de yder nogenlunde samme grad af komfort som hvis man kørte med elastikker viklet rundt om fælgene som i dag næsten er et lovkrav på alle Q7ere. Men når det er sagt så kan jeg godt mærke at det aktive styretøj strammer mere op i denne årgang så bilen ikke føles så nervøs under motorvejsfart. En anden ting der også er opgraderet i forhold til forgængeren er samlekvaliteten og materialevalget i interiøret. Det gamle interiør kunne godt føles en smule plastikagtigt og hult især når man gik ned i de skrabet udgaver. I dagens testbil er der mere polstring ved de forskellige berøringsflader og så føles kontakter og greb lækrer at betjene. Generelt føles interiøret mere solidt skruet sammen og mere samtidigt i design. En anden ting som man også har mere af i denne bil og som jeg hentydet til i starten er mængden af teknologi. Her taler vi ikke kun om de førnævnte assistensystemer og kameraer Men hele Tech delen i testbilen er nogle generationer forud i forhold til de gamle Q7ere. Men da det her er en årgang 2016 årgang får man selvfølgelig ikke de samme features som på de helt nye Audier og dem man har er heller ikke ligeså godt optimeret og fintunet som på en 2021 model. For eksempel kunne MMI ikke genkende min håndskrift da jeg skulle taste en adresse ind i GPSen som i slet ikke. Det føltes som om at den ikke engang gad at prøve. Så jeg måtte falde tilbage til det trofaste musehjul for at afslutte mit adresse input. Men generelt virker infotainment rigtig godt. Det føles intuitivt og hurtigt til at indlæse alt i alt godt gået især når man tænker på at infotainment er det punkt indenfor bilteknologi hvor at udviklingen går rasende hurtigt.

Det lille autobahn-lokomotiv der kunne.

Efter at have kørt den “nyeste” aftapning af skolebussen Q7 kan jeg sige at det absolut ikke er en dårlig bil og at den objektivt er bedre på mange parametre end forgængeren. Og det er langt fra altid at jeg giver ros til den “nye” model. Ligesom med film har jeg oplevet at 2eren skuffer fælt eller at den kun er marginalt bedre end forgængeren. Jov selvfølgelig elsker entusiasten i mig at den gamle Q7 kunne fås i forskellige udgaver så som V12 TDI og 3 liters TFSI med kompressor. De havde hver sin egen identitet. Og den nuværende SQ7 kommer selvfølgelig aldrig til at have den samme over the top magi over sig som den gamle V12er så er denne Q7er som brugsbil til den gennemsnitlige bilkøber totalt iorden. Den er virkelig Autobahn-lokomotivet der stadigvæk kunne.

Hvis du ville læse om de andre Q7ere må du endelig give nedenstående links et kig.

Man skal lige vænne sig til at se en Q7er som ikke står på 24 tommer alu med elastikbåndsdæk.
De traditionelle SUV former er faktisk ikke så værst igen når man har set hvad Audi har disket op med her de seneste par år.
Og så ville jeg altid tage en kedelig bil med en normal taglinje modsat en fjollet coupé-SUV.
V6 TDI gør det godt som basismotor. Man får smidige og responsive dieselheste over hele omdrejningsregisret.
Interiøret har en højere kvalitetsfornemmelse end i den første årgang. Dog må man give afkald digitalt-cockpit da det først blev tilgængeligt efter facelifted.

Biltest Ford Kuga ST line.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. En trofast følger af bloggens facebookside kom til mig for noget tid siden og spurgte om jeg ikke ville skrive test på en Kuga. Jeg svarede “ja selvfølgelig men der kommer nok til at gå noget tid da jeg ikke er den store crossovermand og at jeg generalt ikke gør overdrevet meget i mainstream biler” og for at sætte det i perspektiv hvor lidt Crossoverfan jeg er. Kan det antal crossovere jeg har kørt de sidste 3 år tælles på én hånd. Og den eneste Crossover jeg har kørt i år er MG EHS som I kan finde i linket nede i bunden. Men ellers må jeg sige mange tak til Karvilbiler i Fredericia for at vi måtte låne Kugaen til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.karvil.dk

Danskerdarling i topform.

Hvis der er to slags biler at Danskere elsker så er det Ford og det er crossovere. Og i Kugaen får du både en Ford og en crossover i samme bil. Men som nævnt i prologen har jeg kørt forsvindende få crossovere i min tid på bloggen. Så det meste af denne test kommer til at blive med at jeg sætter Kugaen hjul mod hjul med EHS.eren som er den eneste crossover jeg har kørt indenfor de sidste 5 måneder. Det skyldes også at de to biler er meget ens angående specifikationer udstyr og så videre. Men nu heller ikke så meget snak for lad os komme til testen. Efter de første par minutter vejen i Kugaen kan man godt mærke at drivlinjen går mere tyst end i EHSeren hvor man selv under ren eldrift havde en stærk summen fra elmotoren som hvis man kørte i en elektrisk gaffeltruck. Også under en motorvejstilkørsel gør benzinmotoren ikke meget væsen af sig i forhold til i MGeren hvor den vræler som en gammel rusten Brianbil med manglende lydpotte. En anden ting at Kugaen gør bedre end sin Kinesiske konkurrent er at den føles mindre ude i traffiken modsat EHS som føles som en stor og klumpede hval og ikke på den gode måde. Men ellers er køreegenskaberne meget ens der er ikke noget hokus pokus og fart og tempo over det. Men som jeg også sagde under kørslen er det fint nok at ikke alle biler føles som om de ville gøre det af med én. Og det er også fint at det ikke er alle biler der kræver en meget kompetent chauffør som kan føre den uden at plante raketten i rabatten. Noget andet man også får i denne bil modsat i EHS er et infotainmentsystem som ikke bliver så nemt overbebyrdet og som også virker ganske iorden selv i forhold til det at andre etablerede producenter tilbyder. Interiøret føles også bedre skruet sammen end i MG der er et bedre materialevalg og så er flere af overfladerne polstret. Men der er faktisk også et par ting at MGeren gør bedre. For eksempel har Kuga ( i hvert tilfælde ikke det testede udstyrsnieveau) ikke 360 graders kamerasystem men det har EHSeren til gengæld og tilmed et rimelig avanceret ét af slagsen når man tænker på at det var en relativt billig mellemklassebil. Og så føltes det som om at MGeren havde et større kraftoverskud end Kugaen til trods for at motoren var halvt så stor nemlig på 1.5 liter i EHS modsat 2.5 liter i Kuga. Men for en entusiast som mig der vægter godt design meget højt der fører Forden med flere billængder i forhold til MGeren. EHS er en meget anonym bil som mest af alt minder om blanding af alle mulige crossovere. Hvorimod at Kuga trods alt har sin egen identitet designmæssigt den ser absolut ikke værst ud. Men jeg håber også at I kunne bruge denne artikel jer der læser med. For indrømmer blankt at jeg er lidt ude for mit rette element når det kommer til de helt gængse biler og crossoverne. Men ellers lyder dommen på at Kugaen kan alle de samme ting som EHS og de fleste af dem bedre. Men det burde ikke komme bag på nogle da det er det man forventer når man køber en bil fra en etableret producent og som i snit koster dobbelt så meget som en MG EHS. I sandhed synes jeg at det på en måde er endnu mere imponerende at Kina på rekordtid har lært at producere biler i sådan en kvalitet at de er ved at værre seriøse konkurrenter til nogle af de vestlige producenter.

Hvis du ville læse mere om den “mystiske” Kuga konkurrent fra Kina må du endelig give linket et kig nedenuner.

Biltest MG EHS.

Hele drivlinjen kører meget mere smidigt og tyst end i MG. Men man har til gengæld ikke et ligeså stort kraftoverskud.
For at sige det lige ud så virker interiøret bare. Det er godt skruet sammen og så er alt logisk placeret.
18 tommer fælge i Gunmetal er en del af ST line udstyrsnieveauet.

Biltest VW Beetle TSI sport.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Efter at have kørt en masse spændende slæder igennem mit arbejde som blogger. kan jeg sige at jeg aldrig har kørt Beetle eller new beetle for den sags skyld. Jeg har selvfølgelig kørt en håndfuld luftkølet asfalt-bobler men ikke nogen vandkølet af slagsen. Men mange tak til Volkswagen Svendborg for at vi måtte komme og lave dagens brugtbils-test du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Ikke helt en GTI.

Da jeg først så den sne hvide Beetle tænkte jeg at “er det her virkelig en 2012 årgang” for efter min mening kunne man sagtens producere The beetle som modellen faktisk heder i 2021. For hvis vi skal værre helt firkantet heder den ikke bare Beetle men The beetle som hvis man på Dansk siger at det ikke bare er en bobbel det er bobblen. Men grammatik til siden så synes jeg oprigtigt at det er et godt design som ser friskt ud selv her næsten 10 år efter og så ser det heller ikke overdrevet feminint ud som den første new beetle fra 1998. Det kan i stor grad tilskrives at man har en smule lavere taglinje og en fladere frontrude som bedre mimiker taglinjen på den oprindelige type 1.er. Og da det her er sports varianten har man Monza fælge rødlakeret bremsekalibrer to polerede afgangsrør og en hækspoiler der nærmest sidder som en omvendt kasket-skygge på bagsmækken. Alt dette giver virkelig eksteriør designet et sportsligt præg. Jeg har også af kærlighed kaldt dagens tester fattigmands-Porschen fordi det lidt ligner en nedskaleret 911er eller Cayman. Også interiøret er ganske gennemført rent designmæssigt. Man har et fladt instrumentbord lidt ligesom den gamle bobbel som er udstyret med to handskerum og en ekstra instrumentklynge der huser ladetryksmåler olietemperaturs måler og en laptimer. Ja du hørte rigtigt en laptimer. Det dufter da virkeligt af noget dyrt fra Stuttgart. Men når det er sagt er den høje kvalitet i den kreative udfoldelse med interiørdesignet ikke helt blevet oversat til høj kvalitets-fornemmelse i interiøret. Der er lige lovligt meget hård plastik i interiøret når man tænker på at nyprisen snildt kunne rende op på over 300.000. Også hvis vi sammenligner med moderne hatchbacks i Golf klassen der når Beetlen ikke Mazda 3 til sokkeholderne som er en af de Hatcbacks med det lækreste interiør man kan få til omkring 300.000 Men det basale i førerpladsen virker faktisk rigtig godt. Man har et 3 eget læderrat som lægger godt i hånden og så sidder man godt i forstolene både hvad angår komfort og sidestøtte. Knapper og kontakter er også logisk placeret så de er lige til at komme til. Men noget jeg faktisk var positivt overrasket over var køregenskaberne. Når man kører stille er det meget som en hver anden hatchback. Men når man leger en smule med rattet og gassen så lysner bilen lidt op. Undervognen er fast men ikke knussende hård og så føles styretøjet godt vægtet imens at det styrer rimelig præcist. Den er langtfra ligeså sjov at køre som Civic type R. Men jeg blev stadigvæk positivt overrasket køreegenskaberne. Det ligger virkelig fint i spænd med det ungdommelige og livlige livstils image man prøvede sælge The beetle på. Angående motor og gear er man også godt stillet. Sidste gang jeg prøvede kræfter med 2.0 TSI og DSG kombinationen var i en vild og voldsom Golf MKV GTI der var tunet til 380 heste hvor man under en hård start lavede forhjulskoger i det der føles som en evighed hvorpå at fanden endelig tog ved den så den bare jernede afsted som et vingeløst jægerfly. I the beetle giver samme motor og gearkasse kombination ikke en ligeså vild køreoplevelse. Generelt gør denne asfaltbobbel ikke meget væsen af sig gearkassen skifter smidigt under stille kørsel selv når man kører i manuelt program. Og fordi man netop ikke har højtflyvende sugepower som i ovennævnte type R som skal have nogle tæv for virkelig at spille perfekt så går det faktisk smidigt med den 2 liters TSI.er den udvikler kræfterne smidigt samtidigt med at man stadigvæk har lidt på toppen til motorvejstilkørslerne og andre hurtige accelerationer. Men det bliver aldrig en sportsvogn eller en ægte GTI bil for selvom at alt er relativt og jeg taler af erfaring med at have kørt biler med i omegnen af 600 til 700 heste. Så har denne beetle aldrig været den beetle GTI som nogle folk måske havde håbet på. For selvom at man har 200 heste til at gøre godt med så rykker den ikke ligeså godt fra 0-60 i timen som selv Fiat 595 Abarth gør. Og det er det der efter min mening virkelig gør en GTI bil det er at man op til byhastighed virkelig kan lege med de store drenge. Og så synes jeg også at prisen er lige lovligt høj for noget der bare er en fancy Golf MKVI. Til de priser kan man blandt andet få et godt eksemplar af en W221 S klasse 2 stk FN2 Civic type R med penge til overs eller en rigtig fin RX7 SA hvis man er til klassiske Japanerbiler. Men det er en fælde at alle livstilsbiler falder i efter min mening hvor man ender med at betale alt for meget for designet livsstilen og historien så man ikke får overdrevet meget bil og maskulin bil for pengene. Men hvis man er villig til at bruge pengene og at man tager denne bil for hvad den er hverken mere eller mindre. Så får man en ganske iorden stilfuld hatchback der stadigvæk er en smule bid og køreglæde i.

Hvis du ville læse om flere asfaltbobler af den gammeldags og luftkølede slags eller bare om GTI biler og normale hatchbacks. Så giv linksne et kig nedenunder.

Monza fælgene er min absolutte favorit når det kommer til fabriksmonteret letmetalfælge på VAG produkter. Jeg har bare altid været vild med dem siden jeg så dem første gang på Golf MKV GTI.
Et hver design med sportslige ambitioner skal næsten have dobbelte afgangsrør.
Hækspoileren giver lige det sidste til designet.
Som standard er 2.0 TSI en dejlig smidig maskine der har et ganske respektabelt bundtræk.
Det eneste punkt hvor alderen lidt skinner igennem var den efter nutidig standard lille infotainmentskærm og den udbredte brug af analoge instrumenter.
På Porsche heder det en sport chrono pack. Men i the beetle får du faktisk også fabriksmonteret laptimer hvis du går efter TSI sport varianten.
Charmerende og kæk men også stilfuld og tidsløs.

Klassikertest Camaro årgang 68.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en klassikertest her på blog nummer to. Efter at have trillet en tur i en herlig gadelegal monstertruck som du kan læse test på i linket nedenunder. Så fortsatte vi succesen med et pragteksemplar af en første generations Camaro. Og selvom at jeg tilbage i 16 kørte en 68er til test over på den gamle blog ville jeg gerne give den en chance mere og prøve at skrive en mere grundig anmeldelse. For efter min mening er det her et af de bedste designs at GM sendte på vejene i 1960erne sammen med Corvette C2 og C3 samt Corvair af anden generation. Der er bare ikke en dårlig vinkel på en Camaro fra 68 og da man så har legendarisk smallblock power under motorhjelmen. Er det her en ponycar der kan få Mustangerne til at skælve og manden bag rattet til at ignorer både Porsche Ferrari og Lamborghini imens at man cruiser med alle fire vinduer nede. Men mange tak til S & S bilhus for at vi måtte låne Camaroen til denne klassikertest du kan give deres webside et kig på linket nedenunder. Men lad os så komme til testen.

The one everybody wants.

At sige at årgang 68 til 70 er en af de mest elsket og eftertragtede Camaro generationer er faktisk ikke så stor en overdrivelse. Og det tror jeg blandt andet kan tilskrives et eksteriør-design der bare ser fantastisk ud selv så mange år efter lanceringen. Som nævnt mange gange før er jeg meget imod at bruge ordet sexet når man beskriver bildesign. Men det her er en virkelig sexet bil. Alt fra Coca Cola flaske silhuetten over det lille knæk ved den bagerste siderude til det aggressive hajsnude agtige frontparti spiller fantastisk sammen. Men som køreoplevelse er en 68 Camaro også en herlig bil især hvis man er bare en smule Amerikanerbils interesseret. Når man lukker førerdøren i efter at havde sat sig bag rattet afgiver det et højt metallisk klooonk!! lidt ligesom hvis man smækker kølerhjelmen hårdt i på en gammel John Deere traktor. Det er ikke det tilfredsstillende Mercedes Thumb?!? men det føles stadigvæk betryggende og lækkert på en måde. Det er ikke denne bil hvor det lyder som at tæske en æggebakke med en tennisketcher når man lukker dørene i. Når man har klikket hofteselen sammen og sat maskinen i drive begynder man at trille på tomgangen vel og mærke nu hvor automatchokeren stadigvæk er aktiveret. Men et kort tryk på speederen bringer én ud af automatchoker så motoromdrejningerne falder til et normalt niveau. Og så er det bare med at cruise derudaf. Og jeg havde helt glemt hvor godt at en første generations Camaro kører. Selvfølgelig er det ikke nogen Porsche Cayman nu hvor man har det typiske overboostede og fraværende styretøj og at baghjulsophænget består af noget så simpelt som stiv bagaksel med langsgående bladfjedre. Men som cool sommerbil hvor man bare cruiser derudaf eller måske endda bruger den som hverdagsbil i sommermånederne er den virkelig fantastisk. Undervognen føles ikke nervøs eller overdrevet blød. Og selvom at styretøjet føles meget vag i forhold til en Europæisk sportsbil så styrer den ganske præcist af en Amerikanerbåd at værre. Overordnet set er køreegenskaberne forudsigelige så man ikke har problemer med at kører sin Camaro som en moderne bil. Det er faktisk kun når vi snakker bremser at man skal køre mere forudsigende for selvom at man har skivebremser fortil er der slet ikke den samme bremsekraft som i en moderne bil og der er selvfølgelig ikke ABS så det er vigtigt at man træner at pumpe bremserne under en nødbremsning hvis man har planer om at blive veteranbils ejer. Angående motor og gear er det her også en herlig slæde. Smallblock Chevrolet er en virkelig gennemprøvet og alsidig maskine som bogstavlig talt er blevet brugt i alt fra ladbiler til Corvettes. Det er også en motor som er rigtig godt understøttet af aftermarket producenterne hvad enten du ønsker skarpere knast turboladning eller komrpessor. Selv i dag lever smallblocken videre i form af LS serien og dens mange varianter. Og i dagens testbil lever smallblocken også i bedste velgående. Der er en herlig raspen fra udstødningen imens at der kommer et ordenligt brøl fra indsugningen hver gang man giver den noget pedal. Og selvom at smallblocks ofte “kun” har slagvolumen på 350 kubiktommer eller 327 i dagens tilfælde. Så har man stadigvæk spandevis af herligt V8 bundtræk som kommer på allerede langt nede i momentkurven. Og da man har 3 trins automatgear med lange gear som skifter smidigt ved stille kørsel men hvor at kickdown virker ganske fint eller så fint det nu kan i gammeldags konverter-automatgear der ikke er computerstyret eller noget. Er det bare herligt at cruise over de åbne vidder. Men det virkelig smukke ved US bilerne er efter min mening deres mekaniske simplicitet. Modsat en eller anden åndsvag Ferrari 250 GTO som kræver at man kender en eller anden mester-mekaniker ved navn Mario som spiser pasta-bolognese. Hvor man hidkalder Mario bare for at få lavet filterservice. Så kan de fleste Amerikanerbiler serviceres og repareres af en hver perlestens-mekaniker der besidder en nogenlunde stor teknisk viden. Det er lavpraktisk Amerikansk ingeniørkunst som ikke er overdrevet sofistikeret men som ofte bare virker. Jeg krummer ofte tæer hver gang jeg hører mange af de Europæiske bilsnobber spytter så meget lort ud om at Europæiske biler er bedre udelukkende fordi de er mere teknisk avanceret. Avanceret teknologi er kun så godt som tilgængeligheden og kvaliteten af reparation og service. Så når det kommer til at eje og ikke bare køre ville jeg altid vælge en mere simpel bil som jeg faktisk har en chance for selv at kunne skrue i fremfor én med smarte tekniske løsninger som ikke er særlig mekanikervenlig. Og der er dagens testbil jo lidt det bedste af to verdener fordi man både får gammel mekanik der er til at forstå og en herlige køreoplevelse ikke kun i forhold til moderne biler men også i forhold til andre veteranbiler. Jeg er i hvert tilfælde meget vild med den.

Giv endelig Silverradoen jeg har skrevet test på over på den gamle blog et kig på linket nedenunder. Hvis du ikke allerede har spottet den.

Det ser altså imponerende ud når man har en prægtig V8er der er i galledress med forkromede ventildæksler og luftfilter dæksel og hvor at blok og topstykker har fået en klat maling.
Vi taler ofte om tidsløse designs her på bloggene. Men den første Camaro er min personlige favorit blandt alle ponycars. Det er virkeligt et tidsløst design der har klaret tidens tand.
Men seriøst så er der ikke én eneste dårlig vinkel på denne bil. Selv bagfra tager den sig godt ud.
Men det her er alligevel min yndlings vinkel. Tre kvart bagfra med alle vinduer rullet ned.
Jeg har dog aldrig synes at interiør designet var ligeså imponerende som eksteriøret. Men det ser absolut ikke værst ud med alt det falske trætrim og krom knapper og håndtag.

Rant: motorjournalist en rumfærd i en fantasiverden.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en rant. Efter at have drevet bilblog i snart 7 år har jeg erfaret en masse ting både som menneske og som motornørd. En af disse ting er at jobbet som motorjournalist ofte ikke har så meget med virkeligheden at gøre. I hvert tilfælde når vi taler om alle de vilde testkørsels fantasier jeg har udlevet i især Europæiske performance og sportsbiler. Jeg ville faktisk gå så langt at sige at det har farvet den måde jeg ser specialbiler på. For efter en travl og meget spændende sæson som for eksempel 2020 sæsonen. Hvor jeg sad bag rattet i Europæiske superslæder som Ferrari 348 spider Jaguar X351 XJ og Porsche 987 Cayman S samt adskillige Mercedes AMG og Audi RS modeller. Bliver man hurtigt kultiveret til at tro at den slags biler er mere normale end de er. Og når man så har alle de andre journalister der kører den endnu federe eller sjældende model end den man lige har kørt. Så bliver det til en underlig form for rotteræs hvor jeg føler at jeg skal oneuppe alle de andre. Med andre ord er det med køre dyre drømmebiler noget der har meget lidt journalistisk værdi for den gennemsnitlige bilkøber. Men jeg elsker at gøre det men jeg er også klar over at jeg er i en yderst særlig position for hvor mange af de ovennævnte biler ser man egentlig ude i det fri. Ikke særligt mange skal jeg sige dig. Men det er fedt at man nogle gange kan bytte førerpladsen i Ducatoen ud med den i en fuldblods sportsvogn som er konstrueret til at kunne gøre en ting virkelig godt nemlig at køre meget hurtigt rundt om en racerbane. En anden ting jeg altid har lovet angående mit arbejde med blogsne er at det aldrig skal være en drømmebilsparade hvor det kun er latterligt dyre biler i millionklassen selv hvis jeg fik muligheden for at testkøre de nyeste Bugattier Mclarens med mere. Så føler jeg at jeg forpligter mig overfor mit publikum at vise køretøjer i forskellige prisklasser årgange typer og størrelser. Men jeg prøver også at vise den store verden min personlige bilsmag eller i det mindste biler der vækker min interesse bare en smule.

Gotta catch them all.

Når maskineriet kører på fuld damp føler jeg at jobbet som motorjournalist udspiller sig som form for spøjs voksenudgave af Pokémon hvor man skal fange dem alle sammen for ellers er man ikke kongen af Pokécars eller hvad man nu skal kalde det. For ja seriøst føler jeg at det med at spotte og finde biler til tests føles som en evig jagt på mega sjældende pokémonkort som koster 500.000 kroner stykket i snit. Det er mega hårdt og stressende men mega tilfredstillende når man endelig sidder bag rattet. Men det er også der hvor jeg som nævnt før føler mig meget ydrestyret til tider. For hvad bilmagasinet gør er altid det rigtige og det skal gøres efter. Men når alt arbejdet er udført og kameraerne slukket kan jeg til tider godt føle at alt arbejdet er spildt for der kommer ikke mere trafik på siden end hvis det er en mere gængs model der bliver testet tværtimod så får leverpostajsbilerne en smule flere visninger. Men som bilnørden over alle bilnørder vækker det bare ikke de samme følelser at sidde bag rattet i en MG ZSer som i en Audi Q7 V12 den bil glemmer jeg sent. Det er en bil som virkelig får mig til at føle at jeg er en del af lille eksklusiv gruppe af folk som enten har kørt eller ejet et eksemplar. Som bil er det også en mega cool samtalestarter. Det at man kan sige at man har kørt en enorm SUV som er bestykket med den eneste V12 dieselmotor i nogen standard gadebil i hele bilhistorien og som er udstyret med kæmpe kulfiberbremser som er en detalje man normalt kun ser på højtydende superbiler er noget jeg bare er vildt glad for at jeg kan bryste mig af. Men de sjoveste drømmebiler at føre er ikke andre folks men mine egne. Altså dem at jeg selv ville vende mig om efter. Og der absolut ingen hyperbil der kan vinde over et pragteksemplar af en W140 S600 der taler vi altså bil efter min mening. Så det gør mig endnu mere stolt at jeg kan sige at jeg kørt mange af mine drømmebiler med det mener jeg at sidde bag rattet og ikke bare at værre passager og at jeg har ejet stortset alle mine realistiske drømmebiler. Det er sådan noget der gør at der er noget værd ved at leve sig ind i den fantasiverden det er at værre motorjournalist. For det at køre Ferrarier Maseratier Rolls Roycer og andet rigmands-legetøj er bare en lille frynsegode som ikke har så meget med den virkelige verden at gøre.

2000CA før 360 Modena.

En sjov anekdote jeg plejer at fortælle folk som et stjerne-eksempel på at os “rigtige” bilnørder tænker anderledes end alle de “falske” nørder der flyver rundt ude i stratosfæren. Går på at mig og kammeraterne var oppe og vindues-shoppe ved my garage i Vejle. Da vi kommer ind i den sidste hal hvor der blandt holdte flere Porscher og Ferrarier parkeret var det første jeg sagde “Oh fedt se en 2000CA?!” ja du hørte en 2000CA ikke en E9 CSI eller en 2002 turbo men lillebroren til E9eren som har den underlige front og den 4 cylinders M10 motor og som i dette eksemplar kun har enkelt karburator og automatgear. Efter der har jeg altid tænkt at jeg er en sand nørd når jeg lægger mærke til 2000CAeren fremfor 360 Modenaen. Det er nok de færreste forvirrede teenagedrenge der kun tænker på blondiner og hurtige biler der ville skænke en gammel undermotoriseret bimmer med et underligt ansigt og et modelnavn få har hørt om mange tanker. Men det er magien ved at værre bilnørd. Jeg skal bare minde mig selv om at man ikke behøver at have samme smag som alle andre. Det er også det jeg prøver at tage med i mit arbejde med bloggen men også det at mindre også kan gøre det. Og en mere realistisk bil også kan værre en fed bil. For jeg føler at bilhobbyen skal værre for alle uanset køn indkomst hudfarve eller social status.

Flink men retfærdig. Selvom at jeg har kørt nogle af de dyreste og mest ikoniske biler på planeten. Så er jeg ikke for fin til at teste de biler som de andre journalister ikke ville røre med en ildtang. Og så har jeg altid sagt at jeg kan have en ligeså god stund i en bil til 20.000 som i en til 20 millioner.