Biltest Xpeng P7+.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Og det jeg faktisk tror er årets første elbilstest. For jeg prøver at skære ned på elbilstests. Ikke at jeg har noget imod elbiler. Men jeg ville bare ikke ende som en elbilsblog. Men idag skulle vi køre det seneste skud på stammen fra Xiaopeng som er en bil at jeg allerede nu har mange pæne ting at sige om. Men ellers ville jeg bare takke Xpeng Fredericia for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.xpeng.com

Mere teknologi mere kabinekvalitet og mere praktisk anvendelighed.

Noget at jeg har rost de Kinesiske producenter for i nyere tid er at de leverer meget for valutaen i de respektive biltyper. Og at kvalitetsfornemmelsen er ganske høj især hos nærluksus mærkerne. P7 plus er helt klart også et eksempel på at man både i metaforisk og i bogstaveligeste forstand får ganske meget bil for pengene. Med en totallængde på lige over 5 meter og en akselafstand på omkring 3 meter ville den helt klart havde været kategoriseret som en fuldstørrelses-sedan for 25 30 år siden. Den køreklare vægt på 2.2 tons er også til den velvoksne side. Men det er efterhånden mere reglen end undtagelsen at elbiler i den store middelklasse svæver omkring de 2 tons i egenvægt nu til dags. Og den føles da heler ikke stor og kluntet at køre ude på vejen. Man har et fint nok udsyn forud og så er overhængene for og bag korte så den er nem at placere på vejbanen. Og generelt kører den der også ganske fint med at balancere fint imellem komfort og dynamik. Imens at styretøjet styrer præcist udenfor centerposition. og at der er den rette tyngde i det. Det er ikke ekseptionelt køredynamik at der er til skue her. Og så mærkede jeg ikke nogen forskel på styretøj selvom at det er et parameter der bliver ændret på igennem køreprogrammerne. Hvis man skal putte et positivt spind på det så lægger plusserens fremfærd mere op til bekvemelighed og letkørthed end dynamisk kørsel. Men kraftoverskud mangler den ikke. I den testede long range med baghjulstræk trækker den blødt og smidigt uden på nogen måde at føles undermotoriseret. Det er som jeg ofte kalder det brugbare kræfter imens at den opfører sig meget eksemplarisk med den måde at bundtrækket bliver leveret på. Letkørtheden skinder også igennem med hensyn til acceleration. Selv når jeg prøvede at tirre den lidt var der ikke noget hjulspind eller kasten med halen. Og alligevel føles mellem-accelerationerne ganske gode hvor at den trak sundt indtil at man slap speederen. Angående kabinekvalitet har Xpeng atter ramt plet. Der er massere af bløde berøringsflader beklædt med nappa-agtigt læder hvor at det hele bliver toppet af en sort alcantara lofthimmel. Og så føles de få fysiske knapper ganske iorden at betjene. Og som jeg referede til i titlen er der endnu mere teknologi. Men hvor at jeg stadigvæk føler at der brugbart for den moderne bilkøber. På hardware siden er der blandt andet en nyudviklet CPU og 27 forskellige sensorer. Der gør det muligt at understøtte en bred vifte af udvidet assistentsystemer og funktioner. Den seneste udgave af X OS er én af de bedre operativsystemer indenfor infotainment. Generelt har jeg bare haft gode erfaringer med X peng når det kommer til brugergrænseflade og betjening af infotainmentskærmen. Det føles fint og smidigt at betjene og så er det nemt at finde rundt i. Jeg ville dog havde ønsket at justering af spejle ville have forblevet med fysiske knapper. Men en ny ting er dog at man kan spejle ens smartphone interface med android auto. Det virker som det skal. Det er nemt og knidningsfrit at parre enhed til bilen og det virker til at værre godt optimeret. Men dog bliver rutevejledning ikke gengivet i headsup displayet når man bruger android auto til at navigere med. Og så er mikrofonerne til handsfree telefon ikke de bedste fandt jeg ud af da jeg skulle foretage et opkald. Men de virker åbenbart fint nok. Når man skal tale med stemmeassistenten. Den er ikke førsteklasse eller noget. Men den forstår mig fint nu hvor at jeg forlængst har fundet ud af at min stemme ikke er særlig robotvenlig. Ligesom i mange andre nye biler er der selvfølgelig også forskellige førerassistent-systemer hvor at de for en gangs skyld ikke er så invasive i deres “trang” til at blande sig i kørslen som i andre Asiatiske biler. Og så synes jeg parkeringsassistenten virker fint. Det er en funktion jeg ikke finder synderligt interresant da jeg jo lidt er en automobil-hipster der bedst kan lide at køre bil når jeg kører bil. Men jeg har prøvet det nogle gange hos Xpeng og jeg synes det virker ganske fint selv når man prøvede at udfordrer den lidt ved at sætte den i situation hvor at der er en besværlig parkering der skulle foretages under megen præcisionskørsel. Den satte i hvert tilfælde kortvarigt min rutine og erfaring til skamme med hvor hurtigt sikkert og gnidningsfrit at parkeringen blev udført. Men måden at tilgå parkeringsassitent er også nemt og bekvemt med at når man har sat retningsvælgeren i bak hvorefter at man bare trykker på den ønskede P bås i infortainmentskærmen og begefter bekræft. Og så skal man bare slippe rat og pedaler sidde ned holde kæft og nyde turen. Så klarer teknikken simpelthen resten. Men som jeg lidt kom ind på før er jeg nok ikke den bedste at tage råd fra da teknologi i nye biler ikke siger mig det store. Ligesom at jeg er dum og naiv og nem at imponere. Jeg kan dog godt lide detaljen med at billederne fra de sidemonteret kameraer bliver gengivet i headsup displayet. Det er næsten kun når vi taler design at den er lidt af en nedgradering i forhold til den gamle P7er. Det ligner bare en elbil ligesom så mange andre. Ikke at forgængeren ikke også ser anonym og kedelig ud. Men det var efter min mening et mere harmonisk design end plusseren. Hvis jeg skulle sige noget pænt om denne bils design så kan jeg godt lide detaljen med den boomerang kasketskygge agtige hækspoiler og måden at man har bagskærmen på sammen med baglygterne der kun smyger sig rundt om hjørnet. Der er sådan lidt Firebird WS6 eller Dodge Stealth R/T turbo med den måde at det ser ud på. Interiørdesignet er også endnu mere generisk at se på. Det er ikke grimt eller noget det er bare ikke noget at der sætter min verden i brand. Hvis man fjernede alle logoer og emblemer ville det ligne interiøret på så mange 2025 2026 elektriske sedaner at det halve kan værre nok. til gengæld scorer den højt på praktisk anvendelighed. Ja selvfølgelig gør den det. Det er jo en stor coupé glasback sedan-ting med en lang akselafstand og et stort bagagerum som har en lav læssekant. Og hvor at man også sidder ganske godt bagi til trods for at man har en lavere og mere skrånende traglinje. Men ellers må dommen lyde på at den er helt igennem regulær. Jeg kunne ikke drømme om selv at eje én men det er jo en rigtig fin brugsbil til dem der ikke er bilnørder og som ville have noget alsidigt og teknologi-fokuseret at køre i.

hvis du ville læse om andre elbiler eller bare om X peng modelprogrammet må du endelig give linksne et kig.

Jeg er ikke ligeså stor fan af designet denne gang rundt. Det er hvis jeg skal værre ærlig lidt af en nedgroet negl at se på forfra.
Når det er sagt ser den nok pænest ud skråt bagfra.
Selv på denne baghjulstrukne udgave er der åbentbart ikke baggagerum fortil.
Det er ikke standardudstyr at man kommer til at mangle. Den har jo nærmest alt. Der er alt fra 8 tommer touchskærm til bagsædepassagere til varme køl og massage til fører og forsædepassager. Og selvom at massagesæde-teknologien er kommet langt siden at jeg prøvede køre med det i en W221 S klasse. Så er det efter min mening stadigvæk lidt af en gimmick som jeg blev træt af at køre med.

Lastbiltest BMC Tugra.

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Hvad tænker du på når du tænker på Tyrkiet. Tænker du på falafel alanya eller måske Turkish delight. Men det er måske ikke alle der tænker på bilproduktion. Dog er der faktisk nogle få person og lastbiler der nedstammer derfra. Hvor at vi i dag fik vi kørt det nyeste skud på stammen. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trekantens erhvervscenter for at vi måtte låne dette funklende nye vidunder. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

3ec.dk

Tyrkisk (monster)truck.

Når man klatrer op i hytten på Tugraen kan man se at den er indrettet som en moderne sættevognstrækker skal værre. Der er flere forskellige opbevaringsrum og aflægningsløsninger. Der er også det teknik man forventer i denne kategori. Såsom luftaffjedring på bagakslen og to brændstoftanke. Så på de kontoer føles den ikke dårlig eller utidssvarende. Angående betjening er alt også som det skal værre. Motor og drivlinje går meget tyst så snart man er oppe og køre med en konstant hastighed gør den ikke meget væsen af sig. Vind og rullestøj er også på et lavt og respektabelt nieveau selv under motorvejskørsel. Det eneste jeg lagde mærke til som selvfølgelig kun er et tilvænnings-spørgsmål er at bremsepedalen føles hårdere end hvad man er vant til på lastvogn i det den føles næsten som i en personbil. Og at gaspedalen føles meget blød. Der er ikke den bittesmule modstand som især ældre modeller med gaskabel har og som der også er designet ind i mange biler med fly by wire for at det føles naturligt. Og da der heller ikke er det ekstra hak eller hvad man nu skal kalde det at man skal træde igennem for at gå i kickdown føles det en smule anderledes. En anden smådetalje jeg synes er underlig er at klimaanlægs-panelet skal tændes manuelt af føreren hver gang motoren genstartes. Enten er det fordi at der ikke er processorkræfter nok til at man indkorporerede en memory funktion. Ellers er det noget at man kan programmere om som en del af den tekniske klargøring. Men ellers kører den jo fortrinligt eller i det mindste som man forventer den skal køre. Hvor at styretøjet styrer let og smidigt hvor at det har den korrekte udveksling. Der er også massere af kraftoverskud nu hvor at vi selvfølgelig kørte i ulæsset tilstand. Så snart gearkassen fik skiftet sig selv i det korrekte trin trækker den ganske sundt. Og ligesom med teknikken og indrettningen af førerhus så er drivlinjen også helt moderne. Motoren er en såkaldt FTP Cursor 11 som er en 6 cylindrede række med turbo og intercooler hvor at der er koblet en automatiseret manuel ZF gearkasse bagefter. Og hvor at der både er motorbremse og retarder hvilket er noget at de fleste vestlige lastbiler er gået væk fra til fordel for en højydelses motorbremse. I BMCeren er retarderen så integreret inde i gearkassehuset så det derfor kaldes en intarder. Men efter at have kørt den hvad er dommen så på. Jeg synes den er helt iorden. Det beviser bare endnu en gang at der ikke er nogle decideret dårlig biler og lastvogne idag selv ikke fra lande som ikke har nogen virkelig veletableret bilindustri eller kendt ude i verden for bilproduktion.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg synes ikke at vinduesarealet er ligeså højt som i nogle af de andre fladsnudede at jeg har kørt men det er nok bare mig der husker forkert.

Traktortest John Deere 6155R

Hej og velkommen til den første traktortest i upgear2s historie. Over på den gamle blog kørte vi i en periode rigtig meget traktor. Det holdte ved indtil for cirka 4 år siden. Hvor at luften lidt gik af ballonen dels fordi at vores gamle kameramand Patrick alias plæneklipper lidt var primus-motor for hele traktorforetagnet på bloggene. Hvor at han desværre ikke er på holdet længere. Den anden grund var at jeg var blevet helt mæt af alt det traktorkørsel. Men nu er jeg heldigvis blevet sulten igen. Så tænker jeg at kunne skrive en smule om denne funklende nye 6155R.

Det var som om at alt var mindre i gamle dage.

Den påstand kan der værre svingende grader af sandhed til. Når vi ser på traktorerne holder påstanden i hvert tilfælde stik. Hvis vi tager den gamle grå Ferguson som også er kendt som Ferguson 31 var en meget gennemsnitlig størrelse traktor der blev brugt i stor stil op igennem 1950erne og 1960erne. Og hvis vi skruer tiden frem til 2021 så står vi med dagens test-maskine. 6155eren tilhører 6000 serien som er en af de mest gængse modeller at John Deere sælger. I forhold til den mest gængse traktor fra 1959 ser 6155eren virkelig kolossal ud. Den er virkelig større stærkere og hurtigere end sin forgænger. Jeg ville i hvert tilfælde sige at landbrugsmaskinerne er der hvor man hurtigst kan se den teknologiske udvikling og at maskinerne har fået vokseværk som modsvar til stigende krav angående nyttelast trækkræft og effektivitet. Men hvordan er det at værre fører på den nye “lille” John Deere. Efter at have taget plads i førersædet og klappet rattet ned foran mig er det første jeg lægger mærke til hvor meget teknologien er integreret i denne maskine i forhold til de ældre modeller jeg har kørt. Ligesom flagskibet 9000 har man en komplet konsol til éns højre side fyldt med knapper håndtag og joysticks som jeg ikke ved en disse om hvad halvdelen gør. Ikke nok med det så har man også en stor touchskærm der styrer og moniterer alt fra GPS styringen til det mark-redskab man har spændt efter sig. Alt det informations overload får én til at føle at man har sat fod på kommandobroen på et containerskib. Men bare det med at køre traktor uden at foretage markarbejde er overraskende nemt. Og ville sige at 6155eren er én af de absolut mest letkørte jeg har kørt. Når man har rykket retningsvælgeren i den ønsket retning skal man bare give en bitte smule gas før at den sætter igang. Betjening af gas og styretøj er overaskende præcis og følsom der skal stort set ikke noget input til før at maskinen adlyder éns mindste vink. Men det er sikkert også det der kræves når majoriteten af kørslen under markarbejde bliver kørt med GPS-styring hvor man kører med millimeterpræcision. Noget andet der virkelig er som nat og dag når vi sammenligner med de antikke modeller er komforten og ergonomien i førerhuset. maskinproducenterne har for længst forstået at førerpladsen er maskinførerens kontor væk fra kontoret i flere timer om dagen. Så det er vigtigt at det fysiske arbejdsmiljø er iorden så man opnår så høj produktivitet så muligt. Så der er alt fra klimaanlæg over affjedret førersæde til et lille køleskab bag klapsædet til passageren. Alt dette er med til at gøre tilværelsen bare en smule mere bekvemmelig for vedkommende bag rattet som kan risikere at skulle sidde der mange mange timer på en arbejdsdag. Noget andet der også er stærkt forbedret i forhold til de gamle traktorer er mængden af motorstøj og motorens gangkultur. Både når man sidder inde i førerhuset og står udenfor maskinen siger den ikke meget. Og så går den yderst smidigt i tomgang. Men ellers ville jeg bare sige at det var hyggeligt at få kørt noget traktor igen og spændende at mærke noget af det nyeste landbrugs-teknologi på egen krop og så håber jeg at I nød at læse denne artikel. Fortsat god dag til jer alle.

Hvis I ville læse flere test af den traktor-agtige slags så må I endelige give nedenstående links et kig.

Touchskærmen er den moderne traktors nervecenter. Rigtig mange af funktionerne styres herfra.
Selve det at køre maskinen er legnende let.
Jeg har sagt det før. Men jeg synes oprigtig at John Deere farver er de flotteste farver indenfor traktorverden.