Hej og velkommen til endnu en test. En fed ting ved at værre bilnørd der skriver om biler er at man kommer til at køre mange fede biler. Og hvis man kan sit kram kommer bilerne nogle gange også til én. Det var det der skete denne gang. En af mine læsere syntes åbenbart at det jeg laver var så godt at han tilbød at jeg kunne skrive om hans bil. Hvilket man simpelthen ikke kan takke nej til især ikke når det drejer sig om en A8L med mange krydser i udstyrslisten. Men ellers ville jeg bare mange gange tak til Peder for at gøre denne test muligt. Men som vi altid siger lad os komme til testen.
Massere af plads bagi og bundtræk som et lokomotiv.
I ved jo at når jeg taler Tyske luksus sedaner så må A8 lidt komme til kort i hvert tilfælde når det gælder D3 årgangen. I må ikke tage fejl det er en ganske fin bil men når man satte den op imod W221 S klasse og F02 7 serie som var de tætteste samtidige konkurrenter føles den lidt halvbagt. Selv i forhold til en E66 7er føles D3eren sku lidt middelmodig. Men meget af det blev der faktisk rettet op på da vi nåede til D4 generationen. Allerede når man stiger ind på førerpladsen kan man ikke helt lade værre med at tænke at det her faktisk er en rigtig lækker bil. Det skyldes ikke kun at man i dette eksemplar har næsten alt tænkeligt udstyr. Men jeg synes bare at interiøret har fået løft i forhold til D3eren der i visse varianter bare føltes som en meget stor A3er. Designet og den overordnet kvalitetsfornemmelse er højnet i forhold til den tidligere generation. Det føles faktisk som at sidde bag rattet i en luksusbil nu. Noget der også er opgraderet er køreegenskaberne. Jeg ville næsten sige at den nu kører næsten ligeså godt som både S klasse og 7. Selv luftundervognens blødeste indstilling er hårdere end på både S klasse og 7 serie men det er ikke den der discountede Audi måde hvor den er hård for hårdhedens skyld. Derimod føles det som reel køredynamik hvor at man stadigvæk har de fantastisk for og bag stole til at yde høj kørekomfort. Og så kan man faktisk mærke forskel på de forskellige køreprogrammer. Både undervogn og styretøj strammer mærkbart op når man kører i sportsprogram. Men den styrer også nogenlunde præcist af sådan en stor bil at værre. Men det er ikke kun dem der sidder foran der har gavn af alt den komfort og teknologi. Da det her jo er Leren så er bagperronen endnu mere rummelig i forhold til den normale A8er som jo i forvejen havde rimelig gode pladsforhold bagtil. Og så er denne eksakte bil leveret fra ny af med det man kunne fristes til at kalde Learjet pakken så man har to kaptajnsstole med eljustering klapborde og to infotainmentskærme samt en styrepult til at betjene det hele med. Jeg prøvede også at hoppe om bagi efter at vi havde kørt. Jeg ville sige at det er meget imponerende så meget ekstra at de få centimeter mere i akselafstand giver. Og så føles det virkelig sådan jeg kunne forstille mig det er at flyve på førsteklasse. Angående motor og gear er man også godt stillet. V6 TDIeren er selvfølgelig det pinligt fornuftige og sikre valg. Men V8eren er altså rigtig god. Man har et mægtigt bundtræk især i den lavere ende momentkurven samtidig med at hvis man gider at køre stille så kan man klemme den op på lige under 20 kilometer literen. Gearkassen skifter silkeblødt under stille kørsel men også kort og kontant når man accelererer hurtigt. Men ellers ville jeg bare konkludere med at denne bil er en opgradering i forhold til D3eren hvis man ser på køreegenskaber og kvalitetsfornemmelse. Og så er det en meget fed hverdags bil.
Hvis du ville læse om andre Tyske disellokomotiver må du endelig give nedenstående links et kig.
Jeg kan ikke lige huske det eksakte modelnavn. Men dette specifikke fælgdesign går rigtig godt til en lang række Audi modeller.I forhold til dens Konkurrenter er A8eren den mest underspillet. Især D4 generationen ligner en stor A4 når man ser den i forbifarten.V8 TDIeren trækker som et godstog især i den lave ende af momentkurven. Og så burde kraftoverskudet tilfredsstille de fleste. Tusind tak til den første ejer for at bestille en interiørfarve som ikke var sort eller grå. Det mørke nøddetræ med browniebrune sæder er en rigtig fin kombination efter min mening. Bagi kan man blive ført bort i højere komfort end normalt.
Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg er kæmpe kolo-enorm mega meget bilnørd hvis det altså ikke er gået op for jer der følger mine blogs. Jeg elsker at køre alle mulige slags biler jeg elsker at skrue i dem læse om dem tegne dem spille computer/konsol spil med dem. Jeg er så stor bilfan at jeg anser nogle af dem for at værre den ultimative kunstform. Og jeg ved at det næste kommer til at lyde totalt kliché-agtigt og tå-krummende men nogle af de bedste opleveler jeg har haft i livet var at interagere med nogle af de fedeste biler sammen med mine bedste venner. For er der noget at jeg har lært i hele mit er det at mennesker sutter fucking røv at værre sammen med og at man kun har brug for en lille håndfuld af de allermest venlige og loyale af slagsen for at nyde livet og dyrke éns hobbyer til fulde. Jeg har også lært at bilhobbyen huser nogle virkelig irriterende tumper lige meget om det er sælgeren der skal spille bedrevidende og køre 200 i timen med mig i passagersædet på landevej for at vise hvad han kan eller Brian typen der kalder én falsk entusiast fordi at man ikke er ligeså smagløst klædt på som ham. Alle de dårlige interaktioner med mennesker har gjort at jeg mange gange har overvejet kraftigt at droppe hobbyen og livet. Men bilerne i sig selv har ofte været det der har givet håb og lysten til at jagte ens drømme i de mørke tider. Så det er af passion til hobbyen og dens fremtidige overlevelse at jeg kommer med de her forslag til ændringer. I behøver selvfølgelig ikke at værre enige med mig i nogen af punkterne men jeg føler at hvis der ikke bliver justeret lidt i adfærden og i kulturen bliver det svært at værge og fastholde nye nørder. for ligesom at resten af verden flytter sig med hensyn til menneskesyn og verdenssyn så burde vi som subkultur også gøre det. Og igen er det ikke for at trække woke kortet eller asocial kortet for den sags skyld men fordi at jeg oprigtigt gerne ville se vores hobby overleve til glæde for fremtidige generationer. Men som jeg altid siger lad os komme til listen.
Hypermaskulinitet og sexisme.
Og vi ligger allerede hårdt ud. For er der noget jeg altid har hadet ved bilhobbyen er det hele den der kvalmende hypermaskulinitet og sexisme at der præger det hele. Som mand synes jeg at letpåklædte pinups er et billigt og vammelt trick til at trække flere kunder til. Og rent kvindesyns mæssigt synes jeg også at det er så fjollet og gammeldags. For helvede altså vi lever altså ikke i 1957 længere så kom videre !. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er en progressiv person men det er bare noget at jeg aldrig har hoppet på. Selv ikke da jeg var en forvirret teenager. Og neeeejjjjj ! jeg er ikke til mænd. Jeg har aldrig kunne forstå hvilken indblanding min seksuelle orientering har på mine evner til at føre og holde af motorkøretøjer. Generelt er der stadigvæk en lille grad af sexisme og kvindehad der gennemsyrer visse afgrunde af hobbyen. Hvorfor skulle kvinder ikke værre ligeså gode mekanikere racerkører ingeniører motorjournalister og så videre som mænd. Jeg kan sku godt forstå at vi altid ville have svært ved at værge kvinder til hobbyen hvis nogle af jer fortsætter med at have sådan et oldnordisk syn på det hele. Men generelt er hele den der hypermaskulinitet en underlig størrelse. Den er et uhyre at selv jeg har været med til at fodre. Med at jeg har haft indsigelser i at man er en mand hvis mand kører den her slags bil men at man er designerbøsse hvis man kører en anden slags bil. Men der hvor at kæden hopper af for mig er hele manual gearkasse versus automatgearkasse kampen. Hvornår er valget af gearkasse lige blevet kønsrelateret. Jeg følte mig ikke ligefrem som en rigtig mand da jeg var nød til at låne min brors Peugeot 107er med manuel pind fordi at Pajeroen var på værksted for 117 milionende gang. Men derimod følte jeg mig rimelig cool da jeg kørte Ram 1500 V10 magnum som var bestykket med noget så usexet og umaskulint som automatgear.
Elitisme.
Elitisme og selvfedme er desværre også noget jeg er skyldig i at udvise. Når jeg var ude og lufte E38eren kunne jeg da sagtens tage mig selv i at tænke at alle gamle nisser i deres gedebukke-biler bare skulle fucke ind til siden for her kommer jeg med min V12er. Men det gør ikke den slags adfærd mere acceptabel nu hvor at jeg har fået den tilbage så jeg ved hvor ondt det gør. Men det er helt vildt så vigtige folk tror de er fordi at de har den dyreste bil de dyreste fælge eller den dyreste turbolader. Den gør især ondt når man bliver disset fordi at man ikke har det bedste af det bedste fordi at man lige er startet med det med at have projekter eller bare ikke har penge eller lyst til at bruge 20.000 på en gevindundervogn. Jeg synes også at det er irriterende at der er en eller anden skjult forventning at alle skal kunne have deres drømmebil og ellers skal man bare arbejde hårdere for den. Til dem har jeg at sige at de nok skal tage den næste rumkapsel ned til jorden for sidst jeg tjekkede var biler en latterlig dyr hobby. Og da alle ikke har den samme drømmebil og de samme betingelser i livet er det umuligt at alle kan få deres drømmebil i deres liv. Men også det der med at nogle synes at man kun kan værre en sand bilnørd når man køre i millionklasse-biler. Eller at man kun kan værre nørd hvis man kører Tysk eller Svensk eller Amerikansk er noget jeg altid har fundet pudsigt jeg har altid været af den overbevisning at en fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke eller nation der står bag den. Hvis jeg synes om den så er den fed i min bog. Men også det med at det kun er topmodellen der er noget værd synes jeg til tider er en underlig holdning. Mange gange er det ofte sandt at topmodellen er så meget federe end standard udgaven. Men andre gange kan mindre også gøre det. for eksempel ville jeg elske at nøjes med en flot ombygget Skyline GTST der havde alle de dyre stumper. Og hvis vi taler om Mercedes ville jeg tage imod en hvilken som helst W140 S klasse med kyshånd selv hvis det var en diesel. Selv da jeg havde min E39 520i elskede jeg virkelig den bil for hvad den var. For selv hvis jeg havde M5eren ved siden af så ville jeg nok stadigvæk holde meget af min lille 520er fordi at den bare var perfekt som hverdagsbil. Men jeg tror hele det dersens topmodels-ræs udspringer af at os bilnørder nogle gange kan blive lidt for fart og specifikations fikseret. For når alt kommer til alt er det ikke hvor hurtigt bilen kan køre men hvordan at den får én til at føle at der er vigtigt for mig.
Frygten for det ukendte.
Dette segment har desværre ikke noget at gøre med flyvende tallerkner rumvæsner eller Yetier. Men nærmere os bilnørders manglende evner til at acceptere udviklingens gang og at omfavne det ukendte. Blandt andet har mange udtalt sig i skarpe vendinger om elbiler. Jeg er absolut ikke tilhænger af elbiler da jeg elsker lyden af en fed motor ligeså meget som den næste fyr. Og at jeg absolut ikke kunne drømme om selv at gå over til el sådan som tingene ser ud i disse år. Men jeg har accepteret fossilbilens skæbne og jeg har altid synes at det var spændende at studere den teknologiske udvikling. Men mange nørder sidder så meget fast i fortiden og er så skide konservative at det halve kan værre nok. Jeg elsker også at dykke ned i nostalgien og at skrue i og betjene gammel mekanik. Men jeg er også fascineret af højteknologi og videnskab. Jeg elsker virkelig lyden af højkompressions karburatormotor men jeg elsker også følelsen af at betjene en moderne dobbeltkoblings-gearkasse den der følelse af præcision man får ved de lynende hurtige gearskift synes jeg personligt er dybt fascinerende. Faktum er at jeg synes at folk skal værre bedre til acceptere tingenes gang fordi at vores elskede fossilbiler ville dog stadigvæk værre her en rum tid endnu.
Konservativitet fordomme og normer.
Denne her er heldigvis ikke så stort problem længere men jeg synes stadigvæk at den skulle værre på listen.Men bilhobbyen kan værre så forpulet røvsyg konservativ og gammeldags at det halve kan værre nok. Der også så fucking mange åndsvage skrevne og uskrevne normer som ikke giver nogen mening. Jeg er blevet beskyldt for at værre alt fra falsk entusiast til hipster fordi at jeg faldte uden for normen. For ifølge visse folk kan man ikke gå alternativt klædt og værre bilentusiast samtidig. Og til det tænker jeg tag jer dog sammen det er ligesom mig og ikke tøjet der skal føre bilen og jeg tror også at min bil er ligeglad med hvordan jeg går klædt. Jeg tænker også at det er patetisk og barnligt at nogle kommer helt derud at det er påklædning musiksmag og så videre der afgør om folk er inde i hobbyen eller ej. Jeg kan forsikre jer for at alle der har mødt mig selv fremmede ville sige at jeg er rimelig stor nørd i biler og mekanik og som har en rimelig stor viden om emnet selvom at jeg ikke har outfittet som folk kræver. Så mit fif ville værre at folk skal kunne gå i lige det de ville og hvis det er noget du ikke kan lide så sig din mening på en pæn måde eller hold kæft.
Husk det mentale helbred.
Jeg ved godt at det er et tabubelagt emne. Men jeg ville ønske at det ikke var så tabubelagt at sige hvis man ikke er ok. Jeg synes generelt at det er et problem os mænd indbyrdes nu hvor vi er kultiveret igennem årtusinder til at holde følelserne til os selv. Og jeg siger heller ikke at alle skal sige det offentligt. Men vi skal efter min mening blive bedre til at sige til også hvis det handler om de forbudte følelser såsom misundelse og jalousi. Selv som 31årig kan jeg stadigvæk blive dybt misundelig hvis der er nogen der kører eller ejer min drømmebil hvor at jeg synes at vedkommende er kommet lidt for let til den.
Spar lidt på internettet.
Det sidste punkt er jeg selv sindssyg dårlig til at overholde. Men hvor at det er vigtigt at forholde sig til især for jer yngre entusiaster. Men selv mig som er meget kritisk og opmærksom på mit medieforbrug tager mig selv i at zombiescrolle op og ned af mit instagram feed. Det er som en underlig tvangshandling for jeg ved at det fordummende indhold gør mig vred og at glansbillederne netop er det de er altså glansbilleder. Og oven på det så får det konstante bombardement af larmende superbiler luksus yachter Yeezy sko mig til at tænke på den gamle replik med at når alle skal værre super så er der ingen der er det. Så hvorfor er det så vigtigt at jagte berømmelse på nettet og gør det samme som alle andre når man sidste ende bare ender med at ligne tusind andre rige influensers. Og så er nettet bare endnu bedre til at dvæle ved stereotyperne end det virkelig liv. Så hvis du kører Golf 7 R har du bare at værre en Brian med Northface jakke der lytter til dakke dakke eller EDM. Eller hvis du kører Patrol Y60 så skal du ifølge nettet værre en bondejokker eller redneck der går landbrugsskole iført den samme New Holland kasket at du har haft på hovedet de sidste 5 år. Hvis du så meget som falder uden for kassen en smule så er du dømt ude underlig og mærkelig af internettets smagsdommere. Og så må jeg endelig ikke glemme at nævne alle de små møgunger der giver en lort for at have købt den Honda S2000 at de har sparet op til i flere år selvom at de slet ikke er gamle nok til at erhverve kørekort og at de bliver kørt de sølle 500 meter til skole på bagsædet af deres mors Kia Niro. Alt dette har gjort at jeg har taget et aktivt valg som er at prøve på at skære ned på mit internetforbrug og hvis det ikke virker at jeg så vælger min underholdning med omhu fra skabere at jeg føler at jeg kan stå på mål for når det kommer til kvalitet etik og værdisæt. Og da jeg også er lidt historie og biologi-intereseret konsumere jeg også indhold om disse emner så jeg ikke altid skal falde tilbage på det tumbe-cirkus at bilverden ofte kan værre.
Mester ved alt og fru tale som røven går.
Det sidste punkt er nok mere komisk for mig end irriterende. Men når stædige folk snakker som røven går er det noget jeg ikke helt kan tage seriøst. Det er ikke fordi at jeg ville spille hellig for jeg laver også fejl både med bilting og alt andet. Men modsat andre så indrømmer jeg blankt hvis jeg fik et stykke fakta forkert hvor at jeg er hurtig til at undskylde og erkende min fejl. Men jeg kan godt blive træt af at hr Mongo Tongo insistere på at hans vens E46 er født med en V6er eller at han kender én der kender én der har en SRT Viper der er fabrikstunet til 12.000 heste. Eller at man skal forklare samme tågehoved at det han peger på i motorrummet er generatoren og ikke turboladeren. Irritationsmomentet her er ikke folks uvidenhed men at de er så opsat på at slippe afsted med deres stolthed intakt i stedet for at erkende at man ikke kan have ret hele tiden som alle andre godt kan finde ud af.
Bonus trin: racisme.
Nej stop jer selv seriøst. Racisme er bare sådan en fucking dum social konstruktion der overhovedet ikke hører hjemme i det 21ende århundred. Og når man blander det sammen med bilkultur bliver det bare endnu mere absurd. Jeg kan ikke være mere ligeglad med hvem der har bygget min motor mine hjul mine støddæmpere og så videre. Og så synes jeg bare at alle mennesker skal have lov til at nyde alle slags biler. Selv den lille ting med at nogle folk kalder BMW for en kebab-Taunus får mig til at krumme tæer både som bimmer-elsker og især også som modstander af racisme. Idéen med at blande biler og racepolitik er bare så dårlig grænsende til det stupide at jeg synes at det er noget der bare skal kommes til livs. Men hvad synes I om denne liste er I enige eller er der nogle ting der skal tilføjes eller trækkes fra. Giv endelig jeres mening tilkende ved at smide en kommentar. Fortsat god dag.
Video fra USA der tager nogle af de samme emner op.
Hej og velkommen tilbage til endnu en rant. Et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv er hvornår viden er brugbar. Det er ikke i en bred forstand men mere i en samfunds eller sociopolitisk forstand. Jeg har en kæmpe bilviden ifølge mange jeg kommer i snak med selv de normale som har haft biler som uddannelse synes at jeg virker til at værre en klog fyr. Alt dette er jo fantastisk og jeg er selvfølgelig glad for de rosende ord. Problemet er bare at jeg står uden uddannelse af nogen form. Alt viden jeg har i feltet har jeg tilegnet mig selv fordi at jeg virkelig altid har brændt for emnet og at jeg ville lære mere om det. Men når man er autodidakt er éns viden så ligeså meget værd som en faglært persons. Hvis man ser på det med logiske briller så ja selvfølgelig. Hvis man virkelig brænder for det og har evnen til at lære og alt det der så tæller det mere end fine ord på et stykke papir. Men samfundsmæssigt så skal det gå så fucking stærkt og vi skal have effektivitet. Og vi skal værre så bogligt stærke og visse høj faglighed og en masse andre smarte politiker-ord. Så for samfundet som helhed er typer som mig ubrugelige og derved også min viden ubrugelig. Det er i hvert tilfælde sådan at jeg tolker det. For når éns viden og uddannelse kan bruges til at tjene penge og derved tjene samfundet så er den og personen der besidder den noget værd. Eller er den ? for når jeg tænker mig om grundigt om så føler jeg at selvlært også har sin berettigelse i samfundet. Modsat magthaverne så er jeg af den overbevisning at de to ting sagtens kan sameksistere altså uddannelse og selvlærte. Det bringer os også videre til det Sociopolitiske i denne rant. Hvorfor skal uddannelse værre så elendig for typer som mig altså specialskole børn. Jeg følte ikke at min fremtid blev taget særligt seriøst når det kom til faglighed og forberedelse til videre skoling. Generelt synes jeg altid at samfundets svageste står bagerst i køen til at få hjælp til uddannelse selv når nogle af dem viser lysten og evnen til at tage imod den og at udvikle sig som menneske. Men hvad tænker I læsere hvornår synes I at viden er ubrugelig og hvad er jeres standpunkt i forhold til at hjælpe samfundets svageste med uddannelse. Og har I selv problemer med at følge med i rotteræset og med at passe ind i de kasser at politikkerne har skabt. Men uanset hvad så venter jeg spændt på at høre fra jer fortsat god dag.
Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kan man få en luksus-agtig køreoplevelse i en ny bil til under 500.000. Mange ville sige nej. Men jeg ville sige at man faktisk godt kan gøre det hvis man afstemmer forventningerne og at man kan finde sig i at køre crossover. For CX-60 giver masser af semi luksus for pengene og så det en ganske velkørende bil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Aunsbjerg bilhus i Kolding for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Efter at have haft min CX-60 debut kan jeg sige at det her er en ganske iorden bil. Men hvor at jeg desværre ikke have mulighed for at teste den med den rigtige motor. Men mere om det senere. For der er stadigvæk masser positive punkter ved dagens tester. Til at starte har man en høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Det når ikke helt Polestar højder men det føles stadigvæk helt iorden. Materialevalget er også godkendt. Og så er der en interessant blanding af forskellige materialer og teksturer. For eksempel brydes midterdelen af instrumentbrættet af en form for lærredsagtigt stof imens at nogle af de mindre trimdele har en nærmest marmor-agtig tekstur. Teknologi er der også masser af hvor at det hele virker som det skal. Man har alle de fører-assistent systemer at der forventes. Og så fungerer infotainment-systemet som det skal. Modsat mange andre moderne biler bliver det betjent med et musehjul og et sæt knapper ligesom Audi MMI eller Mercedes Command fra 2010erne. Men det er rigtig nemt at vænne sig til nu hvor at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at den akustiske rutevejledning nogle gange kunne have lidt svært at udtale vejnavne og anvisninger så disse beskeder til tider kunne værre en smule svære at tyde. Der ville jeg hellere have at min GPS er stum eller at den i det mindste giver én tydelige automat-beskeder på Engelsk. Efter min mening er det der gør en luksusbil mere end noget andet er evnen til at befordre passagerer og fører så smidigt og ubesværet så muligt i absolut stilhed eller så tæt på absolut stilhed at man kan komme. Og på disse parametre synes jeg faktisk at CX-60 til dels gør jobbet fint. Ved lav hastighed styrer den let og smidigt hvorpå at stramme op når man øger hastigheden. Den styrer også nogenlunde præcis når man tænker på at det er en stor crossover. Undervognen er også ganske ok. Den er lidt til den hårde side men til gengæld ligger den faktisk ok på vejen selvom at man aldrig kommer til at have ligeså gode køreegenskaber som en normal personbil. Angående motor og gearkasse er det lidt mere on and off. Når man kun kører i automatprogram skifter den faktisk meget smidigt igennem de 8 trin men når man bruger skiftepadlerne føles det lidt klumpet. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke kan finde ud af bruge padlerne ordentligt eller om der er lidt bøvl i gearkassemodul og eller ventilblok. Men den rykkede underligt ved nedskiftning til anden gear og ved skiftet fra 3 til 4. Men ellers er gearskiftene hurtige og præcise især under en hurtig acceleration. Skiftet imellem benzin og eldrift og tilbage igen sker effektivt og gnidningsfrit som det skal. Motoren gør det faktisk ok man har en god speeder-response og en lineær kraftudvikling. Men man kan godt mærke at man ikke har den smidige gangkultur og lyden fra en rækkesekser. Selv under ren elkørsel synes jeg at man havde lige lovlig meget støj fra drivlinjen. Især ved lave hastigheder lød det som at sætte igang i en elektrisk golf-caddy.
Konklusion.
Efter at have kørt Mazdas bud på en nær-luksus SUV hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den prøver virkelig godt på at give en luksuriøs køreoplevelse. Man har et rigtig fint indrettet interiør et godt kræftoverskud og en masse teknologi. Men drivlinjen mangler lidt finpudsning for det kan sagtens lade sigt gøre at lave en velpoleret 4 cylindrede hybriddrivlinje det har Polestar jo bevist. Og så har forsæderne lidt lang vej når det kommer til komfort og ergonomi. Der sad man faktisk bedre fortil i Cupra Formentor vi testede sidste uge. Men kunne godt tænke mig på et eller andet tidspunkt at prøve at få den 6 cylindret udgave af CX-60 til test for at se om det gør forskellen. For føler at det eneste at denne bil mangler er en bedre drivlinje.
Hvis du ville læse om andre hybrider eller bare om crossovere må du endelig give linksne et kig.
Jeg har sagt det før men jeg står stadigvæk ved det med at Mazda virkelig er kommet stærkt igen på interiør fronten når vi taler design samlekvalitet og materialevalg. Og i CX-60 føles det næsten helt luksuriøst.Ligesom med mange “rigtige” luksus-SUVere ligger motoren i CX-60 også på langs.
Hej og velkommen til endnu en veterantest som jeg også tror er den først lastbiltest på upgear2. Jeg tror nok at alle raske drenge ….. og piger på et eller andet tidspunkt har drømt om at køre brandbil. Og i dag fik jeg kørt én af de mere usædvanlige af slagsen. Selv som veteran-lastbil er denne Tyske kæmpe et sjældent syn der ofte ikke kommer særligt tit til salg på det Danske marked. men trucks-sealand havde faktisk én at vi måtte komme tjekke ud. Du må endelig give dem et kig i linket nedenunder da der er masser af gammelt guld til salg der er gode kandidater til istandsættelse ombygning reservedele eller som projekt.
Det er syndt at sige at jeg er connaisseur indenfor udrykningskøretøjer og dog ligger jeg alligevel mærke til når man ser et usædvanligt af slagsen. Der er dagens testbil ingen undtagelse den har altid været det køretøj man bedst husker fra sin store bog om brandbiler fra ens barndom ene og alene på grund af sit udseende. Det lavt placeret førerhus og relativt lange udhæng bag bagakslen har i min bevidsthed altid fået M12eren til at ligne en form for kæmpe stål-alligator der spankulerer hen af vejen. Jeg har i hvert tilfælde altid synes at det var et fedt og usædvanligt design hvor at der ikke er andre specialiseret lastbiler der helt ligner den. Men når alt kommer til alt er det meget logisk og let forståeligt hvorfor at denne bil ser ud som den gør. For at den skal kunne køre i mindre tunneler og viadukter inde i større byer skal totalhøjden værre så lav så muligt så derfor blev førerhuset rykket helt frem foran forakslen i det man nok ville kalde et forward control design så stigen i sammenfoldet tilstand ville kunne ligges helt lavt nede. Og da man også skulle kunne bruge så meget af pladsen i bilen så muligt til opbevaring havde man et længere overhæng bagtil hvor at der var et par ekstra opbevaringsskabe. Også når vi taler drivlinje er det her en lidt anderledes lastvogn den er bestykket med en luftkølet V8er på 12.7 liter som er kendt under motorkoden F8L. Gearkassen er en Allison Konverter automatgearkasse med kraftudtag til at køre hydraulikken til stige-funktionalliteten. Motorens placering er også en smule usædvanlig det er tydeligt at man ikke kører med front-centermotor fordi at det meste af motoren hviler over frontakslen men at man stadigvæk har maskinen bag sig nu hvor at førerhuset rager et par meter ud foran maskinrummet. Men i denne bil har man bogstavelig talt et maskinrum. For når man skal have adgang til motor gearkasse og batterier skal man åbne adskillige adgangslemme ligesom at hvis det var maskinrummet på en stor motorbåd. Men når vi ser på køreoplevelsen føles Magirusen som en normal lastbil hvilket absolut ikke behøver at værre en dårlig ting. Man har selvfølgelig trykluftmekaniske bremser og servostyring så den styrer og bremser som en lastbil skal. Og så er det faktisk nemt at vænne sig til at køre med så langt overhæng fortil. Man har faktisk ganske fint udsyn fortil nu hvor at man har tynde A stolper og da førerhuset er placeret lavt nede er man fritaget for at køre med nærzone-spejl. Men ellers ville jeg nok sige at det her er en virkelig spændende bil som skriger på at blive bevaret til ære for fremtidige generationer. Ikke kun fordi den er et stykke spændende motorhistorie men den er også et stykke brand og redningshistorie. Og så er den bare et mega fedt og usædvanligt design efter mening. Jeg er i hvert tilfælde meget taknemlig over at have haft muligheder for at nærstudere og køre denne bil.
Hvis du ville læse om andre lastbiler så må du endelig give linksne et kig.
Det er nok den lastbil-førerplads hvor at man har de bedste indstigningsforhold nu hvor at førerhuset ikke er andet end halvanden meter over jorden. Og da det her er en lidt gammeldags vogn bliver tændingsnøglen kun brugt til at slå tænding til og til at forvarme motoren imens at selvstarten bliver aktiveret ved at trække i et håndtag.Under adgangspanelerne gemmer der sig en mægtigt V8er. Og ligesom med personbiler er der noget særligt over lyden og gangkulturen ved en luftkølet motor.Under kørsel på offentlig vej har man selvfølgelig ikke monteret mandskabskurven lige i synsfeltet men derimod ovenpå ladet. Men fordi at vi kørte på lukket område tænkte jeg at vi godt kunne slippe afsted med det.
Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har nævnt før at jeg forstår pointen ved de fleste biler og brands eller at jeg i det mindste prøver at forstå den. Mini er et af de brands jeg nogle gange ikke helt kan se pointen ved. For en outsider som mig ser det ud til at deres forretningsmodel bygger på at sælge små biler til overpris til Metroseksuelle mænd med løse håndled. Men det har også været den B segments hatchback hvor at køreglæden var i højsædet. Især når vi tager Cooper S får man ukompliceret sjov som nu er nede på en pris der er meget mere til at forstå end nyprisen på omkring 430.000. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilhuset MBM Kalundborg for at stille R50eren til rådighed til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
I kender måske til det Engelske udtryk smiles pr gallon som løst oversat betyder smil pr kilometer. Det er et udtryk man bruger til at sige når ens bil giver meget køreglæde. R50eren er helt klart også en bil der giver mange smil pr kørte kilometer. Og så har man bare den helt rigtige gokart fornemmelse selvom at det er et af de mest udkneppet udtryk i hele motorjournalismen. Men jov denne bil kører simpelthen herligt når man spiser den af med nogle snogede veje. Styretøjet kommunikere feedback rigtig godt tilbage så indstyringen til sving føles helt rigtigt. Det er også helt perfekt vægtet og så styrer det præcist både hvad angår de store styreinput og de små korregeringer fra centerposition. Undervogn og chassis er også helt perfekt afstemt. Den er måske lidt til den hårde side når man bare kører rundt på normal vis. Men når man virkelig leger med den passer det perfekt. Der er ikke noget krængning af hvad jeg kunne mærke. Og modsat Andre GTIere har Cooperen også den helt rigtige størrelse når det kommer til køredynamikken da den hverken er for stor til at den er nem og placere på vejbanen eller for lille så den føles nervøs når man kører friskt til. Men det er stadigvæk en lille bil selv i forhold til min Mazda 3 sedan. Jeg måtte køre førersædet rimelig langt tilbage og tilte sæderyggen lidt meget for ikke at sidde helt oppe i frontruden og med højre knæ konstant klemt mod rat og gearknop. Men når det er sagt så er interiøret faktisk ganske fint indrettet alt betjening er logisk indrettet. Selv infotainment-skærmen er nem at betjene med én enkelt drejeknap. Det eneste man måske kan savne i interiøret er en smule ekstra polstreret forsæder for jeg syntes ikke at de holdte én helt fast når man virkelig var ude og boltre sig Og så ville jeg også havde haft en kølevands temperatur-måler eller i det mindste en lampe der lyste indtil at motoren har opnået driftstemperatur. Samlekvalitet og materialevalg er helt klart bedre end i andre små hatchbacks fra samme periode af men der er stadigvæk meget billigt og hult plastik i kabinen i forhold til en “ægte” luksusbil. Men hvad der mangler i kvalitetsfornemmelse bliver der sørget for i drivlinje. I ved jo at jeg elsker kompressorladning og det er også grunden til at R50 er én af mine personlige favoritter blandt alle GTIere at jeg har kørt. 1.6 tritec motoren har sin helt egen karisma når det kommer til lydbillede og kraftlevering. Under fuld gas lyder den som en olm håndstøvsuger i brunst. Kompressoren overdøver simpelthen alt andet motorstøj hvilket jeg har det ganske fint med og så lyder den bare bedre desto flere omdrejninger man trækker. Maskinen levere også kræfterne lineært men hvor at den også elsker at få lidt gas. Så kraftleveringen minder mere om en sugemotor end om en trykladet motor. Kobling og gearkasse føles også godt at betjene. Koblingen er en smule tungt vægtet men den er stadigvæk meget nem at dosere og så er gearskiftene smidige og præcise. Angående design er jeg dog ikke blevet helt enig med mig selv om jeg synes at R50eren er hot eller not. Én side af mig synes at den ser lidt for pattet og retro puttenuttet ud imens at min anden halvdel synes netop at det er det der er det fede ved den fordi at der især dengang ikke var mange hatchbacks der var så stilsikre og karismatiske i design. Men jeg har altid godt kunne lide detaljerne såsom centerudstødningen og scoopet i motorhjelmen der fodrer den topmonteret intercooler med fartvind. Også indvendigt fik den på alle tangenter med funky retro-inspireret design. Der er én masse farvekodet plastik trim der matcher karrosserifarven og så har man speedometer og omdrejningstæller monteret på ratstammen som en eller anden hotrod. Imens at infotainmentskærmen har plads i midten af instrumentbrættet hvor at instrumentklyngen var på de oprindelige Morris Minier.
Konklusion.
Efter at have kørt denne gokart af en GTIer hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at R50 er én af dem der giver mere mening som brugtbil fordi at nyprisen på omkring 430.000 var lidt for ekstrem efter min mening. Til de penge kunne man sagtens få en helt ny Golf GTI MKV som har flere heste mere plads og større praktisk anvendelighed hvis man valgte den som 5 dørs. Men det har til alle tider været en bil der giver masser af ukompliceret sjov og køreglæde imens at den gjorde det på sin egen måde. For designet og motorlyden er lidt noget for sig og ikke til alles smag. Men jeg har som sagt før altid elsket eller i det mindste respekteret biler der bryder med normen på én eller anden måde. Men selv på brugtmarkedet møder minien hård konkurrence blandt andet i form af Civic type R FN2 som er én af mine andre personlige favoritter. Så mit bedste råd er vel at prøvekøre dem alle sammen og hvis det er Cooper S der passer dig bedst så bare køb den for den er absolut ikke så værst.
Hvis du ville læse om andre GTIere må du endelig give nedenstående links et kig.
Jeg er stadigvæk lidt 50 50 over designet. Men det er stadigvæk en million gange bedre end de andre moderne Mini der kan fås i alle mulige fjollet udgaver såsom crossovere coupér og underlige semi-shootingbrakes. Og så kan jeg godt lide at den er en smule underspillet med at man ikke har en flækket kano som tagspoiler som på nogle af de nyere GTIere.Jeg har til alle tider godt kunne lide en god centerudstødning. Pyt med om man så ikke kan have træk på men nogle gange må funktion godt give plads for form.1.6eren føles ikke decideret hurtig. Men der er stadigvæk helt tilpas med heste. Og så levere den kræfterne smidigt.Mængden af udstyr er faktisk ganske imponerende når man tænker på hvilken størrelse bil det og at det her eksemplar blev indregistreret første gang i 10 måned år 2002. Man har blandt andet komplet infotainment system med farveskærm og navigation aircondition rat betjening til radio og dellæder indtræk.
Hej og velkommen til endnu en test. Findes der virkelig smukke hybridbiler. Spørger du måske dig selv. Og ja det findes der. Der er ikke så mange af dem. Men Polestar 1 er helt klart én af dem. Jeg ville næsten påstå at det er én af de smukkeste biler overhovedet i det 21ende århundred indtilvidere. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til First Lease i Kolding for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Dem af jer der er kyndige i bilhistorie. Kender sikkert til Volvo P1800 som var en yndig og eksotisk udseende coupé der blev produceret op igennem 60erne. Hvor at den blev bygget på meget af den samme mekanik som Amazone og 140 serien. På en måde kan Polestar 1 godt ses som den spirituelle afløser til P1800. Motoren har 4 cylindre ligesom P1800 og så har man et stilfuldt og elegant eksteriør design. Men designet er virkelig noget særligt. Til at starte med er proportionerne helt perfekte hvilket langtfra er tilfældet ved mange moderne biler. Og så sidder den bare helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Men elsker bare den skandinaviske minimalisme der præger designet både indvendigt og udvendigt. Men når man også har detaljer som den fulde LED belysning og glastaget giver det designet en ultra moderne nærmest futuristisk udstråling. Førerpladsen er også helt perfekt det er én af de få nye biler hvor at man faktisk har skænket ergonomien en tanke. Man har fysiske knapper til de mest brugte funktioner som alle er logisk placeret. Og så er A stolperne nogle af de mest tynde i nogen ny bil. Så udsynet er ganske iorden. Selv brugergrænsefladen i infotainmentskærmen er logisk indrettet. Og dog ville den overhovedet ikke prøve på at genkende min håndskrift da jeg prøvede at bruge håndskrift-genkendelsen til at foretage ruteindtastning. Men det har andre systemer også problemer med så min håndskrift er åbenbart ikke særlig computervenlig. Materialevalget og kvalitetsfornemmelsen er fra øverste skuffe. Der er delt rundhåndet ud i hele kabinen med ægte kulfiber-trim i satin finish napa-læder og børstet aluminium. Alle knapper og kontakter føles lækre at betjene og så står alle syninger på betrækket snorlige og perfekte. Men heldigvis er køreegenskaberne også helt iorden. Den styrer let og smidigt men stadigvæk rimelig præcist. Der er ikke så meget vægt i styretøjet men det behøver der heller ikke at værre i denne biltype. Undervognen er lidt kontant men det er ikke ligeså meget som i Polestar 2 der bare føles hård for hårdhedens skyld. For 1eren ligger ganske godt i svinget når man tænker på at det er en tung bil på over 2.3 tons. Men det er virkelig på motorvejen at den brillere. Vindstøjen er ganske lav selv ved 130 i timen hvilket ikke altid har været tilfældet når man kører med sprodsefrie døre. Det er faktisk kun rullestøjen der er lidt dominerende men det skyldes selvfølgelig den store fælgmontering. Og så føles vognen retningsstabil den æder bare kilometrene uden det store besvær. Angående drivlinje er man også godt stillet. Man har 2 elektromotorer der tilsammen yder 238 heste 1 integreret starter-generator på 68 hestekræfter samt en 2 liters række4 med biturbo der yder 328 heste. Det hele resultere i en systemydelse på 600 hestekræfter og et omdrejningsmoment på 1000 newtonmeter. Den store råstyrke kan sagtens mærkes den føles ikke helt vanvittig men den føles stadigvæk hurtig nok. Og så arbejder teknikken hurtigt og effektivt. Overgangen imellem benzin og eldrift sker gnidningsfrit og så skifter den 8 trins automatgearkasse silkeblødt ved stille kørsel men hvorimod at den stadigvæk reagere prompte når man skal foretage en hastighedsændring uanset om man bruger skiftepadlerne eller kører i helautomatisk program.
Hybrid grantouring ?.
Kan man køre GT og hybrid på samme tid ?. Det synes jeg faktisk man godt kan. For tænker ikke at det er slagvolumen eller antallet af cylindre der gør en GT bil men derimod evnen til at tilbagelægge lange distancer med høj hastighed og i højeste komfort. Og på den måde er Polestar 1 en sand grantourer. Man får også et smukt og tidsløst design og en bil der bare føles helstøbt og færdiglavet. Og selvom at prisen på lige under 1.8 milioner er i den høje ende så er der ikke mange 3 til 4 år gamle biler der giver så meget design præstationer og teknologi for pengene.
Hvis du ville læse om andre grønne biler må du endelig give nedenstående link et kig.
Polestar var åbentbart så stolte over deres drivlinje at nogle af højspændings komponenterne skulle udstilles bag glas.Selvom det nok ikke giver mest mening på den her slags bil så synes jeg alligevel at det er en sej detalje med de justerbare Öhlins dæmpere.De gyldne bremsekalibre er blevet en måde at kende de højtydende Polestars på.Det her er virkelig et lækkert interiør som også er logisk indrettet. Alt fra kørestillingen til samlekvaliteten og materialevalget er helt iorden.
Hej og velkommen til endnu en klassikertest. Eller veterantest nærmere. For efter lang tids skrublen gik det op for mig at alle klassikere er veteranere. Men at ikke alle veteranere er klassikere. Men uanset navnet får du stadigvæk samme gode indhold i disse tests. Og dagens test har virkelig også noget godt indhold. For selvom at Enzo Ferrari var hurtig til at kåre Jaguar XKE som verdens smukkeste bil. Så synes jeg at E9eren er en meget værdig kandidat til den titel. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Læborg autohandel for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Selvom at jeg også synes at XKE er ganske yndefuld. Så kan en E9er altså noget rent designmæssigt. Bare den lille detalje med at man har et tyndt stykke kromtrim der deler karosseriet op i en øvre og nedre halvdel. Hvor at de udvendige dørhåndtag er stiligt integreret. Men også det at man har elegante stolpeløse coupé former er efter min mening enhver E type værdig. Den er nærmest som en pil i luften set fra siden af. Jeg tror også bare at grunden til at XKE ikke vækker mine følelser i samme grad er at jeg altid har været stor tilhænger af de mere kantede designs. En anden yndlings detalje er helt klart fronten. Det er ikke uden grund at nogle kalder denne æra af BMW for sharknoses altså hajsnuder. Man har en spids hajsnude med fire forlygter og de ikoniske nyre-gitre. Modsat Corvette Pontiac firebird og andre “spidssnudede” biler har E9eren et mere reserveret eller måske endda venligt udtryk fortil. Interiøret er også en fest for øjnene. Jeg joker ofte i flæng med at denne bil har verdens smukkeste instrumentbræt. Men jov det er et virkelig smukt interiør som er lige dele minimalistisk og klassiske elegant. Min absolutte yndlings detalje er det tykke bælte af ædeltræ der løber igennem hvert dørpanel hvor så at kulminere i det smalle instrumentbord der har en relativt stor aflægnings-hylde i passagersiden. Noget andet jeg elsker ved de gamle Tyskere er den totale kvalitetsfornemmelse og materialevalget i kabinen. Dørene lukker i med tilfredstillende thuuuumbb !! og bagsmækken med et lækkert klooonnnk !!. Selv håndtaget til motorhjelmslåsen som både lukker og låser motorhjelmen er en fornøjelse at betjene. Men jov materialevalget er simpelthen i top i gamle Tyske luksusbiler. Læderet føles tykt og solidt men også blødt og da forsæderne i dette eksemplar er i dellæder hvor at midterdelen er velour har man et materiale der ånder og ventilere bedre på en varm sommerdag så man ikke stiger ud med en helt klistret ryg. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Og til det ville jeg sige ganske fint. Ligesom med Mercedes W114 som vi kørte sidste sommer så er E9eren ganske nem at køre i moderne trafik. Koblingen er fint vægtet og nem at dosere og så er skiftemønstret det samme som et hav af andre BMW fra 60erne og op til én gang i 00erne med at man har bakgearet i en form for omvendt dogleg hvor at man skal rykke gearstangen helt ud til venstre side imellem første og anden. Gearskiftene er ikke det jeg ville kalde lækre. Men den skifter smidigt gear og så er vandringen en smule lang i forhold til andre samtidige biler. Motoren har en smidig gangkultur og fint med overskud til at overhale én majetærsker i ny og næ. Og så udvikler den bare en herlig lyd. Den brummer eller summer tilforladeligt afsted ved lave omdrejninger som går en smule mere over i en vred raspen når man giver den lidt at leve af. Køreegenskaberne er heller ikke så værst. Den føles retningsstabil under motorvejskørsel ved 100 i timen og generelt er styreegenskaberne meget forudsigelig. Selvfølgelig kan man godt mærke at man kører med snekkestyretøj men styretøjet føles relativt præcist imens at det er fint vægtet. Når det er sagt så kører E9 og W114 meget ens efter min mening. Den eneste mærkbare forskel på køreoplevelsen er at man sidder smule mere ned i W114 modsat E9 som man sidder mere op i. Og så føles E9 interiøret en smule mere rummeligt på grund af det smallere instrumentbord.
Er den pengene værd ?.
Når snakken falder på bilers monetære værdi. Kan jeg godt blive lidt træt af at se historier hele tiden om biler der bare er en smule interessante løbe helt løbsk prismæssigt. Jeg er af den overbevisning at alle biler ikke skal værre en formue værd så derfor ville jeg ikke værre med i hypen ved at sige bil Æ Ø og Å fortjener at stige i værdig. Også når vi taler modeller indenfor samme producent grubler jeg ofte over hvorfor at en model er mere værd end den anden bare på grund af designet selvom at de deler det meste mekanikken. Det er også derfor at jeg er begyndt at mene E9ere ikke er deres pris værd. Ja et lækkert design retfærdiggøre ikke en så høj prisfordobling når vi ser på det rent objektivt. Især når der findes alternativer der giver samme køreoplevelse langt henne af vejen. Men når man sidder bag rattet og kigger rundt i et smukt interiør eller at man står udenfor og kigger på det yndefulde eksteriør design giver det simpelthen så meget subjektivt til køreoplevelsen. Så selv når en realist som mig oplever det på egen krop. For selvom at E24eren altså E9erens afløser deler det meste af mekanikken med forgængeren og at den langt henne af vejen leverer samme køreoplevelse. Så udstråler den slet ikke samme grad af cool klassisk stil og elegance som en rigtig Karmann Coupé. Og hvis der er noget at os mennesker elsker at gøre så er det at se godt ud og føles os særlige både når det kommer til hvordan vi går klædt og hvordan vi er kørende. Men også hele det der med hvordan bilen får os til føle at der spiller designet en væsentlig rolle. Men ellers tænker jeg at dommen lyder på at det her er et prægtigt og smukt bimmer-fabeldyr af en bil som ser rasende smuk ud ude i virkeligheden og som jeg er virkelig beæret over at have været fører på.
Hvis du ville læse om andre herlige klassikere så må du endelig give nedenstående links et kig.
Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg blev ellers enig med mig selv om at det skulle værre slut med elbiler og Kina MG. Men jeg tænkte også at det er min borgerpligt at teste mere mondæne og nyere biler i ny og næ. Og da jeg i forvejen har gode erfaringer (og forbindelser) med MG motors Danmark måtte jeg låne den nye Marvel R for at se hvad der er forbedret og hvad der trænger til fintunning.
Sagaen fortsætter.
Mine sidste to stunder med Kina MG har faktisk været meget positive. Det har aldrig været de mest sindsoprivende køreoplevelser og mest betagende design at begge biler har leveret. Men det har de heller aldrig givet lovning på. Men til gengæld fik man god og ærlig transport til en fornuftig pris. Hvor at mængden af udstyr er ganske respektabel. Men for at vende kort tilbage til det med forbedringer og forandringer så adskiller Marvel R sig fra EHS og ZS drastisk med at værre bygget på en mere dedikeret elbils-platform. Den testet bil er med baghjulstræk og 200 heste. Men man har faktisk også mulighed for at købe en såkaldt tri-motor variant med 288 heste og tre motorer. Det betyder altså træk på alle fire poter. Men under alle omstændigheder er den nye platform en velkommen tilføjelse da man blandt andet har et front trunk som resultat af den forbedret pladsudnyttelse. Og hvis man skal se helt personligt på det er jeg bare stor fortaler for baghjulstræk uanset om man kører på diesel el eller benzin. Men især ZS bærer præg af at værre bygget på en traditionel fossilbils-platform med blandt andet at have et maskinrum og ikke et bagagerum foran samt forhjulstræk. Da det formentlig er relativt nemt at tilpasse forbro hjulnav og anden hardware til elektrisk drivlinje. Noget andet der også er opgraderet. Hvor det faktisk er en meget tiltrængt opgradering er infotainment-software. I ZS fungerede det til husbehov som vi ofte siger. Men det føltes ikke lækkert og så blev systemet nemt overbebyrdet hvis man havde mange funktioner kørende samtidigt. Men i marvel R kører det hele mere smidigt alt indlæser hurtigere. Og så er den grafiske brugerflade mere moderne i udseende. Man kan selvfølgelig også bruge Android auto og Apple carplay. Android auto virker upåklageligt som det skal på nær for faktumet at rutevejledning under navigation ikke bliver genvist i instrumentklyngen. Apple carplay ser ud til at værre en smule bedre optimeret da det benytter hele infotainment-skærmen og ikke bare den øverste halvdel som Android auto. Køreoplevelsen som helhed er også opgraderet. Man har mindre rulle og vindstøj end i forgængeren. Selv Tesla model Y som vi kørte sidste uge synes jeg støjede mere under kørslen. Men jeg synes også at køreegenskaberne er meget lig med Tesla. Man har et let og flydende styretøj og en undervogn der balancere fint imellem komfort og dynamik. Men dog har man ikke præstationerne fra Tesla. Man kan sagtens mærke at de 200 heste skal slæbe på mange ekstra kilo. Men at slå alt og alle ved lyskryds-ræs er ligesom ikke pointen ved denne bil. Men den accelerer trygt og næsten smidigt for man kan godt mærke under visse omstændigheder at der bliver skiftet op i den to trins gearkasse at motoren er koblet til. Men det er absolut ikke så værst igen. Noget der heller ikke er værst er mængden af standardudstyr. Ligesom med EHS og ZS synes jeg bare at man skal tage springet direkte op til Luxury niveau hvis det er muligt. For der får man virkelig meget bil for pengene. Man har alt fra varme og køling af frontsæder til et stort moonroof. Samlekvaliteten i interiøret er overordnet set helt iorden. Men jeg synes det knirkede lidt fra bagperronen når man kørte over brosten og andet ujævnt terræn som om at det er noget interiør-trim eller lignende der ikke sidder helt fast.. Og så er der lidt syninger på sædebetræk hist og her der ikke er helt korrekt udført. Men det er virkelig i småtingsafdelingen og kun noget at jeg ligger mærke til fordi at jeg har kørt så mange forskellige slags biler også helt dyre luksusbiler. Når vi taler om designet der kan jeg kun sige at det ligner noget at vi har set en milliard gange før. Fronten er der lidt Hyundai Kona electric over imens at bagenden ligner til forveksling Audi E-tron som også har lygtebom over bagsmækken. Men forgængeren ZS skilte sig jo heller ikke særligt meget ud for mængden. Det kan sågar diskuteres at de fleste Britiske MGere heller ikke er husket for deres særegnet designs der brudte konventionerne. Men som jeg har sagt mange gange før så er det med design og æstetik ikke førsteprioritet for gennemsnitlige bilkøbere som køber de her brugsbiler.
Konklusion.
Efter at have haft Marvel R i nogle dage. Kan jeg sige at rent objektivt er det den bedste i hele lineuppet indtil videre. Den kører mere støjsvagt end Tesla model Y og så er infotainment-software blevet opgraderet langt om længe. Og så har man en meget respektabel mængde udstyr. Og så er rækkevidden vokset til acceptable 402 km ifølge de officielle tal. Jeg ville i hvert tilfælde sige at den klarede det ganske fint.
Hvis du ville læse om Marvel R.s hybridfætter EHS må du endelig give nedenstående link et kig.
Pånær et par svipsere så føles interiøret ganske kvalitetsbetonet.Det forreste bagagerum er en kærkommen tilføjelse efter min mening. Men det er langt fra alle elbiler der har det endnu.Det bagerste baggagerum synes jeg til gengæld er en smule for lille. Det endte med at jeg måtte ligge halvdelen af bagsædet ned for at vi kunne have plads til alt bagagen når vi skulle på langtur om Torsdagen.Ligesom med ZS vinder Marvel R ikke nogen priser for vovet design. Det er et yderst anonymt og jævnt design.En anden kærkommen tilføjelse er den nye infotainment-software og bruger-grænseflade.Skiltegenkendelsen virker meget bedre i instrumentklyngen end på EHS.Hurtigopladning gør underværker med at forkorte rejsetiden. Men der er virkelig rift om standerne på visse tidspunkter af dagen.
Hej og velkommen til endnu en test. Hvis I kunne huske min anmeldelse af Jaguar S type fra sidste år at jeg nævnte X100 XK8 som et positivt minde med at den så næsten eksotisk ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW polo ?. Der føles denne test virkelig som noget der er kommet ” full circle” med at jeg i mine voksen-år endelig har haft muligheden for at køre bilen som i mine barneår virkede helt eksotisk og uåbnåelig. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Jens Munk automobiler for at jeg måtte låne XK8eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Jeg kørte faktisk XK8er mange år før jeg fik mit kørekort….. I hvert tilfælde i den virtuelle verden. For ligesom mange andre børn og barnlige sjæle styrkede jeg min bil-entusiasme igennem diverse racer titler både arkade og simulator. Og i need for speed var det ligeså meget XK8 og XKR der fangede min opmærksomhed som alle de rigtige superbiler. Det er lidt som en Aston Martin og og så alligevel ikke. Men hvor det stadigvæk er en yndefuld bil der for mig så lige dele eksotisk og elegant ud og hvor at man stadigvæk har en herlig motor imellem forhjulene. Og her 20 år senere synes jeg stadigvæk at den ser fantastisk ud. Det er også én af dem hvor at cabriolet udgaven ikke ser uheldig ud rent designmæssigt ud. Også indvendigt har man prøvet at få den klassiske elegance frem. Blandt andet er håndbremse-grebet placeret i venstre side af gulvet altså mod førerdøren ligesom at det var på mange sportsvogne og racerbiler før i tiden. Og så har man et stort ædeltræs panel der løber over hele instrumentbrættet imens at instrumenter til olietryk voltmeter og ur er monteret i midten. Samlekvaliteten er faktisk ikke så værst de fleste overflader er tykt polstret og så føles det hele nogenlunde fasttømret selv efter næsten 200.000 tusind kørte kilometer. Men hvordan kører en 20 år gammel X100 egentlig. Jeg synes faktisk at den kører overraskende godt for hvad den er. Styretøjet er godt vægtet imens at det styrer nogenlunde præcist samtidig med at undervognen er lidt kontant sat op. Men hvor at man stadigvæk har forsæderne til at yde høj komfort. Men gearkassen minder én om at det her er en gran tourer af den lidt gamle skole eller i det mindste til et ældre publikum. Fra 2002 og opefter er man bestykket med en 6 trins ZF boks som skifter silkeblødt ved stille kørsel. Men hvor at den under hård belastning føles lidt doven til at skifte op. Og hvor at sportsknappen intet tilføjer til køreoplevelsen. Men noget af det bedste ved en X100 er at de efterhånden kan fås til få penge. Dagens tester står uden afgift så derfor den lave pris på bare 89.000 men selv med afgift kan man få en rimelig XK8er til under 300.000 selv XKReren står til en rigtig fair pris. Det er netop sådanne biler jeg elsker. Fede entsuiastmodeller til relativt få penge. Og selvom at jeg ikke selv har 300.000 til bilkøb. Så er en smuk GT bil med V8 og baghjulstræk til prisen af en nyere brugt Passat en meget fristende ting.
XK8 havde nogle af 90ernes mere stilfulde fælge fra fabrikken af.Hvis man ser bort fra alle Ford knapperne så føles interiøret ganske lækkert.X100eren har en meget stilfuld bagdel. Med smukke former og et langt overhæng.Men fronten er helt klar det mest karismatiske. Man har den samme slags fiskemunds grill ligesom XKE fra 60erne. Men forlygterne giver også XK8eren et mere aggressivt udtryk.Selv den gamle AJ V8er er en god maskine. Den går smidigt imens den lyder rimelig godt. Og så føles det som at alle hestene er blevet i folden i det her eksemplar.
