Petrolheads….. upgear går til filmen.

Lastbiltest Volvo FH.

Hej og velkommen til endnu en biltest af de store. Nogle gange er det sundt at komme ud og køre en mere moderne maskine i ny og næ så man ikke sidder fast i fortiden er efter min mening en god ting. Især for en fyr som mig der elsker at dvæle ved nostalgien lidt for meget. For efter at have kørt en nyere FHer blev jeg mindet om at på nogle områder er nyere bare bedre. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trailerpartner i Aabenraa for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.trailerpartner.com

FHer nu med dobbeltkobling.

Jeg indrømmer blankt igen og igen at jeg på ingen måde er lastbil-ekspert. Selvfølgelig kan jeg køre dem og er da også bare en smule interreseret i dem især efter at jeg fik førerbeviset i hus. Men det er nu mest personbilerne der er min sande passion. Så jeg blev da bare en smule overrasket over at dagens testbil er bestykket med dobbeltkoblingsgearkasse. Det er en type gearkasse at jeg mest har prøvet kræfter med i sportsvogne og andre performancebiler. Hvor at især Porsche PDK og Hyundai i30 N performance imponerede mig med to gode bud på dobbeltkoblings-gearkasser. Selvom at det er en endnu mere kompleks konstruktion end en konverter-automatgearkasse. Så har man altså store fordele i forhold til andre gearkasse-typer. Blandt andet har man mere hurtige og præcise gearskift og i de nyere generationer har man også elimineret meget af den underlige rykken frem og tilbage ved igangsætning og opskift. Som er en af de ting der plagede ældre dobbeltkoblings-gearkasser. Og ude på vejen kan man faktisk mærke forskellen i forhold til automatiseret-manuel gearkasse som er den type der var i de fleste lastbiler at jeg har kørt indtil i dag. Igangsætning og gearkskift ved stille kørsel er meget smidige. Men hvor at den stadigvæk skifter meget hurtigt og præcist. Selvfølgelig er det ikke lynnende hurtigt men når man tænker på at tandhjul skiftegafler og andre komponenter i gearkassen er større og tungere end i en personbil. Så er det altså meget imponerende hvor præcis den føles. Noget der også er imponerende ved nyere lastbiler efter min mening er støjdæmpningen. Jeg bliver stadigvæk bare en smule overrasket over hvor tyst at de Nyeste Scania V8ere går hvor at de efter min mening ikke siger meget mere end en gennemsnitlig personbil når de går i tomgang. Og der er FHeren meget af det samme. Især støjniveauet inde i førerhuset når man kører ved lav hastighed der støjer den næsten mindre end min Mazda. Men også ved motorvejsfart var mængden af vind og rullestøj nede på et ganske accepttabelt niveau taget i betragtning af at kørslen skete i en rimelig frisk sidevind. Angående motor er det her også en sand arbejdshest. Modsat Scania sværger Volvo ved række6eren. Men de har til gengæld også lavet nogle rigtig gode række6ere. Forrige år kørte vi en lidt ældre FH500 med 13 liters klump som virkelig trak som et godstog og som havde næsten ligeså stort omdrejningsmoment som et IC3 togsæt. Men i denne bil lever række6eren også i bedste velgående bare stærkere smidigere og mere effektiv. så det er virkelig en maskine at man ikke kan sige noget negativt om. Konklusionen må også lyde på at det her er en totalt iorden trækker.

Hvis du ville læse flere lastbiltests må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Det eneste i hele vognen at jeg kunne sætte en finger på er at parkeringsbremsen bliver betjent med en el knap. Jeg er hverken fan af det i personbiler eller i lastbiler. Men ellers er den helt igennem regulær når det kommer til ergonomi og praktisk anvendelighed i førerhuset.

Dobbelttest Fiat 124 Spider mod Opel GT.

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest som også er en cabriolet-test. Nogle siger at det er ande-sæson imens andre siger at det er sæson for dådyr. Men for mig kan det næsten kun værre roadster-sæson. Der går ikke mange uger før at åbne lukkede blå gule og grønne special og veteranbiler bliver lukket ud på vejene. I dag valgte jeg at tage forskud på goderne for der skulle testes to velkendte navne når vi taler sportslige biler i den lavere ende af prisskalaen. Men det er ikke originalerne fra 60erne og 70erne. Men derimod nyfortolkningerne fra det 21erende århundrede. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Ramsdal biler og icar-auto i Silkeborg for at værre med til at gøre testen mulig. Du må endelig give deres websider et kig i linksne nedenunder.

www.ramsdalbiler.dk

www.icarauto.dk

Oldschool turbokræfter i den moderne GTer.

Hvis der er en motorteknologi der virkelig er gået fra racerbanen og til at blive alle mands eje. Så er det turboladeren. I 80erne blev turbo næsten et buzzword hvor at alt selv udenfor bilverden blev sejere hvis der stod turbo på det. Og hvis éns bil faktisk var født med én eller flere snegle så vidste folk på gaden det næsten ligeså meget som dig selv fordi at mange performancebiler var plastret til i turbo i store bogstaver på farvestrålende stafferinger i tilfælde af at bilen faktisk var udstyret med denne “magiske” anordning. Hele denne periode kunne vel sammenlignes en smule med 50erne hvor at alt skulle hede jet rocket eller omatic. Det hele virker sjovt og også lidt fjollet når man ser på det med nutidige briller. Men det var virkelig en del af tidens ånd. Men jov selv da jeg som knægt læste V-max og max power var det altid et hak eller to federe når man læste om en bil med eftermonteret trykladning. Fordi at man hurtigt fandt ud hvor meget arbejde (og penge) der var i at konvertere til trykladning. I dag er turboladning ekstremt gængs. Næsten alle nye biler er født med turbo og motorerne og i særdeleshed turboladerne er så forfinet. at turbotøven stortset er elemineret. Men trillingerne Opel GT Pontiac Solstice og Saturn Sky er nogle af de “moderne” gadebiler hvor at man kan opleve turbopower som i 80erne. Når man forøger hastigheden ved at sejtrække kan man godt mærke at der ikke er meget gang i den under 2 til 3000 omdrejninger. Den føles faktisk mest tilfreds med at man kører et gear lavere end at man er vant til. Selvom at den ikke tøver ligeså meget som ældre turbomotorer eller tunede motorer med store turboladere. Så er der et definerbart punkt hvornår man laver ladetryk og hvornår man ikke gør. Det er også derfor at når jeg prøvede at køre en smule performance agtig kørsel at jeg holdte den i de øvre luftlag ikke fordi at motoren i sig selv var omdrejningsvillig. Men mere for at holde gang i møllen så bagenden ikke ville bryde løs uventet i udgangen af et sving. Men maskinen trækker virkelig sundt når den er i sit es. Det føles mere som om at den har 320 end 264 heste eller i det mindste som om at man har en mindre V8er under hjelmen. Og selvom at lyden ikke er noget at råbe hurra for så følte jeg mig stadigvæk rigtig godt underholdt ved at ro igennem mine egne gear. Især når man har en 5 trins gearkasse der skifter smidigt og præcist og en koblingspedal der har en god vægt i sig. Angående køreegenskaber er man også ganske godt stillet den føles en smule større og tungere i forhold til S2000 MX-5 og lignende. Men det er stadigvæk en meget svingglad bil. Man har et præcist styretøj der kommunikere feedback fint tilbage imens at undervogn og chassis er rigtig godt afstemt. Jeg havde ikke regnet med at den føles så fokuseret og legesyg som den gjorde. Angående interiør er man også godt kørende. Selvfølgelig er det totalt billigt Amerikaner-plastik men alt det vigtige såsom kørestilling komfort ergonomi og udsyn virker helt perfekt eller i hvert tilfælde som det skal biltypen taget i betragtning. Så det skal interiør-nazisterne bare lære at se i øjnene. Som jeg altid har sagt så giver jeg ikke en flyvende lort for kabinekvalitet så længe at funktionaliteten og ergonomien er i top.

En anden slags MX-5er.

Hvis du ikke gider at kører NDer så findes der faktisk en anden slags MX-5er der er bygget af Fiat og som heder 124 spider. Det er lidt ligesom at Tesla Roadster og Opel Speedster deler omkring 70 procent dele med Lotus Elise men hvor at de alle tre har forskellige drivlinjer og karrosseripaneler. Men jov der er meget Mazda over denne Fiat. allerede når man sidder på førerpladsen kan man se at hele interiøret mere eller mindre er det samme som i ND MX-5. Ja selv chassis hjulophæng og så videre deles med NDeren. Men det gør mig absolut ikke noget nu hvor at det er en af de mest svingglade og velbalanceret biler i sin prisklasse. Men den føles let og kompakt så den er nem at placere på vejene. Styretøjet føles også helt som det skal. Det styrer præcist imens at det kommunikerer feedback tilbage godt. Man kan virkelig ikke gå galt i byen ved lade sig basere på verdens bedst sælgende sportsvogn. Det er en yderst bekendt køreoplevelse men det er bekendt på den gode måde fordi at det er ukompliceret sjov på vejen. Noget at der i hvert tilfælde er Fiats eget design er motoren. En af MX5erens styrker efter min mening som for mange desværre er et minus. Er at motoren er en smule til den omdrejningsvillige side den elsker at få lidt gas før at den er helt tilfreds. Det prøvede FCA at løse ved bytte suge motoren ud med en turboladet variant af deres twinair motor. Og ude på vejen kan jeg godt mærke at den udvikler kræfterne mere lineært og at den ikke skal piskes helt ligeså højt som sugemotoren i ND ligesom at de 140 heste gør underværker for den lille lette roadster. Selvom at den overhovedet ikke føles ligeså hurtig som Honda S2000 og især Opel GT. Så er det nogle af de livligste 140 heste at jeg har prøvet længe. Men én disciplin at den slår Opel GT i er praktisk anvendelighed. Bare det med at man har et dedikeret bagagerum og ikke bare et lastrum der kun kan rumme kalechen i nedfoldet tilstand trækker altså op. Apropos kaleche kan man slå taget op eller i på meget få sekunder uden at skulle ud af bilen. Hvilket er noget at jeg altid har elsket MX-5ere for. Et andet pluspunkt er eksteriørdesignet jeg kan godt lide det herlige retro design på 124eren modsat MX5 ND som efter min mening stadigvæk lidt ligner en karikeret og overfornøjet S2000er med katteøjne som forlygter.

Konklusion.

Efter at have kørt to overraskende ens bud på sportsvogne i den billigere ende hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at GTeren overraskede mig positivt angående køreegenskaber og så havde den et fedt kraftoverskud. Imens at 124 spider giver den velkendte MX-5 køreoplevelse men med et andet og efter min mening interessant spind på. Rent objektivt ville jeg nok vælge 124eren ene og alene på grund af at det er en nyere og mere tidssvarende bil hvor at man selvfølgelig får mere moderne teknologi. Men det er bare min simple mening.

Hvis du ville læse om andre prisbillige sportsbiler må du endelig give linksne et kig.

MR2 AW11.

AP2 S2000.

MX-5 ND.

MX-5 NA.

Opel GT Anno 2008 kan nok mest kaldes en spirituel afløser nu hvor at man gik efter det samtidige udseende istedet for at satse på retro. Men jeg synes faktisk ikke at den har ældes så værst. Jeg kan især godt lide styrtbøjle-puklerne oven på tonneau coveret.
I GTeren oplever man mere turbotøven end i andre moderne biler. Nogle synes det er en ulempe imens at jeg synes at det er noget der bedrager positivt til køreoplevelsen hvis man ved hvordan at man skal køre med det.
Hvorimod at man i 124eren har en meget lineær kræftudvikling. Imens at motoren stadigvæk føles ganske livlig.
Jeg kan virkelig godt lide 124erens retro-inspireret design især fordi at man har fået det til at fungere virkelig godt med MX-5erens proportioner nu hvor at den er søstermodel.
Og så ser den ganske godt ud selv med taget oppe.
Det synes jeg faktisk at begge biler gør. Men det er ikke en selvfølge da der er cabrioleter der tager sig bedst ud med taget nede. Der tænker jeg især i retning af R8 spider og Porsche Boxster.
Hele interiøret er selvfølgelig delt med ND MX-5 ja selv infotainment software er det samme som i MXeren. Men det er et rigtig godt indrettet interiør om end med en middelmodig samlekvalitet og materialevalg.
Og ligesom med andre MX5ere har man et baggagerum. Det er ikke særlig stort men bare det at man har et er et stort boost til den praktiske anvendelighed.

Traktortest. John Deere 9630T.

Hej og velkommen til endnu en traktortest. I ved jo at jeg elsker at køre store maskiner og så elsker jeg at skrive om store maskiner og så er det næsten lige meget om det foregår til lands til vands eller i luften. Jeg kan også godt lide at være herre over noget seriøst Amerikaner-stål. Og dem der virkelig kender til monster-traktorer ved at guds eget land har fostret nogle rimelig vilde maskiner såsom Big Bud 747 og Case International Quadtrac. Men uanset hvad så kigger jeg mig altid en ekstra gang om når jeg kører forbi en maskinhandler der har en af disse kæmper stående. Lige meget om den står på bælter eller hjul for traktorer og maskiner i den helt store kaliber er lidt ligesom specialbilerne en sjældenhed i vores lille land. De er meget dyre i anskaffelse og drift. Og så er det bare meget få steder der har en drift der er så stor hvor at det giver mening at være i besiddelse af det helt store grej. Men idag fik jeg endelig mulighed for at køre én af de helt store takket være Askildrup Agro lidt uden for Randers. De sælger reparerer og servicere en række forskellige maskiner og redskaber fra forskellige mærker. Men hvis du ville vide mere må du mere end gerne give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.aagro.dk

Dinosaurenes gang på jorden.

Når man kører 9630er føler man næsten at man er vidne til Dinosaurernes gang på jorden. Man er hvert tilfælde herre over noget tungt maskineri. Bare for at liste nogle af specifikationer kan jeg sige at man har en tjenestevægt på omegnen af 20 tons en tank kapacitet på 1.249 liter og en motorydelse på 530 heste. Men ligesom med andre moderne maskiner er det nemt at styre de enorme kræfter takket være alskens teknologi. Det er noget der for en nørd som mig er noget nær vanedannende. Jeg kan rigtig godt lide følelsen af at man får flere tons stål aluminium og plastik til at lystre bare ved at trække i trådene som en slags maskinel dukkefører. Men hvordan føles det egentlig at være dukkefører på 9 serien. Når man har taget plads i førerhuset bliver man mødt af et virvar af joysticks knapper skærme og kontakter det hele føles lidt som om at man har sat fod på kommandobroen på et krigsskib. Men frygt ikke de betjeningsanordninger der har med selve kørslen at gøre er meget nemme at finde ud af hvis man som mig har kørt med powershift før. Man hæver bare motoromdrejningerne med den elektroniske håndgas indtil at de passer til den ønskede hastighed at man ville accelerere til og det læs man har spændt på. Derefter træder man koblingen i bund og rykker gearvælgeren op i den ønskede retning og gear at man ville køre i hvorpå at man så kobler ind. Det skal siges at koblingen kun bruges ved igangsætning for hvis man ville sagte eller forøge hastigheden skal man bare tilpasse gear og motoromdrejninger imens at traktoren er i bevægelse til den nye ønsket hastighed. Der hvor at jeg godt kunne mærke at jeg kørte med bælter var at traktoren begyndte at krabbe en smule til siderne hvis man lavede for mange korrigeringer med rattet under igangsætning. Der er mit bedste råd at man ikke ligger nogen styrerinput ind indtil at maskinen begynder at krybe afsted. Og ligeså snart at man er i fart styrer den ligesom enhver anden moderne traktor. Styretøjet er let og flydende men også meget præcist. Selv de mindste input bliver registreret. Én af fordelene ved en bæltetraktor er eftersigende en kortere venderadius og det kunne jeg faktisk også mærke en smule da jeg var ude og køre. Den føles ikke så stor som den kunne have gjort ved præcisionskørsel og når man skulle lave en u vending. Angående motor er man særdeles godt stillet. Man har en 13.5 liters række6er der er forsynet med det jeg bedst kan oversætte til elektronisk dieselinsprøjtning. Hvor at hver dieseldyses puls bliver kontrolleret med en magnetventil lidt ligesom dyserne i benzinmotor med elektronisk indsprøjtning. Man har også turbolader med variabel geomatri og en luft til luft intercooler. Uanset hvad så er det en motor at der bare ville arbejde. Under koldstart sparker den igang med et højlydt brøl. 9000eren lyder som om at den blev bygget i en anden tid hvor at støjkravene ikke var ligeså strikse som i dag. Selv inde fra førerpladsen lyder det som om at man kører en stor og potent maskine. Man har en brølen fra motoren der bliver akkompagneret af hvislen fra turbolader når man går på ladetrykket. Og en summen fra hydraulikken og andre systemer når man manøvrer. Når man bare kører hyggekørsel som vi gjorde uden noget redskab hægtet bagpå er den så uanstrengt som den overhovedet kan være. Men apropos redskab så kan du glemme alt om at køre med halmpresser såmaskiner eller andet der kræver PTO da dagens tester ligesom mange andre 9 serier ikke har nogen former for kraftudtag. Meningen ved nogle af de helt store traktorer er netop at værre det ultimative trækdyr der kan køre med en kæmpe tallerkenharve eller lignende dag ud og dag ind.

Konklusion.

Efter at have kørt John Deeres største traktormodel hvad lyder dommen så på. Jeg synes det var en fed oplevelse selvom at det nok ikke har den store praktiske værdi for den gennemsnitlige læser. Så synes jeg alligevel at der nogle gange skal være plads til det uopnåelige og drømmeagtige lige meget om det har med traktorer biler og både at gøre. Og så er der nok nogle maskin-entusiaster der kan drage nytte af denne test eller artikel rettere ud af ren nysgerrighed om hvordan det føles at køre én af de helt store traktorer. Men hvis ikke for læsernes skyld så har jeg selv behov for at køre noget ekstraordinært til en test i ny og næ så det hele ikke ender i elbiler og FDM snak.

Hvis du ville læse om andre tests af den traktoragtige slags skal du endelig give nedenstående links et kig.

På billeder kan det godt værre svært at danne sig et indtryk af hvor stor en maskine det er. Men den er rimelig velvoksen.
Et lille fun fact er at det er langt fra alle 9000erer der har kraftudtag. Det testede eksemplar havde i hvert tilfælde ikke.
Alt under motorhjelmen er selvfølgelig i overstørrelse. Jeg kan især godt lide den detalje med at man har det store sorte beslag bag motoren der sidder som en stor ryghvirvel hvor at både midter hængslet til hjelmen og luftfilter samt lydpotte er hængt på. Det er åbenlyst og trivielt men også godt fundet på tænker jeg nu hvor at jeg er meget teknik og ingeniørkunst interesseret.
På 9000erne har man altid haft det største og mest komfortable førerhus at John Deere kunne tilbyde. I denne generation heder det Commandview hvor at man har klimaanlæg og mulighed for at tilkøbe læderbeklædt førersæde eljusterbare spejle og læderrat bare for at nævne nogle få ting. Og efter at have tilbragt en smule tid som fører. Så synes jeg også at det hele er godt indrettet når det kommer til komfort og ergonomi. For at højne kørekomforten yderligere er T modellerne udstyret med luftafjedring imellem bælternes “hjulophæng” og chassisrammen.

Biltest Xpeng P7 performance præfacelift.

Hej og velkommen til endnu en test. I sidste artikel lagde jeg op til at der kommer mere stof på P7eren i en nær fremtid. Og da jeg er en mand af mine ord får I hermed en test på den præfaceliftet P7er. Og jeg kan nu sige at det er en helt iorden elbil. Men ellers ville jeg bare sige tak til Xpeng Danmark for at stille dagens tester til rådighed. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.heyxpeng.dk

En værdig konkurrent i et tætpakket felt.

Noget andet at jeg lagde mærke til under min tur i P7eren udover at den er helt regulær. Køreoplevelsen ikke var ligeså meget båret frem på teknologi som i NIO ET7. Men det er faktisk ikke nogen negativ ting i min optik. Tværtimod. Man har alt det basale som stadigvæk virker ganske fint herefter at man faktisk har prøvet det af ude på vejen og ikke kun ved at sidde stationært i et showroom. Brugergrænsefladen er logisk indrettet og så reagerer den fint på èns input. Selv stemmestyringen virker ganske fint men dog ikke ligeså godt som i NIO. Det eneste punkt angående infotainmentsystemet som for nogle godt kan være et minus er at man ikke har nogen mulighed for at koble på Android auto eller Apple carplay. Der mener Xpeng at man er bedst tjent med deres egen infotainment-software som i det her tilfælde til gengæld også virker helt fint. Noget der også virker helt fint er kørestillingen. Man sidder lavt næsten som i en coupé men hvor at udsynsforholdene stadigvæk er respektable. Og selvom at man ikke har de mest støttende forstole så sidder man til gengæld ganske komfortabelt. Noget der også er rigtig fint er finish og materialevalg i interiøret. Og der synes jeg at NIO og xpeng står rimelig tæt. Det er ligesom at jeg nævnte i NIO testen ikke helt på højde med de Tyske konkurrenter men stadigvæk rigtig godt deroppe af. Angående køreegenskaber er man også godt stillet. Undervognen er en smule mere komfort-orienteret end i ET7 og så føles styretøjet også mere slapt selv i sports-indstilling. Man har også massere af kraftoverskud til hurtige hastighedsændringer. Selvom at det ikke helt er 650 heste så er det en rimelig rap ellert. Og så kan man godt mærke at man har nogle bedre dæk monteret end på NIO. Alle fire hjul bider rigtig godt fat under start. Også når vi taler om design så er man også godt stillet. Udenpå ligner det af mangel på bedre ord en model S krydset med en marvel R. Men hvor at det faktisk ser meget bedre ud end det lyder. Jeg synes at proportionerne er i orden og så har den en god statur. Det ville sige at bilen sidder godt når man sammenligner fælgmontering krydset med frihøjde. Indvendigt er det Tesla krydset med Mercedes hvor at man har tilsat en smule BMW og Audi. Man har to store LCD paneler som man har set i blandt andet W222 S klasse imens at man har et kort og fladt instrumentbord som i Tesla model 3 og Y. Dørpanelernes design ligner noget at man har set på BMW og audi i de sidste 10 15 år. Men selvom at Xiaopeng har lånt designelementer fra mange forskellige mærker og modeller. Så synes jeg stadigvæk at P7eren er et fint og sammenhængende design både indvendigt og udvendigt omend bare en smule ordinært. Men ellers ville jeg bare sige at dommen lyder på at det er en rigtig gedigen slæde både objektivt og subjektivt. Det er ikke en total teknofest som man får hos NIO med alt tænkeligt udstyr på listen. Men hvor at man stadigvæk får en veludstyret og hurtig bil. Jeg ville i hvert tilfælde anbefale at man giver den et kig for at se om det er noget for én.

Hvis du ville læse om andre biler af den elektriske slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Ligesom med flere og flere af konkurrenterne så styres stadigvæk flere af bilfunktionerne fra skærmen af. Der kunne jeg godt lide at NIO trods alt har bibeholdt en fysisk genvejstast til køreprogrammerne. Men jeg ville ønske at flere af funktionerne kunne tilgås via en fysisk knap. Men ellers kan man ikke sætte en finger på interiøret. Finishen og materialevalget er helt iorden.
Brembo-bremser fortil er en del af P7erens setup.

Upgear beretter: Grand opening af Xiaopeng i Hillerød.

Hej og velkommen til endnu en tradition fra den gamle blog af. Men i dag rapporterer vi fra åbningen af Xiaopengs nye showroom på Lodbrogsvej 4 A i Hillerød. Det er selvfølgelig en del år siden at jeg har skrevet denne type artikel. Men lad os se hvordan det går.

A new contender has arrived.

Xpeng eller Xiaopeng er én af mange nye elbils-pruducenter der er kommet her til landet. Indtil i dag var deres eneste tilstedeværelse på Dansk jord det ganske nydelige omend lidt lille Experience-center i Axel-towers i København centrum. Men nu er de rykket ind i et fuldt udviklet bilhus om man vil med service og reparations faciliteter der dog ikke var klar på åbningsdagen men hvor at det er oppe at køre indenfor en overskuelig fremtid. Men hvordan er oplevelsen både når det gælder showroomet og når det gælder åbnings-cerominien. Angående udseende og indretning er man faktisk ok stillet. Det er ikke så bart og industri-agtigt som i mange af de nyeste Tesla stores men heller så lounge agtigt som man nogle gange får hos BMW. Det er derimod den der minimalistiske lidt små skandinaviske stil som stadigvæk er oppe i tiden hvor at lyse træsorter kolde LED lys og hvide vægge er toneangivende. Denne æstetik kan vel bedst forklares med at det er lidt ligesom en Apple-store bare med elbiler istedet for forbruger-elektronik. Selve åbnings-cerimonien er den vanlige seance med takketaler noget spiseligt og mulighed for at tjekke den nye model ud. Men det gør mig absolut noget. For jeg kan rigtig godt lide at få en smule gratis at spise og at tjekke en ny og interessant model ud. Indtil idag havde jeg kun set en Xpeng i små glimt. Så jeg synes oprigtigt at det var spændende at man nu havde mulighed for både at se og røre. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang håber at I nød denne series comeback. Og så må I endelig smide en kommentar om det er hot eller not.

Hvis du ville læse andre afsnit af Upgear beretter må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg kan allerede sige nu at der kommer meget P7 stof på bloggene i den nærmeste fremtid.
Wing editions elbetjente saksedøre får P7 til at føles helt bladerunner agtig. Det er næsten som en rekvisit fra en science fiction film at man kan sætte sig ind i og køre afsted med. Og så er det i hvert tilfælde den eneste bil i denne prisklasse der har automatiske fordøre.
Infotainment-systemet fungere umiddelbart rigtig godt. Jeg glæder mig til at se hvordan den fungere ude i virkeligheden når jeg en gang får et eksemplar til test.

Rant: Problematik om Handikap.

Rant
Hej Martin her jeg synes det er for dårligt at alle handikap sidestilles med hinanden. Lige meget om de er fysik eller psykisk handikappet.
Så en der er meget fysisk handikappet og samtidig har meget psykisk sygdom er sidestillet med én der har en lille smule fks autisme eller Tourette eller adhd
Det syndes jeg der skal laves om på især i forhold til økonomi hvor dem der kan noget mere men stadig for en smule hjælpemidler så som medicin får mere i førtidspension der glemmer jeg ikke dem der er mere svage og får mere medicin de skal have deres for selvfølgelig også de kan klare livet igennem men dem igen med lidt sygedomme ville altså også gerne ses og høres ikke og ikke ses i samme båd som dem der muligvis sidder i rullestol og siger brrrr hele dagen lang der er også mange af dem der ikke ser dagens lys hvor dem med små handicap der bliver glemt at de også existerer og de kan noget mere i dagligdagen.

Det var en lille kort Rant fra mig.

En vigtig Annoncering.

Hej og velkommen til en kort opdatering. Vi har en vigtig annoncering. Det er noget at jer seere og læsere nok allered har lagt mærke til. Men vi har simpelthen fået ny førstepilot eller skribent. 0710DK eller brainstorm-killer som han også er kendt som nogle steder i the wild wild net tager simpelthen over fra mig af. Jeg har efterhånden gjort så meget med bloggene og med youtube samt opnået rigtigt mange drømme og ønsker. At jeg godt ville give stafetten videre til én som ligesom mig der ikke giver op så let og som har evnen og lysten til konstant at lære nye tricks. Og som vigtigst af alt er ansvarsbevidst og som kan gå fra bil til bil uden så meget bøvl. Jeg ville selvfølgelig teste veteran og specialbiler lidt endnu indtil at min afløser er fulgt udlært i dette. Og så ville der altid værre updates på mine egne slæder i tilfælde af at jeg får noget spændende min varetægt. Men det var også alt og håber I glæder jer til at se hvad den nye førstetester kan.

Biltest Ford Puma. AUT Hybrid

Hej og velkommen til en ny brugt test anmeldelse på idag den lille smarte Ford Puma.

Design ser overraskende sejt ud. Den ligner faktisk lidt en puma på spring der er klar til at indtage sit bytte. Så når det er sagt er den super flot og angående køreegenskaber meget smidige drejer bare perfekt ikke noget slør eller forsinkelse angående gearkasse var denne model med Automatgear og det gik og meget let og smidigt for sig.

Komfort massere af god plads og sæderne sidder man behageligt og godt i inklusiv fri højden på bilen stod den godt fast. Og udsynet fra føre pladsen var ganske tilforladeligt

Blinklys er ikke med sekventialt. Lygter for og og bag stråler og ser ganske fine ud

Motor er en lille 3 cylinder symaskine af en symaskine at være er den meget hæftig som også er koblet sammen med mild hybridteknik.

Mange tak til N Kjær biler i Svendborg for at jeg måtte låne denne bil. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

hwww.ford.nkjaer.dk

Hvis du ville læse om andre biler at jeg har kørt må du endelig give dem et kig i linkene nedenfor.

Interiøret er helt iorden. Kameramanden syntes at samlekvaliteten var god.
Motoren går rigtig fint. Det er ikke nogen ræser men den trækker fint til husbehov.
Der er en smule ekstra aflægning under lemmen i bagagerummet.
El-bagsmæk er selvfølgelig også at finde på denne model.


Ifølge dagens testkører er designet ganske vellykket.
Og så har den selvfølgelig indbygget nødopkalds funktion.

Lastbil dobbelttest Mitsubishi Fuso Canter versus MAN TGL 12.180.

Hej og velkommen til den første lastbil dobbelttest i bloggenes historie. Temaet for dagens test må vel værre småt men godt. For selvom at dagens testbiler er i den lille ende af lastbil-skalaen. Så giver de masser af brugbarhed og funktioner for pengene. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til henholdsvis MAN i Odense og RLM car export for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres websider et kig i linksne nedenunder.

www.man-fyn.dk

rlmcarexport.dk

TGL 12.180 den 4 cylindres arbejdshest.

Det første bekendtskab at jeg havde med 12.180eren var da jeg kørte den faceliftede udgave til glatbanekursus under chauffør-uddanelsen. Jeg endte faktisk med at synes at den kørte ganske fin i sådan en grad at jeg godt ville teste et eksempel til bloggen så snart kørekortet var i hus og så snart at jeg kunne finde én. Og idag var det atter stævnemøde. Efter at have foretaget start eftersyn hopper jeg op i hytten igen spænder selen og sætter vognen i drive. Under de første par minutters kørsel kludrer den lidt i gearene med at hænge lidt for meget i hvert gear ligesom at gearskiftene er nogenlunde ligeså smidige som når man kører med en nyudklækket bilist som stadigvæk skal lære koblingspunktet. Alt dette er selvfølgelig normalt nu hvor at TGLeren ligesom de fleste andre lastvogne er udstyret med en automatiseret manuel gearkasse. For når man får noget varme i det hele skifter den faktisk sådan nogenlunde. Noget der faktisk også kører ganske fint er motoren. Denne bil er udstyret med en 4 cylindres maskine på 4.6 liter der yder 180 heste samt 700 i omdrejningsmoment. Motoren er kendt under motorkoden D0834 og når man også har kørt Scania V8 føles og lyder det mest af alt som at køre en forvokset varevogn. Man har den typiske pludren at en 4 cylindres dieselhakker udsteder. Men det føles ganske hyggeligt at køre med og fra førerpladsen føles TGLeren også en smule varebilsagtig. Selvfølgelig kan man sagtens mærke at man kører lastbil med hvordan betjeningen af især bremsepedalen med at den føles en smule ulden som den jo plejer at gøre når man kører med trykluft-mekaniske bremser. Men man sidder tætter til jorden og så er køretøjets udvendige dimensioner med til at gøre at det ikke føles som en stor og intimiderende maskine i samme grad som for eksempel en Scania Torpedo eller R500. Noget andet jeg kan sige er at styretøjet er let og smidigt så den er nem at manøvrere med på træng plads. Og så er udsynet rigtig fint på grund af de tynde A stolper og store vindues arealer. Angående udstyr og indretning er det her også en ganske ok vogn. Den er blandt andet udstyret med luftaffjedring på bagakslen oliefyr og en værktøjskasse monteret på chassisrammen under ladet.

Den rigtige lille store lastbil fra den opgående sols land.

Hvis du virkelig ville køre lastbil der bare føles som at køre en stor varebil. Så er en Mitsubishi Fuso Canter den rette. Men jo spøg til siden så er det her bare en stor varevogn i de flestes øjne. Egenvægten er på bare 3.510 kilo hvilket gør den til den letteste tungvogn at jeg har kørt. Men jov det er stadigvæk en ægte levende lastbil bare hvis vi ser på standardudstyr og indretning af førerpladsen. Blandt andet er bremse og speeder samlet i højre hjørne af gulvet hvilket er noget at jeg kun har set på lastbiler indtil videre. Man har også en takograf i midten af instrumentbrættet og et klistermærke under instrumentklyngen der minder én om at denne bil er begrænset til at kun at måtte køre 90 i timen. Men den er også udstyret med retarder og motorbremse hvor at styrken kan justeres med en drejekrave på fartpilot-stilken. Hvilket jeg synes er meget imponerende at sådan en lille bil er forsynet med. Men hvordan kører den spørger du sikkert utålmodigt. Jeg ville sige at den kører som en stor Toyota Dyna eller Kia K2700. Man har den herlige summen fra motoren imens at styretøjet styrer let og smidigt. Man kan også mærke mere til at forvognen arbejder mere end når man kører i en snudevogn. Men jeg synes stadigvæk at den føles mere rolig end hvad jeg husker K2700erne for hvor at især lidt prompte standsninger fik førerhuset til at gynge lidt meget. Men personligt kan jeg rigtig godt lide at køre fladsnudet varebil. Elsker især udsynet og kørestillingen. Angående motor og gear er man også godt stillet ved at man er bestykket med en 3 liters 4 cylindres turbodiesel hvor at der er koblet en 6 trins dobbeltkoblings gearkasse bagefter. Ja det lyder altså meget fancy med en dobbeltkoblings gearkasse i sådan en arbejdsbil. Motoren har en lineær kraftudvikling imens at gearkassen prøver at skifte så smidigt så muligt. Det er stadigvæk en slatten oplevelse i forhold til en konverter-automatgearkasse men det forløb mere glat end med automatiseret manuel gearkasse.

Konklusion.

Efter at have kørt disse to miniature lastdyr så kan jeg sige at de klarede det ganske fint. Jeg var især imponeret over hvor komplet udstyret at Fusoen føltes. Jeg havde ikke regnet med at den havde features som retarder og motorbremse som er en selvfølge på de “rigtige” lastbiler. Men som sagt klarede de begge det rigtig fint og så var jeg bare glad for at kunne få de mindre tungvogne til test som lidt var et gammelt ønske.

Hvis du ville læse andre tests af den mere lastbilagtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne TGLer er en årgang 2008 som har gået lige i omegnen af 266.000 kilometer.
Det eneste jeg kunne sætte en finger på i førerpladsen i MAN var at man ikke rigtigt kunne overvåge trykket i bremsekredsen. Det eneste hint man fik var en besked i displayet hvis det var for lavt der ville jeg nu godt have haft et analog manometer eller et andet så man kan holde øje med værdien.

Rant: Hvorfor er det altid folk uden kørekort der taler lort om min kørsel.

Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg ved ikke om jer læsere har eller har haft samme problem. Men jeg har ofte haft et problem med at de få der har kritiseret min kørsel altid som maksimum har været i besiddelse af et knallertbevis. Det var virkelig noget der irriterede mig mere og mere som årene gik. Jeg kunne forstå at hvis jeg gjorde noget helt vanvittigt som for eksempel at spille fodbold bag rattet imens jeg kørte 120 igennem indre by. Men det er små og ubetydelige ting deres kritik bygger på. Nå nu er igangsætningen ikke rolig nok eller hastigheden ikke lav nok selvom at jeg kører efter forholdene og gældende fartgrænser og at vejen ligesom er indrettet til at man må forcere den med den hastighed kører med. Det er også denne type mennesker der ofte er vildt politi-liderlige og synes at alle nye lovændringer angående færdselsloven er guds gave til det bilfjendske folk uden at de stiller spørgsmålstegn ved dem samtidig med at debattere dem konstruktivt og kritisk. For eksempel snakkede jeg forleden med en person som ikke havde kørekort af nogen art om hendes standpunkt i forhold til den snak der er angående sænkning af hastighedsgrænserne på motorvej til 90 i timen. Hun synes det var en fantastisk idé fordi at så kunne fartsyndere lære det for folk kan jo ikke finde ud af at tænke selv mente hun åbenbart. Jeg svarede igen med at det kan du seriøst ikke mene at det skal gå udover os lovlydige fordi at nogle få ikke kan finde ud af det. Generelt er jeg bare så stor modstander af at alt skal kvæles af love og regler fordi at jeg tror på at der stadigvæk findes fornuftige mennesker der kan tænke selv. Men hende koens andet argumenter for at sænke fartgrænserne var at det ifølge hende føles uhyggeligt at køre 130 fordi at hun i tidernes morgen prøvede at tage kørekort. Til det tænker jeg nåååhh hvor sødt ?! Jeg har prøvet at køre over 200 på bane selvfølgelig. Hvilket jeg synes var død kedeligt da jeg synes det er meget sjovere at køre en let og velkalibreret sportsvogn kvikt igennem snogede veje inden for fartgrænsen. Selv det at køre terrænkørsel som ofte ikke foregår med meget mere end 5 i timen er efter min mening mere interessant for udfordringens skyld end at køre hurtigt på en lige strækning. Da det efter min mening er noget at en hver idiot kan finde ud af. Men når alt kommer til alt så er jeg bare fucking træt af at skulle høre på en eller anden karlsmart der sidder på sin udkneppet PGO Snot-50 belære mig om bilkørsel når klammoen ikke kan fremvise andet end et krøllet knallertbevis der blev udstedt i 2007. Så jeg har udarbejdet dette manifest som står skrevet nedunder at alle uden kørekort skal læse igennem inden at de tænker på at tale lort om min eller andres kørsel uden at de ved hvad de snakker om.

“Kære grimme dumme og bedrevidende unormal. Inden at du åbner din grimme kæft for at kritisere min kørsel skal du bare vide at modsat dig har jeg erhvervet både stort og lille kørekort jeg har kørt biler med omegnen af 800 hestekræfter samt lastbiler af forskellige art. Jeg kører mange tusind kilometer om året så meget at jeg ikke har tal på det. Jeg er elitebilist på 10 år. Jeg har ejet 15 forskellige biler siden jeg fik mit kort. Så jeg har en stor kørsels-erfaring på trods af min alder. Så tænk på det din fucking unormal”

Ny variant samme gamle rottemix.

Selvfølgelig går vi ikke ind for at generalisere da jeg Selvfølgelig kender folk både med og uden kørekort der er rigtig flinke og som tænker helt rationelt. Men kørekortet er ikke en garanti for at person ikke spiller dum og bedrevidende. Der tænker jeg især på en slags bilist der både kan være hun og hankøn. Men som oftest er enten ung og pivet eller gammel og gnaven. Men fælles for dem begge er at de blandt andet tror at bilen eksploderer når man kører den helt ud i gearene med varm motor. Og at den eneste bil de har kørt er en Aygo i hele deres bilistkarriere. Og at de ikke køre mange kilometer om året. Men vigtigst af alt er at de spyder alle de samme ting ud som jeg har nævnt ovenfor. Så det er virkelig samme gamle rottemix på nye dåser. Men jeg håber at I overlevede. Jeg ved godt at det var lidt en vred rant. Men jeg følte lige at jeg skulle have skubbet denne sten af brystet. Hold jer muntert folkens.

Når man har været chauffør på en kolbøtte-fabrik har man godt nok skulle stå model til alt muligt. Hvis det ikke er éns kørsel der sutter røv ifølge de unormale så er det éns påklædning musiksmag politiske orientering og så videre.
Men seriøst fuck dem når de begynder at gøre det personligt.
Nå ja og så er Vlado Lentz åbenbart gud for nogle af de her menneseker og politijagt på TV3 plus åbenbart deres bibel.