Hej og velkommen igen. Vi fik sidste gang lidt etableret at jeg godt kan lide små underlige elbiler af kinesisk oprindelse. Men jo jeg kan godt lide dem på deres egne præmisser. Og efter jeg fik kørt og anmeldt Elveon Min-E skulle jeg da helt klart prøve pickuppen eller i det her tilfælde kassebilen. Ellers ville jeg bare sige mange tak til NK biler for at jeg måtte låne dette lille men stolte køretøj til test. Du må endelig giv deres webside et kig i linket nedunder. Men tænker ikke at der er så meget snak for vi har en nybilstest at vi skal med.
En snegl på vejen er tegn på regn…… i Svendborg.
Et af de første ting jeg godt kan lide ved den er udseendet. Den ser bare så bøget og grim ud på en charmerende og næsten bedårende måde. Især med den tumbede varekasse bagpå bilen er den lidt som en automobil vinbjergsnegl der kommer halsende ned af hovedgaden. Eller lidt som en Nissan Scargo eller en 2cv Fourgonette. Det er den der grimme nuttetheds faktor bare i en mere rustik form. Vi kan i hvert tilfælde blive enig om at især på grund af dens beskedne størrelse ligner den ikke mange andre erhvervsbiler her i landet. Men trods størrelsen er det stadigvæk en ganske praktisk bil. For eksempel måler varekassen 1925 x 1480 x 3820 mm. Og så er der dobbeltdøre bagi med tilhørende hængelås. Men der er også dør i højre side af boksen. Apropos boks så er denne rimelig solidt konstrueret med skridsikker belægning og nogle solide dørlister hængsler og hasper. Der er ikke noget loft lys derinde. Men man skal jo heller ikke stå og danse tango omme i kassen og ikke madkassen. Førerpladsen er faktisk også fint indrettet. Der er ikke dørlommer af nogen art. Til gengæld er der lidt aflægning og kopholdere i instrumentbrættet. Og så har den alt det udstyr man har brug for i en erhvervsbil. Den har både aircondition elruder og infotainment system omend i en meget handikappet form. Der er ikke nogen skærm i midten så alt foregår i instrumentklyngen. Hvor at indtastninger bliver foretaget med de kapacative knapper der omkranser klyngen. Men det strækker lidt definitionen af ordet infotainment. For den eneste funktionalitet man har er FM radio bluetooth opkobling af enhed samt afspilning af medier på enheden. Der er også en form for håndfri funktionalitet hvor at man stadigvæk skal tage telefonen frem for nummer-indtastning eller for at tilgå kontakter og eller opkaldslog. Så det er virkelig “håndfri” i samme grad som der er noget Fransk i Fransk hotdog. Men det virker faktisk fint eller det mindste bedre end i sidste Elveon at vi kørte. Men det er jo også et nemt kriterie at imødekomme. For det er stadigvæk ikke godt det her. Noget andet der ikke er godt er hvordan anlægget spiller eller hvordan højtaleren spiller. For selvom at der to højtalergitre så er der altså kun én kegle eller højtaler. Og det er den mest billigt lydende kegle jeg har lyttet til i nogen ny bil. Jeg er ellers én der har en enorm blind vinkel angående bilstereo man kan sætte mig i en Audi med et B & O anlæg til 160.000 og så bagefter i en Suzuki Swift hvor at jeg faktisk ikke kan høre forskel. Men det her lyder faktisk slemmere end min gamle Renault hvor at de bagerste højtalere er ved at stå af. Der er ingen fylde eller klang så det lyder bare som en våd dåseprut. Det er selvfølgelig græsk katolsk om hvordan at anlægget lyder i en arbejdsbil men du kender sikkert også det med at når man lægger mærke til noget der er så skod at det er svært at ignore for eftertiden. Og så synes jeg også at det er en smule ufrivilligt komisk med den måde at den udvendige lydgiver bare cutter når man standser eller øger hastigheden ikke noget med at lave det så det fader ud. Det er det billigste lyddesign i mands minde. Men alt det fundamentale virker faktisk som det skal. Der er fint med plads i hytten (førerhuset) og så er indstigningen meget lav af en varebil at værre. Man ser godt ud af den med hensyn til blinde vinkler og så er alt betjening logisk placeret og indenfor rækkevidde. Så er kørestillingen også lige som det skal værre. Rat og sæde kan ikke justeres på nogen måde. Men det virker for mig. Det er næsten som om at den er skabt til mig. Det er også værd at nævne at den selvfølgelig deler meget af tekniken med Min-e hatchback så man har samme stive bagaksel med langsgående bladfjedre og Mcpherson ophæng med skivebremser på forpoterne og tromler på bagpoterne. Den er også bestykket med samme 41 hestes motor med den samme 23.5 kilowattimes batteripakke med Lithium-jernfosfat kemi. Dog er chassiset konstrueret med den mest bedårende lille stigerramme hvor at karrosseriet i pladestål er placeret ovenpå så hvis vi tager udfra konstruktionen er det faktisk en rigtig lille “lastbil”. Den kan faktisk også laste 800 kilo så næsten sin egenvægt idet at den kun vejer 950 kilo. Men det er stadigvæk omkring 200 kilo mere end hatchbacken. De ekstra kilo kan da også mærkes ude på vejen. Body on frame konstruktionen hjælper faktisk en smule med at den ikke føles så harsk i undervognen når man kører over ujævnheder idet den flekser en smule mere end selvbærende karosseri. Men det er stadigvæk lidt af et stift surfbræt at køre på hvor at den også på grund af fælgmontering er lidt livlig ved kørsel over fartbump og andre ujævnheder. Og så synes jeg heller ikke at der var ligeså meget boost på servostyringen som i Min-e hatchback. Det er ikke så mærkbart ved byhastiged og der over. Men ved manøvrering ved lave hastigheder som for eksempel ved parkeringsanlæg kunne jeg godt mærke forskel. Og så var der en endnu mere svag regenering ja jeg mærkede faktisk ikke noget rekupering når jeg slap gassen. Men accelerationsevnen er helt klart der hvor at man mærker den forøgede egenvægt. Man har ikke den samme ivrighed op til omkring de 40 i timen. Og da den topper på 56 kilometer i timen når man kører i økonomiprogram gør det simpelthen kørsel i moderne trafik til en lettere udfordrende handling. Sagt med andre ord er den rimelig undermotoriseret jeg ville faktisk gå så langt at sige at under visse kørescenarier sætter trafiksikkerheden over styr hvis man ikke ved hvordan at man skal føre sådan et køretøj blandt køretøjer der besider en normal accelerationsevne. I normalt køreprogram topper den på 76 i timen hvilket næsten er en fordobling men hvor at dens vinger stadigvæk er rimelig stækket. Det er i hvert tilfælde én af de biler hvor at jeg følte at jeg gjorde noget ulovligt ved at køre på motorvej i den. Men den arter sig faktisk ok på motorvej….. med 76 i timen. Den føles retningsstabil hvor at rulle og vindstøj var holdt på rimelige niveauer.
Små hårde hvidvare.
Efter at have kørt en af de små hårde hvidvare hvad lyder dommen så på. Jeg synes jo at den er herlig for hvad den er. Men det er jeg nok lidt alene om. Og jeg er jo også manden der elsker at afstraffe mig selv med skod biler. Og jeg fornægter heller ikke at der aspekter i denne bil der er skod billigt og måske decideret uansvarligt udført. Men jeg kan også lide at den er billig og ærlig transport. Der det man kan se og ikke mere. Og så er det bare et stykke godt mikromobilitet. Den er letkørt nem at parkere og særdeles økonomisk både i drift og anskaffelse. Den slags elbiler har vi jo også brug for hvis vi allesammen skal over i elbiler. Og så er det en af den slags urbane transportmidler der er en perfekt kandidat til at blive ombygget til en mikro barista/foodtruck. Ja jeg kan lige se den for mig stå parkeret nede på Frederiksøen i Svendborg eller i lobbyen på en mellemstor Dansk industrivirksomhed hvor at der bliver solgt Cafélatter udfra bagsmækken.
Hvis du ville læse om andre mikroskopiske elbiler må du endelig give nedenstående links et kig.
