Veterantest VW LT35.

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at jeg ville havde skrevet om noget Celica GT four men da denne fine vogn blev tilgængelig meget tæt på mig. Ja bogstaveligt på min barndomsvej kunne jeg simpelthen ikke sige nej. Og så sparer man også de penge til en meget vigtig tur. Men mere om det en anden gang. For vi har en veterantest at vi skal have afviklet.

En sand arbejdshest. En sand overlever.

Hvis der er en kategori der virkelig havde dårlige betingelser for bevaring. Så er det erhvervsbilerne. De blev i endnu større grad ansat for at værre et værktøj der blev udskiftet når det blev slidt op. Heldigvis er dagens tester én af dem der overlevede længe  nok til at gennemgå en omfattende restorering for nogle år tilbage. Men nu står den jo også så fint. Og meget flot farvekoordineret. Men kører den så ligeså godt som den ser ud. Det kan jeg fortælle om nu her. Betjening og i særdeleshed koblingen er meget nem. Men jo koblingen. Den er både nem at dosere og så er den godt vægtet ligesom at gearvælgeren klikker fint igennem de fem fremadgående gear i betragtning af at det “bare” er en gammel håndværkerbil. Der er selvfølgelig ikke servostyring af nogen art så man skal lægge krafter i når man manøvrere ved lave hastigheder. Men det er faktisk ikke så værst og så kan jeg godt lide at man har alle de gammeldags dyder. Man har blandt en smule ratslør og lyden af at der hele arbejder under éns fødder. Jeg kan også lide følelsen af at køre fladsnudet med det gode udsyn. Den er relativt hårdt affjedret hvilket også bliver forstærket af den lidt tynde polstring på førersædet. Angående motor og gearkasse går det faktisk også godt. Denne bil kører med en række 6 diesel på ren sug og med en slagvolumen på 2.4 liter. Den yder 75 heste og 140 newtonmeter ved 2500 omdrejninger i minuttet. Det er absolut ingen racer for eksempel skal de 75 heste slæbe på 2470 kilo. Yderligere er den 5 trins manuel meget lavgearet. Så med omkring 80 i timen synger motoren allerede lidt meget. Og ligesom med så mange andre sugediesler mangler man altid en smule mere på toppen som en lavtryksturbo ville give. Men i sidste ende handler det ikke om hvor hurtigt man kommer frem men om hvordan man kommer frem. For det er altid hyggeligt at cruise i et stille tempo. Men jeg tænker også at de konkluderende ord må værre at dette er en smule anderledes veteraner men stadigvæk en hyggelig én af slagsen der for en stund transportere én tilbage til en anden tid.

Hvis du ville læse om andre veteranere. Så må du endelig give nedenstående et kig.

Den står nu altså meget fint efter restoreringen.
Én af de største grunde til at jeg elsker at køre veteran og gamle biler er minimalismen i førerpladsen. Og i denne bil er der altså helt klart minimalisme til skue. Der er kun det man har brug for og ikke alt muligt pynt.
En lille fisk blandt de store.

Skriv en kommentar