Tilbageblik Peugeot 406.

Hej og velkommen til årets første tilbageblik. Idag skal vi atter køre Fransk men hvor at det også er et gensyn med min anden bil. Selvom at min 406er desværre ikke var ligeså fancy. Så var jeg så glad for den. Den bil bar mig bare til så mange så mange små og store begivenheder i livet at det halve kunne værre nok. Og selvom at det absolut ikke var problemfrit at køre Franskmand så holdte billige reservedele og lysten til at skrue Jacques som jeg døbte mit mintgrønne vidunder kørende lige indtil at et uheldigt møde med en Hyundai tog livet af den. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til JO auto for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

joauto.dk

En nice én af slagsen.

Hvis jeg skulle præcisere hvorfor dagens tester er en fancy repræcentation af model 406. Så kan jeg blandt andet sige at som I ligesom kan se på billederne. Så er det jo couperen som på en måde er topmodellen. Det er i hvertilfælde den der altid har været mest eftertragtet blandt bilombyggere og stilbevidste bilkøbere. Personligt har jeg altid bedre kunne lide sedanens udseende både fordi at jeg er stor tilhænger af 4 dørs sedaner. Men også fordi at jeg altid har syntes at der var et eller andet æstetisk tilfredstillende over dens silhuette og bæltelinjer. En slags yndefuld minimalisme om man ville. Men når det er sagt så har coupéen virkelig vundet over mig de sidste par dage. Der er nogle fede former og en smule eksotisk flair. Jeg kan især godt lide detaljerne med de bredere hofter bagtil og at bagrude-glasset sidder i et lille indhak. Denne eksakte bil er forøvrigt stadset en smule op med OZ fælge Remus-potte og indfarvet skørter der sammen med det sorte tag virkelig højner designet. Indvendigt har man original dellæder-stue. Og det er noget at jeg virkelig godt kan lide ved Peugeot fra den periode af. Det var den måde de lavede dellæder betrækket på. Det højner kvalitetsfølelsen af kabinen ved at ligne det at Mercedes tilbød i samme periode. Samtidig med at bedrage positivt til kørekomforten ved at det er mere behageligt at sidde i ved at ventilere mere både om sommeren men også som idag når der var en høj luftfugtighed. Der er også en mere komplet instrumentklynge der huser et stort digital display i midten og et olietemperatur isntrument. Jeg glemte næsten også at nævne at der er originale Xenon forlygter så det var en ganske veludstyret bil i dens velmarksdage. Men selve interiørdesignet har desværre altid været lidt 406erens akilleshæl. Det er ganske funktionelt og med god ergonomi. Men det har altid set så kedeligt og morfar agtigt ud. Selv i forhold til andre 90er biler ser det bare uinspirerende ud. Udover mine Toyotaer så er det nok den bil med det mindst kreative interiørdesign. Det eneste der virkelig er ændret på førerpladsen designmæssigt er dørpanelerne hvilket nok mest af alt er gjort fordi at man har længere sprodsefrie døre som der selvfølgelig ikke er på sedanen og stationcaren. Men et er design noget andet er køreoplevelse. Og der kører den bedre end hvad jeg husker. Undervognen er ganske godt afstemt idet at den føles ganske komfortabel men hvor at den stadigvæk ligger overraskende godt i svinget uden for meget krængning. Det eneste der trækker ned er styretøj og især bremser. Styretøjet føles gennemsniteligt hverken dårligt hverken fremragende. Det styrer let og smidigt men føles meget vag eller neutralt om man ville. Med at det ikke føles særligt præcist eller kommunikere megen feedback tilbage. Bremserne føles på en måde utilstrækkelig selv når man bare køre stille og roligt. Det føles ikke underligt eller farligt at køre med. Men pedalen føles en smule ulden og så synes jeg altid at der mangler bare en knivsæg mere bremsestyrke. Jeg synes i hvert tilfælde bare at det er dårlige end i de samtidige konkurrenter. Generelt er betjeningen lidt til den slatne side med at koblingen er meget blød og gearskiftene meget slatne og plastikagtige. Men motoren er helt iorden. Uden at hænge mig op på det mener jeg at det er i samme serie som 1.8eren jeg havde i min bil. Det var en motor som var bundsolid og som bare kørte men hvor at jeg synes at den manglede bundtræk som i den 2 liters men hvor at man stadigvæk havde ringere brændstof økonomi end i en 1.6er. Men i denne 2.2 liters udgave der spinder den bare som en mis. Den har godt med bundtræk men stadigvæk masser af overskud på toppen. Imens at krafterne bliver leveret smidigt.

Konklusion.

En stor andel af missions-profilen ved denne serie er at finde ud af om det er blevet noget gammelt hat eller om det stadigvæk kan noget. På nogle områder besider 406eren helt klart kvaliteter der er endnu mere hyldet idag end for 10 siden så som motor og eksteriørdesign men der er også ting der bare skal blive i fortiden såsom interiørdesignet og feedback fra betjeningen. Men det er netop det der er det sjove ved at lave denne serie med at nogle gange finder man ting ved køretøjerne man værdsætter endnu mere denne gang rundt. Andre gange bliver man bare bekræftet i at der nok er en grund til at man ikke gør sådan mere.

Hvis du ville læse andre afsnit af tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Ved ikke om jeg dømmer den for hårdt. Men jeg synes at bremserne er utilstrækkelige selv efter 90er standard. Men OZ fælgene klæder den virkelig godt.
Rent designmæssigt har coupéeren virkelig vundet over mig på det seneste.
Motoren føles helt som den skal. Den er letløbende og så trækker den fint over omdrejningsregistret.
Interiørdisegnet er ikke noget at råbe hurra for. Men ergonomien er god og kvalitetsfornemmelsen tilfredstillende.

Tilbageblik Renault Zoe.

Hej og velkommen til endnu et tilbageblik. Og til jer der ikke helt ved hvad denne serie handler om. Så kan jeg sige at det igen er noget der har sin oprindelse over på den gamle blog hvor at konceptet bag det er at vi gentester biler vi kørte i bloggens første sæson for at se om det er noget der stadigvæk holder eller om det bare er blevet gammel hat. Jeg har faktisk dedikeret hele perioden fra 19 oktober i år til samme dato næste år til at værre jubilæums år. Hvor at der kommer til at blive skrevet om mange andre tilbageblik. Dagens tester er alligevel lidt noget særligt fordi at det var den første elbil at jeg kørte overhovedet og ikke kun den første jeg kørte til bloggen. Så jeg tænkte at jeg ville gøre det en smule anderledes ved simpelthen at tage det på min kappe og leje et eksemplar igennem green mobility “Advarsel ikke sponsoreret !?” i flere dage for virkelig at kunne få det under huden hvordan det er at “leve” med Zoe. Du kan helt klart også leje din egen. Se mere i linket nedenunder. Men jeg tænker også at der vel ikke er så meget mere udenomssnak for lad os komme til testen og ikke til hesten.

www.greenmobility.com

En ny køreoplevelse.

Noget at jeg kan huske fra da jeg fik min elbilsdebut var at det føltes meget nyt og fremmed for mig ikke kun fordi at jeg kom direkte fra en fossilbil. Men især fordi at jeg kom fra ældre biler af som I jo ved giver mere mekanisk feedback og alt det der. Ja at de føles mere i live. jeg husker også tydeligt at jeg talte positivt om den praktiske anvendelighed. Og især også sådan noget som hvor smidig og hurtig accelerationen føltes var noget nyt og spændende for mig. Og det var endda før at jeg prøvede kræfter med en rigtig hurtig elbil. Faktum er i hvert tilfælde at min første tur som elbilsfører er et positivt minde som jeg sent glemmer. Med så rosenrøde erindringer kan Zoe test anno 2024 så overhovedet måler sig med så tårnhøje forventninger. Efter at havde haft den i de første timer synes jeg faktisk at den godt kan det på vise områder. For eksempel arter den sig ganske fint på motorvej ved at værre retningsstabil og overraskende støjsvag. Både angående vind og rullestøj. Også angående kørekomforten klarer den det faktisk ok for hvad den er. Undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik imens at man sidder nemt og bekvemt både foran og bagi. Men den ligger faktisk også fint i svinget. Jeg følte ikke så meget krængning imens at styretøjet føltes let og smidigt omend en smule vag ligesom at det ikke kommunikererede så meget feedback tilbage. Jeg tilgiver den dog for det. For det er jo ikke en GTIer men nærmere en brugsbil. Et andet pluspunkt er helt klart kvalitetsfornemmelsen i interiøret. Den testede bil er i den faceliftede udgave hvor at man også får det opgraderet interiør hvor at man har lidt flere bløde materialer på berøringsfladerne og en smule mere interessant materialevalg. Men jeg synes også at ergonomien er ganske god. De mest brugte funktioner styres med fysiske knapper (som er logisk placeret og intuitive at betjene) hvor at infotaimentskærmen føles fin ikke fremragende men absolut heller ikke dårlig. Og så synes jeg faktisk at det føles som om at Android auto er bedre optimeret her end i andre tilfælde idet at rutevejledning bliver gengivet i instrumentklyngen. Et andet pluspunkt er helt klart at den føles mere moden end nogle af de andre brugsbiler at vi kørt igennem årene. For eksempel er der en smule gods og kvalitetsfornemmelse når man lukker førerdøren op og i. Og så kan jeg godt lide detaljen med at man holder “motorhjelmen” oppe med gasdæmpere og ikke en sølle stang som i andre og mindre værdige modeller. Men der er selvfølgelig også en akilleshæl for intet er jo perfekt. Og der ville jeg sige at den beskedene batterikapacitet er denne akilleshæl. Der er selvfølgelig fordelen med at det tager kortere tid for at lade bilen op. Men jeg synes at man kører hurtigt igennem den kapacitet selv når man ikke lejer med gassen. Men bare ved at bruge bilen på normal vis ved at bruge blæser varmeapperat og så videre. Og ved at køre 130 i 130 zonerne på motorvej som man jo skal. Så rasler man hurtigt igennem rækkevidden. Det hjælper i hvert tilfælde hvis man har adgang til hurtig opladning så er det nemmere at leve med den beskedne batterikapacitet. Men det er virkelig også det eneste minus punkt jeg kan komme på ved denne uges tester. For selv angående design har jeg egentlig altid godt kunne lide. Hvor at især efter facelift der ser den ganske fin og præsentabel ud. Det i hvert tilfælde én af de elbiler hvor at man ikke har prøvet for meget at give den et bøvet astronaut rummands agtigt design bare fordi at man kunne. Den ligner virkelig bare det den er. En flot proportioneret hatchback som tilfældigvis også er en elbil.

Konklusion.

Efter at have haft et godt gensyn med den første elbils-model at jeg kørte til bloggen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt igennem godkendt. Det er en bil med mange styrker og få svagheder. Den er hverken for stor eller for lille. Og så ville jeg næsten sige at den er et endnu bedre tilbud som nyere brugt end da det var en ny bil. Jeg ville også sige at efter denne test ser jeg endnu mere frem til at køre afløseren altså den nye 5er. Men jeg kan stadigvæk varmt abefale Zoe til dem der kigger efter elbil i denne kaliber.

Hvis du ville læse om elbiler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Angående infotainment er den faktisk helt iorden. Skærmen er ikke den største og softwaret ikke det bedste men det hele virker bare som det skal.
Også angående finish og materialevalg er førerpladsen helt fin og iorden.
Bagagerrummet har en ganske fin størrelse.
Teknikrummet er meget logisk indrettet angående servicepunkter. Man ved med første øjekast hvor at de forskellige driftvæsker skal påfyldes.
Med hensyn til brugeroplevelsen ved at leje igennem green mobility. Kunne appen godt finpudses lidt idet at den ikke altid respondere på ens input. Især når det kommer til køb og aktivering af pakker og abonementer.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

tilbageblik l320 range rover sport.

tilbageblik audi q7 4l.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Veterantest BMW E21 323i.

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Jeg har før ytret at 3 serier og andre små kedlige Tyskere ikke siger mig det store. Jeg kan dog rigtig godt lide Mercedes W202 for kørekomforten og følelsen af en større bil end hvad man kører i. Og så elsker jeg tanken om en E46 M3er ligeså meget som den næste bilnørd. Men ellers giver jeg ikke meget for de der små gedebukke biler. Min logik er at de store Tyske sedaner det er der hvor at det giver mening hvor at i de små modeller der kunne man ligeså godt køre Corolla. Og så har jeg bare en ting med store biler. For når man ikke køre på racerbane hver weekend så giver retningsstabiliteten og de bedre pladsforhold at en længere akselafstand yder mere mening for mig. Så idag ville jeg give mig selv den udfordring med at finde en cool 3 serie som ikke er en M3er. Og jeg tror allerede at jeg kan sige at jeg har fundet en god kandidat. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Flashback motors for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

flashbackmotors.dk

Den seje retroslæde.

Den første ting jeg oprigtigt ville rose dagens tester for er udseendet. Den ser faktisk meget 70er 80er cool ud med Alpina fælgene dobbelte afgangsrør og det tidskorrekte BBS spoilersæt der består af en spoilerlæbe fortil og en anderumpe spoiler på bagsmækken. Men også bare farvekombinationen går virkelig godt til den med den bronzemetallic karroserifarve over det mørkekaramel interiør. Men motor og gearkasse bedrager helt klart også til den retro cool persona. Koblingen har en god vægt imens at den stadigvæk er nem at dosere. Imens at man kan ro igennem de 5 fremadgående gear på smidigste og mest præcise vis. Motoren har helt fint med bundtræk til at man kan køre den på normal vis men hvor at den stadigvæk elsker at få en smule gas til når man virkelig skal lege med den. Men jeg synes næsten at lyden er det bedste ved det hele. For ligesom at en rigtig Amerikanerbil helst skal værre med 8 cylindre i V form. Så skal en rigtig bimmer helst værre med en række6er. Denne E21er laver de helt rigtige lyde. Ved tomgang og lave omdrejningstal brummer og summer den herligt afsted imens at der slår den over i den helt rigtige metallistiske snerren under hård acceleration. Det lyder tilfredsstillende og helt korrekt. Når vi taler køreegenskaber er det også klassisk bimmer på godt og ondt. Der er selvfølgelig ikke nogen former for servostyring så man skal lægge en smule kræfter i under langsom kørsel men så snart man er i fart føles den herlig. Der er en herlig tyngde i hele styreapperatet. Og så styrer den helt fint med at spore lige. Undervognen er godt afstemt imellem komfort og dynamik. Og selvom at den ikke er ligeså skarp som i en ny bil så er det altså meget godt gået af en over 40 år gammel konstruktion.

Konklusion.

Efter at have haft min E21 debut hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk ikke at den er så værst endda. Man har alle de klassiske bimmer dyder der er pakket ind i en cool retro pakke. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger veteraner i denne kaliber.

Hvis du ville læse om flere veteran bimmere må du endelig give linksne nedenunder et kig.

M20B23 er en del af M20 serien som af mange kendere kaldes junior 6eren da den er lillebror til M30 serien. B23eren havde Bosch K tronic indsprøjtning i modsætning til tidligere M20ere der var forsynet med en Solex 4A1 karburator.
Det er måske ikke alle der ved det. Men BBS lavede på et tidspunkt også skørtesæt hvor at nogle af deres designs var originalt ekstraudstyr på visse Tyske performancebiler.
Nogle af de større motorvalg havde dobbelte afgangsrør med forkromede rørhaler.
Alpina fælgene er virkelig prikken over iet.
Interiøret emmer virkelig af den der bundsolide Tyske kvalitet som desværre ikke helt eksistere længere. Og så er ergonomien virkelig god taget betragtning hvor gammel bil det er.

Biltest Audi A3 sportback 8L.

Hej og velkommen til endnu en test. Jer som er langtidslæsere ved at jeg i tidernes morgen opfandt udtrykket hyggebil som dækker over en bil ofte af ældre dato som giver en hyggelig køreoplevelse der er båret mere på komfort fremfor fart og tempo. Af den grund har jeg nogle gange tænkt hvad for en mere moderne bil ville opfylde denne selvopfundne definition. Så idag skulle vi finde ud af om denne overlever af en A3er både kunne værre en kommende klassiker og en kommende hyggebil. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til autohuset Fredensborg for at vi måtte låne A3eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Autohuset-fredensborg.dk

En kommende klassiker ?.

Én af de mange ting jeg godt kan lide at spekulere over er om hvad den næste bilklassiker bliver. Og især når vi taler de mere gængse modeller synes jeg at det er spændende at fantasere om hvilke af min generations modeller der opnår den anerkendende status af klassiker. En ting jeg i hvert tilfælde synes gør en klassiker til en klassiker er designet. Og jeg synes faktisk at 8Leren som er chassiskoden at denne årgang af A3 går under har ældes ganske pænt. Man har klassiske hatchback proportioner som er udført i en næsten minimalistiske stil. Også interiør designet er næsten helt Bauhaus. Og med det hentyder jeg selvfølgelig ikke til byggemarkedes-kæden men til designskolen af samme navn. Ligesom at kvalitetsfornemmelsen er ganske god når man tænker på at det bare er en mindre hatchback. Især toppen af instrumentbræt og dørpaneler er tykt polstreret med et tilfredsstillende gummi-agtigt materiale der har en rug eller nuppret finish. Angående køreegenskaber kører den meget godt for hvad den er. Styretøjet har den perfekte tyngde og så styrer det præcist nok og kommunikerer feedback fint nok tilbage til de scenarier at man bruger en normal hverdagsslæde til. Og så er undervogn og fælgmontering sat op med komfort for øje først og fremmest. Men hvor at den også ligger ganske okey i svinget. Så i den henseende synes jeg faktisk at den kører bedre end de nyere A3ere. Jeg har som nævnt før aldrig kunne forstå tendensen med at nogle brugsbiler skal have så hård undervogn og så agressiv fælgmontering. Der er denne bil bygget efter gammeldags sund fornuft og uden noget tant og fjas kunne man fristes til at sige. Også angående motor og gear går den fint. 1.8 non turbo EA113eren passer godt sammen med automatgearkassen. Den har en smidig kraftudvikling imens at kræfterne kommer på releativt tidligt nede i momentkurven. Imens at gearkassen skifter smidigt men hvor at kickdown også virker helt fint som det skal. Det er ikke nogen særligt højtydende eller særligt spændende drivlinje men den føles veldesignet til de formål og de forhold at den skal bruges til og i.

Konklusion.

Efter at have kørt denne tidskapsel af en 8Ler hvad lyder dommen så på. Hvis vi skulle besvare spørgsmålet om det her er en kommende klassiker så tænker jeg at det må kun tiden vise. Men den har lidt kimen til at blive det. Det er et godt produkt med et godt design som stadivæk blev produceret i et rimelig højt antal. Her bruger jeg altid sådan noget som Volkswagen type 1 Ford Mustang volvo 120 serie og lignende som eksempler. Da disse var masseproduceret biler der for længst har opnået klassiker fordi at mange havde en relation til dem eller et minde om netop denne model. Men uanset hvad så er A3eren en yderst funktionel brugsbil der har ældes pænt hvor at den kører godt for hvad den er. Og mere kan man vel ikke forlange.

Hvis du ville læse flere anmeldelser af den mere Audi agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg kan faktisk godt lide interiørdesignet. Det er simpelt næsten minimalistisk men også meget praktisk.
1.8 motoren og automatgearkasse er en ganske god kombination.
Noget at jeg virkelig kan lide ved de ældre biler er fælgmonteringen. Det kan godt værre at højprofildæk ikke ser visuelt interrasante ud men jeg kan godt lide den ekstra kørekomfort at de giver.

Dobbelttest Fisker Ocean mod Xiaopeng G9.

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Og i dag skal vi atter bedømme to ventet Ellerter. Hvor at det er to kompetente SUVere at der skal stå skoleret. Men det bliver i hvert tilfælde spændende at se om Ocean er ligeså ringe som nogle af vores kolleger siger og om G9 kan gentage succesen fra P7. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til både Xpeng og Fisker for at gøre denne test mulig du må endelig give deres websider et kig I linksne nedenunder.

www.fiskerinc.com

www.heyxpeng.com/dk

Langt bedre end hvad andre siger.

Én af de mange grunde til at jeg ville have Ocean til test. Var netop at se om den er så dårlig som folk siger. Kan det virkelig passe at de udvendige håndtag føles som om at de er ved falde af når man tager fat i dem. Og at bilen melder fejl og advarsel bare når man kører stille og roligt. Men jeg kan allerede sige nu her at alt er helt iorden og alt virker som det skal i hvert tilfælde med dette eksemplar at jeg fik stillet til rådighed. Bare hvis vi starter med kvaliteten af de udvendige dørhåndtag. Det føles stortset som alle andre moderne biler med samme type håndtag. Jeg ville faktisk sige at det føles nogenlunde som en Aston Martin DB9 fordi at der er så lidt vægt i dørene på grund af at der er brugt så meget aluminium. Også angående kabinekvalitet og materialevalg scorer Ocean ganske højt. Det føles på ingen måder billigt bare anderledes om man vil. Øverste del af instrumentbræt og dørpaneler er tykt polstret og så føles det hele ganske godt skruet sammen der var ikke noget der knirkede og knagede når man kørte over lapninger og ujævnheder. Generelt synes jeg at det er et ganske velkørende køretøj. Den styrer let og smidigt men hvor at det stadigvæk er tungt nok under motorvejsfart til ikke at føles nervøs. Undervognen balancere fint igennem komfort og dynamik. Men hvor at jeg synes at den læner en bittesmule mere til dynamik end i G9eren. Angående kraftoverskud er det et punkt hvor at begge biler ligger meget tæt hvor at jeg synes at Ocean føles bare en smule hurtigere. Men det er virkelig noget der ikke gør den store forskel. Nu hvor at begge har massere af overskud til acceleration fra stilstand og mellem-accelerationer. Ja selv når vi taler om støjniveau i kabinen ligger de begge to meget tæt. Angående design der synes jeg dog at Ocean og G9 har hver deres identitet. Hvor at G9 efter min mening trækker på inspiration fra Tyske og Britiske luksusbiler. Der har Fiskeren helt klart et Skandinavisk anstrøg. Både interiør og eksteriør designet er ufortravlet uden forstyrende elementer. Og synes jeg oprigtigt at den står helt perfekt angående fælgmontering og frihøjde. Og så synes jeg også at der er nogle gode smådetaljer såsom det bagerste hjørnevindue der kan rulles ned og glastaget med solceller indlagt i glasset så man både har fordelene ved et moonroof og den praktiske funktion af solcellerne til at hjælpe med at generere strøm til at køre komfortudstyret på en varm solskinsdag. Yderme giver de også et stilistisk element til moonroofet ved at skabe en form for hightech mønster. Men efter at have kørt dette Dansk designet vidunder synes jeg slet ikke at det er en dårlig bil tværtimod.

Kineserne gør det igen.

Tilbage i Februar havde jeg P7eren til test hvor at konklusionen endte på at det var en helt regulær bil med høj kvalitetsfornemmelse et godt kraftoverkud og god teknologi. Og efter at have kørt det nyeste skud på stammen kan jeg sige at de altså har gjort det igen. Bare hvis vi tager sådan noget som design ser den ganske attraktiv ud. Jeg har altid syntes at der er noget Audi Q7 blandet med en bittesmule Range Rover over det hvis man ser den skråt bagfra. Det ser underspillet men stilfuldt ud. Imens at interiøret har et strejf af Tesla Mercedes og Audi. Uden stadigvæk at føles som billig kopivare. Og så er kvalitetsfornemmelsen meget høj i betragtning af hvilken prisklasse at vi ligger i. Mange af berøringsfladerne er tykt polsret og så føles alle knapper og kontakter tilfredsstillende at betjene. Teknologien er også god i denne omgang. Infotainmentskærmen føles responsiv og så er den grafiske brugerflade intuitivt indrettet. Selvom at jeg synes at begge biler kører meget ens så synes jeg dog at G9 helt klart føles større under bykørsel. Men som med så meget andet er det vel en tilvænningssag. Men én fordel at den har over konkurrenten er at man har et bagagerum fortil eller en frunk som elbilsnørder ville kalde det. Det er ikke særlig bredt eller dybt men bare det at man har et er et plus.

Konklusion.

Efter at have kørt to fancy ellerter i den smule dyre ende hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at de begge to er fantastiske. Men de stopper styrer accelerer og bremser meget éns. Men når vi ser på det subjektive istedet for har de begge deres egen identitet. G9eren føles mere kvalitetsbetonet set fra førerpladsen af. Men Ocean føles en smule mere kompakt og adræt ude på vejen. Så i sidste ende kommer det an på personlig smag og hvad du ville have fra din elbil. Men jeg håber alligevel at I finder denne test nogenlunde brugbar. Hold jer muntert.

Hvis du ville læse om andre SUVere eller bare om elbiler må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Mit yndlings fælg-tilvalg på Ocean er helt klart de lukkede fælge med støbte kulfiber-indlæg der var lavet ud af genbrugs kulfiber.
Kvalitetsfornemmelsen i G9 interiøret er meget høj ligesom at materialevalget er ganske imponerende.
Selvom at kabinekvaliteten ikke helt når Xpeng højder så er førerpladsen i Ocean total iorden. Den er hvert tilfælde noget bedre end hvad folk siger rent kvalitetsmæssigt.

Mikrotest 955 Cayenne turbo S præfacelift.

Hej og velkommen til endnu en mikrotest. Jeg ved godt at vi allerede har kørt Cayenne turbo. Men det skader aldrig med flere hurtige biler. Og så ville jeg faktisk sige at det her er det rigtige eksemplar hvis man tager ud fra udseende årgang og farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til langt på liter biler for at vi måtte denne fine 955er. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.lplbiler.dk

Den accelerer i etaper.

Det med at jeg synes at det her er den rigtige er ikke noget jeg tager let på. Bare farvekombinationen er efter min mening helt igennem godkendt. Sølvmetallic uden på tan indtræk er bare så stilet og så passer det rigtig godt til en 955er. Men også udenpå har den udseendet med sig. Selvfølgelig har man den gamle type front men dette eksemplar er også udstyret med skørtesæt med tilhørende skærmforøger. Hvor at det hele bliver toppet af med et sæt store alufælge og originale rød lakeret bremsekalibre. Og så lyder den faktisk også bedre end den faceliftet Turbo jeg kørte tidligere på året. Hvilket nok kan tilskrives at man i de tidligere modelår kører med helt “gammeldags” multipoint eller sekvential-indsprøjtning modsat senere hvor at man skiftede over til direkte indsprøjtning som i nogle tilfælde er kendt for at tage lidt af indsugningsstøjen. Men den lyder virkelig som en han. V8eren brøler godt imens turboladerne hvisler. Selv med vinduerne oppe kan man høre sneglene arbejde hvis man accelerer hurtigt. Jeg kan personligt rigtig godt lide det. Denne bil lyder bare som om den er i live og det lyder rigtig fedt. Angående køreoplevelse bemærkede førstepiloten at den accelererede i etaper hvilket jeg sagtens ville give ham ret i da jeg kan huske det fra da jeg kørte Cayenne turbo. Fra 0 til omkring 50 i timen der er der ikke så meget at hente. Men under mellem accelerationen der rykker den rigtig godt. Han bemærkede også at den føles selvfølgelig stor men at den også er ganske letkørt. Så det er næsten barnelege at tæmme de 500 hest. Og det er noget at jeg som 955 veteran også ville give ham ret i.

En entusiastbil i mere end én forstand.

Efter at have fået en 955er mere på bloggen. Ville jeg sige at som køreoplevelse er det en ganske fed slæde. Men at det også er entusiastbil i mere end én forstand. fordi at man skal værre lidt af en entusiast der gider at skrue i tingene eller at man har løst til synke mange penge i at få den helt rigtige. For selv den mest velplejet og velserviceret 955 Cayenne jeg har kørt havde én eller anden småskavank. Og så er den selvfølgelig uøkonomisk at køre i og ikke det mest grønne valg hvis man er træhippie der går op i sådan noget.

Hvis du ville læse om andre fancy og hurtige biler må du endelig give linksne et kig.

I de tidligere årgange har man multipoint indsprøjtning og en smule mindre slagvolumen på 4.5 liter modsat 4.8 liter senere hen.
Jeg synes at bodykittet passer så godt til denne bil.
Tan indtræk er noget at jeg synes at flere biler gerne måtte have.

Veterantest Fiat 124 Spider.

Hej og velkommen til endnu en episode af veterantest. Vi har faktisk haft en ganske god sæson angående Veteraner. Vi har ikke fået testet så mange men dem vi fik i nettet var til gengæld helt regulære. Og igen i år var der nogle der var nye for mig. Jeg har selvfølgelig aldrig kørt den oprindelige 124 spider. Men i dag skulle jeg have min debut. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Bårse auto for at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.baarseauto.dk

Meget af det samme.

Hvis der er én biltype at jeg godt kan lide at føre så er det små vævre roadsters. Selvfølgelig er MG B nok den at jeg har kørt flest eksemplarer af igennem årene. Men også Alfa Spider Veloce var én jeg har herlige minder om. Ja selv mere moderne eksempler på denne genre såsom MX-5 NA og især honda S2000 står mit hjerte nært. Selv den moderne udgave af 124eren fra 2010erne var en bil at jeg oprigtigt nød min stund i. Med så stærke medkandidater hvad kan den originale 124er så overhoved tilbyde. Til at starte med kan den tilbyde et stilfyldt ydre der er formgivet af Peninfarina. Der er en smule mere Amerikansk over designet i modsætning Alfa spider som efter min mening ser umiskendelig Italiensk ud. Interiøret spiller også mere på luksus end sportslig lavpraktiskhed. Med at man har ædeltræ og sort læder hist og her. Når vi ser på teknikken er spideren faktisk meget lig med konkurrenten fra Alfa. Mange af dem blev leveret med en 5 trins manuel gearkasse. Ligesom at vognen er udstyret med en række 4 med 16 ventilers topstykke og skivebremser på både for og bagaksel. Angående køreegenskaber får man den rendyrket veteranoplevelse på godt og ondt. Der er selvfølgelig ikke nogen former for servostyring så man skal ligge lidt kræfter i når man manøvrerer med lav hastighed. Men hvor at det løsner op når man er i fart. Men jeg synes ikke at den styrer ligeså præcis som dens samtidige konkurrenter. ligesom at jeg synes at undervognen er mere til den bløde side i forhold til hvad jeg husker fra MG B roadster og Alfa spider. Der er ikke så meget vægt i koblingen men den bider først relativt langt oppe i pedalens vandring. Og så skal man give rimelig meget gas for at lave en smidig igangsætning. Betjeningen af gearkassen føles smidig og præcis. Men jeg synes at det bedste ved hele køreoplevelsen er motoren. Som nævnt før har man en række 4 med 16 ventilers topstykke. Maskinen elsker at få lidt gas så snart den er varm. Og så udvikler den en herlig snerren når man kører den ud i gearene. Og det med at jeg synes at den leverer meget af det samme som konkurrenterne skal forstås med at ligesom med de andre så føles det langt henne af vejen som en gammel støjende bil der er udført i en tvivlsom kvalitet efter nutidig standard og hvor at nogle af de tekniske løsninger måske føles en smule uansvarlige. Men når man klapper kalechen ned så er den næsten som forvandlet. Hvor at man på herlig vis kører igennem landskabet med vind i håret og en herlig raspen fra afgangsrøret. I disse stunder føles 124eren simpelthen så herlig at føre og det er jo det der er tiltrækningskræften ved at køre åben vogn.

Hvis du ville læse om andre veteraner må du endelig give linksne et kig.

Den 16 ventilers række 4 spinder som en mis. Det er en herlig lille maskine.
Jeg synes at samlekvaliteten er ringere end i Alfa spider veloce. Generelt synes jeg bare at hele bilen ikke føles ligeså sofistikeret som dens landsmand. Under visse etaper af kørslen føltes det som om at den var på næppe til at falde fra hinanden.
Men man kan ikke benægte at det er et herligt design. De gode peninfarina former har efter min mening klaret tidens tand.

Mikrotest V70 MKI.

Hej og velkommen til den første mikrotest i Lang tid. Som I sikkert ved er det her endnu et strandet koncept at vi har taget med over fra den gamle blog hvorpå at vi prøver at genoplive det her på siden. Men det er ved at værre en del år siden at vi har kørt en virkelig billig brugtbil som i en virkelig billig bil. Vi taler altså 15 tusind kroners klassen og nedad. Og selvom at den i det flestes øjne er en gammel lortespand der bare skal skrottes. Synes jeg oprigtigt at det er en fantastisk bil til prisen. Men ikke så meget snak for lad os komme til testen.

Det gode vikingeskib.

Hvis der er noget at jeg altid husker mig selv på er det at man aldrig skal tage ting for givet. Det gælder både i livet og i arbejdet som motorjournalist. Selvom at jeg efterhånden har kørt alt fra dyre luksus og superbiler over de smukkeste veteraner til mange af de nyeste elbiler. Så ville jeg aldrig glemme hvor at jeg kommer fra rent automobilt. Jeg synes at prisklassen 10 til 40.000 er helt fantastisk hvis man ved hvordan at man sortere alt skidtet fra så man kan se guldet for sig. Selvfølgelig får man ikke meget sportsvogn i dette prisleje. Men man kan få en ægte 4x4er en herlig stor sedan eller måske en gammel Fransk gyngehest. Der i hvert også gode muligheder for at man kan komme til at blive høvding på et prægtigt vikingeskib i stil med dette at vi skulle foretage prøvesejlads på i dag. Men joke til siden så synes jeg virkelig at det er en god bil til pengene. Bare sådan noget som motorlyd er noget hvor at man får noget for sin valuta. Jeg kan ikke komme i tanke om mange gamle biler i den billige ende hvor at man får en fuldfed række 5 lyd. Det gør ikke noget at det er en non turbo model hvor at det er en langsom kasse. For så skal man lege rimelig meget med gassen for at skyde en for god fart. Og så kan jeg også godt lide at det er en af de biler hvor at den læner mere mod komfort end dynamik. Bremsepedalen føles lidt til den uldne side imens at undervognen føles blød. Det hjælper også at man har nogle af de bedste forsæder i nogen 90er bil når vi taler komfort og ergonomi. Det kan godt værre at de ikke støtter så meget. Men man sidder ganske fint i dem. Ja selv mere komfortabelt end i forstolene i nogle nye biler.

Konklusion.

Jeg synes faktisk at konklusionen må falde på at jeg at stadigvæk synes at det er oprigtigt en god brugsbil til prisen. den gør alt det at en hverdagsslæde skulle kunne og en smule mere til såsom at lave en fed motorlyd. Jeg tænker at det er det man på Engelsk ville kalde cheap and cheerfull transport. altså billig og fornøjelig da købsprisen er så lav så man ikke er øm over bilen. Men hvor at den stadigvæk giver én eller anden form for køreglæde. Og det er den slags biler at jeg synes at vi også skal værne om.

Hvis du ville læse om andre biltests må du endelig give linksne et kig.

Designet er faktisk noget af det eneste at jeg kan sætte en finger på. Og det er udelukkende fordi at jeg synes at den nye type front clasher lidt med 850erens kantede former. For i realiteten er V70 MKI bare en stærkt opdateret 850er.
Række 5 non turbo er absolut ikke nogen racermotor. Men den er bundsolid og så udvikler den herlig lyd.
interiøret er nok der hvor at man kan mærke den største ændring i forhold til 850 i det at man har re designet instrumentbræt og dørpaneler. Jeg synes også på en måde at kvaliteten ikke var helt ligeså høj som i 850eren hvor at det hele føles solidt skruet sammen selv i eksemplarer med højt kilometertal. Men det føles stadigvæk ganske slidstærkt i forhold til andre interiørs fra samme periode af.

Veterantest Civic EG6 VTI.

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Hvis der er noget der kan få mig til at føle mig gammel er det når bilerne fra ens barndom og ungdom opnår veteranstatus. Og der er dagens tester ingen undtagelse jeg kan næste ikke fatte at den allerede er ved at værre en gammel svend. Men den er toptunet og stadigvæk klar til sjov. Og i dag fandt vi ud af om der stadigvæk er sjov i en veldrejet EGer.

Indoktrineret i Honda.

Jeg må indrømme at jeg langt fra altid har givet Honda den respekt at de fortjener. Selvfølgelig har jeg altid haft et godt øje til S2000 og NSX. Men de forhjulstrukne modeller synes jeg var lige lovligt overvurderet. Indtil at førstepiloten godt og grundigt fik indoktrineret mig i Honda. Ved først at give mig nøglerne til en EK sedan og året efter en EG hatchback. Selvom at begge kørte med en helt normal D15er motor var der altså megen køreglæde at hente i betragtning af hvilken biltype at de var. Og efter at have kørt perler såsom Prelude S2000 AP2 og Civic FN2 type R har Honda virkelig bevidst sit værd både som tuningsplatform og som GTI bil. Dette eksemplar er også et godt eksempel på en stilfuldt ombygget EG hatch. Under bilen har man gevindundervogn afstivning af for og Bagbro samt alu bærearme bagtil. Bare for at nævne nogle småting. Imens at man ovenpå har en B16 motor med b18 indsugning og gasspjæl. Der er også en banan-manifold og et koldluftindtag som næsten er obligatorisk på en 90er Honda. Af styling ude og inde kan nævnes sportsstole fortil. Momo rat og en aluminiums gearknop i gul anodisering. Man har også en spoilerlæbe fortil og en anderumpe-tagspoiler i kulfiber. Jeg har altid synes at denne tagspoiler går fantastisk til EGeren. Men heldigvis kører den også ligeså godt som den ser ud. Da det blev min tur til at føre gokarten lå det lige på rygraden. Der netop ikke meget at man skal forholde sig til i en EG6er så man skal stortset bare stige ind justere rat førersæde og spejle og så er det bare afsted. Og som jeg altid har sagt så elsker jeg de gamle biler for det næsten perfekte udsyn. Ikke nok med at man har tynde A stolper så har man også et større vinduesareal på grund af at man har lavere vindueskamme. Selv bagi sidder man overraskende godt selv med forsædet justeret til min kørestilling. Selve indstigning til bagperronen er selvfølgelig ikke ligeså let og elefant som på en 5 dørs. Men man kan altså ikke få i både pose og sæk hver gang. Angående køreegenskaber går det også godt. Selvfølgelig kan man godt mærke at det er ved at værre en ældre bil. Den styrer ikke ligeså skarpt og så føles undervognen ikke ligeså fast som på en moderne GTIer. Men med opgraderingerne af affjedring og chassis er det syndt at sige at den føles slatten. Undervognen føles hård og kontant imens at styretøjet føles præcist og med den rette tyngde. Jeg kan bare rigtig godt lide den måde at hydraulisk servostyring føles på. Og så elsker jeg bare den lethed at man mærker i de gamle biler især i denne eksakte bil hvor at egenvægten er i omegnen af 800 kilo. Motor og gearkasse kører også helt perfekt. Til at starte med har man hårdere bøsninger i gearskifte mekanismen så gearskiftene føles lækre og metalliske. B16eren elsker selvfølgelig at få lidt gas men den lyder helt sundt. Udstødningen vræler arrigt imens indsugningen brøler olmt. Men en rigtig tunet Honda skal bare lyde som en han eller en halv racerbil. Men den trækker ganske smidigt så snart man har bygget nok omdrejninger på. Og så føles det bare tilfredstillende at komme på et langt stykke lige vej hvorpå at kaste den et gear eller to ned så man kan køre den helt ud i gearene. Med det tror jeg også at vi er nået til konklusionen på dagens test som lyder på at den gamle EGer stadigvæk kan noget også selvom at den er trådt ind i veteranbilernes rækker.

Hvis du ville læse mere Honda-stof eller bare om andre GTIere må du endelig give linksne et kig nedeunder.

Det røde ventildæksel med nuppret finish er efter min mening toppen af krænsekagen i det rene og funktionelle motorrum.
Og så ville jeg bare sige at EG generationen er lidt af et ikon indenfor hatchbacks. Jeg ville faktisk vove at påstå at den er helt oppe sammen med golf MKI GTI.
Men mig og første piloten har i hvert tilfælde altid været enige om at det er en fed lille detalje med den todelte bagsmæk. Og på denne bil giver det udsyn til den imponerende alu tårnstiver.