Tilbageblik Tesla Model S.

Hej og velkommen til et nyt afsnit af tilbageblik. Og idag skal vi teste det der både var den første hurtige elbil og den første Tesla jeg kørte overhovedet. Men ligesom med andre at jeg har skrevet om i denne serie er denne bil noget særligt. Ikke kun fordi at jeg har gode minder associeret med den. Men også fordi at den helt klart ændrede mit syn på elbiler hvor klichéfyldt at det end måtte lyde. Op til da havde jeg ikke nogen erfaringer med elbiler udover Renault Zoe. Så for mig var en elbil noget der lignede en ombygget electrolux støvsuger i voksenstørrelse eller en højtryksspuler med rat. Tænk modeller som Cityel og Kewet eljet. Sagt med andre ord var en elbil ofte noget jeg gjorde grin af og ikke med. Men det fik Tesla rodet bod på da de kom til landet med Roadster og i særdeleshed Model S. For her var elbilen der så stilet næsten eksotisk ud. Og som havde accelerations-evne at der overgik mange højtydende fossilbiler. Men Model Serens killer app må helt klart siges at havde været mængden af teknologi. Man havde selvfølgelig en ganske hightech elektrisk drivlinje. Men det var især infotainment software og brugergrænseflade der føltes år forud det at de fleste etablerede producenter kunne administrere. Man havde en meget Apple Ipad agtige grafisk brugerflade. Der føltes intuitiv smidig og hurtig at betjene. Ja bare førerpladsen føltes meget teknologi-fokuseret og futuristisk første gang man satte fod i en model Ser. Jeg ville faktisk sige at det næsten føltes som en ny epoke af bilens historie at vi trådte ind i. Hvor at denne æra stadigvæk kører på fulde gardiner. Men ellers ville jeg sige mange tak til Autotorvets Fredericia afdeling for at hjælpe med at gøre testen. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Og bagefter må du endelig give min originale nytest af Model Seren et kig. Hvor at det også er at finde nedenunder.

autotorvet.dk

Biltest Model S P85D.

Er den stadigvæk tidssvarende eller er det bare en dinosaurus.

Hvis I ikke har lagt mærke til det så bliver der snakket rigtig meget om Tesla lige for tiden og det er af alle de dårlige grunde. Men der bliver også snakket rigtig meget om Tesla-holdbarhed og det er også af de rigtig dårlige grunde. Sådan noget som høje dumpeprocenter ved periodisk syn og generel ringe kvalitetsfornemmelse er ting der oftes bliver skrevet og snakket om i øst og vest. Så jeg tænkte at dagens tilbageblik også må tjene ved at værre en undersøgelse i om en model Ser stadigvæk er tidssvarende eller om det bare er en dinosaurus. Førstehåndsindtrykket er faktisk sådan nogenlunde. Alt det basale virker som det skal. Der er ikke nogen mislyde fra styre-bærekugler eller bremser efter at man har kørt overfladerusten af skiverne. Ligesom at den sporer helt lige og ikke trækker til siden når man går på driftsbremsen. Der føles det helt klart som en bil der har kørt 120.000 kilometre. Men det er mere alle de små ting der trækker ned allerede efter få minutter på vejen. Til at starte med føles interiøret bare træt og trist især med den måde at sædebetræk og polstring er slidt på. Jeg føler helt klart at jeg kørte i en bil der havde gået 260 eller 300.000 kilometre når man ser på den kosmetiske stand inde og ude. Også udvendige ting som megen kondens i baglygteglasne og skallende klarlak på spoilerlæben bedrager negativt til førstehåndsindtrykket. Men også bare det med at den kastede mange fejlkoder og advarsler af sig under opstart og kørsel. Det giver desværre virkeligt indtrykket af en slidt bil i dens livs efterår. Men det kunne i dette eksakte tilfælde også bare værre et tegn på en bil der har stået stille længe. Så lad os håbe at det bare er det at der var tilfældet. Men en ting at jeg oprigtigt blev positivt overrasket over. Det var funktionalliteten af infotainmentsystemet. Men så kom jeg med det samme i tanke om at en Tesla jo ligesom kan opdateres trådløst med den nyeste software da den jo ligesom er forbundet til nettet konstant så længe at der er simkort isat. Hvor at de nyerer modeller ikke en gang kræver tilstedeværelsen af et fysisk simkort da de kører med et integreret E-sim. Det ser også ud til at tidligere ejer var god til at holde det tip top med den nyeste software. For det virker fortrinligt. Selvfølgelig virker det ikke ligeså hurtigt og skarpt som i den nyeste model 3. Men det er selvfølgelig mere en hardware relateret karekteristika end en software relateret én af slagsen. Men hvordan kører den så sådan helt principielt. Jeg synes faktisk at den kører bedre end hvad jeg husker. Der er en god vægt i styretøjet især når man har valgt den mest sportslige styretøjs-indstilling. Og så glatter luftundervognen bump og ujævnheder ud på tilfredstillende vis imens at den stadigvæk føles nogenlunde dynamisk. der er ingen tvivl om at det er en stor og tung bil og det kan man også mærke rent køredynamisk. Men den bærer sin vægt langt nede hvilket alligevel får den til at føles relativt agil. Men det vigtigste i en hver Tesla med respekt for sig selv er accelerationen. Og der føles det i hvert tilfælde ikke som om at dette eksemplar er faldet af på den i sine gamle dage. Når man har fået varme i driftsbatteriet og linet den op på det helt rigtige stykke vej trækker den bare som den altid har gjort op til omkring 120 i timen. Det er den helt rigtige sug i maven rutsjebane oplevelse som meget få hverdagsbiler kan levere. Men man kan godt mærke at under mellem-accelerationer er dens vinger stækket. det er netop fra stilstand og til omkring 100 at der blev prioteret når det kommer til gearudveksling i diffrentialerne. Men det er også i det domæne at accelerations-evne batter ude i virkeligheden. Angående design som er noget jeg næsten helt glemte at tale om så synes jeg faktisk at den har ældes så pænt. Jeg har altid sagt at dette er den flotteste Tesla der er lavet. Og det står jeg stadigvæk ved. Især præfacelift som er det at testbilen er ser stadigvæk herlig ud. Der er noget eksotisk eller Europæisk over den. Jeg sammenlignede lidt designet med Maserati og Aston Martin eller måske en mellemting imellem de to da jeg så den første gang. Og proportionerne er næsten også helt superbils eller grantourer agtige i betragtning af at det er en glasback/sedan. Den er lang lav og bred med et relativt stort overhæng foran. Selv kørestillingen er mere tilbagelænet end i andre store sedaner fra samme periode. Det er næsten kun Fisker Karma der har et mere ekstremt design men det er slet ikke en ligeså gennemført bil som Model Seren rent æstetisk.

Konklusion.

Efter igen at have kørt den første hurtige elbil i bloggens historie hvad lyder dommen så på. Det er en af de biler der var så futristisk da den kom frem at mange af dens features og detaljer stadigvæk føles tidssvarende. Ja bare sådan noget som indretning af førerpladsen føles ikke så værst selv i forhold til nogle nye elbiler. Men jeg føler også at kvalitetenfornemmelsen ikke er noget skrive hjem om. Og hvor det spiller rigtig godt ind i udtalelserne om at Tesla ikke ligefrem er en kvalitetsbil der kan holde i årtier selv med intens vedligehold. Og så er det bare ikke det bedste prædikat at give elbilerne som helhed da de jo gerne skulle holde ligeså langt og hvis ikke længere end fossilbilerne. Jeg synes i hvert tilfælde ikke at det giver klimamæssig mening at en eilbil kun har en levetid på 5 til 10 år som nogle allerede har været ude og sige. Så jeg synes ikke at Model S er en dinosauer men jeg kan bare ikke anbefale den som brugtkøb udfra egne og andre erfaringer. Den er efter min mening det bedste værste elbils-brugtkøb indtilvidere.

Hvis du ville læse de andre tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Jeg har altid gødt kunne lide den måde at kørelyset er designet på de præfaceliftede Sere med at det lyser op som et øjenbryn. Det spiller helt perfekt ind i det feminine atletiske kattedyrs design. Og så er det bare et stykke karismatisk lygtedesign Man er ikke i tvivl når man ser det i sit indvendige bakspejl en sen aften.
P85Deren kan kendes på den lille kulfiber spoilerlæbe.
Selv når vi skriver 2025 er det stadigvæk ikke alle elbiler der har et bagagerum foran.
Når vi taler infotainment software er det helt klart et af mange punkter hvor at Tesla motors havde et flereårigt forsping i forhold til de etableret bilproducenter. I min optik var det næsten kun Volvo og Polestar der havde noget der bare kunne måle sig nogenlunde.

Tilbageblik Peugeot 406.

Hej og velkommen til årets første tilbageblik. Idag skal vi atter køre Fransk men hvor at det også er et gensyn med min anden bil. Selvom at min 406er desværre ikke var ligeså fancy. Så var jeg så glad for den. Den bil bar mig bare til så mange så mange små og store begivenheder i livet at det halve kunne værre nok. Og selvom at det absolut ikke var problemfrit at køre Franskmand så holdte billige reservedele og lysten til at skrue Jacques som jeg døbte mit mintgrønne vidunder kørende lige indtil at et uheldigt møde med en Hyundai tog livet af den. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til JO auto for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

joauto.dk

En nice én af slagsen.

Hvis jeg skulle præcisere hvorfor dagens tester er en fancy repræcentation af model 406. Så kan jeg blandt andet sige at som I ligesom kan se på billederne. Så er det jo couperen som på en måde er topmodellen. Det er i hvertilfælde den der altid har været mest eftertragtet blandt bilombyggere og stilbevidste bilkøbere. Personligt har jeg altid bedre kunne lide sedanens udseende både fordi at jeg er stor tilhænger af 4 dørs sedaner. Men også fordi at jeg altid har syntes at der var et eller andet æstetisk tilfredstillende over dens silhuette og bæltelinjer. En slags yndefuld minimalisme om man ville. Men når det er sagt så har coupéen virkelig vundet over mig de sidste par dage. Der er nogle fede former og en smule eksotisk flair. Jeg kan især godt lide detaljerne med de bredere hofter bagtil og at bagrude-glasset sidder i et lille indhak. Denne eksakte bil er forøvrigt stadset en smule op med OZ fælge Remus-potte og indfarvet skørter der sammen med det sorte tag virkelig højner designet. Indvendigt har man original dellæder-stue. Og det er noget at jeg virkelig godt kan lide ved Peugeot fra den periode af. Det var den måde de lavede dellæder betrækket på. Det højner kvalitetsfølelsen af kabinen ved at ligne det at Mercedes tilbød i samme periode. Samtidig med at bedrage positivt til kørekomforten ved at det er mere behageligt at sidde i ved at ventilere mere både om sommeren men også som idag når der var en høj luftfugtighed. Der er også en mere komplet instrumentklynge der huser et stort digital display i midten og et olietemperatur isntrument. Jeg glemte næsten også at nævne at der er originale Xenon forlygter så det var en ganske veludstyret bil i dens velmarksdage. Men selve interiørdesignet har desværre altid været lidt 406erens akilleshæl. Det er ganske funktionelt og med god ergonomi. Men det har altid set så kedeligt og morfar agtigt ud. Selv i forhold til andre 90er biler ser det bare uinspirerende ud. Udover mine Toyotaer så er det nok den bil med det mindst kreative interiørdesign. Det eneste der virkelig er ændret på førerpladsen designmæssigt er dørpanelerne hvilket nok mest af alt er gjort fordi at man har længere sprodsefrie døre som der selvfølgelig ikke er på sedanen og stationcaren. Men et er design noget andet er køreoplevelse. Og der kører den bedre end hvad jeg husker. Undervognen er ganske godt afstemt idet at den føles ganske komfortabel men hvor at den stadigvæk ligger overraskende godt i svinget uden for meget krængning. Det eneste der trækker ned er styretøj og især bremser. Styretøjet føles gennemsniteligt hverken dårligt hverken fremragende. Det styrer let og smidigt men føles meget vag eller neutralt om man ville. Med at det ikke føles særligt præcist eller kommunikere megen feedback tilbage. Bremserne føles på en måde utilstrækkelig selv når man bare køre stille og roligt. Det føles ikke underligt eller farligt at køre med. Men pedalen føles en smule ulden og så synes jeg altid at der mangler bare en knivsæg mere bremsestyrke. Jeg synes i hvert tilfælde bare at det er dårlige end i de samtidige konkurrenter. Generelt er betjeningen lidt til den slatne side med at koblingen er meget blød og gearskiftene meget slatne og plastikagtige. Men motoren er helt iorden. Uden at hænge mig op på det mener jeg at det er i samme serie som 1.8eren jeg havde i min bil. Det var en motor som var bundsolid og som bare kørte men hvor at jeg synes at den manglede bundtræk som i den 2 liters men hvor at man stadigvæk havde ringere brændstof økonomi end i en 1.6er. Men i denne 2.2 liters udgave der spinder den bare som en mis. Den har godt med bundtræk men stadigvæk masser af overskud på toppen. Imens at krafterne bliver leveret smidigt.

Konklusion.

En stor andel af missions-profilen ved denne serie er at finde ud af om det er blevet noget gammelt hat eller om det stadigvæk kan noget. På nogle områder besider 406eren helt klart kvaliteter der er endnu mere hyldet idag end for 10 siden så som motor og eksteriørdesign men der er også ting der bare skal blive i fortiden såsom interiørdesignet og feedback fra betjeningen. Men det er netop det der er det sjove ved at lave denne serie med at nogle gange finder man ting ved køretøjerne man værdsætter endnu mere denne gang rundt. Andre gange bliver man bare bekræftet i at der nok er en grund til at man ikke gør sådan mere.

Hvis du ville læse andre afsnit af tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Ved ikke om jeg dømmer den for hårdt. Men jeg synes at bremserne er utilstrækkelige selv efter 90er standard. Men OZ fælgene klæder den virkelig godt.
Rent designmæssigt har coupéeren virkelig vundet over mig på det seneste.
Motoren føles helt som den skal. Den er letløbende og så trækker den fint over omdrejningsregistret.
Interiørdisegnet er ikke noget at råbe hurra for. Men ergonomien er god og kvalitetsfornemmelsen tilfredstillende.

Tilbageblik Renault Zoe.

Hej og velkommen til endnu et tilbageblik. Og til jer der ikke helt ved hvad denne serie handler om. Så kan jeg sige at det igen er noget der har sin oprindelse over på den gamle blog hvor at konceptet bag det er at vi gentester biler vi kørte i bloggens første sæson for at se om det er noget der stadigvæk holder eller om det bare er blevet gammel hat. Jeg har faktisk dedikeret hele perioden fra 19 oktober i år til samme dato næste år til at værre jubilæums år. Hvor at der kommer til at blive skrevet om mange andre tilbageblik. Dagens tester er alligevel lidt noget særligt fordi at det var den første elbil at jeg kørte overhovedet og ikke kun den første jeg kørte til bloggen. Så jeg tænkte at jeg ville gøre det en smule anderledes ved simpelthen at tage det på min kappe og leje et eksemplar igennem green mobility “Advarsel ikke sponsoreret !?” i flere dage for virkelig at kunne få det under huden hvordan det er at “leve” med Zoe. Du kan helt klart også leje din egen. Se mere i linket nedenunder. Men jeg tænker også at der vel ikke er så meget mere udenomssnak for lad os komme til testen og ikke til hesten.

www.greenmobility.com

En ny køreoplevelse.

Noget at jeg kan huske fra da jeg fik min elbilsdebut var at det føltes meget nyt og fremmed for mig ikke kun fordi at jeg kom direkte fra en fossilbil. Men især fordi at jeg kom fra ældre biler af som I jo ved giver mere mekanisk feedback og alt det der. Ja at de føles mere i live. jeg husker også tydeligt at jeg talte positivt om den praktiske anvendelighed. Og især også sådan noget som hvor smidig og hurtig accelerationen føltes var noget nyt og spændende for mig. Og det var endda før at jeg prøvede kræfter med en rigtig hurtig elbil. Faktum er i hvert tilfælde at min første tur som elbilsfører er et positivt minde som jeg sent glemmer. Med så rosenrøde erindringer kan Zoe test anno 2024 så overhovedet måler sig med så tårnhøje forventninger. Efter at havde haft den i de første timer synes jeg faktisk at den godt kan det på vise områder. For eksempel arter den sig ganske fint på motorvej ved at værre retningsstabil og overraskende støjsvag. Både angående vind og rullestøj. Også angående kørekomforten klarer den det faktisk ok for hvad den er. Undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik imens at man sidder nemt og bekvemt både foran og bagi. Men den ligger faktisk også fint i svinget. Jeg følte ikke så meget krængning imens at styretøjet føltes let og smidigt omend en smule vag ligesom at det ikke kommunikererede så meget feedback tilbage. Jeg tilgiver den dog for det. For det er jo ikke en GTIer men nærmere en brugsbil. Et andet pluspunkt er helt klart kvalitetsfornemmelsen i interiøret. Den testede bil er i den faceliftede udgave hvor at man også får det opgraderet interiør hvor at man har lidt flere bløde materialer på berøringsfladerne og en smule mere interessant materialevalg. Men jeg synes også at ergonomien er ganske god. De mest brugte funktioner styres med fysiske knapper (som er logisk placeret og intuitive at betjene) hvor at infotaimentskærmen føles fin ikke fremragende men absolut heller ikke dårlig. Og så synes jeg faktisk at det føles som om at Android auto er bedre optimeret her end i andre tilfælde idet at rutevejledning bliver gengivet i instrumentklyngen. Et andet pluspunkt er helt klart at den føles mere moden end nogle af de andre brugsbiler at vi kørt igennem årene. For eksempel er der en smule gods og kvalitetsfornemmelse når man lukker førerdøren op og i. Og så kan jeg godt lide detaljen med at man holder “motorhjelmen” oppe med gasdæmpere og ikke en sølle stang som i andre og mindre værdige modeller. Men der er selvfølgelig også en akilleshæl for intet er jo perfekt. Og der ville jeg sige at den beskedene batterikapacitet er denne akilleshæl. Der er selvfølgelig fordelen med at det tager kortere tid for at lade bilen op. Men jeg synes at man kører hurtigt igennem den kapacitet selv når man ikke lejer med gassen. Men bare ved at bruge bilen på normal vis ved at bruge blæser varmeapperat og så videre. Og ved at køre 130 i 130 zonerne på motorvej som man jo skal. Så rasler man hurtigt igennem rækkevidden. Det hjælper i hvert tilfælde hvis man har adgang til hurtig opladning så er det nemmere at leve med den beskedne batterikapacitet. Men det er virkelig også det eneste minus punkt jeg kan komme på ved denne uges tester. For selv angående design har jeg egentlig altid godt kunne lide. Hvor at især efter facelift der ser den ganske fin og præsentabel ud. Det i hvert tilfælde én af de elbiler hvor at man ikke har prøvet for meget at give den et bøvet astronaut rummands agtigt design bare fordi at man kunne. Den ligner virkelig bare det den er. En flot proportioneret hatchback som tilfældigvis også er en elbil.

Konklusion.

Efter at have haft et godt gensyn med den første elbils-model at jeg kørte til bloggen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt igennem godkendt. Det er en bil med mange styrker og få svagheder. Den er hverken for stor eller for lille. Og så ville jeg næsten sige at den er et endnu bedre tilbud som nyere brugt end da det var en ny bil. Jeg ville også sige at efter denne test ser jeg endnu mere frem til at køre afløseren altså den nye 5er. Men jeg kan stadigvæk varmt abefale Zoe til dem der kigger efter elbil i denne kaliber.

Hvis du ville læse om elbiler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Angående infotainment er den faktisk helt iorden. Skærmen er ikke den største og softwaret ikke det bedste men det hele virker bare som det skal.
Også angående finish og materialevalg er førerpladsen helt fin og iorden.
Bagagerrummet har en ganske fin størrelse.
Teknikrummet er meget logisk indrettet angående servicepunkter. Man ved med første øjekast hvor at de forskellige driftvæsker skal påfyldes.
Med hensyn til brugeroplevelsen ved at leje igennem green mobility. Kunne appen godt finpudses lidt idet at den ikke altid respondere på ens input. Især når det kommer til køb og aktivering af pakker og abonementer.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

tilbageblik l320 range rover sport.

tilbageblik audi q7 4l.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Veterantest BMW E21 323i.

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Jeg har før ytret at 3 serier og andre små kedlige Tyskere ikke siger mig det store. Jeg kan dog rigtig godt lide Mercedes W202 for kørekomforten og følelsen af en større bil end hvad man kører i. Og så elsker jeg tanken om en E46 M3er ligeså meget som den næste bilnørd. Men ellers giver jeg ikke meget for de der små gedebukke biler. Min logik er at de store Tyske sedaner det er der hvor at det giver mening hvor at i de små modeller der kunne man ligeså godt køre Corolla. Og så har jeg bare en ting med store biler. For når man ikke køre på racerbane hver weekend så giver retningsstabiliteten og de bedre pladsforhold at en længere akselafstand yder mere mening for mig. Så idag ville jeg give mig selv den udfordring med at finde en cool 3 serie som ikke er en M3er. Og jeg tror allerede at jeg kan sige at jeg har fundet en god kandidat. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Flashback motors for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

flashbackmotors.dk

Den seje retroslæde.

Den første ting jeg oprigtigt ville rose dagens tester for er udseendet. Den ser faktisk meget 70er 80er cool ud med Alpina fælgene dobbelte afgangsrør og det tidskorrekte BBS spoilersæt der består af en spoilerlæbe fortil og en anderumpe spoiler på bagsmækken. Men også bare farvekombinationen går virkelig godt til den med den bronzemetallic karroserifarve over det mørkekaramel interiør. Men motor og gearkasse bedrager helt klart også til den retro cool persona. Koblingen har en god vægt imens at den stadigvæk er nem at dosere. Imens at man kan ro igennem de 5 fremadgående gear på smidigste og mest præcise vis. Motoren har helt fint med bundtræk til at man kan køre den på normal vis men hvor at den stadigvæk elsker at få en smule gas til når man virkelig skal lege med den. Men jeg synes næsten at lyden er det bedste ved det hele. For ligesom at en rigtig Amerikanerbil helst skal værre med 8 cylindre i V form. Så skal en rigtig bimmer helst værre med en række6er. Denne E21er laver de helt rigtige lyde. Ved tomgang og lave omdrejningstal brummer og summer den herligt afsted imens at der slår den over i den helt rigtige metallistiske snerren under hård acceleration. Det lyder tilfredsstillende og helt korrekt. Når vi taler køreegenskaber er det også klassisk bimmer på godt og ondt. Der er selvfølgelig ikke nogen former for servostyring så man skal lægge en smule kræfter i under langsom kørsel men så snart man er i fart føles den herlig. Der er en herlig tyngde i hele styreapperatet. Og så styrer den helt fint med at spore lige. Undervognen er godt afstemt imellem komfort og dynamik. Og selvom at den ikke er ligeså skarp som i en ny bil så er det altså meget godt gået af en over 40 år gammel konstruktion.

Konklusion.

Efter at have haft min E21 debut hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk ikke at den er så værst endda. Man har alle de klassiske bimmer dyder der er pakket ind i en cool retro pakke. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger veteraner i denne kaliber.

Hvis du ville læse om flere veteran bimmere må du endelig give linksne nedenunder et kig.

M20B23 er en del af M20 serien som af mange kendere kaldes junior 6eren da den er lillebror til M30 serien. B23eren havde Bosch K tronic indsprøjtning i modsætning til tidligere M20ere der var forsynet med en Solex 4A1 karburator.
Det er måske ikke alle der ved det. Men BBS lavede på et tidspunkt også skørtesæt hvor at nogle af deres designs var originalt ekstraudstyr på visse Tyske performancebiler.
Nogle af de større motorvalg havde dobbelte afgangsrør med forkromede rørhaler.
Alpina fælgene er virkelig prikken over iet.
Interiøret emmer virkelig af den der bundsolide Tyske kvalitet som desværre ikke helt eksistere længere. Og så er ergonomien virkelig god taget betragtning hvor gammel bil det er.

Biltest Audi A3 sportback 8L.

Hej og velkommen til endnu en test. Jer som er langtidslæsere ved at jeg i tidernes morgen opfandt udtrykket hyggebil som dækker over en bil ofte af ældre dato som giver en hyggelig køreoplevelse der er båret mere på komfort fremfor fart og tempo. Af den grund har jeg nogle gange tænkt hvad for en mere moderne bil ville opfylde denne selvopfundne definition. Så idag skulle vi finde ud af om denne overlever af en A3er både kunne værre en kommende klassiker og en kommende hyggebil. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til autohuset Fredensborg for at vi måtte låne A3eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Autohuset-fredensborg.dk

En kommende klassiker ?.

Én af de mange ting jeg godt kan lide at spekulere over er om hvad den næste bilklassiker bliver. Og især når vi taler de mere gængse modeller synes jeg at det er spændende at fantasere om hvilke af min generations modeller der opnår den anerkendende status af klassiker. En ting jeg i hvert tilfælde synes gør en klassiker til en klassiker er designet. Og jeg synes faktisk at 8Leren som er chassiskoden at denne årgang af A3 går under har ældes ganske pænt. Man har klassiske hatchback proportioner som er udført i en næsten minimalistiske stil. Også interiør designet er næsten helt Bauhaus. Og med det hentyder jeg selvfølgelig ikke til byggemarkedes-kæden men til designskolen af samme navn. Ligesom at kvalitetsfornemmelsen er ganske god når man tænker på at det bare er en mindre hatchback. Især toppen af instrumentbræt og dørpaneler er tykt polstreret med et tilfredsstillende gummi-agtigt materiale der har en rug eller nuppret finish. Angående køreegenskaber kører den meget godt for hvad den er. Styretøjet har den perfekte tyngde og så styrer det præcist nok og kommunikerer feedback fint nok tilbage til de scenarier at man bruger en normal hverdagsslæde til. Og så er undervogn og fælgmontering sat op med komfort for øje først og fremmest. Men hvor at den også ligger ganske okey i svinget. Så i den henseende synes jeg faktisk at den kører bedre end de nyere A3ere. Jeg har som nævnt før aldrig kunne forstå tendensen med at nogle brugsbiler skal have så hård undervogn og så agressiv fælgmontering. Der er denne bil bygget efter gammeldags sund fornuft og uden noget tant og fjas kunne man fristes til at sige. Også angående motor og gear går den fint. 1.8 non turbo EA113eren passer godt sammen med automatgearkassen. Den har en smidig kraftudvikling imens at kræfterne kommer på releativt tidligt nede i momentkurven. Imens at gearkassen skifter smidigt men hvor at kickdown også virker helt fint som det skal. Det er ikke nogen særligt højtydende eller særligt spændende drivlinje men den føles veldesignet til de formål og de forhold at den skal bruges til og i.

Konklusion.

Efter at have kørt denne tidskapsel af en 8Ler hvad lyder dommen så på. Hvis vi skulle besvare spørgsmålet om det her er en kommende klassiker så tænker jeg at det må kun tiden vise. Men den har lidt kimen til at blive det. Det er et godt produkt med et godt design som stadivæk blev produceret i et rimelig højt antal. Her bruger jeg altid sådan noget som Volkswagen type 1 Ford Mustang volvo 120 serie og lignende som eksempler. Da disse var masseproduceret biler der for længst har opnået klassiker fordi at mange havde en relation til dem eller et minde om netop denne model. Men uanset hvad så er A3eren en yderst funktionel brugsbil der har ældes pænt hvor at den kører godt for hvad den er. Og mere kan man vel ikke forlange.

Hvis du ville læse flere anmeldelser af den mere Audi agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg kan faktisk godt lide interiørdesignet. Det er simpelt næsten minimalistisk men også meget praktisk.
1.8 motoren og automatgearkasse er en ganske god kombination.
Noget at jeg virkelig kan lide ved de ældre biler er fælgmonteringen. Det kan godt værre at højprofildæk ikke ser visuelt interrasante ud men jeg kan godt lide den ekstra kørekomfort at de giver.

Upgear beretter. Afsted til det hemmelige ræs.

Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg tænker lige at at jeg ville poste en lille anekdote om min oplevelse fra sidste sommer med det hemmelige projekt. Hvor at vi skulle søge efter noget markracer at vi så skulle køre med. Men tænker heller ikke at der er så meget udenomssnak tilbage for lad os komme til sagen.

upgear og det hemmelige ræs.

Hej og velkommen til endnu et afsnit af upgear beretter. Og idag ville vi fortælle om et hemmelig ræs at vi kørte forleden. Det var desværre ikke noget med hemmelige agenter og sådan noget i den dur. Men det var stadigvæk meget spændende. Det startede i Rudkøbing med en meget rusten Mazda 616 ( En bil som jeg forøvrigt har tænkt på at købe før). Vi skyndte os at smide alt værktøjet og grejet i 3eren hvorså at køre mod Langeland. Da vi var landet på location forbandt vi begge biler med startkabler efter at vi havde tjekket alle driftsvæsker. Motoren tørnede fint og lød til at have fin kompression på alle 4 cylindre. Der var selvfølgelig ikke nok strøm på det nuværende startbatteri så vi måtte låne et bedre. Jeg prøvede at sprøjte noget startspray i indsugningen og ja endelig livstegn !. Vi var nået til at maskinen sparkede i gang for et splitsekund. Men den skulle have mere benzin. Vi prøvede at give den en flyversjus som er et slang for at hælde ren benzin direkte ned i indsugningen. På den måde kunne vi faktisk nå at lytte til den og den lød faktisk fint betingelsene taget i betragtning. Derefter fik vi forbundet en ekstern tank til benzinindtaget på karburatoren så vi kunne køre motoren i minutter af gangen så vi kunne se om der var liv i kobling og gearkasse. Jeg hoppede atter ind på førerpladsen startede maskinen og prøvede at træde koblingen ind. Den var stenhård som det jo hænner at værre på biler der har stået stille i 2 årtier og mere til. Men da den gav slip føltes det selvfølgelig helt forkert. Og efter lidt kiggen rundt og nærstuderen fandt vi gerningsmanden. Ak det var selvfølgelig en hoved eller slavecylinder til koblingen. Og da der var stor usikkerhede for om det kunne fikses i felten besluttede vi os for at forlade den synkne skude og lede efter et nyt offer. Men heldigvis kom hjælpen hurtigt i form af en E46. Vi fik tilbudt en 318er og et sted hvor at vi kunne køre. Altsammen til en meget fair pris. Så vi lettede atter anker og kørte med fuld damp til den sørgelige ende af Svendborg. Da vi kom til vores nyeste anskaffelse fik vi lånt en nøgle og en jumpstarter. Bilen startede som den skulle så vi gav ejeren nogle sedler. Og så var det bare afsted på det vilde ridt. Jeg endte med at dumpe den i grøften. Hvilket er et ansvar at jeg fulgt påtager mig. Jeg fejlbedømte et sving. men efter en bugsering er vi afsted. Der var forøvrigt også en Mazda en 626 fra 1990 som vi kiggede på forinden men der var heller ingen livstegn. Så vi gik direkte til bimmer istedet. Men vi havde det også mægtig sjovt i den bil. Også Andenpiloten prøvede at powerslide og lege lidt med gassen. Løjerne varede også helt til først da vi måtte udgå på grund af at motoren satte ud konstant højst sandsynligt på grund af en løs stelforbindelse.
Der var dog et mord under den vilde bimmer ræsers jagt på den lille hasselmus som ikke nåde ud sit skjuld inden bimmererns hjul fik den mejet ned ( DER GIK EN GOD hassel mus til der ) den spottede anden piloten fra bloggen og råbte (MANSON kom hid kom hid) vi har sku dræbt en Hasselmus.

Jeg tror ikke helt at den overlevede transformation til vandscooter. Men det indrømmer jeg blankt at jeg nok bremsede og styrede lidt for sent.

Lastbiltest BMC Tugra.

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Hvad tænker du på når du tænker på Tyrkiet. Tænker du på falafel alanya eller måske Turkish delight. Men det er måske ikke alle der tænker på bilproduktion. Dog er der faktisk nogle få person og lastbiler der nedstammer derfra. Hvor at vi i dag fik vi kørt det nyeste skud på stammen. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trekantens erhvervscenter for at vi måtte låne dette funklende nye vidunder. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

3ec.dk

Tyrkisk (monster)truck.

Når man klatrer op i hytten på Tugraen kan man se at den er indrettet som en moderne sættevognstrækker skal værre. Der er flere forskellige opbevaringsrum og aflægningsløsninger. Der er også det teknik man forventer i denne kategori. Såsom luftaffjedring på bagakslen og to brændstoftanke. Så på de kontoer føles den ikke dårlig eller utidssvarende. Angående betjening er alt også som det skal værre. Motor og drivlinje går meget tyst så snart man er oppe og køre med en konstant hastighed gør den ikke meget væsen af sig. Vind og rullestøj er også på et lavt og respektabelt nieveau selv under motorvejskørsel. Det eneste jeg lagde mærke til som selvfølgelig kun er et tilvænnings-spørgsmål er at bremsepedalen føles hårdere end hvad man er vant til på lastvogn i det den føles næsten som i en personbil. Og at gaspedalen føles meget blød. Der er ikke den bittesmule modstand som især ældre modeller med gaskabel har og som der også er designet ind i mange biler med fly by wire for at det føles naturligt. Og da der heller ikke er det ekstra hak eller hvad man nu skal kalde det at man skal træde igennem for at gå i kickdown føles det en smule anderledes. En anden smådetalje jeg synes er underlig er at klimaanlægs-panelet skal tændes manuelt af føreren hver gang motoren genstartes. Enten er det fordi at der ikke er processorkræfter nok til at man indkorporerede en memory funktion. Ellers er det noget at man kan programmere om som en del af den tekniske klargøring. Men ellers kører den jo fortrinligt eller i det mindste som man forventer den skal køre. Hvor at styretøjet styrer let og smidigt hvor at det har den korrekte udveksling. Der er også massere af kraftoverskud nu hvor at vi selvfølgelig kørte i ulæsset tilstand. Så snart gearkassen fik skiftet sig selv i det korrekte trin trækker den ganske sundt. Og ligesom med teknikken og indrettningen af førerhus så er drivlinjen også helt moderne. Motoren er en såkaldt FTP Cursor 11 som er en 6 cylindrede række med turbo og intercooler hvor at der er koblet en automatiseret manuel ZF gearkasse bagefter. Og hvor at der både er motorbremse og retarder hvilket er noget at de fleste vestlige lastbiler er gået væk fra til fordel for en højydelses motorbremse. I BMCeren er retarderen så integreret inde i gearkassehuset så det derfor kaldes en intarder. Men efter at have kørt den hvad er dommen så på. Jeg synes den er helt iorden. Det beviser bare endnu en gang at der ikke er nogle decideret dårlig biler og lastvogne idag selv ikke fra lande som ikke har nogen virkelig veletableret bilindustri eller kendt ude i verden for bilproduktion.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg synes ikke at vinduesarealet er ligeså højt som i nogle af de andre fladsnudede at jeg har kørt men det er nok bare mig der husker forkert.

Upgear beretter: DHB 2024.

Hej og velkommen til endnu en beretning. Det her er virkeligt én af mine helt store drengedrømme der er gået i opfyldelse. Jeg har bogstavelig talt drømt om det her i mange mange år før kørekort og bil var i hus. Det var helt klart på grund af alle de der søvnløse nætter hvor at man sad og læste V max at man tænkte at det er simpelthen den fedeste bilfestival på Dansk jord. Og at jeg skulle det som noget af det første når man fik egen bil. Men der endte altid med at komme noget andet i vejen. Men i år fik jeg simpelthen muligheden. Så lad mig endelig fortælle om hvordan det hele var. For lad os få sat gang i denne artikel.

En festival og et udstyrsstykke.

Danmarks hurtigste bil har efterhånden i mange år sat streg under festival i bilfestival. Det betyder massere af junkfood til festivalpriser (altså meget dyrt) liveoptrædner samt andet musik. Og selvfølgelig massere af øl og andre alkoholiske drikke. For at bedømme festivaldelen kan jeg hurtigt sige at maden var helt fint og iorden men selvfølgelig til den dyre side. Musikken siger mig intet da jeg ikke er 16 år længere så derfor ikke kan være mere ligeglad med gangsterrap og bom bom nonsens eller gonger tekno som jeg plejer at kalde det. Og da jeg ankom i bil drak jeg heller ikke alkohol da jeg altid har ført en streng nultolerance angående spiritus. Ja selv fairgirls bilvask hvor at man får vasket bil af letpåklædte pinups er bare så intetsigende for mig da det efter min mening er en åndet ting der eksisterer i den her kultur for at tilfredsstille mænd og forvirrede teenagere. Også selvom at jeg blev lokket til at deltage som et led i det tophemmelige projekt. Så blev jeg altså bag rattet hvor at dullerne selv måtte vaske slæden. For jeg gad ikke at stå udenfor som en eller anden idiot. Men derimod så var hovedattraktionen altså bilerne helt i top. Jeg var så heldig at få tildelt en presse-akreditering som blandt andet gav adgang til ryttergården. Men at kunne gå ned igennem ryttergården og betragte alle de deltagende biler er altså noget interresant. Der var flere virkelige seriøse setups hvor at især sådan noget som en Starlet dragracer med en tværliggende 2JZGTE tog min opmærksomhed. Og når man også havde flere imponerende gadebiler at folk havde taget med var det altså meget imponerende. Men der var selvfølgelig meget spændende aktivitet på banerne. Jeg nåede desværre ikke at se så meget dragrace. Men nåede dog at overværre nogle heat i professionel drifting. Jeg har set biler drifte med egne øjne jeg har faktisk også selv driftet med en bil et par gange. Men at se to biler komme flyvende forbi én sidelæns med 140 i timen med en hale af dækrøg efter sig er lidt et syn for guder. Lydene lugtene og fartfornemmelsen ved professionel drifting er alligevel noget der kom bag på mig. Og jeg ved godt at det lyder tåbeligt og åbenlyst at sige men der er ligeså meget fart og spænding over drifting på elite plan som i alle andre former for motorsport. Og som konklusion kan jeg også sige at det er et rigtig godt event og hvis man var Brian-type med hang til vaske-babes og bom bom musik er det bare endnu bedre. Men det var også alt og håber I kan bruge denne rant til noget. Hold jer muntert og fortsat god dag.

Hvis du ville læse flere afsnit af upgear beretter. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Selvom at det kun var GTTer med automatgear. Så ville jeg gerne havde set at denne meget flotte R34er havde stået min indkørsel.
Der var overraskende mange tohjulere tilstede af forskellige slags. Her er det en veldrejet Street magic.
Har aldrig troet at det eksisterede før nu. Men der findes mindst én Starlet dragbil med en tværliggende 2jz-gte hvor at der er koblet transakslen fra en MR2er bagpå.
Men har så heller aldrig set en slangebøsse før med egne øjne og til det hentyder jeg selvfølgelig til dragsteren. Og ja de ældrere type dragstere med motoren foran blev faktisk kaldt en rail eller en slingshot (slangebøsse).
Hvis jeg skulle kåre træffets mest imponerende driftbil udfra udseende og setup. Så må det nok værre denne FD RX-7 med singleturbo 2jz widebodykit og rørramme-snude.
Men en lille Leon Cupra med stort turbo setup og Porsche bremser er absolut heller ikke så værst.
selv på brænderpladsen gav drifterne et godt nummer.

Hvordan sommersikrer man bilen.

Når nu kalenderen om én måned viser sommer. Tænker jeg at jeg kunne lave et modsvar til vinterguiden jeg udgav tidligere som du kan læse i linket nedenunder. Og igen er der ikke tale om den definitive guide men nogle råd som i hvert tilfælde virker for mig. Men ellers er der vel ikke så meget at sige udover at vi skal få sat det her igang.

Rant. Hvordan vintersikrer man bilen.

Giv slæden en god vask af og til.

Det lyder måske lidt trivielt eller tøh hø agtigt men god en bilvask giver altså en andet end en ren bil. Om vinteren hjælper undervognsvask med at få ens undervognsbehandling til at holde længere ved at spule saltstøv og vejskidt væk. Men også om sommeren hjælper det at give slæden en ordenlig vask af og til. Pollen og især fugleklatter ser ikke kun grimt ud men kan give skader på klarlakken hvis det bliver siddende for længe. Idet at fugleklatter indeholder syre-agtige substanser og andre affaldsstoffer der kan brænde igennem det øverste lag klarlak hvis man giver det nok tid. Så køb den bedste vask du kan få eller hvis du gør det selv så er det jo endnu billigere.

skift til sommerdæk og ikke helårsdæk.

Selvom at det her punkt også kan lyde meget åbentlyst så er der mange der tror at helårsdæk er et vidundervåben der virker på alle kørselsbehov og i alle scenarier. Men ligesom med vinterdæk så virker det fint hvis man kører under 10-15.000 kilometer om året. Men for os der virkelig bruger vores biler er to sæt altså vejen frem. Ikke nok med at man får et mønster der er bedre egnet til tør vej så er compoundet eller det man i lægmans termer kalder gummiblandingen bedre optimeret til at kunne fungere på tør og varm vejbane i modsætning til helårsdæk der er et kompromis i mellem at skulle kunne fungere på en bred vifte af friktionskoefficienter. Og lige en sidste fodnote angående dæk. Det er at det er godt at tjekke dæktryk ved både kold og varm da det giver forskellige værdier fordi at kold luft fylder mindre en varmt. Det kunne for eksempel værre at tjekke koldt dæktryk om morgnen inden turen påbegyndes det gælder selvfølgelig også eventuelt påhængskøretøj at man har hægtet på. hvorimod at man tjekker varmt dæktryk efter flere timers kørsel når man alligevel gør holdt for brændsstof energibare fuglespotning eller hvad man ellers gør holdt for på en bilferie.

Få tjekket og eller serviceret aircondition/klimaanlæg.

Det er nok de færreste der synes at det er behageligt at sidde 8 timer i en overvarm bil på vej til en eller anden feriedistination. Så for dem der ikke har lyst til at ende som omvandrende bacon så er det nok en fordel at få tjekket og serviceret deres klimaanlæg. Man kan sågar selv skifte pollenfilteret da det er rimelig nemt at komme til på de fleste bilmodeller eller i hvert tilfælde nemt nok for en idiot som mig.

Hold motoren tip top og vær især obs på kølesystemet.

Den her er især for vigtig for jer kørselv tosser. For hvis der er noget der er hårdt for din motor er det at køre under konstant hård belastning i flere timer i 30 graders varme med fuld oppakning og campingvogn bagefter sig. Så sørg for at få dumpet karretten til service eller gør det selv hvis I er ferm med værktøjet. Og vær især opmærksom på kølesystemet. Og gå gerne kølekredsløbets vitale dele igennem såsom køler vandpumpe ventilatorer relæer sensorer termostat samt associeret slanger rør og muffer.

Hvis du ville læse flere rants må du endelig give linksne et kig nedenunder.