Hej og velkommen til endnu en rant. Ligesom mange andre af en vis generation har computerspillene stået for en ikke ubetydelig andel af min bilkulturelle opdragelse. Jeg har ikke tal på hvor mange timer at jeg har logget i titler som Juiced 2 hot import nights Street Legal Racing Redline og Gran Tourismo 3 A spec. Det må til sammen værre hundred hvis ikke tusindvis af timer. Hele den der simulation af at værre den ultimative bilentusiast hvor at man kørte byggede og pillede ved setups konstant havde en enorm tiltrækningskræft på yngre mig. Men det var ligeså meget introerne som spillene i sig selv der virkelig gav min fantasi vinger. Hvor at de bedste af dem har en enormt tilfredstillende grad af audio-visuelt flair der ikke helt ses mere i spilintroer uforagtet hvilken genre at der er tale om. Så jeg tænkte at jeg lige kunne samle en uvilkårelig liste over racerspils-introer som jeg personligt spiller højt på karisma. Men lad os hellere komme igang.
1. Need for speed II special edition.
Den første på listen er dybt nostalgisk for mig. For need for speed II SE fik virkelig indoktrineret mig i biler og isærdeleshed superbiler. Og så var det også den første racertitel i min spilsamling at jeg fik i 6 års gave vel og mærke. Ja det startede faktisk mit kærlighedsforhold til denne franchise at der varede helt til 2008 med undercover. Introen i sig selv er jo også helt fantastisk Lydeffekterne videoklippene titelsekvensen ja det hele er timet helt perfekt til et mix af Jeff Dyck og Saki Kaskas.s Gore. Det er selv næsten 30 år efter bare en fornøjelse at se på. Det er en intro der virkelig sætter tonen for spillet uden at afsløre noget. Selvom at der nok ikke var så meget at afsløre. Men superbiler der laver alt muligt cool shit på eksotiske lokationer er en slags underholdning at de fleste raske drenge forstår.
2. GT concept.
Jeg har faktisk aldrig spillet eller ejet gran tourismo concept. Men jeg faldt over introen for nogle år siden. Og jeg ville bare sige at Polyphony virkelig forstå at skabe en særlig total oplevelse i deres titler. Det var faktisk svært at skulle vælge en intro når man har så stærke kandidater som GT 5 og GT sport. Men denne intro fanger mig bare på en bestemt måde. Men den audio-visuelle stil hvor at det hele er svøbt i et stålblåt filter synes jeg at der er et eller andet sejt over. Men især overgangen i midterakten hvor at den trance techno agtige musik går over i baggrundsstøj fra en lufthavnsterminal med brølende jetmotorer som diskant er så smidigt og liret udført. Ja selv segmentet hvor at R230 SLeren kommer til syne imens at den pulsende techno bass kører sælger totalt præmissen for mig.
3. Motorstorm.
Da jeg første gang prøvede krafter med motorstorm på playstation 3 på en demoenhed i elektronik butik i en eller anden dødsyg Dansk provinsby tilbage i sidste halvdel af 2007 var jeg med det samme besat. Jeg har altid været meget æstetisk anlagt og det blev helt klart overført til computerspil hvor at jeg hurtigt blev lidt af en grafik snob. Springet mellem konsolgenerationerne føltes enormt. ja det føltes næsten som at gå fra Ford Teren til Supra A80eren hvis vi snakker i biltermer. Men Motorstorm var et spil der så fantastisk og efter min mening stadigvæk ser fantastisk ud med dets partikeleffekter level designs og grafiske præstationer. Og så var og er det stadigvæk sjovt at spille. Det er arkade kaos med stort kaos. Men jo introen er også genial. Bare detaljen med at halvdelen spiller sig ud som naturdokumentar med en speaker der taler i en alvorlig stemme over storladent musik hvor at det hele slår over i højenergi trance med gameplay videoer er så kreativt fundet på.
Bonus og lige ved og næsten. GT 5 og GT sport.
Jeg syntes alligevel at jeg ville nævne GT 5 og GT sport. Begge introer er jo næsten miniaturiseret historiefortælling. fra GT 5s historie om hvordan en bil fødes med Prokofievs klavér sonata nr 7 som underlægningsmusik. Til GT sports fortælling om kærligheden til motorsport og følelsen af sejer til lyden af Franz Liszts Lieberstraum river hjertstringene som ingen andre spilintroer kan. Det er simpelthen så smukt og originalt at det halve kan værre nok. Det er det jeg altid har sagt at spil kan også værre en kunstform med plads til de helt store armbevægelser.
upgear2.blog 