Biltest Polestar 1.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Findes der virkelig smukke hybridbiler. Spørger du måske dig selv. Og ja det findes der. Der er ikke så mange af dem. Men Polestar 1 er helt klart én af dem. Jeg ville næsten påstå at det er én af de smukkeste biler overhovedet i det 21ende århundred indtilvidere. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til First Lease i Kolding for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Firstlease.dk

Som en moderne P1800.

Dem af jer der er kyndige i bilhistorie. Kender sikkert til Volvo P1800 som var en yndig og eksotisk udseende coupé der blev produceret op igennem 60erne. Hvor at den blev bygget på meget af den samme mekanik som Amazone og 140 serien. På en måde kan Polestar 1 godt ses som den spirituelle afløser til P1800. Motoren har 4 cylindre ligesom P1800 og så har man et stilfuldt og elegant eksteriør design. Men designet er virkelig noget særligt. Til at starte med er proportionerne helt perfekte hvilket langtfra er tilfældet ved mange moderne biler. Og så sidder den bare helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Men elsker bare den skandinaviske minimalisme der præger designet både indvendigt og udvendigt. Men når man også har detaljer som den fulde LED belysning og glastaget giver det designet en ultra moderne nærmest futuristisk udstråling. Førerpladsen er også helt perfekt det er én af de få nye biler hvor at man faktisk har skænket ergonomien en tanke. Man har fysiske knapper til de mest brugte funktioner som alle er logisk placeret. Og så er A stolperne nogle af de mest tynde i nogen ny bil. Så udsynet er ganske iorden. Selv brugergrænsefladen i infotainmentskærmen er logisk indrettet. Og dog ville den overhovedet ikke prøve på at genkende min håndskrift da jeg prøvede at bruge håndskrift-genkendelsen til at foretage ruteindtastning. Men det har andre systemer også problemer med så min håndskrift er åbenbart ikke særlig computervenlig. Materialevalget og kvalitetsfornemmelsen er fra øverste skuffe. Der er delt rundhåndet ud i hele kabinen med ægte kulfiber-trim i satin finish napa-læder og børstet aluminium. Alle knapper og kontakter føles lækre at betjene og så står alle syninger på betrækket snorlige og perfekte. Men heldigvis er køreegenskaberne også helt iorden. Den styrer let og smidigt men stadigvæk rimelig præcist. Der er ikke så meget vægt i styretøjet men det behøver der heller ikke at værre i denne biltype. Undervognen er lidt kontant men det er ikke ligeså meget som i Polestar 2 der bare føles hård for hårdhedens skyld. For 1eren ligger ganske godt i svinget når man tænker på at det er en tung bil på over 2.3 tons. Men det er virkelig på motorvejen at den brillere. Vindstøjen er ganske lav selv ved 130 i timen hvilket ikke altid har været tilfældet når man kører med sprodsefrie døre. Det er faktisk kun rullestøjen der er lidt dominerende men det skyldes selvfølgelig den store fælgmontering. Og så føles vognen retningsstabil den æder bare kilometrene uden det store besvær. Angående drivlinje er man også godt stillet. Man har 2 elektromotorer der tilsammen yder 238 heste 1 integreret starter-generator på 68 hestekræfter samt en 2 liters række4 med biturbo der yder 328 heste. Det hele resultere i en systemydelse på 600 hestekræfter og et omdrejningsmoment på 1000 newtonmeter. Den store råstyrke kan sagtens mærkes den føles ikke helt vanvittig men den føles stadigvæk hurtig nok. Og så arbejder teknikken hurtigt og effektivt. Overgangen imellem benzin og eldrift sker gnidningsfrit og så skifter den 8 trins automatgearkasse silkeblødt ved stille kørsel men hvorimod at den stadigvæk reagere prompte når man skal foretage en hastighedsændring uanset om man bruger skiftepadlerne eller kører i helautomatisk program.

Hybrid grantouring ?.

Kan man køre GT og hybrid på samme tid ?. Det synes jeg faktisk man godt kan. For tænker ikke at det er slagvolumen eller antallet af cylindre der gør en GT bil men derimod evnen til at tilbagelægge lange distancer med høj hastighed og i højeste komfort. Og på den måde er Polestar 1 en sand grantourer. Man får også et smukt og tidsløst design og en bil der bare føles helstøbt og færdiglavet. Og selvom at prisen på lige under 1.8 milioner er i den høje ende så er der ikke mange 3 til 4 år gamle biler der giver så meget design præstationer og teknologi for pengene.

Hvis du ville læse om andre grønne biler må du endelig give nedenstående link et kig.

Polestar var åbentbart så stolte over deres drivlinje at nogle af højspændings komponenterne skulle udstilles bag glas.
Selvom det nok ikke giver mest mening på den her slags bil så synes jeg alligevel at det er en sej detalje med de justerbare Öhlins dæmpere.
De gyldne bremsekalibre er blevet en måde at kende de højtydende Polestars på.
Det her er virkelig et lækkert interiør som også er logisk indrettet. Alt fra kørestillingen til samlekvaliteten og materialevalget er helt iorden.

Veterantest E9 2800CS.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en klassikertest. Eller veterantest nærmere. For efter lang tids skrublen gik det op for mig at alle klassikere er veteranere. Men at ikke alle veteranere er klassikere. Men uanset navnet får du stadigvæk samme gode indhold i disse tests. Og dagens test har virkelig også noget godt indhold. For selvom at Enzo Ferrari var hurtig til at kåre Jaguar XKE som verdens smukkeste bil. Så synes jeg at E9eren er en meget værdig kandidat til den titel. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Læborg autohandel for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://laeborg-autohandel.dk

verdens smukkeste ?.

Selvom at jeg også synes at XKE er ganske yndefuld. Så kan en E9er altså noget rent designmæssigt. Bare den lille detalje med at man har et tyndt stykke kromtrim der deler karosseriet op i en øvre og nedre halvdel. Hvor at de udvendige dørhåndtag er stiligt integreret. Men også det at man har elegante stolpeløse coupé former er efter min mening enhver E type værdig. Den er nærmest som en pil i luften set fra siden af. Jeg tror også bare at grunden til at XKE ikke vækker mine følelser i samme grad er at jeg altid har været stor tilhænger af de mere kantede designs. En anden yndlings detalje er helt klart fronten. Det er ikke uden grund at nogle kalder denne æra af BMW for sharknoses altså hajsnuder. Man har en spids hajsnude med fire forlygter og de ikoniske nyre-gitre. Modsat Corvette Pontiac firebird og andre “spidssnudede” biler har E9eren et mere reserveret eller måske endda venligt udtryk fortil. Interiøret er også en fest for øjnene. Jeg joker ofte i flæng med at denne bil har verdens smukkeste instrumentbræt. Men jov det er et virkelig smukt interiør som er lige dele minimalistisk og klassiske elegant. Min absolutte yndlings detalje er det tykke bælte af ædeltræ der løber igennem hvert dørpanel hvor så at kulminere i det smalle instrumentbord der har en relativt stor aflægnings-hylde i passagersiden. Noget andet jeg elsker ved de gamle Tyskere er den totale kvalitetsfornemmelse og materialevalget i kabinen. Dørene lukker i med tilfredstillende thuuuumbb !! og bagsmækken med et lækkert klooonnnk !!. Selv håndtaget til motorhjelmslåsen som både lukker og låser motorhjelmen er en fornøjelse at betjene. Men jov materialevalget er simpelthen i top i gamle Tyske luksusbiler. Læderet føles tykt og solidt men også blødt og da forsæderne i dette eksemplar er i dellæder hvor at midterdelen er velour har man et materiale der ånder og ventilere bedre på en varm sommerdag så man ikke stiger ud med en helt klistret ryg. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Og til det ville jeg sige ganske fint. Ligesom med Mercedes W114 som vi kørte sidste sommer så er E9eren ganske nem at køre i moderne trafik. Koblingen er fint vægtet og nem at dosere og så er skiftemønstret det samme som et hav af andre BMW fra 60erne og op til én gang i 00erne med at man har bakgearet i en form for omvendt dogleg hvor at man skal rykke gearstangen helt ud til venstre side imellem første og anden. Gearskiftene er ikke det jeg ville kalde lækre. Men den skifter smidigt gear og så er vandringen en smule lang i forhold til andre samtidige biler. Motoren har en smidig gangkultur og fint med overskud til at overhale én majetærsker i ny og næ. Og så udvikler den bare en herlig lyd. Den brummer eller summer tilforladeligt afsted ved lave omdrejninger som går en smule mere over i en vred raspen når man giver den lidt at leve af. Køreegenskaberne er heller ikke så værst. Den føles retningsstabil under motorvejskørsel ved 100 i timen og generelt er styreegenskaberne meget forudsigelig. Selvfølgelig kan man godt mærke at man kører med snekkestyretøj men styretøjet føles relativt præcist imens at det er fint vægtet. Når det er sagt så kører E9 og W114 meget ens efter min mening. Den eneste mærkbare forskel på køreoplevelsen er at man sidder smule mere ned i W114 modsat E9 som man sidder mere op i. Og så føles E9 interiøret en smule mere rummeligt på grund af det smallere instrumentbord.

Er den pengene værd ?.

Når snakken falder på bilers monetære værdi. Kan jeg godt blive lidt træt af at se historier hele tiden om biler der bare er en smule interessante løbe helt løbsk prismæssigt. Jeg er af den overbevisning at alle biler ikke skal værre en formue værd så derfor ville jeg ikke værre med i hypen ved at sige bil Æ Ø og Å fortjener at stige i værdig. Også når vi taler modeller indenfor samme producent grubler jeg ofte over hvorfor at en model er mere værd end den anden bare på grund af designet selvom at de deler det meste mekanikken. Det er også derfor at jeg er begyndt at mene E9ere ikke er deres pris værd. Ja et lækkert design retfærdiggøre ikke en så høj prisfordobling når vi ser på det rent objektivt. Især når der findes alternativer der giver samme køreoplevelse langt henne af vejen. Men når man sidder bag rattet og kigger rundt i et smukt interiør eller at man står udenfor og kigger på det yndefulde eksteriør design giver det simpelthen så meget subjektivt til køreoplevelsen. Så selv når en realist som mig oplever det på egen krop. For selvom at E24eren altså E9erens afløser deler det meste af mekanikken med forgængeren og at den langt henne af vejen leverer samme køreoplevelse. Så udstråler den slet ikke samme grad af cool klassisk stil og elegance som en rigtig Karmann Coupé. Og hvis der er noget at os mennesker elsker at gøre så er det at se godt ud og føles os særlige både når det kommer til hvordan vi går klædt og hvordan vi er kørende. Men også hele det der med hvordan bilen får os til føle at der spiller designet en væsentlig rolle. Men ellers tænker jeg at dommen lyder på at det her er et prægtigt og smukt bimmer-fabeldyr af en bil som ser rasende smuk ud ude i virkeligheden og som jeg er virkelig beæret over at have været fører på.

Hvis du ville læse om andre herlige klassikere så må du endelig give nedenstående links et kig.

M30B28 med to Zenith karburatorer kan kendes på den ovale luftfilterkasse.
Disse BBS inspireret letmetalfælge står perfekt til 2800eren.

Biltest MG Marvel R.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg blev ellers enig med mig selv om at det skulle værre slut med elbiler og Kina MG. Men jeg tænkte også at det er min borgerpligt at teste mere mondæne og nyere biler i ny og næ. Og da jeg i forvejen har gode erfaringer (og forbindelser) med MG motors Danmark måtte jeg låne den nye Marvel R for at se hvad der er forbedret og hvad der trænger til fintunning.

Sagaen fortsætter.

Mine sidste to stunder med Kina MG har faktisk været meget positive. Det har aldrig været de mest sindsoprivende køreoplevelser og mest betagende design at begge biler har leveret. Men det har de heller aldrig givet lovning på. Men til gengæld fik man god og ærlig transport til en fornuftig pris. Hvor at mængden af udstyr er ganske respektabel. Men for at vende kort tilbage til det med forbedringer og forandringer så adskiller Marvel R sig fra EHS og ZS drastisk med at værre bygget på en mere dedikeret elbils-platform. Den testet bil er med baghjulstræk og 200 heste. Men man har faktisk også mulighed for at købe en såkaldt tri-motor variant med 288 heste og tre motorer. Det betyder altså træk på alle fire poter. Men under alle omstændigheder er den nye platform en velkommen tilføjelse da man blandt andet har et front trunk som resultat af den forbedret pladsudnyttelse. Og hvis man skal se helt personligt på det er jeg bare stor fortaler for baghjulstræk uanset om man kører på diesel el eller benzin. Men især ZS bærer præg af at værre bygget på en traditionel fossilbils-platform med blandt andet at have et maskinrum og ikke et bagagerum foran samt forhjulstræk. Da det formentlig er relativt nemt at tilpasse forbro hjulnav og anden hardware til elektrisk drivlinje. Noget andet der også er opgraderet. Hvor det faktisk er en meget tiltrængt opgradering er infotainment-software. I ZS fungerede det til husbehov som vi ofte siger. Men det føltes ikke lækkert og så blev systemet nemt overbebyrdet hvis man havde mange funktioner kørende samtidigt. Men i marvel R kører det hele mere smidigt alt indlæser hurtigere. Og så er den grafiske brugerflade mere moderne i udseende. Man kan selvfølgelig også bruge Android auto og Apple carplay. Android auto virker upåklageligt som det skal på nær for faktumet at rutevejledning under navigation ikke bliver genvist i instrumentklyngen. Apple carplay ser ud til at værre en smule bedre optimeret da det benytter hele infotainment-skærmen og ikke bare den øverste halvdel som Android auto. Køreoplevelsen som helhed er også opgraderet. Man har mindre rulle og vindstøj end i forgængeren. Selv Tesla model Y som vi kørte sidste uge synes jeg støjede mere under kørslen. Men jeg synes også at køreegenskaberne er meget lig med Tesla. Man har et let og flydende styretøj og en undervogn der balancere fint imellem komfort og dynamik. Men dog har man ikke præstationerne fra Tesla. Man kan sagtens mærke at de 200 heste skal slæbe på mange ekstra kilo. Men at slå alt og alle ved lyskryds-ræs er ligesom ikke pointen ved denne bil. Men den accelerer trygt og næsten smidigt for man kan godt mærke under visse omstændigheder at der bliver skiftet op i den to trins gearkasse at motoren er koblet til. Men det er absolut ikke så værst igen. Noget der heller ikke er værst er mængden af standardudstyr. Ligesom med EHS og ZS synes jeg bare at man skal tage springet direkte op til Luxury niveau hvis det er muligt. For der får man virkelig meget bil for pengene. Man har alt fra varme og køling af frontsæder til et stort moonroof. Samlekvaliteten i interiøret er overordnet set helt iorden. Men jeg synes det knirkede lidt fra bagperronen når man kørte over brosten og andet ujævnt terræn som om at det er noget interiør-trim eller lignende der ikke sidder helt fast.. Og så er der lidt syninger på sædebetræk hist og her der ikke er helt korrekt udført. Men det er virkelig i småtingsafdelingen og kun noget at jeg ligger mærke til fordi at jeg har kørt så mange forskellige slags biler også helt dyre luksusbiler. Når vi taler om designet der kan jeg kun sige at det ligner noget at vi har set en milliard gange før. Fronten er der lidt Hyundai Kona electric over imens at bagenden ligner til forveksling Audi E-tron som også har lygtebom over bagsmækken. Men forgængeren ZS skilte sig jo heller ikke særligt meget ud for mængden. Det kan sågar diskuteres at de fleste Britiske MGere heller ikke er husket for deres særegnet designs der brudte konventionerne. Men som jeg har sagt mange gange før så er det med design og æstetik ikke førsteprioritet for gennemsnitlige bilkøbere som køber de her brugsbiler.

Konklusion.

Efter at have haft Marvel R i nogle dage. Kan jeg sige at rent objektivt er det den bedste i hele lineuppet indtil videre. Den kører mere støjsvagt end Tesla model Y og så er infotainment-software blevet opgraderet langt om længe. Og så har man en meget respektabel mængde udstyr. Og så er rækkevidden vokset til acceptable 402 km ifølge de officielle tal. Jeg ville i hvert tilfælde sige at den klarede det ganske fint.

Hvis du ville læse om Marvel R.s hybridfætter EHS må du endelig give nedenstående link et kig.

Pånær et par svipsere så føles interiøret ganske kvalitetsbetonet.
Det forreste bagagerum er en kærkommen tilføjelse efter min mening. Men det er langt fra alle elbiler der har det endnu.
Det bagerste baggagerum synes jeg til gengæld er en smule for lille. Det endte med at jeg måtte ligge halvdelen af bagsædet ned for at vi kunne have plads til alt bagagen når vi skulle på langtur om Torsdagen.
Ligesom med ZS vinder Marvel R ikke nogen priser for vovet design. Det er et yderst anonymt og jævnt design.
En anden kærkommen tilføjelse er den nye infotainment-software og bruger-grænseflade.
Skiltegenkendelsen virker meget bedre i instrumentklyngen end på EHS.
Hurtigopladning gør underværker med at forkorte rejsetiden. Men der er virkelig rift om standerne på visse tidspunkter af dagen.

Biltest Jaguar X100 XK8.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Hvis I kunne huske min anmeldelse af Jaguar S type fra sidste år at jeg nævnte X100 XK8 som et positivt minde med at den så næsten eksotisk ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW polo ?. Der føles denne test virkelig som noget der er kommet ” full circle” med at jeg i mine voksen-år endelig har haft muligheden for at køre bilen som i mine barneår virkede helt eksotisk og uåbnåelig. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Jens Munk automobiler for at jeg måtte låne XK8eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://www.jensmunkauto.dk

Klassisk Grand Touring.

Jeg kørte faktisk XK8er mange år før jeg fik mit kørekort….. I hvert tilfælde i den virtuelle verden. For ligesom mange andre børn og barnlige sjæle styrkede jeg min bil-entusiasme igennem diverse racer titler både arkade og simulator. Og i need for speed var det ligeså meget XK8 og XKR der fangede min opmærksomhed som alle de rigtige superbiler. Det er lidt som en Aston Martin og og så alligevel ikke. Men hvor det stadigvæk er en yndefuld bil der for mig så lige dele eksotisk og elegant ud og hvor at man stadigvæk har en herlig motor imellem forhjulene. Og her 20 år senere synes jeg stadigvæk at den ser fantastisk ud. Det er også én af dem hvor at cabriolet udgaven ikke ser uheldig ud rent designmæssigt ud. Også indvendigt har man prøvet at få den klassiske elegance frem. Blandt andet er håndbremse-grebet placeret i venstre side af gulvet altså mod førerdøren ligesom at det var på mange sportsvogne og racerbiler før i tiden. Og så har man et stort ædeltræs panel der løber over hele instrumentbrættet imens at instrumenter til olietryk voltmeter og ur er monteret i midten. Samlekvaliteten er faktisk ikke så værst de fleste overflader er tykt polstret og så føles det hele nogenlunde fasttømret selv efter næsten 200.000 tusind kørte kilometer. Men hvordan kører en 20 år gammel X100 egentlig. Jeg synes faktisk at den kører overraskende godt for hvad den er. Styretøjet er godt vægtet imens at det styrer nogenlunde præcist samtidig med at undervognen er lidt kontant sat op. Men hvor at man stadigvæk har forsæderne til at yde høj komfort. Men gearkassen minder én om at det her er en gran tourer af den lidt gamle skole eller i det mindste til et ældre publikum. Fra 2002 og opefter er man bestykket med en 6 trins ZF boks som skifter silkeblødt ved stille kørsel. Men hvor at den under hård belastning føles lidt doven til at skifte op. Og hvor at sportsknappen intet tilføjer til køreoplevelsen. Men noget af det bedste ved en X100 er at de efterhånden kan fås til få penge. Dagens tester står uden afgift så derfor den lave pris på bare 89.000 men selv med afgift kan man få en rimelig XK8er til under 300.000 selv XKReren står til en rigtig fair pris. Det er netop sådanne biler jeg elsker. Fede entsuiastmodeller til relativt få penge. Og selvom at jeg ikke selv har 300.000 til bilkøb. Så er en smuk GT bil med V8 og baghjulstræk til prisen af en nyere brugt Passat en meget fristende ting.

XK8 havde nogle af 90ernes mere stilfulde fælge fra fabrikken af.
Hvis man ser bort fra alle Ford knapperne så føles interiøret ganske lækkert.
X100eren har en meget stilfuld bagdel. Med smukke former og et langt overhæng.
Men fronten er helt klar det mest karismatiske. Man har den samme slags fiskemunds grill ligesom XKE fra 60erne. Men forlygterne giver også XK8eren et mere aggressivt udtryk.
Selv den gamle AJ V8er er en god maskine. Den går smidigt imens den lyder rimelig godt. Og så føles det som at alle hestene er blevet i folden i det her eksemplar.

Biltest Polestar 2.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til årets første nybiltest. Selvom at vi hylder fossilbilen til dagenes ende. Så er vi ikke bange for at prøve en “ellert” af hvis den vækker vores interesse bare det mindste. Og det må man sige at Polestar 2 har og i så stor grad at jeg prøvede at få den som pressebil men uden held. Men når en dør lukkes så åbnes der en ny. For fik endelig mulighed for at køre et eksemplar og det var tilmed om aftenen.

En Pole hvad for én.

At bilindustrien er i rivende udvikling i disse år er lidt en underdrivelse. Især indenfor elbiler er der poppet mærker op som slet ikke eksisterede for 10 til 15 år siden. Navne som Lucid Rivian og Polestar er kommet til indenfor de sidste 6 år. Og til dem der virkelig er ignorante indenfor biler eller som bare har levet under en sten de sidste 15 år kan jeg sige at Polestar hører under Geely koncernen som også ejer Volvos personbils-devision. Design og ingeniør-teamet består hovedsageligt også af tidligere Volvofolk. Selv navnet Polestar er taget fra en uafhængig Volvo-tuner som Geely opkøbte for nogle år siden efter flere års samarbejde. Men allerede når man ser på interiør og eksteriør design kan man sagtens se ligheden med koncernfætrene fra Göteborg. Det er det samme minimalistiske Skandinaviske design som jeg synes er virkelig befriende når man er vant til alle de dråbeformede Teslaer. Generalt har jeg altid været stor fan af kantede biler. Også samlekvalitet og materialevalg i interiøret er et stort pluspunkt. Man har et interessant lærredsagtigt materiale over den øverste del af instrumentbræt og dørpanal. Og så føles knapper og kontakter helt rigtigt når man betjener dem. Også på teknologifronten er 2eren helt regulær man har en touchskærm i portræt format som er responsiv. Og så er den grafiske brugerflade meget intuitiv. Men det med brugervenlig GUI har Geely været rimelig ferm til i de sidste mange år. For den første bil hvor jeg virkelig følte at der var skænket en tanke til brugerfladen var netop anden generation af XC90 som jeg testede da den lige var lanceret i 2015. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det ville jeg sige at den kører meget forudsigeligt. Styretøjet er let og flydende når man skal manøvrere ved lave hastigheder. Men undervognen er irriterende hård. Og det er netop det jeg kalder Audi hård hvor at man har den hårde undervogn der egentlig ikke forbedre køreegenskaberne. Der synes jeg at både Toyota Mirai og Honda E kører bedre da de vægter komfort mere end det folk tror er køredynamik. Jeg synes i hvert tilfælde at vi blev kastet lidt rundt selv når vi undgik huller i kørebanen for selv inde i KBH centrum kan man støde ind i noget elendigt stykke vej. Angående motor er 2eren også fuldt ud godkendt . Selvom dagens tester kun er den én-motors variant med forlænget rækkevidde som er opgivet til 231 heste så leverer den kræfterne smidigt. Og så har man stadigvæk et fint kraftoverskud til overhaling og sammenfletning. Og på den konto er elbilerne meget demokratiserende med at man ikke behøver at have en stor og potent motor der er dyr og besværlig at holde kørende for at have et godt kraftoverskud. For selv de billigere modeller har masser af overskud til hvad den gennemsnitlig bilkøber har behov for. Og med elbilerne får man også automatgear i gåseøjne da der er ingen gearkasse og derfor heller ingen koblingspedal. Og med mange elbiler kan man i grove træk køre den med én pedal. Det kan man i hvert tilfælde med Polestar 2 fordi at regenerativ bremsning er så kraftigt i højeste indstilling. Under normalle omstændigheder ved bykørsel kunne jeg faktisk bringe bilen til standsning alene med regenerativ bremsning. Men ellers lyder dommen vel på at jeg synes at det er her er en ganske kompetent elbil som har et stilfuldt design og et kvalitestbetonet interiør. Og som gør den daglige opgave at kørslen er til en smidig og problemfri seance. Faktum er i hvert tilfælde at jeg varmt kan anbefale den til alle der søger elbil i det lille premium-segment.

Jeg kan rigtig godt lide eksteriør designet. Det er det minimalistiske men stadigvæk samtidige design som os Skandinavere lidt er kendt for.
Bagfra tager den sig også godt ud hvor at lygtebommen fuldender hækken rent visuelt.
Interiøret er også helt igennem regulært. Man har en lækker finish og et godt materialevalg. Og så er der også et godt mix af fysiske knapper der føles tilfredstillende at betjene og trykfølsomme kontakter. Infotainmentsystemet fungere også helt fint. Det føles smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er nem at finde rundt i.

I daglig tjeneste Pajero MKII.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til den første ” i daglig tjeneste” i mange år. Det er ligesom meget andet en tradition jeg havde over på den gamle blog men som lidt er blevet afløst af alle de updates jeg laver på min Youtube-kanal. Men dette format handler om at jeg skriver en artikel om min bil eller firmabil hvordan den er at leve på daglig basis eller i daglig tjeneste om man vil. Men tænker at det kunne værre sjovt at genoplive denne serie både for at se om det er noget jer følgere synes om og om det er noget jeg selv synes er sjovt at lave. Du ved en slags prøveballon for at teste markedet af.

Det er ikke en monstertruck men en monsterfuck.

Følgere af blogsne ved at jeg har en lang tradition med at døbe mine køretøjer kælenavne. Så da jeg endelig fik købt min første 4×4 i lang tid var jeg hurtig til at værre kreativ med at komme op med et øgenavn. Men spøg til siden var det et herligt ejerskab selvom at jeg gerne ville havde haft mere end et år ud af bilen nu hvor mange småproblemer plagede den til sidst. De eneste kritikpunkter jeg havde var at dyppinden var svær at komme til når man skulle tjekke oliestanden og at den var lavgearet så motorvejskørsel var lidt af en ørkenvandring da man kun kunne køre omkring 90 til 100 i timen for ikke at presse motoren unødvendigt. Men det var en herlig og autentisk vogn der kører som en prærievogn ude på vejen. Men som kan komme frem steder hvor at crossoverene ikke kan. Selvom at jeg selvfølgelig sad fast nogle gange og at bilen fik nogle småknobs så lærte jeg meget om terrænkørsel. Jeg elsker især at man skal bruge præcision og tålmodighed når man kører offroad fremfor hurtige reflekser og råstyrke. Det føles mere terapeutisk end performancekørsel som jeg også har gjort en smule i. Noget andet der var også var godt ved at køre diesel var literprisen. Det var meget normalt at man ofte kunne tanke for 11 kroner literen. Det er virkelig noget jeg savner nu hvor jeg er gået tilbage til at køre benziner. Men hvis man ser bort fra den besværlige adgang til dyppinden så elskede jeg mekaniker-venligheden og den gammeldags mekanik. Alt fra service til reparation var lige til. Og så skulle man også lige give smørepunkterne et skud med smørepistolen et par gange om året. Men alt dette synes jeg var hyggeligt og at det var noget hvor man knyttede bånd til éns køretøj. Og selvom at miljøzonerne kunne volde en smule problemer så var det overraskende nemt at leve med en diesel. Det hjalp virkelig at man havde den lille lavtryks-turbo på udstødningsmanifolden i forhold til hvor nem den var at køre i moderne trafik. Selvfølgelig er det ikke nogen racer men det er heller ikke nogen langsom sømkasse som sugedieslerne. Og så har man alt det herlige bundtræk til når man skulle ud og arbejde i terrænet. Men ellers lyder dommen på at Monsterfuckeren vil blive meget savnet. Og at én ting er 100 procent sikkert det er at jeg helt sikker skal have 4×4 igen på et tidspunkt i livet.

Vilde katte får skræmmer. Er det ikke det man siger ?. Så når man bruger sin bil til det den er designet så får den småknobs og brugsspor. men hellere det end at værre en elitær samler snob og aldrig få den brugt til at skabe minder med.
Og selvom at gamle biler betyder mere vedligehold og mindre driftsikkerhed elsker jeg følelsen af at betjene gammelt mekanik uanset mærke og model.

VW Multivan versus BMW 220D active tourer.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Selvom at vi lever i en tid hvor crossoveren er kongen og MPVeren er so last year. Så er der stadigvæk privatpersoner der har brug for en bil med stor passager-kapacitet. Så jeg tænkte at det kunne være fint at lave en test hvor at vi sætter to forskellige personflyttere op imod hinanden. Men henholdsvis tak til car collect for udlån af active toureren og Finns autoværksted for udlån af multivan. Du må endelig give deres websider et kig i linksne nedenunder.

https://carcollect.dk

www.finnsauto.dk

Discount fornemmelse i Bastard bimmeren.

Jeg glemte næsten at sige at det her er den første dobbelttest i upgear2s historie. Men det har du sikkert regnet ud. Jov vi fortsætter lidt i temaet fra den nyeste test over på den gamle blog med biler jeg har svært ved at forstå. For active toureren er en bil jeg oprigtigt har svært ved se pointen i. Jeg synes det er dybt godnat at man betaler så meget ekstra for at få det rigtige logo når man kan få en ganske fin Touran eller Scenic til omkring 120.000 billigere. Og efter at jeg har kørt den kan jeg med stor sikkerhed sige at den ikke er de ekstra penge værd. Til at starte med føles forstolene meget discount agtige med at de næsten ingen støtte yder og så er de for smalle i bredden. Sædehynden er også for hård det samme er undervognen. Og det er netop den der irriterende Audi måde at den er hård på med at det bare er hårdhed for hårdhedens skyld uden at den egentlig kører særlig godt. Det eneste jeg lagde mærke til ved køreegenskaberne og som jeg oprigtigt kunne lide var at styretøjet var godt vægtet og at det styrede relativt præcist. Angående motor og gearkasse føles 220D som en meget ordinær bil. Man har et fint diesel bundtræk og en 8 trins transaksel der skifter smidigt. Alt sammen noget der funger helt fint og uden noget drama. Angående design ligner denne bil en nedgroet negl. Selvfølgelig ser den fin nok ud i forhold til andre MPVere men når man tænker på at den er produceret af samme firma som står bag stilikoner som 507 roadster Z8eren og E38 7 serien. Så er 220eren simpelthen noget af det mest usexet og hverdagsagtige der er rullet ud fra fabrikken nede i München Polen eller hvor ellers i verden at sådanne klovnebiler bliver bygget henne. Men konklusionen lyder i sidste ende nok på at active tourer er en ganske fin bil men at den er for dyr i anskaffelse især når man tænker på at den ikke gør tingene bedre end andre MPVere og man ikke får nogle speciale features som konkurrenterne ikke har. Så det er alt det subjektive så som brand værdi følelsen af den mytiske Tyske ingeniørkunst man betaler ekstra for. Så min helt ærlige mening er at følelsen af at have det rigtige logo ikke er pengene værd i det her tilfælde.

VIP shuttle eller børnecontainer valget er dit.

Men derimod giver multivan meget mere mening for mig. Selvom at den selvfølgelig er en transporter i sidste ende og at den også kører og har kabinekvalitet som en transporter. Så har multivan alligevel rigtig mange features og meget udstyr som der ses sjældent på andre transporter og Caravelle. Blandt andet har man elbetjente skydedøre i begge sider. komplet læderstue og skinner i gulvet så man kan konfigurer kupéen lige som man ønsker. Men lad os starte med at snakke om kabinekvalitet. Og det er netop sandt at det meste af interiøret er typisk transporter. Der er rigtig meget hård plastik men det føles også solidt skruet sammen så det kan holde til noget. Men man kan også mærke at de har prøvet at få det til at se og føles mere premium. Blandt andet er der indlæg i børstet aluminiums-look og så er de nederste dele af dørpaneler og interiør beklædning polstret med læder. Møblementet er også opgraderet. Begge forstole har to armlæn og så føles det som om at man har polstret dem ekstra tykt så man sidder ekstra komfortabelt. Selvfølgelig yder de ikke noget støtte hverken i sæderyggen eller hynden men den øget komfort er helt igennem godkendt. Angående multimedie er multivan også godt dækket man har blandt andet infotainment system med touch farveskærm som er noget der stadigvæk var lidt usædvanligt at se på varevogne og minibusser i 2012 og så ser det også ud som om at der er diskanthøjtalere i fordørene udover de primære højtalere. Klimaanlægget er også udvidet i forhold til Caravelle med at der er ekstra luftdyser til siddepladserne bagi ligesom at der er en styrepult i loftet med knapper til betjening af klimaanlægget så dem der sidder bagi kan få tempereret kabinen præcist til deres ønsker. Udenpå kan multivan kendes på at have indfarvet kofangere og spejlskåle og fabriksmonteret letmetal fælge som måler 17 tommer hvilket ikke er hverdagskost på minibusser i hvert tilfælde ikke hvis vi taler om fabriksmonteret udstyr. Men hvordan kører den spørger I sikkert utålmodigt. Det får I svar på nu her. Under de første par minutter skifter gearkassen lidt hårdt gear det er selvfølgelig et resultat af at vi har hentet den fra helt kold af og at den har stået hen i noget tid. Men så snart man får noget varme i gearkasseolien går det rigtig smidigt. Når man tænker på at det bare er en helt normal bus så spiller DSG gearet ganske fint med at kickdown også virker fornuftigt. Men man skal helst bare blive i det gammeldags komfort automatprogram for det føles helt forkert at køre i sportsprogram med at den holder omdrejningerne for højt. Og den manuelle gearskifte indstilling føles bare fjollet at køre med i en bil som denne. Så automatgear det forbliver men det føles også rigtigt når man er ude og lege buskaptajn og ikke luftkaptajn. Men som nævnt før kører den fuldkommen som en hvilken som helst anden transporter. Men en transporter kører også ganske fornuftigt. Køreegenskaberne er rimelig personbilsagtige så man føler ikke nær så meget at man kører en stor og klodset varebil. den er også nem at manøvrere med ved lave hastigheder især nu hvor det her er minibussen så man ikke har blændet side og bagruder. De eneste punkter jeg kan sætte en finger på rent objektivt er at bagagerummet er stort set ikke eksisterende når kabinen er konfigureret på den måde som den er på dagens testbil. Og så er den dyr i anskaffelse både fra ny og som brugt. Dette eksemplar stod til 369.900 imens at nyprisen er opgivet til 921.400 ifølge bilbasen. Og det er efter min mening mange penge for det der i sidste ende stadigvæk bare er en VW Caravelle men det er til gengæld en af de lækkreste Caraveller jeg har sat fod i. Og så er det endda Volkswagen selv der står bag den.

Konklusion.

Efter at have kørt to eksemplarer af personflyttere kan jeg sige at det er meget op til hvad husstandens behov er men også hvor meget du ville ofre på en børnecontainer. For hvis man ville have den billigeste og største overhovedet så er en Dacia Lodgy helt klart det bedste forslag. Men ville du have noget med en ganske imponerende mængde udstyr og oceaner af plads så er multivan bussen for dig. Men den er dyr i indkøb og da det bogstavligt talt er en minibus man kører i mister man noget af adrætheden som man får i en normal personbil. Og da den selvfølgelig er mere voluminøs er den også svære at finde parkering til inde i byerne. Men jeg ville stadigvæk kåre VWeren til vinder af denne test da 220Deren føles som en meget ordinær og på nogle punkter meget middelmodig bil de prøvede at sælge til overpris. Hvis de bare havde prissat den til at passe imellem Touran og Scenic ville jeg havde haft det meget nemmere ved at acceptere den. For jeg giver ikke trøstepræmier til biler der bliver solgt for alt for meget i forhold til hvad de er værd.

Hvis du ville læse om flere personflyttere så må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten føles discount agtig i forhold til den sædvanlige BMW standard. Og så er mængden af udstyr ikke prangende selv ikke for en MPV.
Motoren er et af de eneste lyspunkter i active toureren. Den har et fint kraftoverskud og når den så er parret med det 8 trins automatgear som det er tilfældet i dagens testbil. Så er det faktisk en ok drivlinje vi har med at gøre.
Selvom at kabinekvaliteten langt henne af vejen bærer præg af at det her normalt er en arbejdsbil. Så kunne jeg godt mærke at man har prøve at højne kvalitets følelsen med hjælp af læderindtræk og pyntetrim.
Selvom at man absolut ikke vinder nogle dragraces så går 2.0 TDIeren ganske fint.
Passager-området er lidt Multivans partytrick. Og så er sammenligningen med en tog-kupé ikke så langt ude da man kan konfigurer det hele til at den ene række sidder med ryggen mod kørselsretningen og at begge sæderækker deles om et klapbord.

Traktortest John Deere 6155R

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til den første traktortest i upgear2s historie. Over på den gamle blog kørte vi i en periode rigtig meget traktor. Det holdte ved indtil for cirka 4 år siden. Hvor at luften lidt gik af ballonen dels fordi at vores gamle kameramand Patrick alias plæneklipper lidt var primus-motor for hele traktorforetagnet på bloggene. Hvor at han desværre ikke er på holdet længere. Den anden grund var at jeg var blevet helt mæt af alt det traktorkørsel. Men nu er jeg heldigvis blevet sulten igen. Så tænker jeg at kunne skrive en smule om denne funklende nye 6155R.

Det var som om at alt var mindre i gamle dage.

Den påstand kan der værre svingende grader af sandhed til. Når vi ser på traktorerne holder påstanden i hvert tilfælde stik. Hvis vi tager den gamle grå Ferguson som også er kendt som Ferguson 31 var en meget gennemsnitlig størrelse traktor der blev brugt i stor stil op igennem 1950erne og 1960erne. Og hvis vi skruer tiden frem til 2021 så står vi med dagens test-maskine. 6155eren tilhører 6000 serien som er en af de mest gængse modeller at John Deere sælger. I forhold til den mest gængse traktor fra 1959 ser 6155eren virkelig kolossal ud. Den er virkelig større stærkere og hurtigere end sin forgænger. Jeg ville i hvert tilfælde sige at landbrugsmaskinerne er der hvor man hurtigst kan se den teknologiske udvikling og at maskinerne har fået vokseværk som modsvar til stigende krav angående nyttelast trækkræft og effektivitet. Men hvordan er det at værre fører på den nye “lille” John Deere. Efter at have taget plads i førersædet og klappet rattet ned foran mig er det første jeg lægger mærke til hvor meget teknologien er integreret i denne maskine i forhold til de ældre modeller jeg har kørt. Ligesom flagskibet 9000 har man en komplet konsol til éns højre side fyldt med knapper håndtag og joysticks som jeg ikke ved en disse om hvad halvdelen gør. Ikke nok med det så har man også en stor touchskærm der styrer og moniterer alt fra GPS styringen til det mark-redskab man har spændt efter sig. Alt det informations overload får én til at føle at man har sat fod på kommandobroen på et containerskib. Men bare det med at køre traktor uden at foretage markarbejde er overraskende nemt. Og ville sige at 6155eren er én af de absolut mest letkørte jeg har kørt. Når man har rykket retningsvælgeren i den ønsket retning skal man bare give en bitte smule gas før at den sætter igang. Betjening af gas og styretøj er overaskende præcis og følsom der skal stort set ikke noget input til før at maskinen adlyder éns mindste vink. Men det er sikkert også det der kræves når majoriteten af kørslen under markarbejde bliver kørt med GPS-styring hvor man kører med millimeterpræcision. Noget andet der virkelig er som nat og dag når vi sammenligner med de antikke modeller er komforten og ergonomien i førerhuset. maskinproducenterne har for længst forstået at førerpladsen er maskinførerens kontor væk fra kontoret i flere timer om dagen. Så det er vigtigt at det fysiske arbejdsmiljø er iorden så man opnår så høj produktivitet så muligt. Så der er alt fra klimaanlæg over affjedret førersæde til et lille køleskab bag klapsædet til passageren. Alt dette er med til at gøre tilværelsen bare en smule mere bekvemmelig for vedkommende bag rattet som kan risikere at skulle sidde der mange mange timer på en arbejdsdag. Noget andet der også er stærkt forbedret i forhold til de gamle traktorer er mængden af motorstøj og motorens gangkultur. Både når man sidder inde i førerhuset og står udenfor maskinen siger den ikke meget. Og så går den yderst smidigt i tomgang. Men ellers ville jeg bare sige at det var hyggeligt at få kørt noget traktor igen og spændende at mærke noget af det nyeste landbrugs-teknologi på egen krop og så håber jeg at I nød at læse denne artikel. Fortsat god dag til jer alle.

Hvis I ville læse flere test af den traktor-agtige slags så må I endelige give nedenstående links et kig.

Touchskærmen er den moderne traktors nervecenter. Rigtig mange af funktionerne styres herfra.
Selve det at køre maskinen er legnende let.
Jeg har sagt det før. Men jeg synes oprigtig at John Deere farver er de flotteste farver indenfor traktorverden.

Rant: det er iorden at have forbudte følelser som menneske og som bilnørd.

Skrevet den af stoerner666

Som bilnørd føler jeg nogle gange at vi skal stå som moralens højborg. At lige meget hvor misundelige vi bliver på andre ligesindet. Så skal vi bare bukke hovedet og sige ” fed bil” og bare værre glade på andres vegne. Og at vi skal værre taknemmelige over bare at have én eller anden bil selvom at vi føler at vi har arbejdet så hårdt på at spare op til en bil der er så ubetydelig i forhold til hvad andre kører i. Også hvis vi går ud over motornørds sfæren må man heller ikke synes nogle er irriterende eller grimme eller bare direkte dumme at høre på. Og man må heller ikke vælge folk ud fra deres udseende. Der er bare så meget man ikke må hvis man skal værre stueren. Men faktum er at jeg faktisk virkelig hader mennesker med alt hvad de indebære primært fordi jeg har brændt mig rigtig meget på folk igennem livet. Så det er faktisk et mirakel at jeg er så god til at kommunikere igennem mit arbejde med blogs og youtube. Men det er ikke nemt langtfra. Og jeg indrømmer blankt at jeg ofte har vist forbudte følelser og at jeg overhovedet ikke har kvaler med det. Jeg har massere af gange ønsket død og ulykke over folk fordi at de har kørt eller ejet drømmebilen og jeg ikke har. Jeg har også mange gange tænkt ” Fuck dig din bil du skal dø !” hvor jeg næsten tog min spasserbil og lavede en Bad boys II på hele deres udstillingslokale. Hvad mener han med det tænker I sikkert. Til det siger jeg at I bare skal se klippet nedenunder så ved I hvad jeg snakker. Men nej jeg hader det virkelig at nogle folk ikke kan forstå hvad en biltest indebærer så de i 11 time bakker ud fordi de troede at man kun skulle tage billeder af deres lortebil. I sådan nogle situationer tænker jeg bare at bilmagasinet og alle de andre professionelle skal ligge sig til at dø og aldrig komme tilbage fordi at de bare får alle biler lastbiler og flyvemaskiner foræret bare ved at løfte en finger. Det er også sådanne situationer hvor jeg bare har lyst til at give op og gå ud og lave noget kriminalitet fordi det er tydeligvis det eneste jeg dur til. For hvis man skal værre noget indenfor biler i det her land så skal man ofre sig fulgt ud og værre god i skolen derefter få et godt betalende job. Og det er tydeligvis ikke to ting jeg besidder. måske skulle man ikke have været her i første omgang. Jeg tror sågar at folk ville værre glade for hvis jeg ikke var her mere. Ergo er at jeg ikke har det særlig godt med mennesker og autoriteter. Så jeg elsker bilhobbyen men jeg hader mange af de mennesker der har med den at gøre. Jeg plejer også at sige at jeg 9 ud af 10 gange hellere ville integrere med en hund eller en bil fremfor et menneske. Så næstefter biler og motorer elsker jeg faktisk at omgås hunde og katte. Jeg kan rigtig godt lide deres ubetinget kærlighed til folk som gør at de ikke vågner op dagen efter og har fået fine fornemmelser fordi at der er en bedre og yngre model der har tagget dem på Instagram. Og med bilerne elsker jeg bare deres tilstedeværelse og især det at reparere og servicere biler og motorer kan have en terapeutisk virkning på mig. Men også bare akten i at køre er noget jeg ofte finder stor glæde og ro ved. Og så er det lige meget hvilken bil og lastbil det er. Selv på jobbet er det at få tildelt en lang rute uden codriver en fryd så man kan nyde sig selv bilen og opgaven. Men det vi også kan lære af denne rant er at biler kan vække nogle af de samme følelser i os som børn kan. Nybagte forældre kender med stor sikkerhed følelsen af had sorg og misundelse når det er dem der får et sygt barn og ikke naboen som til gengæld får et sundt og raskt et af slagsen. Og i mit mikrokosmos har bilerne i perioder givet mig mere vrede ulykke og misundelse end glæde. Men jeg synes at man ikke skal lyve for sig selv stå indenfor de forbudte følelser lige meget hvor lidt stuerene de så er.

Hov der var lige en sidste ting.

Noget der også har naget mig er alle de fjollede uskrevne regler angående bilnørd-skabet. ja du kender de gamle travere med at man ikke må køre i vaskehal så får man mikroridser i lakken og man aldrig betjener telefon under kørslen eller bliver sur på de andre trafikanter. Og at man for guds skyld aldrig spiser i bilen. Der kan jeg altså sige at det er altså ikke alle man kan eller gider at overholde. Det med at værre et godt eksempel i trafikken gør jeg rigtig meget i især fordi jeg til dagligt kører som professionel chauffør og at jeg også driver blog hvor jeg ville opretholde et professionelt image. Men især det med vaskehallen der tænker jeg bare fuck da af I hellige hipstersvin. Alle de smaderkasser jeg har haft har lakken været så ødelagt på allerede at det giver ingen mening at stå og håndvaske dem. Jeg har for øvrigt ikke tid til sådan noget nonsens. Og den eneste grund til at jeg ikke køre min nuværende i vaskehal er fordi at det er en 4×4 og at den ikke må gå vaskehal på grund af reservehjulet bagpå. Den eneste gang jeg ville håndvaske min bil var hvis jeg havde en E9 CSL eller en Skyline R34 GTR men den har jeg ikke kun en legetøjsmodel af én. Men også det med at man ikke må spise i bilen der tænker jeg hvem tror I er elitære nazister kong gulerod !?…. Jeg har spist i bilen massere af gange både af lyst og af nød. Og det var også kun hvis jeg havde en Lexus LFA at jeg ikke ville spise min mad ombord. Men sådan en bil har jeg ikke kun i need for speed. En anden ting jeg synes er trættende at blive spurgt om som nørd er om man ser bil film. Der svarer jeg altid nej jeg gider ikke at se Fast and Furious og gone in 60 seconds. Generelt ser jeg ikke særligt mange film uanset indhold og genre. Selv det at kigge motorsport keder mig ofte fordi jeg synes det er sjovere selv at køre end at se 20 andre køre rundt. Og selvom at det er noget heftigt materiel at de fleste kører i når vi taler elite motorsport. Så kunne de for min skyld stille til start med et dusin rumfærger på griden uden at det højnede min interesse. Det er også derfor at standardvogns-race og rally fænger mig en smule mere fordi at det er nemmere at relatere til når man som mig er lidt kedelig og mest elsker at makke i gadebiler. Men efter denne rant er konklusionen vel at jeg er en underlig bilnørd eller bare er en der har et naturligt forhold til sin hobby. Du bestemmer.

https://www.youtube.com/watch?v=iZT0ExFUmpo&ab_channel=Mr.QTheMusic
Noget gange har jeg bare lyst til at fucke nogle op med at bulldoze det hele…… please endelig ikke bedømme mig på det her.