Hej og velkommen til en ny brugt test anmeldelse på idag den lille smarte Ford Puma.
Design ser overraskende sejt ud. Den ligner faktisk lidt en puma på spring der er klar til at indtage sit bytte. Så når det er sagt er den super flot og angående køreegenskaber meget smidige drejer bare perfekt ikke noget slør eller forsinkelse angående gearkasse var denne model med Automatgear og det gik og meget let og smidigt for sig.
Komfort massere af god plads og sæderne sidder man behageligt og godt i inklusiv fri højden på bilen stod den godt fast. Og udsynet fra føre pladsen var ganske tilforladeligt
Blinklys er ikke med sekventialt. Lygter for og og bag stråler og ser ganske fine ud
Motor er en lille 3 cylinder symaskine af en symaskine at være er den meget hæftig som også er koblet sammen med mild hybridteknik.
Mange tak til N Kjær biler i Svendborg for at jeg måtte låne denne bil. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.
Interiøret er helt iorden. Kameramanden syntes at samlekvaliteten var god.Motoren går rigtig fint. Det er ikke nogen ræser men den trækker fint til husbehov.Der er en smule ekstra aflægning under lemmen i bagagerummet.El-bagsmæk er selvfølgelig også at finde på denne model.
Ifølge dagens testkører er designet ganske vellykket.Og så har den selvfølgelig indbygget nødopkalds funktion.
Hej og velkommen til den første lastbil dobbelttest i bloggenes historie. Temaet for dagens test må vel værre småt men godt. For selvom at dagens testbiler er i den lille ende af lastbil-skalaen. Så giver de masser af brugbarhed og funktioner for pengene. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til henholdsvis MAN i Odense og RLM car export for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres websider et kig i linksne nedenunder.
Det første bekendtskab at jeg havde med 12.180eren var da jeg kørte den faceliftede udgave til glatbanekursus under chauffør-uddanelsen. Jeg endte faktisk med at synes at den kørte ganske fin i sådan en grad at jeg godt ville teste et eksempel til bloggen så snart kørekortet var i hus og så snart at jeg kunne finde én. Og idag var det atter stævnemøde. Efter at have foretaget start eftersyn hopper jeg op i hytten igen spænder selen og sætter vognen i drive. Under de første par minutters kørsel kludrer den lidt i gearene med at hænge lidt for meget i hvert gear ligesom at gearskiftene er nogenlunde ligeså smidige som når man kører med en nyudklækket bilist som stadigvæk skal lære koblingspunktet. Alt dette er selvfølgelig normalt nu hvor at TGLeren ligesom de fleste andre lastvogne er udstyret med en automatiseret manuel gearkasse. For når man får noget varme i det hele skifter den faktisk sådan nogenlunde. Noget der faktisk også kører ganske fint er motoren. Denne bil er udstyret med en 4 cylindres maskine på 4.6 liter der yder 180 heste samt 700 i omdrejningsmoment. Motoren er kendt under motorkoden D0834 og når man også har kørt Scania V8 føles og lyder det mest af alt som at køre en forvokset varevogn. Man har den typiske pludren at en 4 cylindres dieselhakker udsteder. Men det føles ganske hyggeligt at køre med og fra førerpladsen føles TGLeren også en smule varebilsagtig. Selvfølgelig kan man sagtens mærke at man kører lastbil med hvordan betjeningen af især bremsepedalen med at den føles en smule ulden som den jo plejer at gøre når man kører med trykluft-mekaniske bremser. Men man sidder tætter til jorden og så er køretøjets udvendige dimensioner med til at gøre at det ikke føles som en stor og intimiderende maskine i samme grad som for eksempel en Scania Torpedo eller R500. Noget andet jeg kan sige er at styretøjet er let og smidigt så den er nem at manøvrere med på træng plads. Og så er udsynet rigtig fint på grund af de tynde A stolper og store vindues arealer. Angående udstyr og indretning er det her også en ganske ok vogn. Den er blandt andet udstyret med luftaffjedring på bagakslen oliefyr og en værktøjskasse monteret på chassisrammen under ladet.
Den rigtige lille store lastbil fra den opgående sols land.
Hvis du virkelig ville køre lastbil der bare føles som at køre en stor varebil. Så er en Mitsubishi Fuso Canter den rette. Men jo spøg til siden så er det her bare en stor varevogn i de flestes øjne. Egenvægten er på bare 3.510 kilo hvilket gør den til den letteste tungvogn at jeg har kørt. Men jov det er stadigvæk en ægte levende lastbil bare hvis vi ser på standardudstyr og indretning af førerpladsen. Blandt andet er bremse og speeder samlet i højre hjørne af gulvet hvilket er noget at jeg kun har set på lastbiler indtil videre. Man har også en takograf i midten af instrumentbrættet og et klistermærke under instrumentklyngen der minder én om at denne bil er begrænset til at kun at måtte køre 90 i timen. Men den er også udstyret med retarder og motorbremse hvor at styrken kan justeres med en drejekrave på fartpilot-stilken. Hvilket jeg synes er meget imponerende at sådan en lille bil er forsynet med. Men hvordan kører den spørger du sikkert utålmodigt. Jeg ville sige at den kører som en stor Toyota Dyna eller Kia K2700. Man har den herlige summen fra motoren imens at styretøjet styrer let og smidigt. Man kan også mærke mere til at forvognen arbejder mere end når man kører i en snudevogn. Men jeg synes stadigvæk at den føles mere rolig end hvad jeg husker K2700erne for hvor at især lidt prompte standsninger fik førerhuset til at gynge lidt meget. Men personligt kan jeg rigtig godt lide at køre fladsnudet varebil. Elsker især udsynet og kørestillingen. Angående motor og gear er man også godt stillet ved at man er bestykket med en 3 liters 4 cylindres turbodiesel hvor at der er koblet en 6 trins dobbeltkoblings gearkasse bagefter. Ja det lyder altså meget fancy med en dobbeltkoblings gearkasse i sådan en arbejdsbil. Motoren har en lineær kraftudvikling imens at gearkassen prøver at skifte så smidigt så muligt. Det er stadigvæk en slatten oplevelse i forhold til en konverter-automatgearkasse men det forløb mere glat end med automatiseret manuel gearkasse.
Konklusion.
Efter at have kørt disse to miniature lastdyr så kan jeg sige at de klarede det ganske fint. Jeg var især imponeret over hvor komplet udstyret at Fusoen føltes. Jeg havde ikke regnet med at den havde features som retarder og motorbremse som er en selvfølge på de “rigtige” lastbiler. Men som sagt klarede de begge det rigtig fint og så var jeg bare glad for at kunne få de mindre tungvogne til test som lidt var et gammelt ønske.
Hvis du ville læse andre tests af den mere lastbilagtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.
Denne TGLer er en årgang 2008 som har gået lige i omegnen af 266.000 kilometer.Det eneste jeg kunne sætte en finger på i førerpladsen i MAN var at man ikke rigtigt kunne overvåge trykket i bremsekredsen. Det eneste hint man fik var en besked i displayet hvis det var for lavt der ville jeg nu godt have haft et analog manometer eller et andet så man kan holde øje med værdien.
Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg ved ikke om jer læsere har eller har haft samme problem. Men jeg har ofte haft et problem med at de få der har kritiseret min kørsel altid som maksimum har været i besiddelse af et knallertbevis. Det var virkelig noget der irriterede mig mere og mere som årene gik. Jeg kunne forstå at hvis jeg gjorde noget helt vanvittigt som for eksempel at spille fodbold bag rattet imens jeg kørte 120 igennem indre by. Men det er små og ubetydelige ting deres kritik bygger på. Nå nu er igangsætningen ikke rolig nok eller hastigheden ikke lav nok selvom at jeg kører efter forholdene og gældende fartgrænser og at vejen ligesom er indrettet til at man må forcere den med den hastighed kører med. Det er også denne type mennesker der ofte er vildt politi-liderlige og synes at alle nye lovændringer angående færdselsloven er guds gave til det bilfjendske folk uden at de stiller spørgsmålstegn ved dem samtidig med at debattere dem konstruktivt og kritisk. For eksempel snakkede jeg forleden med en person som ikke havde kørekort af nogen art om hendes standpunkt i forhold til den snak der er angående sænkning af hastighedsgrænserne på motorvej til 90 i timen. Hun synes det var en fantastisk idé fordi at så kunne fartsyndere lære det for folk kan jo ikke finde ud af at tænke selv mente hun åbenbart. Jeg svarede igen med at det kan du seriøst ikke mene at det skal gå udover os lovlydige fordi at nogle få ikke kan finde ud af det. Generelt er jeg bare så stor modstander af at alt skal kvæles af love og regler fordi at jeg tror på at der stadigvæk findes fornuftige mennesker der kan tænke selv. Men hende koens andet argumenter for at sænke fartgrænserne var at det ifølge hende føles uhyggeligt at køre 130 fordi at hun i tidernes morgen prøvede at tage kørekort. Til det tænker jeg nåååhh hvor sødt ?! Jeg har prøvet at køre over 200 på bane selvfølgelig. Hvilket jeg synes var død kedeligt da jeg synes det er meget sjovere at køre en let og velkalibreret sportsvogn kvikt igennem snogede veje inden for fartgrænsen. Selv det at køre terrænkørsel som ofte ikke foregår med meget mere end 5 i timen er efter min mening mere interessant for udfordringens skyld end at køre hurtigt på en lige strækning. Da det efter min mening er noget at en hver idiot kan finde ud af. Men når alt kommer til alt så er jeg bare fucking træt af at skulle høre på en eller anden karlsmart der sidder på sin udkneppet PGO Snot-50 belære mig om bilkørsel når klammoen ikke kan fremvise andet end et krøllet knallertbevis der blev udstedt i 2007. Så jeg har udarbejdet dette manifest som står skrevet nedunder at alle uden kørekort skal læse igennem inden at de tænker på at tale lort om min eller andres kørsel uden at de ved hvad de snakker om.
“Kære grimme dumme og bedrevidende unormal. Inden at du åbner din grimme kæft for at kritisere min kørsel skal du bare vide at modsat dig har jeg erhvervet både stort og lille kørekort jeg har kørt biler med omegnen af 800 hestekræfter samt lastbiler af forskellige art. Jeg kører mange tusind kilometer om året så meget at jeg ikke har tal på det. Jeg er elitebilist på 10 år. Jeg har ejet 15 forskellige biler siden jeg fik mit kort. Så jeg har en stor kørsels-erfaring på trods af min alder. Så tænk på det din fucking unormal”
Ny variant samme gamle rottemix.
Selvfølgelig går vi ikke ind for at generalisere da jeg Selvfølgelig kender folk både med og uden kørekort der er rigtig flinke og som tænker helt rationelt. Men kørekortet er ikke en garanti for at person ikke spiller dum og bedrevidende. Der tænker jeg især på en slags bilist der både kan være hun og hankøn. Men som oftest er enten ung og pivet eller gammel og gnaven. Men fælles for dem begge er at de blandt andet tror at bilen eksploderer når man kører den helt ud i gearene med varm motor. Og at den eneste bil de har kørt er en Aygo i hele deres bilistkarriere. Og at de ikke køre mange kilometer om året. Men vigtigst af alt er at de spyder alle de samme ting ud som jeg har nævnt ovenfor. Så det er virkelig samme gamle rottemix på nye dåser. Men jeg håber at I overlevede. Jeg ved godt at det var lidt en vred rant. Men jeg følte lige at jeg skulle have skubbet denne sten af brystet. Hold jer muntert folkens.
Når man har været chauffør på en kolbøtte-fabrik har man godt nok skulle stå model til alt muligt. Hvis det ikke er éns kørsel der sutter røv ifølge de unormale så er det éns påklædning musiksmag politiske orientering og så videre.Men seriøst fuck dem når de begynder at gøre det personligt.Nå ja og så er Vlado Lentz åbenbart gud for nogle af de her menneseker og politijagt på TV3 plus åbenbart deres bibel.
Så er der sku kommet endnu Kinesisk ellert til landet. Men jov hvis du ikke har lagt mærke til det så er der kommet så mange kinesiske elbilsmærker til landet at jeg efterhånden ikke har styr på det. Bare inden for de sidste par år er producenter som Nio Xiaopeng Polestar MG og Maxus kommet til. Og nu skal jeg lære en ny at kende nemlig BYD. Men jeg kan allerede nu sige at deres entré på det Danske marked er en ganske fin brugsbil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Terminalen i Odense for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Hvis man som bilnørd har færdes meget på nettet igennem de sidste 12 til 13 år kender man sikkert nok allerede til BYD eller Build Your Dreams som de heder fuldt ud. Det er samme firma som i tidernes morgen byggede Modellen F8 eller S8 afhængig hvilken kilde man hører det fra. Det var en dårligt proportioneret bil der eftersigende skulle ligne en Mercedes C209 CLK men hvor at jeg bare synes at det ligner et barn af en gravid rulleskøjte og en deform R230 SLer. Det var også BYD der kom lidt i havsnød da BMW gruppen synes at deres logo lignede lidt for meget deres eget. Men i dag er build your dreams heldigvis kommet videre fra dårligt designede firmalogoer og gravide rulleskøjter. Til at starte med er eksteriør designet fuldt ud moderne. Det er selvfølgelig ikke noget der sætter min verden i brand. Men den ser ganske fin ud og så kan jeg rigtig godt lide de mørkeblå elementer i forlygterne der sidder som et sæt øjenbryn der giver noget dybde og kontrast der bryder op i alle de isblå LED elementer. Bagpå bliver bagenden spædet op med en lygtebom og dynamisk blinklys. Også indvendigt har man prøvet at få Attoen til at se og føles interessant. Fortil har man et flydende V formet instrumentbræt lidt som på en Maserati Gran Tourismo. Imens at den roterende touchskærm er interiørets midtpunkt. Ja du hørte rigtigt den store skærm i midten kan rotere fra landskabsformat til portrætformat og tilbage igen. Jeg ved ikke helt hvad det praktiske formål ved en roterende touchskærm er så det føles mest af alt som en gimmick at jeg godt kunne have været foruden. Også når vi taler grafisk brugerflade og betjening af skærmen synes jeg at Atto 3 falder lidt tilbage i feltet. Den virker fint til husbehov og også meget bedre end i den præfaceliftet MG ZS EV. Men brugerfladen er ikke ligeså logisk indrettet som i for eksempel Ioniq 5. Og så er lysstyrken bare meget mørk til når man skal navigere rundt i menuerne. Og så skal man også ind i lidt for mange undermenuer for at justere de mest gængse bilfunktioner. Men ellers virker infotainment ok når vi taler om hvor hurtigt den indlæser og udfører forskellig funktioner. Hvis vi skulle tilbage til det med at man har forsøgt at gøre interiøret interessant. Så har man prøvet at give det noget farve med at man har områder i navy-blå knækket hvid og røde syninger rundt omkring. Man har også en start knap der skal forestille at værre udført i krystalglas og dørlommer der er lavet ud af en form elastik reb. Kørselsretningen bliver valgt med en interessant udseende gearvælger der ligner noget at man ville styre en flysimulator med. Efter at have tilbragt hele kørslen både bag rattet og som for og bagsædepassager kan jeg sige at de virkelig har prøvet at få det til at føles lækkert. Der er meget billigt plastik rundt omkring hvor især at det der er malet i titanium-grå virker meget discount agtigt. Men hvor at man også har polstret berøringsflader hist og her. Men til gengæld er der intet at sætte en finger på når det kommer til siddestillingen. Man sidder godt både bagi og foran med massere af plads til både hoved og ben. Men især forsæderne overraskede mig positivt man sidder ganske komfortabelt imens at de stadigvæk støtter fint op om én. Også angående køreegenskaber kan man godt mærke at denne bil er gearet mere til komfort fremfor dynamik. Styretøjet styrer let og smidigt hvor at jeg selv ved motorvejsfart ikke kunne mærke nævneværdigt at det strammede op. Undervognen absorberer bump og ujævnheder i sådan en grad at jeg ville sige at det er den eneste moderne crossover at der kører decideret komfortabelt. Og i en normal brugsbil ville jeg hellere have at man bliver bekvemt båret frem hvor at man ofrer lidt af dynamikken end at have en bil med hård undervogn som alligevel aldrig kommer til at køre rigtig godt. Men den blødt afstemte undervogn passer også fint til drivlinjen. Selv i sportsligste køre-program accelerer den trygt og smidigt hvor at speederresponsen føles lidt stækket. Også rekuperationen sker blidt selv når man har sat den i højeste trin. Og så glemte jeg næsten at nævne at vind og rullestøj på motorvej er nede på et ganske acceptabelt niveau. Der er efter min mening mindre støj i kabinen ved 130 i timen end både Toyota BZ4X og Tesla model Y.
Konklusion.
Efter at have kørt endnu en ny ellert til flokken hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er ganske ok. Man får en stor mængde udstyr for pengene. Og dejlige komfortable køreegenskaber. Men det får man også i mange af konkurrenterne. For markedet for elbiler bliver fyldt hurtigere end at jeg kan nå at følge med. I særdeleshed når vi taler små og mellemstore crossovere. Så min bedste anbefaling er nok at man tager ud og prøvekører dem man er interesseret i. Hvorefter at man tager den der bedst passer til éns behov.
Hvis du ville læse om andre ellerter af den moderne og brugbare slags så må du endelige give nedenstående links et kig.
Her har vi den famøse F8er eller var det en S8er. Uden at have kørt den ville jeg sige at den er en rigtigt elendig undskyldning for en bil. Ligesom med nogle af konkurrenter trækker Atto 3 på forpoterne.De Safirblå lyselementer synes jeg er en fin lille detalje.Man har en ganske acceptabel mængde udstyr som blandt andet rummer sædevarme fortil. Men der er åbentbart ikke ratvarme.Selv bagi sidder man ganske fint.Eksteriør-designet er som nævnt før absolut ikke noget der sætter min verden i brand. Det er overhovedet ikke grimt at se på men det er til gengæld heller ikke vovet inspirerende eller dristigt på nogen måde.
Hej og velkommen til endnu en test. En fed ting ved at værre bilnørd der skriver om biler er at man kommer til at køre mange fede biler. Og hvis man kan sit kram kommer bilerne nogle gange også til én. Det var det der skete denne gang. En af mine læsere syntes åbenbart at det jeg laver var så godt at han tilbød at jeg kunne skrive om hans bil. Hvilket man simpelthen ikke kan takke nej til især ikke når det drejer sig om en A8L med mange krydser i udstyrslisten. Men ellers ville jeg bare mange gange tak til Peder for at gøre denne test muligt. Men som vi altid siger lad os komme til testen.
Massere af plads bagi og bundtræk som et lokomotiv.
I ved jo at når jeg taler Tyske luksus sedaner så må A8 lidt komme til kort i hvert tilfælde når det gælder D3 årgangen. I må ikke tage fejl det er en ganske fin bil men når man satte den op imod W221 S klasse og F02 7 serie som var de tætteste samtidige konkurrenter føles den lidt halvbagt. Selv i forhold til en E66 7er føles D3eren sku lidt middelmodig. Men meget af det blev der faktisk rettet op på da vi nåede til D4 generationen. Allerede når man stiger ind på førerpladsen kan man ikke helt lade værre med at tænke at det her faktisk er en rigtig lækker bil. Det skyldes ikke kun at man i dette eksemplar har næsten alt tænkeligt udstyr. Men jeg synes bare at interiøret har fået løft i forhold til D3eren der i visse varianter bare føltes som en meget stor A3er. Designet og den overordnet kvalitetsfornemmelse er højnet i forhold til den tidligere generation. Det føles faktisk som at sidde bag rattet i en luksusbil nu. Noget der også er opgraderet er køreegenskaberne. Jeg ville næsten sige at den nu kører næsten ligeså godt som både S klasse og 7. Selv luftundervognens blødeste indstilling er hårdere end på både S klasse og 7 serie men det er ikke den der discountede Audi måde hvor den er hård for hårdhedens skyld. Derimod føles det som reel køredynamik hvor at man stadigvæk har de fantastisk for og bag stole til at yde høj kørekomfort. Og så kan man faktisk mærke forskel på de forskellige køreprogrammer. Både undervogn og styretøj strammer mærkbart op når man kører i sportsprogram. Men den styrer også nogenlunde præcist af sådan en stor bil at værre. Men det er ikke kun dem der sidder foran der har gavn af alt den komfort og teknologi. Da det her jo er Leren så er bagperronen endnu mere rummelig i forhold til den normale A8er som jo i forvejen havde rimelig gode pladsforhold bagtil. Og så er denne eksakte bil leveret fra ny af med det man kunne fristes til at kalde Learjet pakken så man har to kaptajnsstole med eljustering klapborde og to infotainmentskærme samt en styrepult til at betjene det hele med. Jeg prøvede også at hoppe om bagi efter at vi havde kørt. Jeg ville sige at det er meget imponerende så meget ekstra at de få centimeter mere i akselafstand giver. Og så føles det virkelig sådan jeg kunne forstille mig det er at flyve på førsteklasse. Angående motor og gear er man også godt stillet. V6 TDIeren er selvfølgelig det pinligt fornuftige og sikre valg. Men V8eren er altså rigtig god. Man har et mægtigt bundtræk især i den lavere ende momentkurven samtidig med at hvis man gider at køre stille så kan man klemme den op på lige under 20 kilometer literen. Gearkassen skifter silkeblødt under stille kørsel men også kort og kontant når man accelererer hurtigt. Men ellers ville jeg bare konkludere med at denne bil er en opgradering i forhold til D3eren hvis man ser på køreegenskaber og kvalitetsfornemmelse. Og så er det en meget fed hverdags bil.
Hvis du ville læse om andre Tyske disellokomotiver må du endelig give nedenstående links et kig.
Jeg kan ikke lige huske det eksakte modelnavn. Men dette specifikke fælgdesign går rigtig godt til en lang række Audi modeller.I forhold til dens Konkurrenter er A8eren den mest underspillet. Især D4 generationen ligner en stor A4 når man ser den i forbifarten.V8 TDIeren trækker som et godstog især i den lave ende af momentkurven. Og så burde kraftoverskudet tilfredsstille de fleste. Tusind tak til den første ejer for at bestille en interiørfarve som ikke var sort eller grå. Det mørke nøddetræ med browniebrune sæder er en rigtig fin kombination efter min mening. Bagi kan man blive ført bort i højere komfort end normalt.
Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg er kæmpe kolo-enorm mega meget bilnørd hvis det altså ikke er gået op for jer der følger mine blogs. Jeg elsker at køre alle mulige slags biler jeg elsker at skrue i dem læse om dem tegne dem spille computer/konsol spil med dem. Jeg er så stor bilfan at jeg anser nogle af dem for at værre den ultimative kunstform. Og jeg ved at det næste kommer til at lyde totalt kliché-agtigt og tå-krummende men nogle af de bedste opleveler jeg har haft i livet var at interagere med nogle af de fedeste biler sammen med mine bedste venner. For er der noget at jeg har lært i hele mit er det at mennesker sutter fucking røv at værre sammen med og at man kun har brug for en lille håndfuld af de allermest venlige og loyale af slagsen for at nyde livet og dyrke éns hobbyer til fulde. Jeg har også lært at bilhobbyen huser nogle virkelig irriterende tumper lige meget om det er sælgeren der skal spille bedrevidende og køre 200 i timen med mig i passagersædet på landevej for at vise hvad han kan eller Brian typen der kalder én falsk entusiast fordi at man ikke er ligeså smagløst klædt på som ham. Alle de dårlige interaktioner med mennesker har gjort at jeg mange gange har overvejet kraftigt at droppe hobbyen og livet. Men bilerne i sig selv har ofte været det der har givet håb og lysten til at jagte ens drømme i de mørke tider. Så det er af passion til hobbyen og dens fremtidige overlevelse at jeg kommer med de her forslag til ændringer. I behøver selvfølgelig ikke at værre enige med mig i nogen af punkterne men jeg føler at hvis der ikke bliver justeret lidt i adfærden og i kulturen bliver det svært at værge og fastholde nye nørder. for ligesom at resten af verden flytter sig med hensyn til menneskesyn og verdenssyn så burde vi som subkultur også gøre det. Og igen er det ikke for at trække woke kortet eller asocial kortet for den sags skyld men fordi at jeg oprigtigt gerne ville se vores hobby overleve til glæde for fremtidige generationer. Men som jeg altid siger lad os komme til listen.
Hypermaskulinitet og sexisme.
Og vi ligger allerede hårdt ud. For er der noget jeg altid har hadet ved bilhobbyen er det hele den der kvalmende hypermaskulinitet og sexisme at der præger det hele. Som mand synes jeg at letpåklædte pinups er et billigt og vammelt trick til at trække flere kunder til. Og rent kvindesyns mæssigt synes jeg også at det er så fjollet og gammeldags. For helvede altså vi lever altså ikke i 1957 længere så kom videre !. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er en progressiv person men det er bare noget at jeg aldrig har hoppet på. Selv ikke da jeg var en forvirret teenager. Og neeeejjjjj ! jeg er ikke til mænd. Jeg har aldrig kunne forstå hvilken indblanding min seksuelle orientering har på mine evner til at føre og holde af motorkøretøjer. Generelt er der stadigvæk en lille grad af sexisme og kvindehad der gennemsyrer visse afgrunde af hobbyen. Hvorfor skulle kvinder ikke værre ligeså gode mekanikere racerkører ingeniører motorjournalister og så videre som mænd. Jeg kan sku godt forstå at vi altid ville have svært ved at værge kvinder til hobbyen hvis nogle af jer fortsætter med at have sådan et oldnordisk syn på det hele. Men generelt er hele den der hypermaskulinitet en underlig størrelse. Den er et uhyre at selv jeg har været med til at fodre. Med at jeg har haft indsigelser i at man er en mand hvis mand kører den her slags bil men at man er designerbøsse hvis man kører en anden slags bil. Men der hvor at kæden hopper af for mig er hele manual gearkasse versus automatgearkasse kampen. Hvornår er valget af gearkasse lige blevet kønsrelateret. Jeg følte mig ikke ligefrem som en rigtig mand da jeg var nød til at låne min brors Peugeot 107er med manuel pind fordi at Pajeroen var på værksted for 117 milionende gang. Men derimod følte jeg mig rimelig cool da jeg kørte Ram 1500 V10 magnum som var bestykket med noget så usexet og umaskulint som automatgear.
Elitisme.
Elitisme og selvfedme er desværre også noget jeg er skyldig i at udvise. Når jeg var ude og lufte E38eren kunne jeg da sagtens tage mig selv i at tænke at alle gamle nisser i deres gedebukke-biler bare skulle fucke ind til siden for her kommer jeg med min V12er. Men det gør ikke den slags adfærd mere acceptabel nu hvor at jeg har fået den tilbage så jeg ved hvor ondt det gør. Men det er helt vildt så vigtige folk tror de er fordi at de har den dyreste bil de dyreste fælge eller den dyreste turbolader. Den gør især ondt når man bliver disset fordi at man ikke har det bedste af det bedste fordi at man lige er startet med det med at have projekter eller bare ikke har penge eller lyst til at bruge 20.000 på en gevindundervogn. Jeg synes også at det er irriterende at der er en eller anden skjult forventning at alle skal kunne have deres drømmebil og ellers skal man bare arbejde hårdere for den. Til dem har jeg at sige at de nok skal tage den næste rumkapsel ned til jorden for sidst jeg tjekkede var biler en latterlig dyr hobby. Og da alle ikke har den samme drømmebil og de samme betingelser i livet er det umuligt at alle kan få deres drømmebil i deres liv. Men også det der med at nogle synes at man kun kan værre en sand bilnørd når man køre i millionklasse-biler. Eller at man kun kan værre nørd hvis man kører Tysk eller Svensk eller Amerikansk er noget jeg altid har fundet pudsigt jeg har altid været af den overbevisning at en fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke eller nation der står bag den. Hvis jeg synes om den så er den fed i min bog. Men også det med at det kun er topmodellen der er noget værd synes jeg til tider er en underlig holdning. Mange gange er det ofte sandt at topmodellen er så meget federe end standard udgaven. Men andre gange kan mindre også gøre det. for eksempel ville jeg elske at nøjes med en flot ombygget Skyline GTST der havde alle de dyre stumper. Og hvis vi taler om Mercedes ville jeg tage imod en hvilken som helst W140 S klasse med kyshånd selv hvis det var en diesel. Selv da jeg havde min E39 520i elskede jeg virkelig den bil for hvad den var. For selv hvis jeg havde M5eren ved siden af så ville jeg nok stadigvæk holde meget af min lille 520er fordi at den bare var perfekt som hverdagsbil. Men jeg tror hele det dersens topmodels-ræs udspringer af at os bilnørder nogle gange kan blive lidt for fart og specifikations fikseret. For når alt kommer til alt er det ikke hvor hurtigt bilen kan køre men hvordan at den får én til at føle at der er vigtigt for mig.
Frygten for det ukendte.
Dette segment har desværre ikke noget at gøre med flyvende tallerkner rumvæsner eller Yetier. Men nærmere os bilnørders manglende evner til at acceptere udviklingens gang og at omfavne det ukendte. Blandt andet har mange udtalt sig i skarpe vendinger om elbiler. Jeg er absolut ikke tilhænger af elbiler da jeg elsker lyden af en fed motor ligeså meget som den næste fyr. Og at jeg absolut ikke kunne drømme om selv at gå over til el sådan som tingene ser ud i disse år. Men jeg har accepteret fossilbilens skæbne og jeg har altid synes at det var spændende at studere den teknologiske udvikling. Men mange nørder sidder så meget fast i fortiden og er så skide konservative at det halve kan værre nok. Jeg elsker også at dykke ned i nostalgien og at skrue i og betjene gammel mekanik. Men jeg er også fascineret af højteknologi og videnskab. Jeg elsker virkelig lyden af højkompressions karburatormotor men jeg elsker også følelsen af at betjene en moderne dobbeltkoblings-gearkasse den der følelse af præcision man får ved de lynende hurtige gearskift synes jeg personligt er dybt fascinerende. Faktum er at jeg synes at folk skal værre bedre til acceptere tingenes gang fordi at vores elskede fossilbiler ville dog stadigvæk værre her en rum tid endnu.
Konservativitet fordomme og normer.
Denne her er heldigvis ikke så stort problem længere men jeg synes stadigvæk at den skulle værre på listen.Men bilhobbyen kan værre så forpulet røvsyg konservativ og gammeldags at det halve kan værre nok. Der også så fucking mange åndsvage skrevne og uskrevne normer som ikke giver nogen mening. Jeg er blevet beskyldt for at værre alt fra falsk entusiast til hipster fordi at jeg faldte uden for normen. For ifølge visse folk kan man ikke gå alternativt klædt og værre bilentusiast samtidig. Og til det tænker jeg tag jer dog sammen det er ligesom mig og ikke tøjet der skal føre bilen og jeg tror også at min bil er ligeglad med hvordan jeg går klædt. Jeg tænker også at det er patetisk og barnligt at nogle kommer helt derud at det er påklædning musiksmag og så videre der afgør om folk er inde i hobbyen eller ej. Jeg kan forsikre jer for at alle der har mødt mig selv fremmede ville sige at jeg er rimelig stor nørd i biler og mekanik og som har en rimelig stor viden om emnet selvom at jeg ikke har outfittet som folk kræver. Så mit fif ville værre at folk skal kunne gå i lige det de ville og hvis det er noget du ikke kan lide så sig din mening på en pæn måde eller hold kæft.
Husk det mentale helbred.
Jeg ved godt at det er et tabubelagt emne. Men jeg ville ønske at det ikke var så tabubelagt at sige hvis man ikke er ok. Jeg synes generelt at det er et problem os mænd indbyrdes nu hvor vi er kultiveret igennem årtusinder til at holde følelserne til os selv. Og jeg siger heller ikke at alle skal sige det offentligt. Men vi skal efter min mening blive bedre til at sige til også hvis det handler om de forbudte følelser såsom misundelse og jalousi. Selv som 31årig kan jeg stadigvæk blive dybt misundelig hvis der er nogen der kører eller ejer min drømmebil hvor at jeg synes at vedkommende er kommet lidt for let til den.
Spar lidt på internettet.
Det sidste punkt er jeg selv sindssyg dårlig til at overholde. Men hvor at det er vigtigt at forholde sig til især for jer yngre entusiaster. Men selv mig som er meget kritisk og opmærksom på mit medieforbrug tager mig selv i at zombiescrolle op og ned af mit instagram feed. Det er som en underlig tvangshandling for jeg ved at det fordummende indhold gør mig vred og at glansbillederne netop er det de er altså glansbilleder. Og oven på det så får det konstante bombardement af larmende superbiler luksus yachter Yeezy sko mig til at tænke på den gamle replik med at når alle skal værre super så er der ingen der er det. Så hvorfor er det så vigtigt at jagte berømmelse på nettet og gør det samme som alle andre når man sidste ende bare ender med at ligne tusind andre rige influensers. Og så er nettet bare endnu bedre til at dvæle ved stereotyperne end det virkelig liv. Så hvis du kører Golf 7 R har du bare at værre en Brian med Northface jakke der lytter til dakke dakke eller EDM. Eller hvis du kører Patrol Y60 så skal du ifølge nettet værre en bondejokker eller redneck der går landbrugsskole iført den samme New Holland kasket at du har haft på hovedet de sidste 5 år. Hvis du så meget som falder uden for kassen en smule så er du dømt ude underlig og mærkelig af internettets smagsdommere. Og så må jeg endelig ikke glemme at nævne alle de små møgunger der giver en lort for at have købt den Honda S2000 at de har sparet op til i flere år selvom at de slet ikke er gamle nok til at erhverve kørekort og at de bliver kørt de sølle 500 meter til skole på bagsædet af deres mors Kia Niro. Alt dette har gjort at jeg har taget et aktivt valg som er at prøve på at skære ned på mit internetforbrug og hvis det ikke virker at jeg så vælger min underholdning med omhu fra skabere at jeg føler at jeg kan stå på mål for når det kommer til kvalitet etik og værdisæt. Og da jeg også er lidt historie og biologi-intereseret konsumere jeg også indhold om disse emner så jeg ikke altid skal falde tilbage på det tumbe-cirkus at bilverden ofte kan værre.
Mester ved alt og fru tale som røven går.
Det sidste punkt er nok mere komisk for mig end irriterende. Men når stædige folk snakker som røven går er det noget jeg ikke helt kan tage seriøst. Det er ikke fordi at jeg ville spille hellig for jeg laver også fejl både med bilting og alt andet. Men modsat andre så indrømmer jeg blankt hvis jeg fik et stykke fakta forkert hvor at jeg er hurtig til at undskylde og erkende min fejl. Men jeg kan godt blive træt af at hr Mongo Tongo insistere på at hans vens E46 er født med en V6er eller at han kender én der kender én der har en SRT Viper der er fabrikstunet til 12.000 heste. Eller at man skal forklare samme tågehoved at det han peger på i motorrummet er generatoren og ikke turboladeren. Irritationsmomentet her er ikke folks uvidenhed men at de er så opsat på at slippe afsted med deres stolthed intakt i stedet for at erkende at man ikke kan have ret hele tiden som alle andre godt kan finde ud af.
Bonus trin: racisme.
Nej stop jer selv seriøst. Racisme er bare sådan en fucking dum social konstruktion der overhovedet ikke hører hjemme i det 21ende århundred. Og når man blander det sammen med bilkultur bliver det bare endnu mere absurd. Jeg kan ikke være mere ligeglad med hvem der har bygget min motor mine hjul mine støddæmpere og så videre. Og så synes jeg bare at alle mennesker skal have lov til at nyde alle slags biler. Selv den lille ting med at nogle folk kalder BMW for en kebab-Taunus får mig til at krumme tæer både som bimmer-elsker og især også som modstander af racisme. Idéen med at blande biler og racepolitik er bare så dårlig grænsende til det stupide at jeg synes at det er noget der bare skal kommes til livs. Men hvad synes I om denne liste er I enige eller er der nogle ting der skal tilføjes eller trækkes fra. Giv endelig jeres mening tilkende ved at smide en kommentar. Fortsat god dag.
Video fra USA der tager nogle af de samme emner op.
Hej og velkommen tilbage til endnu en rant. Et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv er hvornår viden er brugbar. Det er ikke i en bred forstand men mere i en samfunds eller sociopolitisk forstand. Jeg har en kæmpe bilviden ifølge mange jeg kommer i snak med selv de normale som har haft biler som uddannelse synes at jeg virker til at værre en klog fyr. Alt dette er jo fantastisk og jeg er selvfølgelig glad for de rosende ord. Problemet er bare at jeg står uden uddannelse af nogen form. Alt viden jeg har i feltet har jeg tilegnet mig selv fordi at jeg virkelig altid har brændt for emnet og at jeg ville lære mere om det. Men når man er autodidakt er éns viden så ligeså meget værd som en faglært persons. Hvis man ser på det med logiske briller så ja selvfølgelig. Hvis man virkelig brænder for det og har evnen til at lære og alt det der så tæller det mere end fine ord på et stykke papir. Men samfundsmæssigt så skal det gå så fucking stærkt og vi skal have effektivitet. Og vi skal værre så bogligt stærke og visse høj faglighed og en masse andre smarte politiker-ord. Så for samfundet som helhed er typer som mig ubrugelige og derved også min viden ubrugelig. Det er i hvert tilfælde sådan at jeg tolker det. For når éns viden og uddannelse kan bruges til at tjene penge og derved tjene samfundet så er den og personen der besidder den noget værd. Eller er den ? for når jeg tænker mig om grundigt om så føler jeg at selvlært også har sin berettigelse i samfundet. Modsat magthaverne så er jeg af den overbevisning at de to ting sagtens kan sameksistere altså uddannelse og selvlærte. Det bringer os også videre til det Sociopolitiske i denne rant. Hvorfor skal uddannelse værre så elendig for typer som mig altså specialskole børn. Jeg følte ikke at min fremtid blev taget særligt seriøst når det kom til faglighed og forberedelse til videre skoling. Generelt synes jeg altid at samfundets svageste står bagerst i køen til at få hjælp til uddannelse selv når nogle af dem viser lysten og evnen til at tage imod den og at udvikle sig som menneske. Men hvad tænker I læsere hvornår synes I at viden er ubrugelig og hvad er jeres standpunkt i forhold til at hjælpe samfundets svageste med uddannelse. Og har I selv problemer med at følge med i rotteræset og med at passe ind i de kasser at politikkerne har skabt. Men uanset hvad så venter jeg spændt på at høre fra jer fortsat god dag.
Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kan man få en luksus-agtig køreoplevelse i en ny bil til under 500.000. Mange ville sige nej. Men jeg ville sige at man faktisk godt kan gøre det hvis man afstemmer forventningerne og at man kan finde sig i at køre crossover. For CX-60 giver masser af semi luksus for pengene og så det en ganske velkørende bil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Aunsbjerg bilhus i Kolding for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Efter at have haft min CX-60 debut kan jeg sige at det her er en ganske iorden bil. Men hvor at jeg desværre ikke have mulighed for at teste den med den rigtige motor. Men mere om det senere. For der er stadigvæk masser positive punkter ved dagens tester. Til at starte har man en høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Det når ikke helt Polestar højder men det føles stadigvæk helt iorden. Materialevalget er også godkendt. Og så er der en interessant blanding af forskellige materialer og teksturer. For eksempel brydes midterdelen af instrumentbrættet af en form for lærredsagtigt stof imens at nogle af de mindre trimdele har en nærmest marmor-agtig tekstur. Teknologi er der også masser af hvor at det hele virker som det skal. Man har alle de fører-assistent systemer at der forventes. Og så fungerer infotainment-systemet som det skal. Modsat mange andre moderne biler bliver det betjent med et musehjul og et sæt knapper ligesom Audi MMI eller Mercedes Command fra 2010erne. Men det er rigtig nemt at vænne sig til nu hvor at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at den akustiske rutevejledning nogle gange kunne have lidt svært at udtale vejnavne og anvisninger så disse beskeder til tider kunne værre en smule svære at tyde. Der ville jeg hellere have at min GPS er stum eller at den i det mindste giver én tydelige automat-beskeder på Engelsk. Efter min mening er det der gør en luksusbil mere end noget andet er evnen til at befordre passagerer og fører så smidigt og ubesværet så muligt i absolut stilhed eller så tæt på absolut stilhed at man kan komme. Og på disse parametre synes jeg faktisk at CX-60 til dels gør jobbet fint. Ved lav hastighed styrer den let og smidigt hvorpå at stramme op når man øger hastigheden. Den styrer også nogenlunde præcis når man tænker på at det er en stor crossover. Undervognen er også ganske ok. Den er lidt til den hårde side men til gengæld ligger den faktisk ok på vejen selvom at man aldrig kommer til at have ligeså gode køreegenskaber som en normal personbil. Angående motor og gearkasse er det lidt mere on and off. Når man kun kører i automatprogram skifter den faktisk meget smidigt igennem de 8 trin men når man bruger skiftepadlerne føles det lidt klumpet. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke kan finde ud af bruge padlerne ordentligt eller om der er lidt bøvl i gearkassemodul og eller ventilblok. Men den rykkede underligt ved nedskiftning til anden gear og ved skiftet fra 3 til 4. Men ellers er gearskiftene hurtige og præcise især under en hurtig acceleration. Skiftet imellem benzin og eldrift og tilbage igen sker effektivt og gnidningsfrit som det skal. Motoren gør det faktisk ok man har en god speeder-response og en lineær kraftudvikling. Men man kan godt mærke at man ikke har den smidige gangkultur og lyden fra en rækkesekser. Selv under ren elkørsel synes jeg at man havde lige lovlig meget støj fra drivlinjen. Især ved lave hastigheder lød det som at sætte igang i en elektrisk golf-caddy.
Konklusion.
Efter at have kørt Mazdas bud på en nær-luksus SUV hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den prøver virkelig godt på at give en luksuriøs køreoplevelse. Man har et rigtig fint indrettet interiør et godt kræftoverskud og en masse teknologi. Men drivlinjen mangler lidt finpudsning for det kan sagtens lade sigt gøre at lave en velpoleret 4 cylindrede hybriddrivlinje det har Polestar jo bevist. Og så har forsæderne lidt lang vej når det kommer til komfort og ergonomi. Der sad man faktisk bedre fortil i Cupra Formentor vi testede sidste uge. Men kunne godt tænke mig på et eller andet tidspunkt at prøve at få den 6 cylindret udgave af CX-60 til test for at se om det gør forskellen. For føler at det eneste at denne bil mangler er en bedre drivlinje.
Hvis du ville læse om andre hybrider eller bare om crossovere må du endelig give linksne et kig.
Jeg har sagt det før men jeg står stadigvæk ved det med at Mazda virkelig er kommet stærkt igen på interiør fronten når vi taler design samlekvalitet og materialevalg. Og i CX-60 føles det næsten helt luksuriøst.Ligesom med mange “rigtige” luksus-SUVere ligger motoren i CX-60 også på langs.
Hej og velkommen til endnu en veterantest som jeg også tror er den først lastbiltest på upgear2. Jeg tror nok at alle raske drenge ….. og piger på et eller andet tidspunkt har drømt om at køre brandbil. Og i dag fik jeg kørt én af de mere usædvanlige af slagsen. Selv som veteran-lastbil er denne Tyske kæmpe et sjældent syn der ofte ikke kommer særligt tit til salg på det Danske marked. men trucks-sealand havde faktisk én at vi måtte komme tjekke ud. Du må endelig give dem et kig i linket nedenunder da der er masser af gammelt guld til salg der er gode kandidater til istandsættelse ombygning reservedele eller som projekt.
Det er syndt at sige at jeg er connaisseur indenfor udrykningskøretøjer og dog ligger jeg alligevel mærke til når man ser et usædvanligt af slagsen. Der er dagens testbil ingen undtagelse den har altid været det køretøj man bedst husker fra sin store bog om brandbiler fra ens barndom ene og alene på grund af sit udseende. Det lavt placeret førerhus og relativt lange udhæng bag bagakslen har i min bevidsthed altid fået M12eren til at ligne en form for kæmpe stål-alligator der spankulerer hen af vejen. Jeg har i hvert tilfælde altid synes at det var et fedt og usædvanligt design hvor at der ikke er andre specialiseret lastbiler der helt ligner den. Men når alt kommer til alt er det meget logisk og let forståeligt hvorfor at denne bil ser ud som den gør. For at den skal kunne køre i mindre tunneler og viadukter inde i større byer skal totalhøjden værre så lav så muligt så derfor blev førerhuset rykket helt frem foran forakslen i det man nok ville kalde et forward control design så stigen i sammenfoldet tilstand ville kunne ligges helt lavt nede. Og da man også skulle kunne bruge så meget af pladsen i bilen så muligt til opbevaring havde man et længere overhæng bagtil hvor at der var et par ekstra opbevaringsskabe. Også når vi taler drivlinje er det her en lidt anderledes lastvogn den er bestykket med en luftkølet V8er på 12.7 liter som er kendt under motorkoden F8L. Gearkassen er en Allison Konverter automatgearkasse med kraftudtag til at køre hydraulikken til stige-funktionalliteten. Motorens placering er også en smule usædvanlig det er tydeligt at man ikke kører med front-centermotor fordi at det meste af motoren hviler over frontakslen men at man stadigvæk har maskinen bag sig nu hvor at førerhuset rager et par meter ud foran maskinrummet. Men i denne bil har man bogstavelig talt et maskinrum. For når man skal have adgang til motor gearkasse og batterier skal man åbne adskillige adgangslemme ligesom at hvis det var maskinrummet på en stor motorbåd. Men når vi ser på køreoplevelsen føles Magirusen som en normal lastbil hvilket absolut ikke behøver at værre en dårlig ting. Man har selvfølgelig trykluftmekaniske bremser og servostyring så den styrer og bremser som en lastbil skal. Og så er det faktisk nemt at vænne sig til at køre med så langt overhæng fortil. Man har faktisk ganske fint udsyn fortil nu hvor at man har tynde A stolper og da førerhuset er placeret lavt nede er man fritaget for at køre med nærzone-spejl. Men ellers ville jeg nok sige at det her er en virkelig spændende bil som skriger på at blive bevaret til ære for fremtidige generationer. Ikke kun fordi den er et stykke spændende motorhistorie men den er også et stykke brand og redningshistorie. Og så er den bare et mega fedt og usædvanligt design efter mening. Jeg er i hvert tilfælde meget taknemlig over at have haft muligheder for at nærstudere og køre denne bil.
Hvis du ville læse om andre lastbiler så må du endelig give linksne et kig.
Det er nok den lastbil-førerplads hvor at man har de bedste indstigningsforhold nu hvor at førerhuset ikke er andet end halvanden meter over jorden. Og da det her er en lidt gammeldags vogn bliver tændingsnøglen kun brugt til at slå tænding til og til at forvarme motoren imens at selvstarten bliver aktiveret ved at trække i et håndtag.Under adgangspanelerne gemmer der sig en mægtigt V8er. Og ligesom med personbiler er der noget særligt over lyden og gangkulturen ved en luftkølet motor.Under kørsel på offentlig vej har man selvfølgelig ikke monteret mandskabskurven lige i synsfeltet men derimod ovenpå ladet. Men fordi at vi kørte på lukket område tænkte jeg at vi godt kunne slippe afsted med det.
Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har nævnt før at jeg forstår pointen ved de fleste biler og brands eller at jeg i det mindste prøver at forstå den. Mini er et af de brands jeg nogle gange ikke helt kan se pointen ved. For en outsider som mig ser det ud til at deres forretningsmodel bygger på at sælge små biler til overpris til Metroseksuelle mænd med løse håndled. Men det har også været den B segments hatchback hvor at køreglæden var i højsædet. Især når vi tager Cooper S får man ukompliceret sjov som nu er nede på en pris der er meget mere til at forstå end nyprisen på omkring 430.000. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilhuset MBM Kalundborg for at stille R50eren til rådighed til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
I kender måske til det Engelske udtryk smiles pr gallon som løst oversat betyder smil pr kilometer. Det er et udtryk man bruger til at sige når ens bil giver meget køreglæde. R50eren er helt klart også en bil der giver mange smil pr kørte kilometer. Og så har man bare den helt rigtige gokart fornemmelse selvom at det er et af de mest udkneppet udtryk i hele motorjournalismen. Men jov denne bil kører simpelthen herligt når man spiser den af med nogle snogede veje. Styretøjet kommunikere feedback rigtig godt tilbage så indstyringen til sving føles helt rigtigt. Det er også helt perfekt vægtet og så styrer det præcist både hvad angår de store styreinput og de små korregeringer fra centerposition. Undervogn og chassis er også helt perfekt afstemt. Den er måske lidt til den hårde side når man bare kører rundt på normal vis. Men når man virkelig leger med den passer det perfekt. Der er ikke noget krængning af hvad jeg kunne mærke. Og modsat Andre GTIere har Cooperen også den helt rigtige størrelse når det kommer til køredynamikken da den hverken er for stor til at den er nem og placere på vejbanen eller for lille så den føles nervøs når man kører friskt til. Men det er stadigvæk en lille bil selv i forhold til min Mazda 3 sedan. Jeg måtte køre førersædet rimelig langt tilbage og tilte sæderyggen lidt meget for ikke at sidde helt oppe i frontruden og med højre knæ konstant klemt mod rat og gearknop. Men når det er sagt så er interiøret faktisk ganske fint indrettet alt betjening er logisk indrettet. Selv infotainment-skærmen er nem at betjene med én enkelt drejeknap. Det eneste man måske kan savne i interiøret er en smule ekstra polstreret forsæder for jeg syntes ikke at de holdte én helt fast når man virkelig var ude og boltre sig Og så ville jeg også havde haft en kølevands temperatur-måler eller i det mindste en lampe der lyste indtil at motoren har opnået driftstemperatur. Samlekvalitet og materialevalg er helt klart bedre end i andre små hatchbacks fra samme periode af men der er stadigvæk meget billigt og hult plastik i kabinen i forhold til en “ægte” luksusbil. Men hvad der mangler i kvalitetsfornemmelse bliver der sørget for i drivlinje. I ved jo at jeg elsker kompressorladning og det er også grunden til at R50 er én af mine personlige favoritter blandt alle GTIere at jeg har kørt. 1.6 tritec motoren har sin helt egen karisma når det kommer til lydbillede og kraftlevering. Under fuld gas lyder den som en olm håndstøvsuger i brunst. Kompressoren overdøver simpelthen alt andet motorstøj hvilket jeg har det ganske fint med og så lyder den bare bedre desto flere omdrejninger man trækker. Maskinen levere også kræfterne lineært men hvor at den også elsker at få lidt gas. Så kraftleveringen minder mere om en sugemotor end om en trykladet motor. Kobling og gearkasse føles også godt at betjene. Koblingen er en smule tungt vægtet men den er stadigvæk meget nem at dosere og så er gearskiftene smidige og præcise. Angående design er jeg dog ikke blevet helt enig med mig selv om jeg synes at R50eren er hot eller not. Én side af mig synes at den ser lidt for pattet og retro puttenuttet ud imens at min anden halvdel synes netop at det er det der er det fede ved den fordi at der især dengang ikke var mange hatchbacks der var så stilsikre og karismatiske i design. Men jeg har altid godt kunne lide detaljerne såsom centerudstødningen og scoopet i motorhjelmen der fodrer den topmonteret intercooler med fartvind. Også indvendigt fik den på alle tangenter med funky retro-inspireret design. Der er én masse farvekodet plastik trim der matcher karrosserifarven og så har man speedometer og omdrejningstæller monteret på ratstammen som en eller anden hotrod. Imens at infotainmentskærmen har plads i midten af instrumentbrættet hvor at instrumentklyngen var på de oprindelige Morris Minier.
Konklusion.
Efter at have kørt denne gokart af en GTIer hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at R50 er én af dem der giver mere mening som brugtbil fordi at nyprisen på omkring 430.000 var lidt for ekstrem efter min mening. Til de penge kunne man sagtens få en helt ny Golf GTI MKV som har flere heste mere plads og større praktisk anvendelighed hvis man valgte den som 5 dørs. Men det har til alle tider været en bil der giver masser af ukompliceret sjov og køreglæde imens at den gjorde det på sin egen måde. For designet og motorlyden er lidt noget for sig og ikke til alles smag. Men jeg har som sagt før altid elsket eller i det mindste respekteret biler der bryder med normen på én eller anden måde. Men selv på brugtmarkedet møder minien hård konkurrence blandt andet i form af Civic type R FN2 som er én af mine andre personlige favoritter. Så mit bedste råd er vel at prøvekøre dem alle sammen og hvis det er Cooper S der passer dig bedst så bare køb den for den er absolut ikke så værst.
Hvis du ville læse om andre GTIere må du endelig give nedenstående links et kig.
Jeg er stadigvæk lidt 50 50 over designet. Men det er stadigvæk en million gange bedre end de andre moderne Mini der kan fås i alle mulige fjollet udgaver såsom crossovere coupér og underlige semi-shootingbrakes. Og så kan jeg godt lide at den er en smule underspillet med at man ikke har en flækket kano som tagspoiler som på nogle af de nyere GTIere.Jeg har til alle tider godt kunne lide en god centerudstødning. Pyt med om man så ikke kan have træk på men nogle gange må funktion godt give plads for form.1.6eren føles ikke decideret hurtig. Men der er stadigvæk helt tilpas med heste. Og så levere den kræfterne smidigt.Mængden af udstyr er faktisk ganske imponerende når man tænker på hvilken størrelse bil det og at det her eksemplar blev indregistreret første gang i 10 måned år 2002. Man har blandt andet komplet infotainment system med farveskærm og navigation aircondition rat betjening til radio og dellæder indtræk.
upgear2.blog 