Dobbelttest Fisker Ocean mod Xiaopeng G9.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Og i dag skal vi atter bedømme to ventet Ellerter. Hvor at det er to kompetente SUVere at der skal stå skoleret. Men det bliver i hvert tilfælde spændende at se om Ocean er ligeså ringe som nogle af vores kolleger siger og om G9 kan gentage succesen fra P7. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til både Xpeng og Fisker for at gøre denne test mulig du må endelig give deres websider et kig I linksne nedenunder.

www.fiskerinc.com

www.heyxpeng.com/dk

Langt bedre end hvad andre siger.

Én af de mange grunde til at jeg ville have Ocean til test. Var netop at se om den er så dårlig som folk siger. Kan det virkelig passe at de udvendige håndtag føles som om at de er ved falde af når man tager fat i dem. Og at bilen melder fejl og advarsel bare når man kører stille og roligt. Men jeg kan allerede sige nu her at alt er helt iorden og alt virker som det skal i hvert tilfælde med dette eksemplar at jeg fik stillet til rådighed. Bare hvis vi starter med kvaliteten af de udvendige dørhåndtag. Det føles stortset som alle andre moderne biler med samme type håndtag. Jeg ville faktisk sige at det føles nogenlunde som en Aston Martin DB9 fordi at der er så lidt vægt i dørene på grund af at der er brugt så meget aluminium. Også angående kabinekvalitet og materialevalg scorer Ocean ganske højt. Det føles på ingen måder billigt bare anderledes om man vil. Øverste del af instrumentbræt og dørpaneler er tykt polstret og så føles det hele ganske godt skruet sammen der var ikke noget der knirkede og knagede når man kørte over lapninger og ujævnheder. Generelt synes jeg at det er et ganske velkørende køretøj. Den styrer let og smidigt men hvor at det stadigvæk er tungt nok under motorvejsfart til ikke at føles nervøs. Undervognen balancere fint igennem komfort og dynamik. Men hvor at jeg synes at den læner en bittesmule mere til dynamik end i G9eren. Angående kraftoverskud er det et punkt hvor at begge biler ligger meget tæt hvor at jeg synes at Ocean føles bare en smule hurtigere. Men det er virkelig noget der ikke gør den store forskel. Nu hvor at begge har massere af overskud til acceleration fra stilstand og mellem-accelerationer. Ja selv når vi taler om støjniveau i kabinen ligger de begge to meget tæt. Angående design der synes jeg dog at Ocean og G9 har hver deres identitet. Hvor at G9 efter min mening trækker på inspiration fra Tyske og Britiske luksusbiler. Der har Fiskeren helt klart et Skandinavisk anstrøg. Både interiør og eksteriør designet er ufortravlet uden forstyrende elementer. Og synes jeg oprigtigt at den står helt perfekt angående fælgmontering og frihøjde. Og så synes jeg også at der er nogle gode smådetaljer såsom det bagerste hjørnevindue der kan rulles ned og glastaget med solceller indlagt i glasset så man både har fordelene ved et moonroof og den praktiske funktion af solcellerne til at hjælpe med at generere strøm til at køre komfortudstyret på en varm solskinsdag. Yderme giver de også et stilistisk element til moonroofet ved at skabe en form for hightech mønster. Men efter at have kørt dette Dansk designet vidunder synes jeg slet ikke at det er en dårlig bil tværtimod.

Kineserne gør det igen.

Tilbage i Februar havde jeg P7eren til test hvor at konklusionen endte på at det var en helt regulær bil med høj kvalitetsfornemmelse et godt kraftoverkud og god teknologi. Og efter at have kørt det nyeste skud på stammen kan jeg sige at de altså har gjort det igen. Bare hvis vi tager sådan noget som design ser den ganske attraktiv ud. Jeg har altid syntes at der er noget Audi Q7 blandet med en bittesmule Range Rover over det hvis man ser den skråt bagfra. Det ser underspillet men stilfuldt ud. Imens at interiøret har et strejf af Tesla Mercedes og Audi. Uden stadigvæk at føles som billig kopivare. Og så er kvalitetsfornemmelsen meget høj i betragtning af hvilken prisklasse at vi ligger i. Mange af berøringsfladerne er tykt polsret og så føles alle knapper og kontakter tilfredsstillende at betjene. Teknologien er også god i denne omgang. Infotainmentskærmen føles responsiv og så er den grafiske brugerflade intuitivt indrettet. Selvom at jeg synes at begge biler kører meget ens så synes jeg dog at G9 helt klart føles større under bykørsel. Men som med så meget andet er det vel en tilvænningssag. Men én fordel at den har over konkurrenten er at man har et bagagerum fortil eller en frunk som elbilsnørder ville kalde det. Det er ikke særlig bredt eller dybt men bare det at man har et er et plus.

Konklusion.

Efter at have kørt to fancy ellerter i den smule dyre ende hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at de begge to er fantastiske. Men de stopper styrer accelerer og bremser meget éns. Men når vi ser på det subjektive istedet for har de begge deres egen identitet. G9eren føles mere kvalitetsbetonet set fra førerpladsen af. Men Ocean føles en smule mere kompakt og adræt ude på vejen. Så i sidste ende kommer det an på personlig smag og hvad du ville have fra din elbil. Men jeg håber alligevel at I finder denne test nogenlunde brugbar. Hold jer muntert.

Hvis du ville læse om andre SUVere eller bare om elbiler må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Mit yndlings fælg-tilvalg på Ocean er helt klart de lukkede fælge med støbte kulfiber-indlæg der var lavet ud af genbrugs kulfiber.
Kvalitetsfornemmelsen i G9 interiøret er meget høj ligesom at materialevalget er ganske imponerende.
Selvom at kabinekvaliteten ikke helt når Xpeng højder så er førerpladsen i Ocean total iorden. Den er hvert tilfælde noget bedre end hvad folk siger rent kvalitetsmæssigt.

Rant. En kærligheds-erklæring til Japanerbiler.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg siger ofte at jeg har en meget bred smag. Men jeg siger også at jeg er kæmpe Japaner fan og med det mener jeg selvfølgelig ikke din mors Corolla Verso men derimod sportsvogne af den Japanske slags. For eksempel har en Lamborghini aldrig virkelig vækket mine følelser. Men derimod har Lexus LFA altid fået mig op i det røde felt. Lige meget hvad folk siger om den ændrer det ikke på at jeg gerne ville betale store summer for at prøvekøre én. Jeg har altid synes at det er så fed en bil lige siden at jeg googlede den tilbage i 2009. Men også sådan noget som NSX af den første generation drømmer jeg ofte om. Jeg synes stadigvæk at det er en af de bedst lydende V6erer i bilhistorien. Især med individuelle spjæld titanium-udstødning og skarpere knastaksler har den bare så sexet og eksotisk en lyd. Også selvom at jeg har efterhånden har kørt alt fra Ferrari til Rolls Royce står Japanerbilerne stadigvæk efter min personlige mening som nogle af mine største bedrifter i forhold til arbejde med bloggen. Selv hvis de ikke levede op til forventningerne så er jeg bare så glad for at have haft mulighed for at køre dem. Og selvom at hypekulturen virkelig har ødelagt biler og i særdeleshed JDM biler for mig. Så er det altså noget betagende ved at se disse ildspyende ståldrager i levende live.

Generation JDM.

Ligesom de fleste andre fik jeg polstret min bilkærlighed igennem populærkulturen. Og da jeg aldrig har været den store filmnørd var det videospillene der gav det ekstra motor fix. Især det faktum at man kunne køre éns drømmebil i den virtuelle verden gav virkelig fantasien vinger. Og da hele import tuner manien skyllede ind ved årtusindskiftet. Tydede jeg ligesom mange andre til spillene for at lære om denne subkultur. Især titler som Gran Tourismo og need for speed underground blev nærmest slidt op. Jeg lærte så mange imponerende modeller at kende. Jeg lærte også mange nye filosofier indenfor bilkonstruktion at kende. Selv nu til dags dato synes jeg at det er interessant at japanerne brugte højteknologi i stedet ren råstyrke for at opnå de ønsket præstationer. Men jo senere hen blev min JDM fascination fodret yderligere med at se klip på youtube. Et af de første klip jeg så var netop fra et dragrace et sted i Nevada i USA hvor at en A80er Supra gik op imod alt fra Corvette Z06 til Lamborghini Murcielago. Dette klip cementerede JZA80eren som en total badass bil hvor at jeg selv i dag synes at en velbygget 2JZGTE med en kæmpe singleturbo er én af de ondest lydende motorer at man kan opstøve. Men jeg kan tydeligt også huske en video med en R33er der kørte mod en Suzuki GSX1300R altså en Hayabusa. Bare det med at man så verdens hurtigste gademotorcykel kører hjul mod hjul sammen med én af tidens vildeste tunerbiler gjorde bare så stort indtryk på 14 årig mig. Bare lyden at R33eren udstedte fik mig bare til at værre helt hooked. Det var et arrigt vræl at jeg plejer at beskrive som krydsning imellem en BMW på coke og en lavtgående F16 jæger. Ja bare når vi taler om Skylines fantaserer jeg stadigvæk til tider om at ridde mod solnedgangen på en blanksort R34 GTR med deathstars blæsende ud af højtalerne. Men selv en bredbygget R33er med de store kasseskærme som på LM udgaven ville værre så fed at futte rundt i. Men det behøver ikke en gang at værre en Nissan ja det behøver ikke en gang at værre en sportsvogn. For en Pajero evolution står også meget højt på min øsnkeseddel den sætter sport tilbage i sport utility og så sætter den efter min mening mange performance SUVere til skamme når man tager efter udseende og sjældenhed. Og det er netop det med sjældenhed og mangfoldighed at jeg synes at der var så fedt ved JDM bilerne. Og så synes jeg at de alle sammen havde deres egen identitet. Og det gør netop at jeg altid har været uforstående overfor de gamle nisser der siger at Japanske biler har ingen sjæl og at alle biler efter 90erne ligner hinanden.

2cv eller Skyline hypen er den samme ?!.

Under et interview til et tophemmeligt projekt blev jeg spurgt om hvorfor at jeg er så stor skyline fan men at jeg ikke synes godt om en 2cver. Nu hvor at begge biler er meget elsket nærmest overvurderet. Og til det svarede jeg at det var en rigtig god observation. Og at det er rigtigt og at det egentligt er underligt. Men jeg tror at det har virkelig noget med personlig smag at gøre men jeg tror også at nostalgien spiller rigtig meget ind. Den eller de første biler at der virkelig gør indtryk på én ender ofte med at blive til éns drømmebil. Og for mig er R34 GTReren en ufattelig cool bil. Det er den ultimative jetjæger muskelbilraket af en sportsbil der har et interiør der er lige dele animé-rumskib og Nissan Primera. Det er også én af de få biler der kan få mig til at stoppe og tænke (oh fuck man der har vi den og fuck hvor er den fed). Så selvom at den og de andre Japanerbiler er stærkt overvurderet er det bare så specielt for mig at se eksemplar i levende live. Og jeg tør vædde med at hvis 2CVeren var min drømmebil ville den fremprovokere samme reaktion i mig.

Der gik sku internet og ikke rotte i det.

I forlængelse af ovenstående punkt var en anden grund til at jeg blev så stor japaner fan at disse biler havde en aura af mystik over sig. Forstået med at især før instagram kendte mange ikke til dem. Og der var det ofte kun os entusiaster der kendte til disse biler tuningspotentiale. Alle kendte selvfølgelig Porsche Lamborghini Corvette og så videre. Men det var ikke alle der kendte en Mitsubishi GTO eller en Subaru SVX. Det står i skærende kontrast til i dag hvor at alle deres onkel hund og robotstøvsuger kender til JDM. Det er idag ligeså sejt at kunne lide japanerbiler som superbiler. Jeg står så meget ind for at brede kendskabet og kærligheden til det obskure ud til så mange som overhovedet muligt. Men jeg synes at grænsen for længst er overskredet. Det kan godt værre at jeg lyder som en utilfreds hipster der har set sit yndlingsband bliver mainstream. Men jeg synes helt ærligt at sociale medier har ødelagt biler for mig og i særdeleshed japansk performance for mig. I sådan en grad at jeg nogle gange tænker “ad endnu en RX7er !!?? skal jeg klappe dig én instagram hvis du viser mig én mere” jeg får lidt den følelse af at stå tilbage på perronen imens at alle andre får deres drømmebil. Og så er jeg bare så træt af at alle kan værre bilentusiast eller JDM fan bare ved at sige at deres yndlingsbil er en Æ Ø eller Å. Ja hurra tillykke det er babys første bilentusiasme. Men også det med at Japanerbilerne kunne laves til superbils-krigere for det halve af hvad en superbil kostede er også irrelevant nu. Da de fleste i dag sælges for svimlende summer. Underdog effekten var netop en stor tiltrækningskræft ved disse biler efter min mening. Ikke at jeg nogensinde har haft muligheden for at købe en af JDM ikonerne. Men nu føles det bare ligegyldig når markedet diktere at man skal betale overpris for en 30 år gammel Nissan eller Toyota. Så kan man ligeså godt fantasere om at man køber Ferrari for Ferrari-penge og ikke Nissan for Ferrari-penge. For det er ligeså urealistisk og så ville jeg hellere have en sand prestigebil når man betaler så mange penge for den.

Synet af en enhjørning.

Hver gang at jeg er helt brændt ud på grund af instagram bilkultur. Så minder jeg mig selv hvor vildt det var at se én sidst eller endnu bedre at køre ´´en. Bare sådan noget som en W140 S klasse som også er en bil at instagram lidt har ødelagt for mig med at spamme min væg med posts angående denne model. Får mig stadigvæk til at lyse op når jeg ser én med egne øjne. Det er som at se en kampvogn komme kørende i forhold til moderne Mercedeser. Og i forhold til en lille sedan eller microbil ser den nærmest forhistorisk eller middelalderlig ud. Ergo at det er så imponerende en bil at se i relation til andre biler. Så da jeg for omkring 3 år siden så en ægte R34 GTR var det som at se enhjørning eller nærmere en Orientalsk drage der havde sat sine ben på Shell stationen i Svendborg. De sjældne biler ser man jo aldrig i virkeligheden så man kunne ligeså godt havde set et fabeldyr. Og det er netop det at der er den ultimative styrke ved drømmebiler de kan virkelig motivere folk og give håb for fremtiden og energi til at holde drømmen i live. Og så er det vel også en form for idoldyrkelse at have en drømmebil. Når jeg tænker på at mine drømmebiler medvirkede i alle de tegneserier at jeg tegnede som yngre. Så kan det vel lidt sidestilles med at have en yndlingskarakter musiker influencer eller lignende.

Hvis du ville læse mine tests på Japanerbiler må du endelig give linksne et kig.

Upgear beretter. Ecar expo 2023.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en beretning. Jeg har faktisk aldrig været til bilmesse i den traditionelle forstand. Jeg har selvfølgelig været til allemulige motor-events igennem årene men ikke nogen stort opsat biludstilling. Men én gang skulle jo værre den første. Og så tænker jeg at vi tager det slag i slag for lad os komme afsted.

Meget imponerende.

Jeg synes faktisk at denne udstilling sagtens kan beskrives som stort opsat. Den løber over flere dage hvor at de første par dage er forbeholdt pressen og folk indenfor branchen altså det man ville kalde business to business. Jeg fik faktisk tilbudt pressekort og billetter til én af disse men valgte desværre at takke nej til på grund af praktiske oversager. Så det endte med at værre på sidste dagen det ville sige søndag den 29 at vi tog afsted. Når vi ankom fandt vi ud af at der var meget at tage sig til. Men der var selvfølgelig også massere at se på. Der var bogstaveligt talt alt fra motorbåde over elknallerter til biler af forskellige slags. Og det er virkelig en bred vifte af elbiler at der var udstillet som spænder fra kedelig grå leverpostejs Toyota BZ4X over en Tesla ombyttet Ferrari 330 GT fra 1964 til den imponerende NIO EP9 som eftersigende havde et prisskilt på 1.9 millioner Dollars. Selv hvis vi taler biler der allerede er på markedet er Fisker Ocean en spændende bil som jeg gerne ville have kørt men hvor at det blev forhindret på grund af det store antal bookinger. Men det skal jeg nok få lavet om på. Men jeg fik stadigvæk prøvekørt et eller andet eller hvis man skal værre mere præcist så fik jeg både prøvet Audi Q8 Etron og Xpeng G9 hvor at især G9eren virkelig føles lovende. Så jeg skal helt klart have sat noget i gang med at få den testet til en anmeldelse. Også hvis man ville have noget indenbords er der massere af muligheder med forskellige boder og stande spredt rundt omkring i hallen. Jeg endte med at indtage min frokost på noget der hed fairtrade Café Orangutang (hvis jeg husker rigtigt) hvor øko smart lyder det lige. Det var selvfølgelig til den smule dyre side men det smagte godt. Men ellers ville jeg runde af med at sige at det var en rigtig god oplevelse. Alt var velorganiseret og så kan jeg rigtig godt lide at det var en lidt mindre messe i forhold til transport-messen at jeg var til i 2021. Jeg kunne rigtig godt lide at man kunne foretage sig alt muligt og at det var muligt se det hele uden at man følte at man skulle gå rundt hele dagen. Og for mit vedkommende var parkeringsforholdende faktisk ganske regulære da vi havde muligheden for at parkere ved City golf som lå overfor hovedindgangen. Men ellers ville jeg bare se mange tak for at I læste med. Hold jer muntert folkens.

Hvis du ville læse om andre beretninger må du endelig give linksne et kig.

Den Tesla Motoriseret Ferrari var den første bil vi mødte på udstillingen. Og så er veteranbilskulturen netop også endnu et område hvor at elektrificeringen gør indtog.
Jeg havde seriøst ikke regnet med at se den i levende live. Men jeg synes bare at EP9eren er en mega fed LMP1 inspireret el-hyperbil.
Jeg havde faktisk aldrig set en konceptbil med egne øjne før nu. Men Audi Skysphere er faktisk en ganske fræk og flot af slagsen. Kunne det måske værre fremtidens sport quattro eller R8 ?.
Jeg endte faktisk med at bedst at kunne lide Qauttro Avant koncept. Den har et ultra moderne men stadigvæk elegant og ufortravlet design. Og så ligner det bare en bil der sagtens ville kunne sættes i produktion indenfor den nærmeste fremtid.
ID GTI konceptet er også én af mine personlige favoritter. Det ligner en elektrisk GTI at jeg kunne have det ganske sjovt med at lave håndbremsevendinger med på Bilkas parkeringsplads efter lukketid.
Døre der åbner på special vis og funky interiørdesigns er visuelle tricks at konceptbils designere har brugt i årtier. Her ses det på Skoda Vision 75.
Polestar roadster concept ser også ganske cool ud. Jeg tænker at det lidt er som en Porsche Boxster på el med bagsæder altså en sjov og svingglad sportsvogn med baghjulstræk.
Der er mange biler der ser bedre ud i virkeligheden end på billeder. Der er BMW i7 et godt eksempel.
Voyah er endnu en Kinesisk bilproducent der er landet på Dansk jord. Jeg synes især at modellen dream ser interessant ud. Det er en fuldstørrelses luksus MPV i stil med Toyota Alphard det er en biltype der er mere gængs på de sydøst Asiatiske egne.
Ligesom med formel 1 er formel E en hurtiggående testbænk for ny bilteknologi.
Men jeg synes faktisk at de elektriske Standardvogne er mere interessante. De er efter min mening noget at man på en måde nemmere kan forholde sig til men hvor at det stadigvæk er toptrimmet fuldblods racerbiler. De her racere er bygget på Cooper SE men hvor at der er svejst fulgt bur i og hvor at karrossen også er forstærket hist og her. Man har også en fulgt ud custombygget drivlinje bare for at nævne nogle få af ændringerne.
Førerpladsen i el-standardvognen er typisk racerbil helt strippet ned og teknisk. Og dog ligner det at man har rykket batteripakken ind ved førerpladsen for at forbedre vægtfordelingen og at have tyngdepunktet så lavt og så centralt i bilen så muligt.

Mikrotest 955 Cayenne turbo S præfacelift.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en mikrotest. Jeg ved godt at vi allerede har kørt Cayenne turbo. Men det skader aldrig med flere hurtige biler. Og så ville jeg faktisk sige at det her er det rigtige eksemplar hvis man tager ud fra udseende årgang og farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til langt på liter biler for at vi måtte denne fine 955er. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.lplbiler.dk

Den accelerer i etaper.

Det med at jeg synes at det her er den rigtige er ikke noget jeg tager let på. Bare farvekombinationen er efter min mening helt igennem godkendt. Sølvmetallic uden på tan indtræk er bare så stilet og så passer det rigtig godt til en 955er. Men også udenpå har den udseendet med sig. Selvfølgelig har man den gamle type front men dette eksemplar er også udstyret med skørtesæt med tilhørende skærmforøger. Hvor at det hele bliver toppet af med et sæt store alufælge og originale rød lakeret bremsekalibre. Og så lyder den faktisk også bedre end den faceliftet Turbo jeg kørte tidligere på året. Hvilket nok kan tilskrives at man i de tidligere modelår kører med helt “gammeldags” multipoint eller sekvential-indsprøjtning modsat senere hvor at man skiftede over til direkte indsprøjtning som i nogle tilfælde er kendt for at tage lidt af indsugningsstøjen. Men den lyder virkelig som en han. V8eren brøler godt imens turboladerne hvisler. Selv med vinduerne oppe kan man høre sneglene arbejde hvis man accelerer hurtigt. Jeg kan personligt rigtig godt lide det. Denne bil lyder bare som om den er i live og det lyder rigtig fedt. Angående køreoplevelse bemærkede førstepiloten at den accelererede i etaper hvilket jeg sagtens ville give ham ret i da jeg kan huske det fra da jeg kørte Cayenne turbo. Fra 0 til omkring 50 i timen der er der ikke så meget at hente. Men under mellem accelerationen der rykker den rigtig godt. Han bemærkede også at den føles selvfølgelig stor men at den også er ganske letkørt. Så det er næsten barnelege at tæmme de 500 hest. Og det er noget at jeg som 955 veteran også ville give ham ret i.

En entusiastbil i mere end én forstand.

Efter at have fået en 955er mere på bloggen. Ville jeg sige at som køreoplevelse er det en ganske fed slæde. Men at det også er entusiastbil i mere end én forstand. fordi at man skal værre lidt af en entusiast der gider at skrue i tingene eller at man har løst til synke mange penge i at få den helt rigtige. For selv den mest velplejet og velserviceret 955 Cayenne jeg har kørt havde én eller anden småskavank. Og så er den selvfølgelig uøkonomisk at køre i og ikke det mest grønne valg hvis man er træhippie der går op i sådan noget.

Hvis du ville læse om andre fancy og hurtige biler må du endelig give linksne et kig.

I de tidligere årgange har man multipoint indsprøjtning og en smule mindre slagvolumen på 4.5 liter modsat 4.8 liter senere hen.
Jeg synes at bodykittet passer så godt til denne bil.
Tan indtræk er noget at jeg synes at flere biler gerne måtte have.

Veterantest Fiat 124 Spider.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en episode af veterantest. Vi har faktisk haft en ganske god sæson angående Veteraner. Vi har ikke fået testet så mange men dem vi fik i nettet var til gengæld helt regulære. Og igen i år var der nogle der var nye for mig. Jeg har selvfølgelig aldrig kørt den oprindelige 124 spider. Men i dag skulle jeg have min debut. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Bårse auto for at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.baarseauto.dk

Meget af det samme.

Hvis der er én biltype at jeg godt kan lide at føre så er det små vævre roadsters. Selvfølgelig er MG B nok den at jeg har kørt flest eksemplarer af igennem årene. Men også Alfa Spider Veloce var én jeg har herlige minder om. Ja selv mere moderne eksempler på denne genre såsom MX-5 NA og især honda S2000 står mit hjerte nært. Selv den moderne udgave af 124eren fra 2010erne var en bil at jeg oprigtigt nød min stund i. Med så stærke medkandidater hvad kan den originale 124er så overhoved tilbyde. Til at starte med kan den tilbyde et stilfyldt ydre der er formgivet af Peninfarina. Der er en smule mere Amerikansk over designet i modsætning Alfa spider som efter min mening ser umiskendelig Italiensk ud. Interiøret spiller også mere på luksus end sportslig lavpraktiskhed. Med at man har ædeltræ og sort læder hist og her. Når vi ser på teknikken er spideren faktisk meget lig med konkurrenten fra Alfa. Mange af dem blev leveret med en 5 trins manuel gearkasse. Ligesom at vognen er udstyret med en række 4 med 16 ventilers topstykke og skivebremser på både for og bagaksel. Angående køreegenskaber får man den rendyrket veteranoplevelse på godt og ondt. Der er selvfølgelig ikke nogen former for servostyring så man skal ligge lidt kræfter i når man manøvrerer med lav hastighed. Men hvor at det løsner op når man er i fart. Men jeg synes ikke at den styrer ligeså præcis som dens samtidige konkurrenter. ligesom at jeg synes at undervognen er mere til den bløde side i forhold til hvad jeg husker fra MG B roadster og Alfa spider. Der er ikke så meget vægt i koblingen men den bider først relativt langt oppe i pedalens vandring. Og så skal man give rimelig meget gas for at lave en smidig igangsætning. Betjeningen af gearkassen føles smidig og præcis. Men jeg synes at det bedste ved hele køreoplevelsen er motoren. Som nævnt før har man en række 4 med 16 ventilers topstykke. Maskinen elsker at få lidt gas så snart den er varm. Og så udvikler den en herlig snerren når man kører den ud i gearene. Og det med at jeg synes at den leverer meget af det samme som konkurrenterne skal forstås med at ligesom med de andre så føles det langt henne af vejen som en gammel støjende bil der er udført i en tvivlsom kvalitet efter nutidig standard og hvor at nogle af de tekniske løsninger måske føles en smule uansvarlige. Men når man klapper kalechen ned så er den næsten som forvandlet. Hvor at man på herlig vis kører igennem landskabet med vind i håret og en herlig raspen fra afgangsrøret. I disse stunder føles 124eren simpelthen så herlig at føre og det er jo det der er tiltrækningskræften ved at køre åben vogn.

Hvis du ville læse om andre veteraner må du endelig give linksne et kig.

Den 16 ventilers række 4 spinder som en mis. Det er en herlig lille maskine.
Jeg synes at samlekvaliteten er ringere end i Alfa spider veloce. Generelt synes jeg bare at hele bilen ikke føles ligeså sofistikeret som dens landsmand. Under visse etaper af kørslen føltes det som om at den var på næppe til at falde fra hinanden.
Men man kan ikke benægte at det er et herligt design. De gode peninfarina former har efter min mening klaret tidens tand.

Mikrotest V70 MKI.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til den første mikrotest i Lang tid. Som I sikkert ved er det her endnu et strandet koncept at vi har taget med over fra den gamle blog hvorpå at vi prøver at genoplive det her på siden. Men det er ved at værre en del år siden at vi har kørt en virkelig billig brugtbil som i en virkelig billig bil. Vi taler altså 15 tusind kroners klassen og nedad. Og selvom at den i det flestes øjne er en gammel lortespand der bare skal skrottes. Synes jeg oprigtigt at det er en fantastisk bil til prisen. Men ikke så meget snak for lad os komme til testen.

Det gode vikingeskib.

Hvis der er noget at jeg altid husker mig selv på er det at man aldrig skal tage ting for givet. Det gælder både i livet og i arbejdet som motorjournalist. Selvom at jeg efterhånden har kørt alt fra dyre luksus og superbiler over de smukkeste veteraner til mange af de nyeste elbiler. Så ville jeg aldrig glemme hvor at jeg kommer fra rent automobilt. Jeg synes at prisklassen 10 til 40.000 er helt fantastisk hvis man ved hvordan at man sortere alt skidtet fra så man kan se guldet for sig. Selvfølgelig får man ikke meget sportsvogn i dette prisleje. Men man kan få en ægte 4x4er en herlig stor sedan eller måske en gammel Fransk gyngehest. Der i hvert også gode muligheder for at man kan komme til at blive høvding på et prægtigt vikingeskib i stil med dette at vi skulle foretage prøvesejlads på i dag. Men joke til siden så synes jeg virkelig at det er en god bil til pengene. Bare sådan noget som motorlyd er noget hvor at man får noget for sin valuta. Jeg kan ikke komme i tanke om mange gamle biler i den billige ende hvor at man får en fuldfed række 5 lyd. Det gør ikke noget at det er en non turbo model hvor at det er en langsom kasse. For så skal man lege rimelig meget med gassen for at skyde en for god fart. Og så kan jeg også godt lide at det er en af de biler hvor at den læner mere mod komfort end dynamik. Bremsepedalen føles lidt til den uldne side imens at undervognen føles blød. Det hjælper også at man har nogle af de bedste forsæder i nogen 90er bil når vi taler komfort og ergonomi. Det kan godt værre at de ikke støtter så meget. Men man sidder ganske fint i dem. Ja selv mere komfortabelt end i forstolene i nogle nye biler.

Konklusion.

Jeg synes faktisk at konklusionen må falde på at jeg at stadigvæk synes at det er oprigtigt en god brugsbil til prisen. den gør alt det at en hverdagsslæde skulle kunne og en smule mere til såsom at lave en fed motorlyd. Jeg tænker at det er det man på Engelsk ville kalde cheap and cheerfull transport. altså billig og fornøjelig da købsprisen er så lav så man ikke er øm over bilen. Men hvor at den stadigvæk giver én eller anden form for køreglæde. Og det er den slags biler at jeg synes at vi også skal værne om.

Hvis du ville læse om andre biltests må du endelig give linksne et kig.

Designet er faktisk noget af det eneste at jeg kan sætte en finger på. Og det er udelukkende fordi at jeg synes at den nye type front clasher lidt med 850erens kantede former. For i realiteten er V70 MKI bare en stærkt opdateret 850er.
Række 5 non turbo er absolut ikke nogen racermotor. Men den er bundsolid og så udvikler den herlig lyd.
interiøret er nok der hvor at man kan mærke den største ændring i forhold til 850 i det at man har re designet instrumentbræt og dørpaneler. Jeg synes også på en måde at kvaliteten ikke var helt ligeså høj som i 850eren hvor at det hele føles solidt skruet sammen selv i eksemplarer med højt kilometertal. Men det føles stadigvæk ganske slidstærkt i forhold til andre interiørs fra samme periode af.

Veterantest Civic EG6 VTI.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Hvis der er noget der kan få mig til at føle mig gammel er det når bilerne fra ens barndom og ungdom opnår veteranstatus. Og der er dagens tester ingen undtagelse jeg kan næste ikke fatte at den allerede er ved at værre en gammel svend. Men den er toptunet og stadigvæk klar til sjov. Og i dag fandt vi ud af om der stadigvæk er sjov i en veldrejet EGer.

Indoktrineret i Honda.

Jeg må indrømme at jeg langt fra altid har givet Honda den respekt at de fortjener. Selvfølgelig har jeg altid haft et godt øje til S2000 og NSX. Men de forhjulstrukne modeller synes jeg var lige lovligt overvurderet. Indtil at førstepiloten godt og grundigt fik indoktrineret mig i Honda. Ved først at give mig nøglerne til en EK sedan og året efter en EG hatchback. Selvom at begge kørte med en helt normal D15er motor var der altså megen køreglæde at hente i betragtning af hvilken biltype at de var. Og efter at have kørt perler såsom Prelude S2000 AP2 og Civic FN2 type R har Honda virkelig bevidst sit værd både som tuningsplatform og som GTI bil. Dette eksemplar er også et godt eksempel på en stilfuldt ombygget EG hatch. Under bilen har man gevindundervogn afstivning af for og Bagbro samt alu bærearme bagtil. Bare for at nævne nogle småting. Imens at man ovenpå har en B16 motor med b18 indsugning og gasspjæl. Der er også en banan-manifold og et koldluftindtag som næsten er obligatorisk på en 90er Honda. Af styling ude og inde kan nævnes sportsstole fortil. Momo rat og en aluminiums gearknop i gul anodisering. Man har også en spoilerlæbe fortil og en anderumpe-tagspoiler i kulfiber. Jeg har altid synes at denne tagspoiler går fantastisk til EGeren. Men heldigvis kører den også ligeså godt som den ser ud. Da det blev min tur til at føre gokarten lå det lige på rygraden. Der netop ikke meget at man skal forholde sig til i en EG6er så man skal stortset bare stige ind justere rat førersæde og spejle og så er det bare afsted. Og som jeg altid har sagt så elsker jeg de gamle biler for det næsten perfekte udsyn. Ikke nok med at man har tynde A stolper så har man også et større vinduesareal på grund af at man har lavere vindueskamme. Selv bagi sidder man overraskende godt selv med forsædet justeret til min kørestilling. Selve indstigning til bagperronen er selvfølgelig ikke ligeså let og elefant som på en 5 dørs. Men man kan altså ikke få i både pose og sæk hver gang. Angående køreegenskaber går det også godt. Selvfølgelig kan man godt mærke at det er ved at værre en ældre bil. Den styrer ikke ligeså skarpt og så føles undervognen ikke ligeså fast som på en moderne GTIer. Men med opgraderingerne af affjedring og chassis er det syndt at sige at den føles slatten. Undervognen føles hård og kontant imens at styretøjet føles præcist og med den rette tyngde. Jeg kan bare rigtig godt lide den måde at hydraulisk servostyring føles på. Og så elsker jeg bare den lethed at man mærker i de gamle biler især i denne eksakte bil hvor at egenvægten er i omegnen af 800 kilo. Motor og gearkasse kører også helt perfekt. Til at starte med har man hårdere bøsninger i gearskifte mekanismen så gearskiftene føles lækre og metalliske. B16eren elsker selvfølgelig at få lidt gas men den lyder helt sundt. Udstødningen vræler arrigt imens indsugningen brøler olmt. Men en rigtig tunet Honda skal bare lyde som en han eller en halv racerbil. Men den trækker ganske smidigt så snart man har bygget nok omdrejninger på. Og så føles det bare tilfredstillende at komme på et langt stykke lige vej hvorpå at kaste den et gear eller to ned så man kan køre den helt ud i gearene. Med det tror jeg også at vi er nået til konklusionen på dagens test som lyder på at den gamle EGer stadigvæk kan noget også selvom at den er trådt ind i veteranbilernes rækker.

Hvis du ville læse mere Honda-stof eller bare om andre GTIere må du endelig give linksne et kig nedeunder.

Det røde ventildæksel med nuppret finish er efter min mening toppen af krænsekagen i det rene og funktionelle motorrum.
Og så ville jeg bare sige at EG generationen er lidt af et ikon indenfor hatchbacks. Jeg ville faktisk vove at påstå at den er helt oppe sammen med golf MKI GTI.
Men mig og første piloten har i hvert tilfælde altid været enige om at det er en fed lille detalje med den todelte bagsmæk. Og på denne bil giver det udsyn til den imponerende alu tårnstiver.

bilnørds ord der skal dø i 2023.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en rant. forleden læste jeg dette indlæg over på heartbeats. Og siden da har jeg tænkt om man ville kunne lave en automobil pendant til dette indlæg. Og ja det kunne man for her er det. For ligesom med alt andet er bilkulturen fyldt med alskens udtryk og slang. Meget af det er meget brugbart såsom tekniske termer og fagudtryk. Men der er virkelig også meget skrammel som er så tåkrummende at høre på i mine øre. Og så er der bare kommet så mange Engelske ord til som har en udmærket Dansk substitut der burde bruges i stedet. Men i sidste ende er jeg bare endnu en idiot på nettet der ytrer min personlige mening. Så I må mere end gerne bruge nedenstående som det behager jer. jeg skal ikke gøre mig til sproghipster over hvad der er god smag. Denne liste er bare min helt ærlige og personlige mening. Men lad os komme til løjerne.

Den er sprød eller ser sprød ud.

I det første punkt er jeg ikke en skid bedre selv. Jeg bruger selv vendinger så som at den ser sku meget ged ud eller at den er helt igennem kokendt. Men det at omtale køretøjet som værende sprødt har altid skåret mig i ørene som når nogen voldtager en violin i forsøget på at lyde som om at de mestrer instrumentet. Det lyder bare ikke godt i min bog. Jeg er helt med på sprøde vafler eller sprøde flutes men sprøde biler og motorcykler det er no go.

Den er sindssyg eller hidsig.

Idéen med at antropomorfisere biler og andre køretøjer er noget at jeg er helt igennem skyldig i. Jeg gør det ofte selv både bevidst og ubevidst. Selv mine egne biler har jeg tilskrevet forskellige “personligheder” udefra deres fysiske udseende eller køreegenskaber. Så hagen er ikke det med at tilegne bilen en personlighed men mere de ord man bruger til at gøre det med. Jeg hader at en højtydende bil kun kan beskrives med at “den er bare så sindssyg og hjernedød” eller “den er godt nok hidsig” og det er altid den samme gruppe af motorjournalister og Vloggere der bruger disse udtryk. Udvid dog jeres ordforråd for disse to udtryk blev meget hurtigt meget gamle at høre på.

Hvorfor skal den altid værre en hende.

Hvis vi bliver lidt i det med at tilegne køretøjer menneskelige træk og følelser. Så er noget der altid har naget mig er den der tradition med at den altid skal have et kvindenavn. Og når folk også siger at man ikke er rigtig bil-entusiast bare fordi at jeg ikke navngiver min bil et kvindenavn. Tænker jeg at jeg elsker min bil eller tohjuler ligeså højt som alle andre entusiaster uanset om jeg omtaler den som en hende en han en den eller som intetkøn. Det er en spøjs tradition som vi åbenbart har har taget fra det Maritime. Men hallo vi lever altså ikke i 1571 længere og nej din rustne lortespand af en Golf MKIV er ikke en Karak navngivet Pinta.

Den er altså lidt tørstig.

Brian blader balle slang for en bil der er lidt uøkonomisk at køre i. Altså at den ikke går langt på literen. Det er bare død irriterende at høre på.

Landkreuzer istedet for landcruiser.

Det heder en landcruiser for helvede !!. Er du fucking blind det står ligesom på emblemet.

Paddleshifters.

visse journalist youtuber typer er åbenbart ude af stand til at sige skiftepadler i en Dansksproget video.

Det er godt vogntøj.

Her er en dum Brian smart bemærkning som driver mig til absolut vanvid. Det bruges åbenbart som kompliment om éns bil men for mig ligger det nogenlunde ligeså godt i munden som når man kommer til at kværne en halv karton sur kernemælk.

One pedal drive.

Denne Anglofile satan er rettet mod jer elbils-entusiaster. Hvorfor kan man ikke bare sige at man kører énpedals-kørsel eller at man kører energibesparende.

Amerikanerdryn og Dollargrin.

Irriterende gammelkone udtryk der dækker over biler af især Nordamerikansk herkomst.

Kebab-Taunus.

Som forhenværende BMW ejer har jeg et særligt had til dette udtryk. Det er efter min mening det retoriske svar på en voldtægt. Det er både småracistisk og nedladende på én og samme tid. Fordi at man insinuere at alle der kører bimmer er kriminelle samfundstabere der arbejder i Far muhammeds pizzaria hvor at de bruger hele aften på at lave kebab til en 50er stykket. Men også det med at man sætter lighedstegn imellem en bimmer (én af de mest velkørende og yndefulde biler at man har kunne få igennem tiderne) og en Ford Taunus (i min mening en rigtig arbejderklasse rustbunke der i de senere modeller er ligeså smart at se på som et gammelt svedbånd fra 80erne) er noget at jeg ikke er vild med.

Rolla.

Hvorfor skal alle kalde deres Corolla for Rolla. Det er nogenlunde ligeså spændende og anderledes som at køre rundt med en sok i indsugningen. Men så føles det nogenlunde som at køre Corolla når jeg lige tænker over det.

Powerfull i stedet for kraftfuld.

Det her er ikke et bilslang. Men det er stadigvæk mega irriterende at høre på. Så når en voksen mand snakker Dansk hvor at han lige pludselig siger powerfull i stedet for kraftfuld fremprovokerer det en reaktion i mig der svarer til et karatespark i løgene eller at der er en der bogstaveligtalt stikker en kæp i ens forhjul så man bliver slynget udover styret hvorefter at cyklen kommer jernende ned over én.

Brede sutter.

Det er åbenbart en måde at kommentere bredden af bilens hjul på og har ikke noget med ægte levende sutter til babyer at gøre.

JDM.

Det er igen ikke ordet der nager mig men mere måden at det bliver misbrugt på. Nogle bruger JDM på alle biler af et Japansk fabrikat imens at andre bruger det om en bestemt stilart at man ombygger dem i. Men JDM er altså en forkortelse for Japanese Domestic Market. Og det betyder Japansk hjemmemarked. Så en bil kan altså kun værre JDM hvis den er produceret i Japan til Japansk specifikation så den derfor kun kan sælges i Japan. Så nej sådan noget som en Toyota Tundra eller en Nissan Primera er ikke JDM.

Japser.

et smådumt slang for Japanerbil der er nogenlunde ligeså åndet at høre på som Kanerbil.

Ungdomsbil.

Onkelklog Politibetjent øgenavn for en brianbil som har den samme energi som en skrivebords-general der er syg og mæt af dage.

Dræber.

Hvorfor skal alt værre den nye Tesla dræber eller den nye M5 dræber. Hvorfor kan alle biler ikke bare sameksistere på den samme klode hvor at vi beundre dem alle for deres styrker og svagheder.

Jeg tænker også at det var det. Hvis I har andre tåkrummende forslag må I endelig smide en kommentar.

Biltest Chevrolet Tahoe GMT800.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en Amerikaner-test. Når jeg siger at mindre også kan gøre det og at jeg kan have det sjovt i de fleste biler uanset pris og antaget status eller prestige så mener jeg det virkeligt. For der er ikke meget glamour over Tahoen selv ikke når man sammenligner med andre Amerikanerbiler. Især i dens hjemland var den i mange år en helt normal børnecontainer lidt på højde med en Berlingo eller en Avensis på vores breddegrader. Men når jeg også ofte siger at jeg kan lide en god Amerikaner i ny og næ så er jeg faktisk ikke så kræsen. Så længe den har en V8er under hjelmen og at den trækker på baghjulene eller på alle fire. Så er den faktisk godkendt i min bog.

Det ene steds metervare er det andets sjældenhed.

Og ligesom med Caprice Classic så er det med at man ofte har set Tahoes eller Suburbans i diverse Hollywood film med til at cementere disse biler i min verden som værende ganske fede SUVere. Men ellers ville I vel gerne vide hvilken størrelse dagens tester er. Til at starte med kan jeg sige at denne eksakte bil er en årgang 2001er som tilhører den generation der bærer den interne modelbetegnelse GMT800. Denne serie blev produceret fra 1998 til 2006. 800 serien dækker både over ladbiler og SUVer hvor at sådan noget som Tahoe og Suburban går under 820 eller 830 betegnelsen. Men hvordan er den at køre og bruge i det daglige hvilket er noget vi faktisk på en måde fik mulighed for at prøve af med ved at køre rundt og lave nogle små-ærinder. Set fra rattet af kan man sagtens mærke at det er en stor bil i forhold til alle de små Europæiske pissepotter. Og det er endda den “lille” model Den føles ligeså lang bred og høj som den ser ud når man ser den udefra. Styretøjet føles tungere end på en klassisk Amerikaner men man har stadigvæk en ulden bremsepedal som ikke giver meget føling tilbage under standsning. Det skal også siges at bremserne næsten ser underdimensioneret ud nu hvor at man har fire små skivebremser der knap nok fylder fælgene ud. Men sådan er det på denne type biler der er kun monteret det setup der kan klare opgaven og ikke så meget mere. Men nu er undervognen heller ikke sat op til ræs. Langt fra. Man har den typiske vandseng i rom sø fornemmelse men hvor at det til gengæld passer perfekt til når at man bare skal cruise derudaf på hyggetur. Motor og gearkasse gør også en fin entré. under stille kørsel skifter gearkassen ganske smidigt. Imens at motoren summer fint afsted. Denne eksakte bil har fået monteret noget Gibson sportsudstødning med dobbelte afgangsrør så der er en smule mere lyd på V8eren. Hvilket at jeg kun synes er en god ting. men når den virkelig skal flytte sig så klarer den det til gengæld også fint. Gearkassen går i kickdown som den skal imens at motoren trækker derudaf. Man kan især mærke V8 bundtrækket i den lavere ende af omdrejningsregisrtet imens at den dør lidt ud i de højere luftlag. Men den synger ikke ved motorvejsfart. Takket værre et effektivt overdrev holder den sig præcist på 2000 motoromdrejninger ved 130 i timen. Men da jeg også prøvede at sidde bagi kan jeg lige fortælle kort om hvordan det var. Indstigningsforholdende er en smule snævre nu hvor at bagdøren ikke åbner så vidt og at døråbningen er lidt small på grund af hjulbue og skærmkasse. Når man sidder derinde føles det faktisk ganske fint. Selvom at jeg godt kan mærke at gulvet er lidt højere eller hvad man nu skal kalde det nu hvor at det er en bil med body on frame konstruktion. Så man kan ikke strække benene ligeså meget ned som i en bil med selvbærende karrosseri. Men hvad lyder dommen ellers på. Jeg synes at Tahoen er en ganske fed hverdags slæde og måske en kommende klassiker nu hvor at der selv over i staterne bliver længere imellem dem og at de bare blev regnet for at værre ligegyldige brugsbiler igennem årene. Men jeg kan i hvert tilfælde godt lide den for lyden kørestillingen og komforten. Men den føles også gammeldags med dårlig pladsudnyttelse i interiøret forældet konstruktion i hjulophænget og køregenskaber der er så langt væk fra Dynamik som man overhovedet kan komme. Men på den anden side er det netop det er der charmen ved sådan en bil på en måde. Og da jeg altid hellere ville have en bil der giver noget sjovt eller i det mindste noget anderledes til køreoplevelsen ville jeg sagtens kunne vænne mig til at køre GMT800.

Hvis du ville læse om andre SUVere af forskellige slags så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret er virkelig velholdt bilens alder taget i betragtning.
Man har lidt snævre indstigningsforhold bagtil. Men når man endelig sidder der så sidder man faktisk ganske fint.
I en bil af denne størrelse har man selvfølgelig et velvoksent baggagerum. Men hvor at læssekanten om end er lidt høj.
Vortec serien er med andre ord LS serien bare i truck applikation. Det er velprøvet motorer der er lavet i meget stort antal. Og hvor at især 5.3 varianten er kendt for at værre stabil og driftssikker.
Personligt synes ejeren at disse fælge står godt til bilen. Og der ville jeg give ham ret jeg synes især at pynteskruerne giver det sidste.

Lastbiltest Volvo FH.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest af de store. Nogle gange er det sundt at komme ud og køre en mere moderne maskine i ny og næ så man ikke sidder fast i fortiden er efter min mening en god ting. Især for en fyr som mig der elsker at dvæle ved nostalgien lidt for meget. For efter at have kørt en nyere FHer blev jeg mindet om at på nogle områder er nyere bare bedre. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trailerpartner i Aabenraa for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.trailerpartner.com

FHer nu med dobbeltkobling.

Jeg indrømmer blankt igen og igen at jeg på ingen måde er lastbil-ekspert. Selvfølgelig kan jeg køre dem og er da også bare en smule interreseret i dem især efter at jeg fik førerbeviset i hus. Men det er nu mest personbilerne der er min sande passion. Så jeg blev da bare en smule overrasket over at dagens testbil er bestykket med dobbeltkoblingsgearkasse. Det er en type gearkasse at jeg mest har prøvet kræfter med i sportsvogne og andre performancebiler. Hvor at især Porsche PDK og Hyundai i30 N performance imponerede mig med to gode bud på dobbeltkoblings-gearkasser. Selvom at det er en endnu mere kompleks konstruktion end en konverter-automatgearkasse. Så har man altså store fordele i forhold til andre gearkasse-typer. Blandt andet har man mere hurtige og præcise gearskift og i de nyere generationer har man også elimineret meget af den underlige rykken frem og tilbage ved igangsætning og opskift. Som er en af de ting der plagede ældre dobbeltkoblings-gearkasser. Og ude på vejen kan man faktisk mærke forskellen i forhold til automatiseret-manuel gearkasse som er den type der var i de fleste lastbiler at jeg har kørt indtil i dag. Igangsætning og gearkskift ved stille kørsel er meget smidige. Men hvor at den stadigvæk skifter meget hurtigt og præcist. Selvfølgelig er det ikke lynnende hurtigt men når man tænker på at tandhjul skiftegafler og andre komponenter i gearkassen er større og tungere end i en personbil. Så er det altså meget imponerende hvor præcis den føles. Noget der også er imponerende ved nyere lastbiler efter min mening er støjdæmpningen. Jeg bliver stadigvæk bare en smule overrasket over hvor tyst at de Nyeste Scania V8ere går hvor at de efter min mening ikke siger meget mere end en gennemsnitlig personbil når de går i tomgang. Og der er FHeren meget af det samme. Især støjniveauet inde i førerhuset når man kører ved lav hastighed der støjer den næsten mindre end min Mazda. Men også ved motorvejsfart var mængden af vind og rullestøj nede på et ganske accepttabelt niveau taget i betragtning af at kørslen skete i en rimelig frisk sidevind. Angående motor er det her også en sand arbejdshest. Modsat Scania sværger Volvo ved række6eren. Men de har til gengæld også lavet nogle rigtig gode række6ere. Forrige år kørte vi en lidt ældre FH500 med 13 liters klump som virkelig trak som et godstog og som havde næsten ligeså stort omdrejningsmoment som et IC3 togsæt. Men i denne bil lever række6eren også i bedste velgående bare stærkere smidigere og mere effektiv. så det er virkelig en maskine at man ikke kan sige noget negativt om. Konklusionen må også lyde på at det her er en totalt iorden trækker.

Hvis du ville læse flere lastbiltests må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Det eneste i hele vognen at jeg kunne sætte en finger på er at parkeringsbremsen bliver betjent med en el knap. Jeg er hverken fan af det i personbiler eller i lastbiler. Men ellers er den helt igennem regulær når det kommer til ergonomi og praktisk anvendelighed i førerhuset.