Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.
Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.
Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.
Hej og velkommen til endnu en veterantest. Jeg har før ytret at 3 serier og andre små kedlige Tyskere ikke siger mig det store. Jeg kan dog rigtig godt lide Mercedes W202 for kørekomforten og følelsen af en større bil end hvad man kører i. Og så elsker jeg tanken om en E46 M3er ligeså meget som den næste bilnørd. Men ellers giver jeg ikke meget for de der små gedebukke biler. Min logik er at de store Tyske sedaner det er der hvor at det giver mening hvor at i de små modeller der kunne man ligeså godt køre Corolla. Og så har jeg bare en ting med store biler. For når man ikke køre på racerbane hver weekend så giver retningsstabiliteten og de bedre pladsforhold at en længere akselafstand yder mere mening for mig. Så idag ville jeg give mig selv den udfordring med at finde en cool 3 serie som ikke er en M3er. Og jeg tror allerede at jeg kan sige at jeg har fundet en god kandidat. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Flashback motors for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Den første ting jeg oprigtigt ville rose dagens tester for er udseendet. Den ser faktisk meget 70er 80er cool ud med Alpina fælgene dobbelte afgangsrør og det tidskorrekte BBS spoilersæt der består af en spoilerlæbe fortil og en anderumpe spoiler på bagsmækken. Men også bare farvekombinationen går virkelig godt til den med den bronzemetallic karroserifarve over det mørkekaramel interiør. Men motor og gearkasse bedrager helt klart også til den retro cool persona. Koblingen har en god vægt imens at den stadigvæk er nem at dosere. Imens at man kan ro igennem de 5 fremadgående gear på smidigste og mest præcise vis. Motoren har helt fint med bundtræk til at man kan køre den på normal vis men hvor at den stadigvæk elsker at få en smule gas til når man virkelig skal lege med den. Men jeg synes næsten at lyden er det bedste ved det hele. For ligesom at en rigtig Amerikanerbil helst skal værre med 8 cylindre i V form. Så skal en rigtig bimmer helst værre med en række6er. Denne E21er laver de helt rigtige lyde. Ved tomgang og lave omdrejningstal brummer og summer den herligt afsted imens at der slår den over i den helt rigtige metallistiske snerren under hård acceleration. Det lyder tilfredsstillende og helt korrekt. Når vi taler køreegenskaber er det også klassisk bimmer på godt og ondt. Der er selvfølgelig ikke nogen former for servostyring så man skal lægge en smule kræfter i under langsom kørsel men så snart man er i fart føles den herlig. Der er en herlig tyngde i hele styreapperatet. Og så styrer den helt fint med at spore lige. Undervognen er godt afstemt imellem komfort og dynamik. Og selvom at den ikke er ligeså skarp som i en ny bil så er det altså meget godt gået af en over 40 år gammel konstruktion.
Konklusion.
Efter at have haft min E21 debut hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk ikke at den er så værst endda. Man har alle de klassiske bimmer dyder der er pakket ind i en cool retro pakke. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger veteraner i denne kaliber.
Hvis du ville læse om flere veteran bimmere må du endelig give linksne nedenunder et kig.
M20B23 er en del af M20 serien som af mange kendere kaldes junior 6eren da den er lillebror til M30 serien. B23eren havde Bosch K tronic indsprøjtning i modsætning til tidligere M20ere der var forsynet med en Solex 4A1 karburator.Det er måske ikke alle der ved det. Men BBS lavede på et tidspunkt også skørtesæt hvor at nogle af deres designs var originalt ekstraudstyr på visse Tyske performancebiler.Nogle af de større motorvalg havde dobbelte afgangsrør med forkromede rørhaler.Alpina fælgene er virkelig prikken over iet.Interiøret emmer virkelig af den der bundsolide Tyske kvalitet som desværre ikke helt eksistere længere. Og så er ergonomien virkelig god taget betragtning hvor gammel bil det er.
Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Hvad tænker du på når du tænker på Tyrkiet. Tænker du på falafel alanya eller måske Turkish delight. Men det er måske ikke alle der tænker på bilproduktion. Dog er der faktisk nogle få person og lastbiler der nedstammer derfra. Hvor at vi i dag fik vi kørt det nyeste skud på stammen. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trekantens erhvervscenter for at vi måtte låne dette funklende nye vidunder. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.
Når man klatrer op i hytten på Tugraen kan man se at den er indrettet som en moderne sættevognstrækker skal værre. Der er flere forskellige opbevaringsrum og aflægningsløsninger. Der er også det teknik man forventer i denne kategori. Såsom luftaffjedring på bagakslen og to brændstoftanke. Så på de kontoer føles den ikke dårlig eller utidssvarende. Angående betjening er alt også som det skal værre. Motor og drivlinje går meget tyst så snart man er oppe og køre med en konstant hastighed gør den ikke meget væsen af sig. Vind og rullestøj er også på et lavt og respektabelt nieveau selv under motorvejskørsel. Det eneste jeg lagde mærke til som selvfølgelig kun er et tilvænnings-spørgsmål er at bremsepedalen føles hårdere end hvad man er vant til på lastvogn i det den føles næsten som i en personbil. Og at gaspedalen føles meget blød. Der er ikke den bittesmule modstand som især ældre modeller med gaskabel har og som der også er designet ind i mange biler med fly by wire for at det føles naturligt. Og da der heller ikke er det ekstra hak eller hvad man nu skal kalde det at man skal træde igennem for at gå i kickdown føles det en smule anderledes. En anden smådetalje jeg synes er underlig er at klimaanlægs-panelet skal tændes manuelt af føreren hver gang motoren genstartes. Enten er det fordi at der ikke er processorkræfter nok til at man indkorporerede en memory funktion. Ellers er det noget at man kan programmere om som en del af den tekniske klargøring. Men ellers kører den jo fortrinligt eller i det mindste som man forventer den skal køre. Hvor at styretøjet styrer let og smidigt hvor at det har den korrekte udveksling. Der er også massere af kraftoverskud nu hvor at vi selvfølgelig kørte i ulæsset tilstand. Så snart gearkassen fik skiftet sig selv i det korrekte trin trækker den ganske sundt. Og ligesom med teknikken og indrettningen af førerhus så er drivlinjen også helt moderne. Motoren er en såkaldt FTP Cursor 11 som er en 6 cylindrede række med turbo og intercooler hvor at der er koblet en automatiseret manuel ZF gearkasse bagefter. Og hvor at der både er motorbremse og retarder hvilket er noget at de fleste vestlige lastbiler er gået væk fra til fordel for en højydelses motorbremse. I BMCeren er retarderen så integreret inde i gearkassehuset så det derfor kaldes en intarder. Men efter at have kørt den hvad er dommen så på. Jeg synes den er helt iorden. Det beviser bare endnu en gang at der ikke er nogle decideret dårlig biler og lastvogne idag selv ikke fra lande som ikke har nogen virkelig veletableret bilindustri eller kendt ude i verden for bilproduktion.
Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.
Hej og velkommen til endnu en biltest af de store. Nogle gange er det sundt at komme ud og køre en mere moderne maskine i ny og næ så man ikke sidder fast i fortiden er efter min mening en god ting. Især for en fyr som mig der elsker at dvæle ved nostalgien lidt for meget. For efter at have kørt en nyere FHer blev jeg mindet om at på nogle områder er nyere bare bedre. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trailerpartner i Aabenraa for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Jeg indrømmer blankt igen og igen at jeg på ingen måde er lastbil-ekspert. Selvfølgelig kan jeg køre dem og er da også bare en smule interreseret i dem især efter at jeg fik førerbeviset i hus. Men det er nu mest personbilerne der er min sande passion. Så jeg blev da bare en smule overrasket over at dagens testbil er bestykket med dobbeltkoblingsgearkasse. Det er en type gearkasse at jeg mest har prøvet kræfter med i sportsvogne og andre performancebiler. Hvor at især Porsche PDK og Hyundai i30 N performance imponerede mig med to gode bud på dobbeltkoblings-gearkasser. Selvom at det er en endnu mere kompleks konstruktion end en konverter-automatgearkasse. Så har man altså store fordele i forhold til andre gearkasse-typer. Blandt andet har man mere hurtige og præcise gearskift og i de nyere generationer har man også elimineret meget af den underlige rykken frem og tilbage ved igangsætning og opskift. Som er en af de ting der plagede ældre dobbeltkoblings-gearkasser. Og ude på vejen kan man faktisk mærke forskellen i forhold til automatiseret-manuel gearkasse som er den type der var i de fleste lastbiler at jeg har kørt indtil i dag. Igangsætning og gearkskift ved stille kørsel er meget smidige. Men hvor at den stadigvæk skifter meget hurtigt og præcist. Selvfølgelig er det ikke lynnende hurtigt men når man tænker på at tandhjul skiftegafler og andre komponenter i gearkassen er større og tungere end i en personbil. Så er det altså meget imponerende hvor præcis den føles. Noget der også er imponerende ved nyere lastbiler efter min mening er støjdæmpningen. Jeg bliver stadigvæk bare en smule overrasket over hvor tyst at de Nyeste Scania V8ere går hvor at de efter min mening ikke siger meget mere end en gennemsnitlig personbil når de går i tomgang. Og der er FHeren meget af det samme. Især støjniveauet inde i førerhuset når man kører ved lav hastighed der støjer den næsten mindre end min Mazda. Men også ved motorvejsfart var mængden af vind og rullestøj nede på et ganske accepttabelt niveau taget i betragtning af at kørslen skete i en rimelig frisk sidevind. Angående motor er det her også en sand arbejdshest. Modsat Scania sværger Volvo ved række6eren. Men de har til gengæld også lavet nogle rigtig gode række6ere. Forrige år kørte vi en lidt ældre FH500 med 13 liters klump som virkelig trak som et godstog og som havde næsten ligeså stort omdrejningsmoment som et IC3 togsæt. Men i denne bil lever række6eren også i bedste velgående bare stærkere smidigere og mere effektiv. så det er virkelig en maskine at man ikke kan sige noget negativt om. Konklusionen må også lyde på at det her er en totalt iorden trækker.
Hvis du ville læse flere lastbiltests må du endelig give linksne et kig nedenunder.
Det eneste i hele vognen at jeg kunne sætte en finger på er at parkeringsbremsen bliver betjent med en el knap. Jeg er hverken fan af det i personbiler eller i lastbiler. Men ellers er den helt igennem regulær når det kommer til ergonomi og praktisk anvendelighed i førerhuset.
Hej og velkommen til endnu en traktortest. I ved jo at jeg elsker at køre store maskiner og så elsker jeg at skrive om store maskiner og så er det næsten lige meget om det foregår til lands til vands eller i luften. Jeg kan også godt lide at være herre over noget seriøst Amerikaner-stål. Og dem der virkelig kender til monster-traktorer ved at guds eget land har fostret nogle rimelig vilde maskiner såsom Big Bud 747 og Case International Quadtrac. Men uanset hvad så kigger jeg mig altid en ekstra gang om når jeg kører forbi en maskinhandler der har en af disse kæmper stående. Lige meget om den står på bælter eller hjul for traktorer og maskiner i den helt store kaliber er lidt ligesom specialbilerne en sjældenhed i vores lille land. De er meget dyre i anskaffelse og drift. Og så er det bare meget få steder der har en drift der er så stor hvor at det giver mening at være i besiddelse af det helt store grej. Men idag fik jeg endelig mulighed for at køre én af de helt store takket være Askildrup Agro lidt uden for Randers. De sælger reparerer og servicere en række forskellige maskiner og redskaber fra forskellige mærker. Men hvis du ville vide mere må du mere end gerne give deres webside et kig i linket nedenunder.
Når man kører 9630er føler man næsten at man er vidne til Dinosaurernes gang på jorden. Man er hvert tilfælde herre over noget tungt maskineri. Bare for at liste nogle af specifikationer kan jeg sige at man har en tjenestevægt på omegnen af 20 tons en tank kapacitet på 1.249 liter og en motorydelse på 530 heste. Men ligesom med andre moderne maskiner er det nemt at styre de enorme kræfter takket være alskens teknologi. Det er noget der for en nørd som mig er noget nær vanedannende. Jeg kan rigtig godt lide følelsen af at man får flere tons stål aluminium og plastik til at lystre bare ved at trække i trådene som en slags maskinel dukkefører. Men hvordan føles det egentlig at være dukkefører på 9 serien. Når man har taget plads i førerhuset bliver man mødt af et virvar af joysticks knapper skærme og kontakter det hele føles lidt som om at man har sat fod på kommandobroen på et krigsskib. Men frygt ikke de betjeningsanordninger der har med selve kørslen at gøre er meget nemme at finde ud af hvis man som mig har kørt med powershift før. Man hæver bare motoromdrejningerne med den elektroniske håndgas indtil at de passer til den ønskede hastighed at man ville accelerere til og det læs man har spændt på. Derefter træder man koblingen i bund og rykker gearvælgeren op i den ønskede retning og gear at man ville køre i hvorpå at man så kobler ind. Det skal siges at koblingen kun bruges ved igangsætning for hvis man ville sagte eller forøge hastigheden skal man bare tilpasse gear og motoromdrejninger imens at traktoren er i bevægelse til den nye ønsket hastighed. Der hvor at jeg godt kunne mærke at jeg kørte med bælter var at traktoren begyndte at krabbe en smule til siderne hvis man lavede for mange korrigeringer med rattet under igangsætning. Der er mit bedste råd at man ikke ligger nogen styrerinput ind indtil at maskinen begynder at krybe afsted. Og ligeså snart at man er i fart styrer den ligesom enhver anden moderne traktor. Styretøjet er let og flydende men også meget præcist. Selv de mindste input bliver registreret. Én af fordelene ved en bæltetraktor er eftersigende en kortere venderadius og det kunne jeg faktisk også mærke en smule da jeg var ude og køre. Den føles ikke så stor som den kunne have gjort ved præcisionskørsel og når man skulle lave en u vending. Angående motor er man særdeles godt stillet. Man har en 13.5 liters række6er der er forsynet med det jeg bedst kan oversætte til elektronisk dieselinsprøjtning. Hvor at hver dieseldyses puls bliver kontrolleret med en magnetventil lidt ligesom dyserne i benzinmotor med elektronisk indsprøjtning. Man har også turbolader med variabel geomatri og en luft til luft intercooler. Uanset hvad så er det en motor at der bare ville arbejde. Under koldstart sparker den igang med et højlydt brøl. 9000eren lyder som om at den blev bygget i en anden tid hvor at støjkravene ikke var ligeså strikse som i dag. Selv inde fra førerpladsen lyder det som om at man kører en stor og potent maskine. Man har en brølen fra motoren der bliver akkompagneret af hvislen fra turbolader når man går på ladetrykket. Og en summen fra hydraulikken og andre systemer når man manøvrer. Når man bare kører hyggekørsel som vi gjorde uden noget redskab hægtet bagpå er den så uanstrengt som den overhovedet kan være. Men apropos redskab så kan du glemme alt om at køre med halmpresser såmaskiner eller andet der kræver PTO da dagens tester ligesom mange andre 9 serier ikke har nogen former for kraftudtag. Meningen ved nogle af de helt store traktorer er netop at værre det ultimative trækdyr der kan køre med en kæmpe tallerkenharve eller lignende dag ud og dag ind.
Konklusion.
Efter at have kørt John Deeres største traktormodel hvad lyder dommen så på. Jeg synes det var en fed oplevelse selvom at det nok ikke har den store praktiske værdi for den gennemsnitlige læser. Så synes jeg alligevel at der nogle gange skal være plads til det uopnåelige og drømmeagtige lige meget om det har med traktorer biler og både at gøre. Og så er der nok nogle maskin-entusiaster der kan drage nytte af denne test eller artikel rettere ud af ren nysgerrighed om hvordan det føles at køre én af de helt store traktorer. Men hvis ikke for læsernes skyld så har jeg selv behov for at køre noget ekstraordinært til en test i ny og næ så det hele ikke ender i elbiler og FDM snak.
Hvis du ville læse om andre tests af den traktoragtige slags skal du endelig give nedenstående links et kig.
På billeder kan det godt værre svært at danne sig et indtryk af hvor stor en maskine det er. Men den er rimelig velvoksen.Et lille fun fact er at det er langt fra alle 9000erer der har kraftudtag. Det testede eksemplar havde i hvert tilfælde ikke.Alt under motorhjelmen er selvfølgelig i overstørrelse. Jeg kan især godt lide den detalje med at man har det store sorte beslag bag motoren der sidder som en stor ryghvirvel hvor at både midter hængslet til hjelmen og luftfilter samt lydpotte er hængt på. Det er åbenlyst og trivielt men også godt fundet på tænker jeg nu hvor at jeg er meget teknik og ingeniørkunst interesseret.På 9000erne har man altid haft det største og mest komfortable førerhus at John Deere kunne tilbyde. I denne generation heder det Commandview hvor at man har klimaanlæg og mulighed for at tilkøbe læderbeklædt førersæde eljusterbare spejle og læderrat bare for at nævne nogle få ting. Og efter at have tilbragt en smule tid som fører. Så synes jeg også at det hele er godt indrettet når det kommer til komfort og ergonomi. For at højne kørekomforten yderligere er T modellerne udstyret med luftafjedring imellem bælternes “hjulophæng” og chassisrammen.
Hej og velkommen til endnu en klassikertest. Eller veterantest nærmere. For efter lang tids skrublen gik det op for mig at alle klassikere er veteranere. Men at ikke alle veteranere er klassikere. Men uanset navnet får du stadigvæk samme gode indhold i disse tests. Og dagens test har virkelig også noget godt indhold. For selvom at Enzo Ferrari var hurtig til at kåre Jaguar XKE som verdens smukkeste bil. Så synes jeg at E9eren er en meget værdig kandidat til den titel. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Læborg autohandel for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Selvom at jeg også synes at XKE er ganske yndefuld. Så kan en E9er altså noget rent designmæssigt. Bare den lille detalje med at man har et tyndt stykke kromtrim der deler karosseriet op i en øvre og nedre halvdel. Hvor at de udvendige dørhåndtag er stiligt integreret. Men også det at man har elegante stolpeløse coupé former er efter min mening enhver E type værdig. Den er nærmest som en pil i luften set fra siden af. Jeg tror også bare at grunden til at XKE ikke vækker mine følelser i samme grad er at jeg altid har været stor tilhænger af de mere kantede designs. En anden yndlings detalje er helt klart fronten. Det er ikke uden grund at nogle kalder denne æra af BMW for sharknoses altså hajsnuder. Man har en spids hajsnude med fire forlygter og de ikoniske nyre-gitre. Modsat Corvette Pontiac firebird og andre “spidssnudede” biler har E9eren et mere reserveret eller måske endda venligt udtryk fortil. Interiøret er også en fest for øjnene. Jeg joker ofte i flæng med at denne bil har verdens smukkeste instrumentbræt. Men jov det er et virkelig smukt interiør som er lige dele minimalistisk og klassiske elegant. Min absolutte yndlings detalje er det tykke bælte af ædeltræ der løber igennem hvert dørpanel hvor så at kulminere i det smalle instrumentbord der har en relativt stor aflægnings-hylde i passagersiden. Noget andet jeg elsker ved de gamle Tyskere er den totale kvalitetsfornemmelse og materialevalget i kabinen. Dørene lukker i med tilfredstillende thuuuumbb !! og bagsmækken med et lækkert klooonnnk !!. Selv håndtaget til motorhjelmslåsen som både lukker og låser motorhjelmen er en fornøjelse at betjene. Men jov materialevalget er simpelthen i top i gamle Tyske luksusbiler. Læderet føles tykt og solidt men også blødt og da forsæderne i dette eksemplar er i dellæder hvor at midterdelen er velour har man et materiale der ånder og ventilere bedre på en varm sommerdag så man ikke stiger ud med en helt klistret ryg. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Og til det ville jeg sige ganske fint. Ligesom med Mercedes W114 som vi kørte sidste sommer så er E9eren ganske nem at køre i moderne trafik. Koblingen er fint vægtet og nem at dosere og så er skiftemønstret det samme som et hav af andre BMW fra 60erne og op til én gang i 00erne med at man har bakgearet i en form for omvendt dogleg hvor at man skal rykke gearstangen helt ud til venstre side imellem første og anden. Gearskiftene er ikke det jeg ville kalde lækre. Men den skifter smidigt gear og så er vandringen en smule lang i forhold til andre samtidige biler. Motoren har en smidig gangkultur og fint med overskud til at overhale én majetærsker i ny og næ. Og så udvikler den bare en herlig lyd. Den brummer eller summer tilforladeligt afsted ved lave omdrejninger som går en smule mere over i en vred raspen når man giver den lidt at leve af. Køreegenskaberne er heller ikke så værst. Den føles retningsstabil under motorvejskørsel ved 100 i timen og generelt er styreegenskaberne meget forudsigelig. Selvfølgelig kan man godt mærke at man kører med snekkestyretøj men styretøjet føles relativt præcist imens at det er fint vægtet. Når det er sagt så kører E9 og W114 meget ens efter min mening. Den eneste mærkbare forskel på køreoplevelsen er at man sidder smule mere ned i W114 modsat E9 som man sidder mere op i. Og så føles E9 interiøret en smule mere rummeligt på grund af det smallere instrumentbord.
Er den pengene værd ?.
Når snakken falder på bilers monetære værdi. Kan jeg godt blive lidt træt af at se historier hele tiden om biler der bare er en smule interessante løbe helt løbsk prismæssigt. Jeg er af den overbevisning at alle biler ikke skal værre en formue værd så derfor ville jeg ikke værre med i hypen ved at sige bil Æ Ø og Å fortjener at stige i værdig. Også når vi taler modeller indenfor samme producent grubler jeg ofte over hvorfor at en model er mere værd end den anden bare på grund af designet selvom at de deler det meste mekanikken. Det er også derfor at jeg er begyndt at mene E9ere ikke er deres pris værd. Ja et lækkert design retfærdiggøre ikke en så høj prisfordobling når vi ser på det rent objektivt. Især når der findes alternativer der giver samme køreoplevelse langt henne af vejen. Men når man sidder bag rattet og kigger rundt i et smukt interiør eller at man står udenfor og kigger på det yndefulde eksteriør design giver det simpelthen så meget subjektivt til køreoplevelsen. Så selv når en realist som mig oplever det på egen krop. For selvom at E24eren altså E9erens afløser deler det meste af mekanikken med forgængeren og at den langt henne af vejen leverer samme køreoplevelse. Så udstråler den slet ikke samme grad af cool klassisk stil og elegance som en rigtig Karmann Coupé. Og hvis der er noget at os mennesker elsker at gøre så er det at se godt ud og føles os særlige både når det kommer til hvordan vi går klædt og hvordan vi er kørende. Men også hele det der med hvordan bilen får os til føle at der spiller designet en væsentlig rolle. Men ellers tænker jeg at dommen lyder på at det her er et prægtigt og smukt bimmer-fabeldyr af en bil som ser rasende smuk ud ude i virkeligheden og som jeg er virkelig beæret over at have været fører på.
Hvis du ville læse om andre herlige klassikere så må du endelig give nedenstående links et kig.
upgear2.blog 