Hej og velkommen til endnu en brugttest som også er en elbilstest. Aiways har altid været én af dem jeg altid godt ville køre til test fordi at U5eren vækkede min interresse nok til at jeg gerne ville give den i chance. Men hvor at den også kun gjorde det indtil at et mere interresant køretøj stjal min opmærksomhed. Men idag har jeg endelig tid og lyst til at give den en god og fair anmeldelse. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til SBN biler i Haslev for at vi måtte låne dagens tester. Du må endelig give deres webside et kig i linket. Ellers tænker jeg bare at vi skal komme til testen og ikke til hesten.
Noget man snakker meget om angående elbiler er at de bliver endnu hurtigere forældet end fossilbiler især når snakken falder på batteriteknologi og infotainment. Sidst nævnte kunne jeg godt mærke på en måde da jeg kørte Model S til tilbageblik. Men faktisk også idag. Jeg synes at U5eren allerede føles gammel på en måde selvom at der kun er tale om en 4 år gammel bil der har gået 71.000 kilometer. Men meget af dens teknologi og især infotainment føles 2 generationer bagud. Det virker til husbehov men det føles bare forældet i forhold til mængden af funktioner og hvordan at det betjenes. Selv angående kabinekvalitet og materialevalg taber den lidt til mange 2025 modeller. Selv når vi holder os indenfor Kinesiske biler er der sket rigtig meget godt især når vi snakker om mellemklassebilerne. Det er stadigvæk et anstændigt interiør men der er bare mere hårdt plastik og plastik-alutrim der ikke ser overbevisende end en tilsvarende BYD fra i år af. Men det er stadigvæk et funktionelt interiør. For eksempel er der en flydende midterkonsol hvor at der er fint med aflægningsplads under. Der er også et “hemmeligt” rum under den haptiske styrepult til klimaanlægget. Og så sidder man fint i førerpladsen med godt udsyn igennem hele bilen. Jeg kan også godt lide at assistentsystemerne ikke er så invasive med hensyn til at ville gribe ind i éns kørsel og med ikke at komme med allemulige kimer og advarsler. Det er ellers noget at mange af de Sydøstasiatiske biler er slemme til. Og det gælder både modeller fra Kina Sydkorea og Japan. Et andet plus er også helt klart måden at den kører på. Den styrer let og forudsigeligt uden at det er det bedste styretøj i verden. Men det passer perfekt til en brugsbil som er det at U5eren er. Undervognen er lidt til det hårde side. Den er ikke ulidelig men stadigvæk hård nok til at jeg bemærker det. Men det at man mangler i bekvemmelighed fra undervognen får man lidt igen fra førsæderne. Autohold er også distreherende at køre med da det er et splitsekund langsommere om at gå af driftsbremsen under igangsætning end i andre biler. Så jeg endte med at slå det fra resten af testruten. Angående motor klarer den det også fornuftigt. Den har et ganske anstændigt kraftoverskud jeg ville næsten sige at det føles som mere end de 201 heste at den opgivet til. Og så er den 63 kilowattimes batteripakke opgivet til en rækkevidde i omegnen af 410 WLTP. Hvilket efter min mening er ganske respektabelt for en 2021er i den størrelsesorden. Men jeg er nok heller ikke den man skal spørge til råds når det kommer til elbiler. Designet ude og inde er faktisk ikke så værst. Der er på en måde noget Skandinavisk over det krydset med en generel pan-europæisk æstetik. Det er ikke det mest ophidsende og på grund af at det er lidt til den generiske side er der på en måde noget tidsløst over det. Ellers må dommen vel lyde på at selvom den på nogle områder allerede føles bedaget. Så er det stadigvæk en hæderlig brugsbil der har massere af leveår tilbage.
Hvis du ville læse om andre biltests af den mere elbilsagtige slags så må du endelig give linksne et kig.
Modsat andre forhjulstrukne elbiler som ofte ikke har plads fortil på grund af placeringen af inverter indenbordsoplader samt anden hardware. Så har U5eren faktisk et “baggagerum” fortil selvom at det nok mere kan kategoriseres som en bakke på grund af dets beskedne størrelse.Selvom at det ikke føles ligeså kvalitetsbetonet som i nogle af 2025 modellerne så er det stadigvæk en regulær førerplads.
Hej og velkommen til endnu en biltest. Tilbage i 2023 kørte vi Maxus ET90 som var en bil jeg endte med meget godt at kunne lide. Men hvor at jeg syntes at det lidt er en forspildt chance at den ikke kunne fås med firhjulstræk. Men mine bønner er endeligt blevet hørt af KGM. For de har lanceret en elektrisk ladbil ligesom at jeg har efterspurgt. Så idag skulle jeg prøve at ridde på et elektrisk næsehorn og ikke en elektrisk kamel nu hvor at Musso betyder næsehorn på Sydkoreansk. Og ja der har faktisk været noget der hed en elektrisk kamel. Så I må endelig hoppe på Google og søg electric camel. Men det skal I selvfølgelig først gøre efter at I har læst denne anmeldelse til ende. For ellers ville jeg bare sige tusind tak til Leif Jørgensen automobiler for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give linket et kig nedenunder under da det fører dig til deres hjemmeside.
Hvis jeg skulle give køreoplavelsen i Musso EV en overskrift. Så må det helt klart værre at alt er fryd og gammen. For eksempel har man efter sidste torsdags forvirrende infotrainment makvært i Mazda 6e for en gangs skyld en førerplads der er logisk indrettet. Ja der er både traditionelle blink og viskerstilke der betjenes på helt normal vis og ratmonteret genvejstaster til køreprogrammer og autohold. Apropos køreprogrammer er det helt befriende at der kun er to programmer. Og ikke alt muligt sport plus sport plus plus LGBT Q8 RS3 og jeg skal komme efter dig. Når vi så endelig skal tale infortainment så virker det helt fint til husbehov. Det er absolut ikke det fedeste at betjene når det kommer til response og overordnet brugeroplevelse. Brugergrænsefladen er heller ikke den meste ophidsende rent visuelt. Men den er nem at finde rundt i. Og så er de bilfunktioner der kun kan tilgås via skærmen heldigvis ikke begravet bag tre forskellig undermenuer. En anden positiv ting er helt klart kvalitetsfornemmelsen i førerpladsen. Der er polstring på berøringsfladerne hvor at det batter. Og så er finish og materialevalg ganske respektabel. Jeg kan også godt lide at man har gjort som visse andre elbiler med at man kan justere mængden af rekuperation med skiftepadler. Det eneste der virkelig trækker ned i førerpladsen er udsynet. A B og C stolper er faktisk i en respektabel tykkelse men hvor at den stadigvæk føles unødvendig stor at manøvrere med på træng plads på grund af motorhjelmens udformning som tager noget af udsynet i bunden af synsfeltet. Og at man har det sports bar agtige trim der sidder i forlængelse af C stolperne. Det kan jo næsten skærme for en hel fodgænger når man orienterer sig skråt bagud. Men ellers overrasker køreoplevelsen mig positivt. For eksempel er køreegenskaberne helt som de skal værre med at den styrer let og forudsigeligt hvor at styreapperatet stadigvæk strammer en smule op i sportsprogram eller hvis man kører over byhastighed. Og så balancer den fint imellem komfort og dynamik når vi taler om undervognens opsætning. Men hvor at den konservative fælgmontering helt klart gør at den læner sig en smule mere til komfortsiden. Hvilket jeg kun syntes er en god ting da det er jo det man ville have i en normal brugsbil. Angående motor er den faktisk også helt regulær. Testbilen er en tomotors variant med firhjulstræk og en batterikapacitet på 80.6 kilowatt. Hvor at ydelsen er opgivet til 237 heste og 629 newtonmeter. Efter et par kortere accelerationer i sportsprogram kunne jeg sagtens mærke omdrejningsmomentet den føles faktisk ganske kvik fra 0 til 80 i timen. Den kan også fås på andre markeder med én motor forhjulstræk og en ydelse på 207 heste og 339 newtonmeter. Ja du læste rigtigt forhjulstræk. For modsat Maxus ET90 som er baseret på en eksisterende fossilbils platform med body on frame kontruktion så er Musso EV skabt på selvbærende karroseri og tværliggende motorer ligesom Ford Maverick og Honda Ridgeline. Så altså en mere personbils eller crossover baseret konstruktion. Jeg har ikke noget imod denne kontruktion den har helt klart sine fordele. Som for eksempel lavere vægt bedre køreegenskaber på vej. Og så tror jeg også at den er nemmere at skalere i forhold til at man kunne bruge samme platform til flere forskellige modeller. Men jeg er inderst inde stadigvæk overbevist om at en ægte 4×4 er bygget på en stigeramme. Men jeg er bare så taknemmelig over at de har lavet den og at der er den frihed i markedet for købere der ville have lige denne slags bil.
Koklusion.
Efter at have kørt den så er jeg oprigtig positivt overrasket. Der er massere af positive kvaliteter at liste. Den har et fint kraftoverskud regulær kabinekvalitet og en høj praktisk anvendelighed. Og så er det et smule anderledes men ganske fint alternativ til det selvanelige crossover trummerum. Jeg kan i hvert tilfælde varmt anbefale den.
Hvis du ville læse andre artikler af den elbilsagtige slags. Må du endelig give linksne et kig.
Ladet er ikke det største i verden nu hvor at jeg har sat kameramanden på som referancepunkt.Modsat så mange andre er fælgemonteringen til den konservative side.Mussoen er en af de elbiler hvor at selv den énmotors variant ikke har et baggagerum fortil. Eller det er i hvert tilfælde det at jeg har læst mig frem til.Det her er én af de få pickups der faktisk går under en personbil afgiftsmæssigt og ikke en mandskabsvogn. Det betyder at man får en meget lav ejerafgift. Samtidig med at man må beholde bagsæderne.Det næsten 6 kantede rat tilføjer en smule designflair i et yderst funktionelt omend meget generisk udseende interiør.
Hej og velkommen til endnu en brugttest. Selvom at jeg absolut ikke ville kalde mig selv elbils-entusiast. Så ville det værre en stor løgn at sige at jeg ikke har kørt en stor håndfuld af dem efterhånden samtidig med at jeg har kørt mange typer af elbiler. Jeg har bogstavelig talt kørt alt fra Ellerten til Tesla Plaid over MG cyberster til ID.BUZZ. og jeg har da også skabt mig nogle favoritter. Hvis vi tager de mindre hatchbacks så er Renault R5 og Zoe i min optik rigtig gode bud på brugsbiler af den elektriske slags. Men i dag fik jeg endelig kørt en eller anden form for Leaf. Så er Renault dominansen lidt truet eller skal vi bare ånde lettet op. Men ellers ville jeg sige tusind tak til Pure Drive i Hobro for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Når jeg forslår billige elbiler til venner og bekendte. Så er da altid én model at jeg undlader. Leaf af første generation (chassiskode ZE0 og AZE0) er netop den bil at jeg ofte undlader mest af alt fordi at folk siger at den er dybt forældet og utidssvarende. Samtidigt med at nogle mener at de eksemplarer at der er til salg er så slidte og udkørte at der ikke er noget brugbar rækkevidde tilbage på batterierne. Ja bare sådan en teknisk detalje som at den er udstyret med en luftkølet batteripakke er noget man skal skrive sig lidt bag øret. Og efter at have læst op på det kan jeg sige at der ikke er nogen form for aktiv køling af batteripakken. Selv ikke blæserkøling. Så den udvendige lufttemperatur er det temperaturstyring man har. Det gør selvfølgelig at overophedning er en mere real risiko end på mere moderne elbiler. Hvilket efter hvad jeg har kunne forstå allerede har ført til en håndfuld sager angående haveret batteripakker. Men også betjening i koldt klima besværliggøres. Da ladetider negativt bliver påvirket af at bilen ikke er istand til at prækonditionere batteriet altså at forvarme det inden opladning påbegyndes. Men det at oplade er også en af denne bils svage sider. AC indenbordsladeren kan kun oplade 3.6 watt ved 16 amperer. Så der er ikke noget hurtigladning på den her satan. Stikkene foran til ladekablerne er også udformet anderledes end på nyere elbiler. ja sikke en ekspert-observering (ironisk ment) I kan forhåbentlig høre at elbiler ikke ligefrem er min spidskompetance. Men noget at jeg til gengæld ved lidt om er hvordan at den kører. Rent køredynamisk balancere den fint imellem komfort og dynamik hvor at den helt klart læner mest mod bekvemelighed. Men hvor at den stadigvæk føles moden og retningstabil under motorvejsfærd imens at vind og rullestøj er holdt på ganske acceptable nieveauer. Det med at det er en ældre elbil der ikke er påkrævet ved lov at skulle lave alle mulige bøgede rumskibslyde så fatsvage fodgængere der ikke kan finde ud af orientere sig ordenligt ikke bliver kørt alt for meget over. Er helt klart også noget der bedrager positivt til dens støjsvage betjening. Styreapperatet føles helt klart også som det skal i denne biltype. Ved at styre let og smidigt med en god udveksling når man skal præcisionskøre under bykørsel. Men hvor at det stadigvæk ikke føles for nervøst ved motorvejsfart. Men angående motor og kraftoverskud klarer den sig faktisk ganske fint. Ligesom med R5 og Zoe trækker den på forhjulene. Hvor at fremdriften sker ved hjælp af en såkaldt EM57 motor som er mindre og lettere end EM61eren der blev brugt ZE0 som er chassiskoden der dækker over modelårene 2010 til 2012. Imens at testbilen er en AZE0 idet at den blev indregistret første gang 8 måned 2014. Rent teknisk er EM57 en vandkølet 3 faset vekselstrøms synkron motor der udvikler 80 kilowat som svarer til 109 hestekræfter. Jeg ved vitterligt ikke hvad fordele og ulemper er ved denne motortype da en elmotor bare er en elmotor for en tumbe som mig. Men den har et ganske fint kraftoverskud. Man kan sagtens komme til at spinde forhjulene under igangsætning. Men den har også lidt på toppen om man så må sige. Med andre ord føles det ikke som om at luften er gået af ballonen når man skal lave en mellemacceleration. Men dens vinger bliver gevaldigt stækket når man går i økonomi-program både angående kraftoverskud og speederresponse. Men regenering føles ganske stærk når man har sat gearvælgeren i brake mode. Det er ligefør at det føles ligeså stærkt som i nogle nye el og hybridbiler. Angående indretning og kvalitetsfornemmelse af førerpladsen er den faktisk heller ikke så værst. Man har et fint udsyn hele vejen rundt imens at man sidder ganske komfortabelt. Og så er kabinekvaliteten nogenlunde tilsvarende R5eren. Med hensyn til design skiller den sig en smule ud. Både dengang men på en måde faktisk også idag. For de seneste par år er mange producenter begyndt at designe deres elbiler til at ligne fossilbiler i højere grad. Da det ifølge dem er fordi at teknologien er blevet mere moden og udbredt og fordi at den bredere befolkning er blevet mere vant til det. Og så ændrer tendenserne sig jo bare. Designtrends kommer og går. Personligt synes jeg at det er en af de biler der har ældes ganske fint. Det skal forstås med at jeg synes at den er så grim at den næsten er pæn. Udenpå er den meget buttet og afrundet næsten som et æg set fra siden af. Motorhjelmen skråner meget stejlt og så ender dens areal brat. Hvilket selvfølgelig gavner udsynet fortil. Men hvor at det giver det der åndede mikrobils MPV udtryk hvor at det for mig ser ligeså sexet ud som en nedgrået negl. Også indvendigt får den på alle tangenter med påtvånget start 2010er futurisme. Der er selv en lille fjollet teknologi lyd når man trykker på startknappen som bekræftelse på at bilen er tændt. Men jeg føler faktisk at den starter en smule hurtigere op end visse nyere elbiler som jeg føler kan tage en rum tid med deres systemtjek. Men til trods for det lidt fjollet Buzz Lightyear til undsætning design. Så er ergonomien faktisk ganske fin. Selvfølgelig skulle jeg vænne mig en smule til at køre med den dobbelte instrumentklynge bag rattet og at parkeringsbremsen er af den fodbetjente slags. Men jeg kunne godt lide at der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner og så er de også indenfor rækkevidde og logisk placeret. Selv gearvælgeren som nogle har kritiseret betjeningen af som værende uintuitiv er helt iorden efter min bog.
Konklusion.
Efter at havde kørt min første AZE0er hvad lyder dommen så på. Jeg kan personligt godt lide den måde at den gebærder sig på. Det føles som en regulær og moden brugsbil. Og så har den stadigvæk et fint kraftoverskud. Men den er jo dybt forældet hvis man ser på alt fra opladning rækkevidde og infotainment til batteripakkens kontruktion. Men for en person med det rette kørselsbehov er det jo stadigvæk en fulgt funktionsdygtig bil og endda en meget billig én af slagsen. Og så synes jeg også at det er en af dem der giver mere mening som en brugt bil da nyprisen næsten var 300.000 hvilket jeg selv idag synes er meget for en bil i denne kaliber der selv ikke dengang havde ligeså lang rækkevidde som en tilsvarend dieselbil.
Hvis du ville læse om andre elbiler både nye og brugte. Så må du endelig give linksne et kig.
Foran er den næsten som et æg parret med en billig Håndstøvsuger fra T hansen rent æstetisk.Imens bagfra er den mere pæreformet.Jeg kan godt lide at man oplader i midten foran. Det er jo blevet min fortrukne placering af ladedækslet.De 109 heste føles ikke anstrengt selvom at de skal slæbe på en egenvægt på over 1500 kilo.Til trods for det lidt bøgede design så er det en ganske fin førerplads.
Hej og velkommen til et nyt afsnit af tilbageblik. Og idag skal vi teste det der både var den første hurtige elbil og den første Tesla jeg kørte overhovedet. Men ligesom med andre at jeg har skrevet om i denne serie er denne bil noget særligt. Ikke kun fordi at jeg har gode minder associeret med den. Men også fordi at den helt klart ændrede mit syn på elbiler hvor klichéfyldt at det end måtte lyde. Op til da havde jeg ikke nogen erfaringer med elbiler udover Renault Zoe. Så for mig var en elbil noget der lignede en ombygget electrolux støvsuger i voksenstørrelse eller en højtryksspuler med rat. Tænk modeller som Cityel og Kewet eljet. Sagt med andre ord var en elbil ofte noget jeg gjorde grin af og ikke med. Men det fik Tesla rodet bod på da de kom til landet med Roadster og i særdeleshed Model S. For her var elbilen der så stilet næsten eksotisk ud. Og som havde accelerations-evne at der overgik mange højtydende fossilbiler. Men Model Serens killer app må helt klart siges at havde været mængden af teknologi. Man havde selvfølgelig en ganske hightech elektrisk drivlinje. Men det var især infotainment software og brugergrænseflade der føltes år forud det at de fleste etablerede producenter kunne administrere. Man havde en meget Apple Ipad agtige grafisk brugerflade. Der føltes intuitiv smidig og hurtig at betjene. Ja bare førerpladsen føltes meget teknologi-fokuseret og futuristisk første gang man satte fod i en model Ser. Jeg ville faktisk sige at det næsten føltes som en ny epoke af bilens historie at vi trådte ind i. Hvor at denne æra stadigvæk kører på fulde gardiner. Men ellers ville jeg sige mange tak til Autotorvets Fredericia afdeling for at hjælpe med at gøre testen. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Og bagefter må du endelig give min originale nytest af Model Seren et kig. Hvor at det også er at finde nedenunder.
Er den stadigvæk tidssvarende eller er det bare en dinosaurus.
Hvis I ikke har lagt mærke til det så bliver der snakket rigtig meget om Tesla lige for tiden og det er af alle de dårlige grunde. Men der bliver også snakket rigtig meget om Tesla-holdbarhed og det er også af de rigtig dårlige grunde. Sådan noget som høje dumpeprocenter ved periodisk syn og generel ringe kvalitetsfornemmelse er ting der oftes bliver skrevet og snakket om i øst og vest. Så jeg tænkte at dagens tilbageblik også må tjene ved at værre en undersøgelse i om en model Ser stadigvæk er tidssvarende eller om det bare er en dinosaurus. Førstehåndsindtrykket er faktisk sådan nogenlunde. Alt det basale virker som det skal. Der er ikke nogen mislyde fra styre-bærekugler eller bremser efter at man har kørt overfladerusten af skiverne. Ligesom at den sporer helt lige og ikke trækker til siden når man går på driftsbremsen. Der føles det helt klart som en bil der har kørt 120.000 kilometre. Men det er mere alle de små ting der trækker ned allerede efter få minutter på vejen. Til at starte med føles interiøret bare træt og trist især med den måde at sædebetræk og polstring er slidt på. Jeg føler helt klart at jeg kørte i en bil der havde gået 260 eller 300.000 kilometre når man ser på den kosmetiske stand inde og ude. Også udvendige ting som megen kondens i baglygteglasne og skallende klarlak på spoilerlæben bedrager negativt til førstehåndsindtrykket. Men også bare det med at den kastede mange fejlkoder og advarsler af sig under opstart og kørsel. Det giver desværre virkeligt indtrykket af en slidt bil i dens livs efterår. Men det kunne i dette eksakte tilfælde også bare værre et tegn på en bil der har stået stille længe. Så lad os håbe at det bare er det at der var tilfældet. Men en ting at jeg oprigtigt blev positivt overrasket over. Det var funktionalliteten af infotainmentsystemet. Men så kom jeg med det samme i tanke om at en Tesla jo ligesom kan opdateres trådløst med den nyeste software da den jo ligesom er forbundet til nettet konstant så længe at der er simkort isat. Hvor at de nyerer modeller ikke en gang kræver tilstedeværelsen af et fysisk simkort da de kører med et integreret E-sim. Det ser også ud til at tidligere ejer var god til at holde det tip top med den nyeste software. For det virker fortrinligt. Selvfølgelig virker det ikke ligeså hurtigt og skarpt som i den nyeste model 3. Men det er selvfølgelig mere en hardware relateret karekteristika end en software relateret én af slagsen. Men hvordan kører den så sådan helt principielt. Jeg synes faktisk at den kører bedre end hvad jeg husker. Der er en god vægt i styretøjet især når man har valgt den mest sportslige styretøjs-indstilling. Og så glatter luftundervognen bump og ujævnheder ud på tilfredstillende vis imens at den stadigvæk føles nogenlunde dynamisk. der er ingen tvivl om at det er en stor og tung bil og det kan man også mærke rent køredynamisk. Men den bærer sin vægt langt nede hvilket alligevel får den til at føles relativt agil. Men det vigtigste i en hver Tesla med respekt for sig selv er accelerationen. Og der føles det i hvert tilfælde ikke som om at dette eksemplar er faldet af på den i sine gamle dage. Når man har fået varme i driftsbatteriet og linet den op på det helt rigtige stykke vej trækker den bare som den altid har gjort op til omkring 120 i timen. Det er den helt rigtige sug i maven rutsjebane oplevelse som meget få hverdagsbiler kan levere. Men man kan godt mærke at under mellem-accelerationer er dens vinger stækket. det er netop fra stilstand og til omkring 100 at der blev prioteret når det kommer til gearudveksling i diffrentialerne. Men det er også i det domæne at accelerations-evne batter ude i virkeligheden. Angående design som er noget jeg næsten helt glemte at tale om så synes jeg faktisk at den har ældes så pænt. Jeg har altid sagt at dette er den flotteste Tesla der er lavet. Og det står jeg stadigvæk ved. Især præfacelift som er det at testbilen er ser stadigvæk herlig ud. Der er noget eksotisk eller Europæisk over den. Jeg sammenlignede lidt designet med Maserati og Aston Martin eller måske en mellemting imellem de to da jeg så den første gang. Og proportionerne er næsten også helt superbils eller grantourer agtige i betragtning af at det er en glasback/sedan. Den er lang lav og bred med et relativt stort overhæng foran. Selv kørestillingen er mere tilbagelænet end i andre store sedaner fra samme periode. Det er næsten kun Fisker Karma der har et mere ekstremt design men det er slet ikke en ligeså gennemført bil som Model Seren rent æstetisk.
Konklusion.
Efter igen at have kørt den første hurtige elbil i bloggens historie hvad lyder dommen så på. Det er en af de biler der var så futristisk da den kom frem at mange af dens features og detaljer stadigvæk føles tidssvarende. Ja bare sådan noget som indretning af førerpladsen føles ikke så værst selv i forhold til nogle nye elbiler. Men jeg føler også at kvalitetenfornemmelsen ikke er noget skrive hjem om. Og hvor det spiller rigtig godt ind i udtalelserne om at Tesla ikke ligefrem er en kvalitetsbil der kan holde i årtier selv med intens vedligehold. Og så er det bare ikke det bedste prædikat at give elbilerne som helhed da de jo gerne skulle holde ligeså langt og hvis ikke længere end fossilbilerne. Jeg synes i hvert tilfælde ikke at det giver klimamæssig mening at en eilbil kun har en levetid på 5 til 10 år som nogle allerede har været ude og sige. Så jeg synes ikke at Model S er en dinosauer men jeg kan bare ikke anbefale den som brugtkøb udfra egne og andre erfaringer. Den er efter min mening det bedste værste elbils-brugtkøb indtilvidere.
Hvis du ville læse de andre tilbageblik må du endelig give linksne et kig.
Jeg har altid gødt kunne lide den måde at kørelyset er designet på de præfaceliftede Sere med at det lyser op som et øjenbryn. Det spiller helt perfekt ind i det feminine atletiske kattedyrs design. Og så er det bare et stykke karismatisk lygtedesign Man er ikke i tvivl når man ser det i sit indvendige bakspejl en sen aften.P85Deren kan kendes på den lille kulfiber spoilerlæbe.Selv når vi skriver 2025 er det stadigvæk ikke alle elbiler der har et bagagerum foran.Når vi taler infotainment software er det helt klart et af mange punkter hvor at Tesla motors havde et flereårigt forsping i forhold til de etableret bilproducenter. I min optik var det næsten kun Volvo og Polestar der havde noget der bare kunne måle sig nogenlunde.
Hej og velkommen til endnu en tradition fra den gamle blog af. Men i dag rapporterer vi fra åbningen af Xiaopengs nye showroom på Lodbrogsvej 4 A i Hillerød. Det er selvfølgelig en del år siden at jeg har skrevet denne type artikel. Men lad os se hvordan det går.
A new contender has arrived.
Xpeng eller Xiaopeng er én af mange nye elbils-pruducenter der er kommet her til landet. Indtil i dag var deres eneste tilstedeværelse på Dansk jord det ganske nydelige omend lidt lille Experience-center i Axel-towers i København centrum. Men nu er de rykket ind i et fuldt udviklet bilhus om man vil med service og reparations faciliteter der dog ikke var klar på åbningsdagen men hvor at det er oppe at køre indenfor en overskuelig fremtid. Men hvordan er oplevelsen både når det gælder showroomet og når det gælder åbnings-cerominien. Angående udseende og indretning er man faktisk ok stillet. Det er ikke så bart og industri-agtigt som i mange af de nyeste Tesla stores men heller så lounge agtigt som man nogle gange får hos BMW. Det er derimod den der minimalistiske lidt små skandinaviske stil som stadigvæk er oppe i tiden hvor at lyse træsorter kolde LED lys og hvide vægge er toneangivende. Denne æstetik kan vel bedst forklares med at det er lidt ligesom en Apple-store bare med elbiler istedet for forbruger-elektronik. Selve åbnings-cerimonien er den vanlige seance med takketaler noget spiseligt og mulighed for at tjekke den nye model ud. Men det gør mig absolut noget. For jeg kan rigtig godt lide at få en smule gratis at spise og at tjekke en ny og interessant model ud. Indtil idag havde jeg kun set en Xpeng i små glimt. Så jeg synes oprigtigt at det var spændende at man nu havde mulighed for både at se og røre. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang håber at I nød denne series comeback. Og så må I endelig smide en kommentar om det er hot eller not.
Hvis du ville læse andre afsnit af Upgear beretter må du endelig give nedenstående links et kig.
Jeg kan allerede sige nu at der kommer meget P7 stof på bloggene i den nærmeste fremtid.Wing editions elbetjente saksedøre får P7 til at føles helt bladerunner agtig. Det er næsten som en rekvisit fra en science fiction film at man kan sætte sig ind i og køre afsted med. Og så er det i hvert tilfælde den eneste bil i denne prisklasse der har automatiske fordøre.Infotainment-systemet fungere umiddelbart rigtig godt. Jeg glæder mig til at se hvordan den fungere ude i virkeligheden når jeg en gang får et eksemplar til test.
Hej og velkommen til årets første nybiltest. Selvom at vi hylder fossilbilen til dagenes ende. Så er vi ikke bange for at prøve en “ellert” af hvis den vækker vores interesse bare det mindste. Og det må man sige at Polestar 2 har og i så stor grad at jeg prøvede at få den som pressebil men uden held. Men når en dør lukkes så åbnes der en ny. For fik endelig mulighed for at køre et eksemplar og det var tilmed om aftenen.
En Pole hvad for én.
At bilindustrien er i rivende udvikling i disse år er lidt en underdrivelse. Især indenfor elbiler er der poppet mærker op som slet ikke eksisterede for 10 til 15 år siden. Navne som Lucid Rivian og Polestar er kommet til indenfor de sidste 6 år. Og til dem der virkelig er ignorante indenfor biler eller som bare har levet under en sten de sidste 15 år kan jeg sige at Polestar hører under Geely koncernen som også ejer Volvos personbils-devision. Design og ingeniør-teamet består hovedsageligt også af tidligere Volvofolk. Selv navnet Polestar er taget fra en uafhængig Volvo-tuner som Geely opkøbte for nogle år siden efter flere års samarbejde. Men allerede når man ser på interiør og eksteriør design kan man sagtens se ligheden med koncernfætrene fra Göteborg. Det er det samme minimalistiske Skandinaviske design som jeg synes er virkelig befriende når man er vant til alle de dråbeformede Teslaer. Generalt har jeg altid været stor fan af kantede biler. Også samlekvalitet og materialevalg i interiøret er et stort pluspunkt. Man har et interessant lærredsagtigt materiale over den øverste del af instrumentbræt og dørpanal. Og så føles knapper og kontakter helt rigtigt når man betjener dem. Også på teknologifronten er 2eren helt regulær man har en touchskærm i portræt format som er responsiv. Og så er den grafiske brugerflade meget intuitiv. Men det med brugervenlig GUI har Geely været rimelig ferm til i de sidste mange år. For den første bil hvor jeg virkelig følte at der var skænket en tanke til brugerfladen var netop anden generation af XC90 som jeg testede da den lige var lanceret i 2015. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det ville jeg sige at den kører meget forudsigeligt. Styretøjet er let og flydende når man skal manøvrere ved lave hastigheder. Men undervognen er irriterende hård. Og det er netop det jeg kalder Audi hård hvor at man har den hårde undervogn der egentlig ikke forbedre køreegenskaberne. Der synes jeg at både Toyota Mirai og Honda E kører bedre da de vægter komfort mere end det folk tror er køredynamik. Jeg synes i hvert tilfælde at vi blev kastet lidt rundt selv når vi undgik huller i kørebanen for selv inde i KBH centrum kan man støde ind i noget elendigt stykke vej. Angående motor er 2eren også fuldt ud godkendt . Selvom dagens tester kun er den én-motors variant med forlænget rækkevidde som er opgivet til 231 heste så leverer den kræfterne smidigt. Og så har man stadigvæk et fint kraftoverskud til overhaling og sammenfletning. Og på den konto er elbilerne meget demokratiserende med at man ikke behøver at have en stor og potent motor der er dyr og besværlig at holde kørende for at have et godt kraftoverskud. For selv de billigere modeller har masser af overskud til hvad den gennemsnitlig bilkøber har behov for. Og med elbilerne får man også automatgear i gåseøjne da der er ingen gearkasse og derfor heller ingen koblingspedal. Og med mange elbiler kan man i grove træk køre den med én pedal. Det kan man i hvert tilfælde med Polestar 2 fordi at regenerativ bremsning er så kraftigt i højeste indstilling. Under normalle omstændigheder ved bykørsel kunne jeg faktisk bringe bilen til standsning alene med regenerativ bremsning. Men ellers lyder dommen vel på at jeg synes at det er her er en ganske kompetent elbil som har et stilfuldt design og et kvalitestbetonet interiør. Og som gør den daglige opgave at kørslen er til en smidig og problemfri seance. Faktum er i hvert tilfælde at jeg varmt kan anbefale den til alle der søger elbil i det lille premium-segment.
Jeg kan rigtig godt lide eksteriør designet. Det er det minimalistiske men stadigvæk samtidige design som os Skandinavere lidt er kendt for.Bagfra tager den sig også godt ud hvor at lygtebommen fuldender hækken rent visuelt.Interiøret er også helt igennem regulært. Man har en lækker finish og et godt materialevalg. Og så er der også et godt mix af fysiske knapper der føles tilfredstillende at betjene og trykfølsomme kontakter. Infotainmentsystemet fungere også helt fint. Det føles smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er nem at finde rundt i.
upgear2.blog 