Biltest Nissan Leaf AZE0.

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Selvom at jeg absolut ikke ville kalde mig selv elbils-entusiast. Så ville det værre en stor løgn at sige at jeg ikke har kørt en stor håndfuld af dem efterhånden samtidig med at jeg har kørt mange typer af elbiler. Jeg har bogstavelig talt kørt alt fra Ellerten til Tesla Plaid over MG cyberster til ID.BUZZ. og jeg har da også skabt mig nogle favoritter. Hvis vi tager de mindre hatchbacks så er Renault R5 og Zoe i min optik rigtig gode bud på brugsbiler af den elektriske slags. Men i dag fik jeg endelig kørt en eller anden form for Leaf. Så er Renault dominansen lidt truet eller skal vi bare ånde lettet op. Men ellers ville jeg sige tusind tak til Pure Drive i Hobro for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Puredrive.dk

Gammel men god ?.

Når jeg forslår billige elbiler til venner og bekendte. Så er da altid én model at jeg undlader. Leaf af første generation (chassiskode ZE0 og AZE0) er netop den bil at jeg ofte undlader mest af alt fordi at folk siger at den er dybt forældet og utidssvarende. Samtidigt med at nogle mener at de eksemplarer at der er til salg er så slidte og udkørte at der ikke er noget brugbar rækkevidde tilbage på batterierne. Ja bare sådan en teknisk detalje som at den er udstyret med en luftkølet batteripakke er noget man skal skrive sig lidt bag øret. Og efter at have læst op på det kan jeg sige at der ikke er nogen form for aktiv køling af batteripakken. Selv ikke blæserkøling. Så den udvendige lufttemperatur er det temperaturstyring man har. Det gør selvfølgelig at overophedning er en mere real risiko end på mere moderne elbiler. Hvilket efter hvad jeg har kunne forstå allerede har ført til en håndfuld sager angående haveret batteripakker. Men også betjening i koldt klima besværliggøres. Da ladetider negativt bliver påvirket af at bilen ikke er istand til at prækonditionere batteriet altså at forvarme det inden opladning påbegyndes. Men det at oplade er også en af denne bils svage sider. AC indenbordsladeren kan kun oplade 3.6 watt ved 16 amperer. Så der er ikke noget hurtigladning på den her satan. Stikkene foran til ladekablerne er også udformet anderledes end på nyere elbiler. ja sikke en ekspert-observering (ironisk ment) I kan forhåbentlig høre at elbiler ikke ligefrem er min spidskompetance. Men noget at jeg til gengæld ved lidt om er hvordan at den kører. Rent køredynamisk balancere den fint imellem komfort og dynamik hvor at den helt klart læner mest mod bekvemelighed. Men hvor at den stadigvæk føles moden og retningstabil under motorvejsfærd imens at vind og rullestøj er holdt på ganske acceptable nieveauer. Det med at det er en ældre elbil der ikke er påkrævet ved lov at skulle lave alle mulige bøgede rumskibslyde så fatsvage fodgængere der ikke kan finde ud af orientere sig ordenligt ikke bliver kørt alt for meget over. Er helt klart også noget der bedrager positivt til dens støjsvage betjening. Styreapperatet føles helt klart også som det skal i denne biltype. Ved at styre let og smidigt med en god udveksling når man skal præcisionskøre under bykørsel. Men hvor at det stadigvæk ikke føles for nervøst ved motorvejsfart. Men angående motor og kraftoverskud klarer den sig faktisk ganske fint. Ligesom med R5 og Zoe trækker den på forhjulene. Hvor at fremdriften sker ved hjælp af en såkaldt EM57 motor som er mindre og lettere end EM61eren der blev brugt ZE0 som er chassiskoden der dækker over modelårene 2010 til 2012. Imens at testbilen er en AZE0 idet at den blev indregistret første gang 8 måned 2014. Rent teknisk er EM57 en vandkølet 3 faset vekselstrøms synkron motor der udvikler 80 kilowat som svarer til 109 hestekræfter. Jeg ved vitterligt ikke hvad fordele og ulemper er ved denne motortype da en elmotor bare er en elmotor for en tumbe som mig. Men den har et ganske fint kraftoverskud. Man kan sagtens komme til at spinde forhjulene under igangsætning. Men den har også lidt på toppen om man så må sige. Med andre ord føles det ikke som om at luften er gået af ballonen når man skal lave en mellemacceleration. Men dens vinger bliver gevaldigt stækket når man går i økonomi-program både angående kraftoverskud og speederresponse. Men regenering føles ganske stærk når man har sat gearvælgeren i brake mode. Det er ligefør at det føles ligeså stærkt som i nogle nye el og hybridbiler. Angående indretning og kvalitetsfornemmelse af førerpladsen er den faktisk heller ikke så værst. Man har et fint udsyn hele vejen rundt imens at man sidder ganske komfortabelt. Og så er kabinekvaliteten nogenlunde tilsvarende R5eren. Med hensyn til design skiller den sig en smule ud. Både dengang men på en måde faktisk også idag. For de seneste par år er mange producenter begyndt at designe deres elbiler til at ligne fossilbiler i højere grad. Da det ifølge dem er fordi at teknologien er blevet mere moden og udbredt og fordi at den bredere befolkning er blevet mere vant til det. Og så ændrer tendenserne sig jo bare. Designtrends kommer og går. Personligt synes jeg at det er en af de biler der har ældes ganske fint. Det skal forstås med at jeg synes at den er så grim at den næsten er pæn. Udenpå er den meget buttet og afrundet næsten som et æg set fra siden af. Motorhjelmen skråner meget stejlt og så ender dens areal brat. Hvilket selvfølgelig gavner udsynet fortil. Men hvor at det giver det der åndede mikrobils MPV udtryk hvor at det for mig ser ligeså sexet ud som en nedgrået negl. Også indvendigt får den på alle tangenter med påtvånget start 2010er futurisme. Der er selv en lille fjollet teknologi lyd når man trykker på startknappen som bekræftelse på at bilen er tændt. Men jeg føler faktisk at den starter en smule hurtigere op end visse nyere elbiler som jeg føler kan tage en rum tid med deres systemtjek. Men til trods for det lidt fjollet Buzz Lightyear til undsætning design. Så er ergonomien faktisk ganske fin. Selvfølgelig skulle jeg vænne mig en smule til at køre med den dobbelte instrumentklynge bag rattet og at parkeringsbremsen er af den fodbetjente slags. Men jeg kunne godt lide at der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner og så er de også indenfor rækkevidde og logisk placeret. Selv gearvælgeren som nogle har kritiseret betjeningen af som værende uintuitiv er helt iorden efter min bog.

Konklusion.

Efter at havde kørt min første AZE0er hvad lyder dommen så på. Jeg kan personligt godt lide den måde at den gebærder sig på. Det føles som en regulær og moden brugsbil. Og så har den stadigvæk et fint kraftoverskud. Men den er jo dybt forældet hvis man ser på alt fra opladning rækkevidde og infotainment til batteripakkens kontruktion. Men for en person med det rette kørselsbehov er det jo stadigvæk en fulgt funktionsdygtig bil og endda en meget billig én af slagsen. Og så synes jeg også at det er en af dem der giver mere mening som en brugt bil da nyprisen næsten var 300.000 hvilket jeg selv idag synes er meget for en bil i denne kaliber der selv ikke dengang havde ligeså lang rækkevidde som en tilsvarend dieselbil.

Hvis du ville læse om andre elbiler både nye og brugte. Så må du endelig give linksne et kig.

Foran er den næsten som et æg parret med en billig Håndstøvsuger fra T hansen rent æstetisk.
Imens bagfra er den mere pæreformet.
Jeg kan godt lide at man oplader i midten foran. Det er jo blevet min fortrukne placering af ladedækslet.
De 109 heste føles ikke anstrengt selvom at de skal slæbe på en egenvægt på over 1500 kilo.
Til trods for det lidt bøgede design så er det en ganske fin førerplads.

Tilbageblik Renault Zoe.

Hej og velkommen til endnu et tilbageblik. Og til jer der ikke helt ved hvad denne serie handler om. Så kan jeg sige at det igen er noget der har sin oprindelse over på den gamle blog hvor at konceptet bag det er at vi gentester biler vi kørte i bloggens første sæson for at se om det er noget der stadigvæk holder eller om det bare er blevet gammel hat. Jeg har faktisk dedikeret hele perioden fra 19 oktober i år til samme dato næste år til at værre jubilæums år. Hvor at der kommer til at blive skrevet om mange andre tilbageblik. Dagens tester er alligevel lidt noget særligt fordi at det var den første elbil at jeg kørte overhovedet og ikke kun den første jeg kørte til bloggen. Så jeg tænkte at jeg ville gøre det en smule anderledes ved simpelthen at tage det på min kappe og leje et eksemplar igennem green mobility “Advarsel ikke sponsoreret !?” i flere dage for virkelig at kunne få det under huden hvordan det er at “leve” med Zoe. Du kan helt klart også leje din egen. Se mere i linket nedenunder. Men jeg tænker også at der vel ikke er så meget mere udenomssnak for lad os komme til testen og ikke til hesten.

www.greenmobility.com

En ny køreoplevelse.

Noget at jeg kan huske fra da jeg fik min elbilsdebut var at det føltes meget nyt og fremmed for mig ikke kun fordi at jeg kom direkte fra en fossilbil. Men især fordi at jeg kom fra ældre biler af som I jo ved giver mere mekanisk feedback og alt det der. Ja at de føles mere i live. jeg husker også tydeligt at jeg talte positivt om den praktiske anvendelighed. Og især også sådan noget som hvor smidig og hurtig accelerationen føltes var noget nyt og spændende for mig. Og det var endda før at jeg prøvede kræfter med en rigtig hurtig elbil. Faktum er i hvert tilfælde at min første tur som elbilsfører er et positivt minde som jeg sent glemmer. Med så rosenrøde erindringer kan Zoe test anno 2024 så overhovedet måler sig med så tårnhøje forventninger. Efter at havde haft den i de første timer synes jeg faktisk at den godt kan det på vise områder. For eksempel arter den sig ganske fint på motorvej ved at værre retningsstabil og overraskende støjsvag. Både angående vind og rullestøj. Også angående kørekomforten klarer den det faktisk ok for hvad den er. Undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik imens at man sidder nemt og bekvemt både foran og bagi. Men den ligger faktisk også fint i svinget. Jeg følte ikke så meget krængning imens at styretøjet føltes let og smidigt omend en smule vag ligesom at det ikke kommunikererede så meget feedback tilbage. Jeg tilgiver den dog for det. For det er jo ikke en GTIer men nærmere en brugsbil. Et andet pluspunkt er helt klart kvalitetsfornemmelsen i interiøret. Den testede bil er i den faceliftede udgave hvor at man også får det opgraderet interiør hvor at man har lidt flere bløde materialer på berøringsfladerne og en smule mere interessant materialevalg. Men jeg synes også at ergonomien er ganske god. De mest brugte funktioner styres med fysiske knapper (som er logisk placeret og intuitive at betjene) hvor at infotaimentskærmen føles fin ikke fremragende men absolut heller ikke dårlig. Og så synes jeg faktisk at det føles som om at Android auto er bedre optimeret her end i andre tilfælde idet at rutevejledning bliver gengivet i instrumentklyngen. Et andet pluspunkt er helt klart at den føles mere moden end nogle af de andre brugsbiler at vi kørt igennem årene. For eksempel er der en smule gods og kvalitetsfornemmelse når man lukker førerdøren op og i. Og så kan jeg godt lide detaljen med at man holder “motorhjelmen” oppe med gasdæmpere og ikke en sølle stang som i andre og mindre værdige modeller. Men der er selvfølgelig også en akilleshæl for intet er jo perfekt. Og der ville jeg sige at den beskedene batterikapacitet er denne akilleshæl. Der er selvfølgelig fordelen med at det tager kortere tid for at lade bilen op. Men jeg synes at man kører hurtigt igennem den kapacitet selv når man ikke lejer med gassen. Men bare ved at bruge bilen på normal vis ved at bruge blæser varmeapperat og så videre. Og ved at køre 130 i 130 zonerne på motorvej som man jo skal. Så rasler man hurtigt igennem rækkevidden. Det hjælper i hvert tilfælde hvis man har adgang til hurtig opladning så er det nemmere at leve med den beskedne batterikapacitet. Men det er virkelig også det eneste minus punkt jeg kan komme på ved denne uges tester. For selv angående design har jeg egentlig altid godt kunne lide. Hvor at især efter facelift der ser den ganske fin og præsentabel ud. Det i hvert tilfælde én af de elbiler hvor at man ikke har prøvet for meget at give den et bøvet astronaut rummands agtigt design bare fordi at man kunne. Den ligner virkelig bare det den er. En flot proportioneret hatchback som tilfældigvis også er en elbil.

Konklusion.

Efter at have haft et godt gensyn med den første elbils-model at jeg kørte til bloggen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt igennem godkendt. Det er en bil med mange styrker og få svagheder. Den er hverken for stor eller for lille. Og så ville jeg næsten sige at den er et endnu bedre tilbud som nyere brugt end da det var en ny bil. Jeg ville også sige at efter denne test ser jeg endnu mere frem til at køre afløseren altså den nye 5er. Men jeg kan stadigvæk varmt abefale Zoe til dem der kigger efter elbil i denne kaliber.

Hvis du ville læse om elbiler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Angående infotainment er den faktisk helt iorden. Skærmen er ikke den største og softwaret ikke det bedste men det hele virker bare som det skal.
Også angående finish og materialevalg er førerpladsen helt fin og iorden.
Bagagerrummet har en ganske fin størrelse.
Teknikrummet er meget logisk indrettet angående servicepunkter. Man ved med første øjekast hvor at de forskellige driftvæsker skal påfyldes.
Med hensyn til brugeroplevelsen ved at leje igennem green mobility. Kunne appen godt finpudses lidt idet at den ikke altid respondere på ens input. Især når det kommer til køb og aktivering af pakker og abonementer.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

tilbageblik l320 range rover sport.

tilbageblik audi q7 4l.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

bilnørds ord der skal dø i 2023.

Hej og velkommen til endnu en rant. forleden læste jeg dette indlæg over på heartbeats. Og siden da har jeg tænkt om man ville kunne lave en automobil pendant til dette indlæg. Og ja det kunne man for her er det. For ligesom med alt andet er bilkulturen fyldt med alskens udtryk og slang. Meget af det er meget brugbart såsom tekniske termer og fagudtryk. Men der er virkelig også meget skrammel som er så tåkrummende at høre på i mine øre. Og så er der bare kommet så mange Engelske ord til som har en udmærket Dansk substitut der burde bruges i stedet. Men i sidste ende er jeg bare endnu en idiot på nettet der ytrer min personlige mening. Så I må mere end gerne bruge nedenstående som det behager jer. jeg skal ikke gøre mig til sproghipster over hvad der er god smag. Denne liste er bare min helt ærlige og personlige mening. Men lad os komme til løjerne.

Den er sprød eller ser sprød ud.

I det første punkt er jeg ikke en skid bedre selv. Jeg bruger selv vendinger så som at den ser sku meget ged ud eller at den er helt igennem kokendt. Men det at omtale køretøjet som værende sprødt har altid skåret mig i ørene som når nogen voldtager en violin i forsøget på at lyde som om at de mestrer instrumentet. Det lyder bare ikke godt i min bog. Jeg er helt med på sprøde vafler eller sprøde flutes men sprøde biler og motorcykler det er no go.

Den er sindssyg eller hidsig.

Idéen med at antropomorfisere biler og andre køretøjer er noget at jeg er helt igennem skyldig i. Jeg gør det ofte selv både bevidst og ubevidst. Selv mine egne biler har jeg tilskrevet forskellige “personligheder” udefra deres fysiske udseende eller køreegenskaber. Så hagen er ikke det med at tilegne bilen en personlighed men mere de ord man bruger til at gøre det med. Jeg hader at en højtydende bil kun kan beskrives med at “den er bare så sindssyg og hjernedød” eller “den er godt nok hidsig” og det er altid den samme gruppe af motorjournalister og Vloggere der bruger disse udtryk. Udvid dog jeres ordforråd for disse to udtryk blev meget hurtigt meget gamle at høre på.

Hvorfor skal den altid værre en hende.

Hvis vi bliver lidt i det med at tilegne køretøjer menneskelige træk og følelser. Så er noget der altid har naget mig er den der tradition med at den altid skal have et kvindenavn. Og når folk også siger at man ikke er rigtig bil-entusiast bare fordi at jeg ikke navngiver min bil et kvindenavn. Tænker jeg at jeg elsker min bil eller tohjuler ligeså højt som alle andre entusiaster uanset om jeg omtaler den som en hende en han en den eller som intetkøn. Det er en spøjs tradition som vi åbenbart har har taget fra det Maritime. Men hallo vi lever altså ikke i 1571 længere og nej din rustne lortespand af en Golf MKIV er ikke en Karak navngivet Pinta.

Den er altså lidt tørstig.

Brian blader balle slang for en bil der er lidt uøkonomisk at køre i. Altså at den ikke går langt på literen. Det er bare død irriterende at høre på.

Landkreuzer istedet for landcruiser.

Det heder en landcruiser for helvede !!. Er du fucking blind det står ligesom på emblemet.

Paddleshifters.

visse journalist youtuber typer er åbenbart ude af stand til at sige skiftepadler i en Dansksproget video.

Det er godt vogntøj.

Her er en dum Brian smart bemærkning som driver mig til absolut vanvid. Det bruges åbenbart som kompliment om éns bil men for mig ligger det nogenlunde ligeså godt i munden som når man kommer til at kværne en halv karton sur kernemælk.

One pedal drive.

Denne Anglofile satan er rettet mod jer elbils-entusiaster. Hvorfor kan man ikke bare sige at man kører énpedals-kørsel eller at man kører energibesparende.

Amerikanerdryn og Dollargrin.

Irriterende gammelkone udtryk der dækker over biler af især Nordamerikansk herkomst.

Kebab-Taunus.

Som forhenværende BMW ejer har jeg et særligt had til dette udtryk. Det er efter min mening det retoriske svar på en voldtægt. Det er både småracistisk og nedladende på én og samme tid. Fordi at man insinuere at alle der kører bimmer er kriminelle samfundstabere der arbejder i Far muhammeds pizzaria hvor at de bruger hele aften på at lave kebab til en 50er stykket. Men også det med at man sætter lighedstegn imellem en bimmer (én af de mest velkørende og yndefulde biler at man har kunne få igennem tiderne) og en Ford Taunus (i min mening en rigtig arbejderklasse rustbunke der i de senere modeller er ligeså smart at se på som et gammelt svedbånd fra 80erne) er noget at jeg ikke er vild med.

Rolla.

Hvorfor skal alle kalde deres Corolla for Rolla. Det er nogenlunde ligeså spændende og anderledes som at køre rundt med en sok i indsugningen. Men så føles det nogenlunde som at køre Corolla når jeg lige tænker over det.

Powerfull i stedet for kraftfuld.

Det her er ikke et bilslang. Men det er stadigvæk mega irriterende at høre på. Så når en voksen mand snakker Dansk hvor at han lige pludselig siger powerfull i stedet for kraftfuld fremprovokerer det en reaktion i mig der svarer til et karatespark i løgene eller at der er en der bogstaveligtalt stikker en kæp i ens forhjul så man bliver slynget udover styret hvorefter at cyklen kommer jernende ned over én.

Brede sutter.

Det er åbenbart en måde at kommentere bredden af bilens hjul på og har ikke noget med ægte levende sutter til babyer at gøre.

JDM.

Det er igen ikke ordet der nager mig men mere måden at det bliver misbrugt på. Nogle bruger JDM på alle biler af et Japansk fabrikat imens at andre bruger det om en bestemt stilart at man ombygger dem i. Men JDM er altså en forkortelse for Japanese Domestic Market. Og det betyder Japansk hjemmemarked. Så en bil kan altså kun værre JDM hvis den er produceret i Japan til Japansk specifikation så den derfor kun kan sælges i Japan. Så nej sådan noget som en Toyota Tundra eller en Nissan Primera er ikke JDM.

Japser.

et smådumt slang for Japanerbil der er nogenlunde ligeså åndet at høre på som Kanerbil.

Ungdomsbil.

Onkelklog Politibetjent øgenavn for en brianbil som har den samme energi som en skrivebords-general der er syg og mæt af dage.

Dræber.

Hvorfor skal alt værre den nye Tesla dræber eller den nye M5 dræber. Hvorfor kan alle biler ikke bare sameksistere på den samme klode hvor at vi beundre dem alle for deres styrker og svagheder.

Jeg tænker også at det var det. Hvis I har andre tåkrummende forslag må I endelig smide en kommentar.

Biltest Chevrolet Tahoe GMT800.

Hej og velkommen til endnu en Amerikaner-test. Når jeg siger at mindre også kan gøre det og at jeg kan have det sjovt i de fleste biler uanset pris og antaget status eller prestige så mener jeg det virkeligt. For der er ikke meget glamour over Tahoen selv ikke når man sammenligner med andre Amerikanerbiler. Især i dens hjemland var den i mange år en helt normal børnecontainer lidt på højde med en Berlingo eller en Avensis på vores breddegrader. Men når jeg også ofte siger at jeg kan lide en god Amerikaner i ny og næ så er jeg faktisk ikke så kræsen. Så længe den har en V8er under hjelmen og at den trækker på baghjulene eller på alle fire. Så er den faktisk godkendt i min bog.

Det ene steds metervare er det andets sjældenhed.

Og ligesom med Caprice Classic så er det med at man ofte har set Tahoes eller Suburbans i diverse Hollywood film med til at cementere disse biler i min verden som værende ganske fede SUVere. Men ellers ville I vel gerne vide hvilken størrelse dagens tester er. Til at starte med kan jeg sige at denne eksakte bil er en årgang 2001er som tilhører den generation der bærer den interne modelbetegnelse GMT800. Denne serie blev produceret fra 1998 til 2006. 800 serien dækker både over ladbiler og SUVer hvor at sådan noget som Tahoe og Suburban går under 820 eller 830 betegnelsen. Men hvordan er den at køre og bruge i det daglige hvilket er noget vi faktisk på en måde fik mulighed for at prøve af med ved at køre rundt og lave nogle små-ærinder. Set fra rattet af kan man sagtens mærke at det er en stor bil i forhold til alle de små Europæiske pissepotter. Og det er endda den “lille” model Den føles ligeså lang bred og høj som den ser ud når man ser den udefra. Styretøjet føles tungere end på en klassisk Amerikaner men man har stadigvæk en ulden bremsepedal som ikke giver meget føling tilbage under standsning. Det skal også siges at bremserne næsten ser underdimensioneret ud nu hvor at man har fire små skivebremser der knap nok fylder fælgene ud. Men sådan er det på denne type biler der er kun monteret det setup der kan klare opgaven og ikke så meget mere. Men nu er undervognen heller ikke sat op til ræs. Langt fra. Man har den typiske vandseng i rom sø fornemmelse men hvor at det til gengæld passer perfekt til når at man bare skal cruise derudaf på hyggetur. Motor og gearkasse gør også en fin entré. under stille kørsel skifter gearkassen ganske smidigt. Imens at motoren summer fint afsted. Denne eksakte bil har fået monteret noget Gibson sportsudstødning med dobbelte afgangsrør så der er en smule mere lyd på V8eren. Hvilket at jeg kun synes er en god ting. men når den virkelig skal flytte sig så klarer den det til gengæld også fint. Gearkassen går i kickdown som den skal imens at motoren trækker derudaf. Man kan især mærke V8 bundtrækket i den lavere ende af omdrejningsregisrtet imens at den dør lidt ud i de højere luftlag. Men den synger ikke ved motorvejsfart. Takket værre et effektivt overdrev holder den sig præcist på 2000 motoromdrejninger ved 130 i timen. Men da jeg også prøvede at sidde bagi kan jeg lige fortælle kort om hvordan det var. Indstigningsforholdende er en smule snævre nu hvor at bagdøren ikke åbner så vidt og at døråbningen er lidt small på grund af hjulbue og skærmkasse. Når man sidder derinde føles det faktisk ganske fint. Selvom at jeg godt kan mærke at gulvet er lidt højere eller hvad man nu skal kalde det nu hvor at det er en bil med body on frame konstruktion. Så man kan ikke strække benene ligeså meget ned som i en bil med selvbærende karrosseri. Men hvad lyder dommen ellers på. Jeg synes at Tahoen er en ganske fed hverdags slæde og måske en kommende klassiker nu hvor at der selv over i staterne bliver længere imellem dem og at de bare blev regnet for at værre ligegyldige brugsbiler igennem årene. Men jeg kan i hvert tilfælde godt lide den for lyden kørestillingen og komforten. Men den føles også gammeldags med dårlig pladsudnyttelse i interiøret forældet konstruktion i hjulophænget og køregenskaber der er så langt væk fra Dynamik som man overhovedet kan komme. Men på den anden side er det netop det er der charmen ved sådan en bil på en måde. Og da jeg altid hellere ville have en bil der giver noget sjovt eller i det mindste noget anderledes til køreoplevelsen ville jeg sagtens kunne vænne mig til at køre GMT800.

Hvis du ville læse om andre SUVere af forskellige slags så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret er virkelig velholdt bilens alder taget i betragtning.
Man har lidt snævre indstigningsforhold bagtil. Men når man endelig sidder der så sidder man faktisk ganske fint.
I en bil af denne størrelse har man selvfølgelig et velvoksent baggagerum. Men hvor at læssekanten om end er lidt høj.
Vortec serien er med andre ord LS serien bare i truck applikation. Det er velprøvet motorer der er lavet i meget stort antal. Og hvor at især 5.3 varianten er kendt for at værre stabil og driftssikker.
Personligt synes ejeren at disse fælge står godt til bilen. Og der ville jeg give ham ret jeg synes især at pynteskruerne giver det sidste.

Upgear beretter: Grand opening af Xiaopeng i Hillerød.

Hej og velkommen til endnu en tradition fra den gamle blog af. Men i dag rapporterer vi fra åbningen af Xiaopengs nye showroom på Lodbrogsvej 4 A i Hillerød. Det er selvfølgelig en del år siden at jeg har skrevet denne type artikel. Men lad os se hvordan det går.

A new contender has arrived.

Xpeng eller Xiaopeng er én af mange nye elbils-pruducenter der er kommet her til landet. Indtil i dag var deres eneste tilstedeværelse på Dansk jord det ganske nydelige omend lidt lille Experience-center i Axel-towers i København centrum. Men nu er de rykket ind i et fuldt udviklet bilhus om man vil med service og reparations faciliteter der dog ikke var klar på åbningsdagen men hvor at det er oppe at køre indenfor en overskuelig fremtid. Men hvordan er oplevelsen både når det gælder showroomet og når det gælder åbnings-cerominien. Angående udseende og indretning er man faktisk ok stillet. Det er ikke så bart og industri-agtigt som i mange af de nyeste Tesla stores men heller så lounge agtigt som man nogle gange får hos BMW. Det er derimod den der minimalistiske lidt små skandinaviske stil som stadigvæk er oppe i tiden hvor at lyse træsorter kolde LED lys og hvide vægge er toneangivende. Denne æstetik kan vel bedst forklares med at det er lidt ligesom en Apple-store bare med elbiler istedet for forbruger-elektronik. Selve åbnings-cerimonien er den vanlige seance med takketaler noget spiseligt og mulighed for at tjekke den nye model ud. Men det gør mig absolut noget. For jeg kan rigtig godt lide at få en smule gratis at spise og at tjekke en ny og interessant model ud. Indtil idag havde jeg kun set en Xpeng i små glimt. Så jeg synes oprigtigt at det var spændende at man nu havde mulighed for både at se og røre. Men jeg tænker også at det var alt for denne gang håber at I nød denne series comeback. Og så må I endelig smide en kommentar om det er hot eller not.

Hvis du ville læse andre afsnit af Upgear beretter må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg kan allerede sige nu at der kommer meget P7 stof på bloggene i den nærmeste fremtid.
Wing editions elbetjente saksedøre får P7 til at føles helt bladerunner agtig. Det er næsten som en rekvisit fra en science fiction film at man kan sætte sig ind i og køre afsted med. Og så er det i hvert tilfælde den eneste bil i denne prisklasse der har automatiske fordøre.
Infotainment-systemet fungere umiddelbart rigtig godt. Jeg glæder mig til at se hvordan den fungere ude i virkeligheden når jeg en gang får et eksemplar til test.

Biltest BYD Atto 3.

Så er der sku kommet endnu Kinesisk ellert til landet. Men jov hvis du ikke har lagt mærke til det så er der kommet så mange kinesiske elbilsmærker til landet at jeg efterhånden ikke har styr på det. Bare inden for de sidste par år er producenter som Nio Xiaopeng Polestar MG og Maxus kommet til. Og nu skal jeg lære en ny at kende nemlig BYD. Men jeg kan allerede nu sige at deres entré på det Danske marked er en ganske fin brugsbil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Terminalen i Odense for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Terminalen Odense.

Fra CLK klon til Atto 3.

Hvis man som bilnørd har færdes meget på nettet igennem de sidste 12 til 13 år kender man sikkert nok allerede til BYD eller Build Your Dreams som de heder fuldt ud. Det er samme firma som i tidernes morgen byggede Modellen F8 eller S8 afhængig hvilken kilde man hører det fra. Det var en dårligt proportioneret bil der eftersigende skulle ligne en Mercedes C209 CLK men hvor at jeg bare synes at det ligner et barn af en gravid rulleskøjte og en deform R230 SLer. Det var også BYD der kom lidt i havsnød da BMW gruppen synes at deres logo lignede lidt for meget deres eget. Men i dag er build your dreams heldigvis kommet videre fra dårligt designede firmalogoer og gravide rulleskøjter. Til at starte med er eksteriør designet fuldt ud moderne. Det er selvfølgelig ikke noget der sætter min verden i brand. Men den ser ganske fin ud og så kan jeg rigtig godt lide de mørkeblå elementer i forlygterne der sidder som et sæt øjenbryn der giver noget dybde og kontrast der bryder op i alle de isblå LED elementer. Bagpå bliver bagenden spædet op med en lygtebom og dynamisk blinklys. Også indvendigt har man prøvet at få Attoen til at se og føles interessant. Fortil har man et flydende V formet instrumentbræt lidt som på en Maserati Gran Tourismo. Imens at den roterende touchskærm er interiørets midtpunkt. Ja du hørte rigtigt den store skærm i midten kan rotere fra landskabsformat til portrætformat og tilbage igen. Jeg ved ikke helt hvad det praktiske formål ved en roterende touchskærm er så det føles mest af alt som en gimmick at jeg godt kunne have været foruden. Også når vi taler grafisk brugerflade og betjening af skærmen synes jeg at Atto 3 falder lidt tilbage i feltet. Den virker fint til husbehov og også meget bedre end i den præfaceliftet MG ZS EV. Men brugerfladen er ikke ligeså logisk indrettet som i for eksempel Ioniq 5. Og så er lysstyrken bare meget mørk til når man skal navigere rundt i menuerne. Og så skal man også ind i lidt for mange undermenuer for at justere de mest gængse bilfunktioner. Men ellers virker infotainment ok når vi taler om hvor hurtigt den indlæser og udfører forskellig funktioner. Hvis vi skulle tilbage til det med at man har forsøgt at gøre interiøret interessant. Så har man prøvet at give det noget farve med at man har områder i navy-blå knækket hvid og røde syninger rundt omkring. Man har også en start knap der skal forestille at værre udført i krystalglas og dørlommer der er lavet ud af en form elastik reb. Kørselsretningen bliver valgt med en interessant udseende gearvælger der ligner noget at man ville styre en flysimulator med. Efter at have tilbragt hele kørslen både bag rattet og som for og bagsædepassager kan jeg sige at de virkelig har prøvet at få det til at føles lækkert. Der er meget billigt plastik rundt omkring hvor især at det der er malet i titanium-grå virker meget discount agtigt. Men hvor at man også har polstret berøringsflader hist og her. Men til gengæld er der intet at sætte en finger på når det kommer til siddestillingen. Man sidder godt både bagi og foran med massere af plads til både hoved og ben. Men især forsæderne overraskede mig positivt man sidder ganske komfortabelt imens at de stadigvæk støtter fint op om én. Også angående køreegenskaber kan man godt mærke at denne bil er gearet mere til komfort fremfor dynamik. Styretøjet styrer let og smidigt hvor at jeg selv ved motorvejsfart ikke kunne mærke nævneværdigt at det strammede op. Undervognen absorberer bump og ujævnheder i sådan en grad at jeg ville sige at det er den eneste moderne crossover at der kører decideret komfortabelt. Og i en normal brugsbil ville jeg hellere have at man bliver bekvemt båret frem hvor at man ofrer lidt af dynamikken end at have en bil med hård undervogn som alligevel aldrig kommer til at køre rigtig godt. Men den blødt afstemte undervogn passer også fint til drivlinjen. Selv i sportsligste køre-program accelerer den trygt og smidigt hvor at speederresponsen føles lidt stækket. Også rekuperationen sker blidt selv når man har sat den i højeste trin. Og så glemte jeg næsten at nævne at vind og rullestøj på motorvej er nede på et ganske acceptabelt niveau. Der er efter min mening mindre støj i kabinen ved 130 i timen end både Toyota BZ4X og Tesla model Y.

Konklusion.

Efter at have kørt endnu en ny ellert til flokken hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er ganske ok. Man får en stor mængde udstyr for pengene. Og dejlige komfortable køreegenskaber. Men det får man også i mange af konkurrenterne. For markedet for elbiler bliver fyldt hurtigere end at jeg kan nå at følge med. I særdeleshed når vi taler små og mellemstore crossovere. Så min bedste anbefaling er nok at man tager ud og prøvekører dem man er interesseret i. Hvorefter at man tager den der bedst passer til éns behov.

Hvis du ville læse om andre ellerter af den moderne og brugbare slags så må du endelige give nedenstående links et kig.

Her har vi den famøse F8er eller var det en S8er. Uden at have kørt den ville jeg sige at den er en rigtigt elendig undskyldning for en bil.
Ligesom med nogle af konkurrenter trækker Atto 3 på forpoterne.
De Safirblå lyselementer synes jeg er en fin lille detalje.
Man har en ganske acceptabel mængde udstyr som blandt andet rummer sædevarme fortil. Men der er åbentbart ikke ratvarme.
Selv bagi sidder man ganske fint.
Eksteriør-designet er som nævnt før absolut ikke noget der sætter min verden i brand. Det er overhovedet ikke grimt at se på men det er til gengæld heller ikke vovet inspirerende eller dristigt på nogen måde.

Biltest MG Marvel R.

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg blev ellers enig med mig selv om at det skulle værre slut med elbiler og Kina MG. Men jeg tænkte også at det er min borgerpligt at teste mere mondæne og nyere biler i ny og næ. Og da jeg i forvejen har gode erfaringer (og forbindelser) med MG motors Danmark måtte jeg låne den nye Marvel R for at se hvad der er forbedret og hvad der trænger til fintunning.

Sagaen fortsætter.

Mine sidste to stunder med Kina MG har faktisk været meget positive. Det har aldrig været de mest sindsoprivende køreoplevelser og mest betagende design at begge biler har leveret. Men det har de heller aldrig givet lovning på. Men til gengæld fik man god og ærlig transport til en fornuftig pris. Hvor at mængden af udstyr er ganske respektabel. Men for at vende kort tilbage til det med forbedringer og forandringer så adskiller Marvel R sig fra EHS og ZS drastisk med at værre bygget på en mere dedikeret elbils-platform. Den testet bil er med baghjulstræk og 200 heste. Men man har faktisk også mulighed for at købe en såkaldt tri-motor variant med 288 heste og tre motorer. Det betyder altså træk på alle fire poter. Men under alle omstændigheder er den nye platform en velkommen tilføjelse da man blandt andet har et front trunk som resultat af den forbedret pladsudnyttelse. Og hvis man skal se helt personligt på det er jeg bare stor fortaler for baghjulstræk uanset om man kører på diesel el eller benzin. Men især ZS bærer præg af at værre bygget på en traditionel fossilbils-platform med blandt andet at have et maskinrum og ikke et bagagerum foran samt forhjulstræk. Da det formentlig er relativt nemt at tilpasse forbro hjulnav og anden hardware til elektrisk drivlinje. Noget andet der også er opgraderet. Hvor det faktisk er en meget tiltrængt opgradering er infotainment-software. I ZS fungerede det til husbehov som vi ofte siger. Men det føltes ikke lækkert og så blev systemet nemt overbebyrdet hvis man havde mange funktioner kørende samtidigt. Men i marvel R kører det hele mere smidigt alt indlæser hurtigere. Og så er den grafiske brugerflade mere moderne i udseende. Man kan selvfølgelig også bruge Android auto og Apple carplay. Android auto virker upåklageligt som det skal på nær for faktumet at rutevejledning under navigation ikke bliver genvist i instrumentklyngen. Apple carplay ser ud til at værre en smule bedre optimeret da det benytter hele infotainment-skærmen og ikke bare den øverste halvdel som Android auto. Køreoplevelsen som helhed er også opgraderet. Man har mindre rulle og vindstøj end i forgængeren. Selv Tesla model Y som vi kørte sidste uge synes jeg støjede mere under kørslen. Men jeg synes også at køreegenskaberne er meget lig med Tesla. Man har et let og flydende styretøj og en undervogn der balancere fint imellem komfort og dynamik. Men dog har man ikke præstationerne fra Tesla. Man kan sagtens mærke at de 200 heste skal slæbe på mange ekstra kilo. Men at slå alt og alle ved lyskryds-ræs er ligesom ikke pointen ved denne bil. Men den accelerer trygt og næsten smidigt for man kan godt mærke under visse omstændigheder at der bliver skiftet op i den to trins gearkasse at motoren er koblet til. Men det er absolut ikke så værst igen. Noget der heller ikke er værst er mængden af standardudstyr. Ligesom med EHS og ZS synes jeg bare at man skal tage springet direkte op til Luxury niveau hvis det er muligt. For der får man virkelig meget bil for pengene. Man har alt fra varme og køling af frontsæder til et stort moonroof. Samlekvaliteten i interiøret er overordnet set helt iorden. Men jeg synes det knirkede lidt fra bagperronen når man kørte over brosten og andet ujævnt terræn som om at det er noget interiør-trim eller lignende der ikke sidder helt fast.. Og så er der lidt syninger på sædebetræk hist og her der ikke er helt korrekt udført. Men det er virkelig i småtingsafdelingen og kun noget at jeg ligger mærke til fordi at jeg har kørt så mange forskellige slags biler også helt dyre luksusbiler. Når vi taler om designet der kan jeg kun sige at det ligner noget at vi har set en milliard gange før. Fronten er der lidt Hyundai Kona electric over imens at bagenden ligner til forveksling Audi E-tron som også har lygtebom over bagsmækken. Men forgængeren ZS skilte sig jo heller ikke særligt meget ud for mængden. Det kan sågar diskuteres at de fleste Britiske MGere heller ikke er husket for deres særegnet designs der brudte konventionerne. Men som jeg har sagt mange gange før så er det med design og æstetik ikke førsteprioritet for gennemsnitlige bilkøbere som køber de her brugsbiler.

Konklusion.

Efter at have haft Marvel R i nogle dage. Kan jeg sige at rent objektivt er det den bedste i hele lineuppet indtil videre. Den kører mere støjsvagt end Tesla model Y og så er infotainment-software blevet opgraderet langt om længe. Og så har man en meget respektabel mængde udstyr. Og så er rækkevidden vokset til acceptable 402 km ifølge de officielle tal. Jeg ville i hvert tilfælde sige at den klarede det ganske fint.

Hvis du ville læse om Marvel R.s hybridfætter EHS må du endelig give nedenstående link et kig.

Pånær et par svipsere så føles interiøret ganske kvalitetsbetonet.
Det forreste bagagerum er en kærkommen tilføjelse efter min mening. Men det er langt fra alle elbiler der har det endnu.
Det bagerste baggagerum synes jeg til gengæld er en smule for lille. Det endte med at jeg måtte ligge halvdelen af bagsædet ned for at vi kunne have plads til alt bagagen når vi skulle på langtur om Torsdagen.
Ligesom med ZS vinder Marvel R ikke nogen priser for vovet design. Det er et yderst anonymt og jævnt design.
En anden kærkommen tilføjelse er den nye infotainment-software og bruger-grænseflade.
Skiltegenkendelsen virker meget bedre i instrumentklyngen end på EHS.
Hurtigopladning gør underværker med at forkorte rejsetiden. Men der er virkelig rift om standerne på visse tidspunkter af dagen.

Biltest Polestar 2.

Hej og velkommen til årets første nybiltest. Selvom at vi hylder fossilbilen til dagenes ende. Så er vi ikke bange for at prøve en “ellert” af hvis den vækker vores interesse bare det mindste. Og det må man sige at Polestar 2 har og i så stor grad at jeg prøvede at få den som pressebil men uden held. Men når en dør lukkes så åbnes der en ny. For fik endelig mulighed for at køre et eksemplar og det var tilmed om aftenen.

En Pole hvad for én.

At bilindustrien er i rivende udvikling i disse år er lidt en underdrivelse. Især indenfor elbiler er der poppet mærker op som slet ikke eksisterede for 10 til 15 år siden. Navne som Lucid Rivian og Polestar er kommet til indenfor de sidste 6 år. Og til dem der virkelig er ignorante indenfor biler eller som bare har levet under en sten de sidste 15 år kan jeg sige at Polestar hører under Geely koncernen som også ejer Volvos personbils-devision. Design og ingeniør-teamet består hovedsageligt også af tidligere Volvofolk. Selv navnet Polestar er taget fra en uafhængig Volvo-tuner som Geely opkøbte for nogle år siden efter flere års samarbejde. Men allerede når man ser på interiør og eksteriør design kan man sagtens se ligheden med koncernfætrene fra Göteborg. Det er det samme minimalistiske Skandinaviske design som jeg synes er virkelig befriende når man er vant til alle de dråbeformede Teslaer. Generalt har jeg altid været stor fan af kantede biler. Også samlekvalitet og materialevalg i interiøret er et stort pluspunkt. Man har et interessant lærredsagtigt materiale over den øverste del af instrumentbræt og dørpanal. Og så føles knapper og kontakter helt rigtigt når man betjener dem. Også på teknologifronten er 2eren helt regulær man har en touchskærm i portræt format som er responsiv. Og så er den grafiske brugerflade meget intuitiv. Men det med brugervenlig GUI har Geely været rimelig ferm til i de sidste mange år. For den første bil hvor jeg virkelig følte at der var skænket en tanke til brugerfladen var netop anden generation af XC90 som jeg testede da den lige var lanceret i 2015. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det ville jeg sige at den kører meget forudsigeligt. Styretøjet er let og flydende når man skal manøvrere ved lave hastigheder. Men undervognen er irriterende hård. Og det er netop det jeg kalder Audi hård hvor at man har den hårde undervogn der egentlig ikke forbedre køreegenskaberne. Der synes jeg at både Toyota Mirai og Honda E kører bedre da de vægter komfort mere end det folk tror er køredynamik. Jeg synes i hvert tilfælde at vi blev kastet lidt rundt selv når vi undgik huller i kørebanen for selv inde i KBH centrum kan man støde ind i noget elendigt stykke vej. Angående motor er 2eren også fuldt ud godkendt . Selvom dagens tester kun er den én-motors variant med forlænget rækkevidde som er opgivet til 231 heste så leverer den kræfterne smidigt. Og så har man stadigvæk et fint kraftoverskud til overhaling og sammenfletning. Og på den konto er elbilerne meget demokratiserende med at man ikke behøver at have en stor og potent motor der er dyr og besværlig at holde kørende for at have et godt kraftoverskud. For selv de billigere modeller har masser af overskud til hvad den gennemsnitlig bilkøber har behov for. Og med elbilerne får man også automatgear i gåseøjne da der er ingen gearkasse og derfor heller ingen koblingspedal. Og med mange elbiler kan man i grove træk køre den med én pedal. Det kan man i hvert tilfælde med Polestar 2 fordi at regenerativ bremsning er så kraftigt i højeste indstilling. Under normalle omstændigheder ved bykørsel kunne jeg faktisk bringe bilen til standsning alene med regenerativ bremsning. Men ellers lyder dommen vel på at jeg synes at det er her er en ganske kompetent elbil som har et stilfuldt design og et kvalitestbetonet interiør. Og som gør den daglige opgave at kørslen er til en smidig og problemfri seance. Faktum er i hvert tilfælde at jeg varmt kan anbefale den til alle der søger elbil i det lille premium-segment.

Jeg kan rigtig godt lide eksteriør designet. Det er det minimalistiske men stadigvæk samtidige design som os Skandinavere lidt er kendt for.
Bagfra tager den sig også godt ud hvor at lygtebommen fuldender hækken rent visuelt.
Interiøret er også helt igennem regulært. Man har en lækker finish og et godt materialevalg. Og så er der også et godt mix af fysiske knapper der føles tilfredstillende at betjene og trykfølsomme kontakter. Infotainmentsystemet fungere også helt fint. Det føles smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er nem at finde rundt i.