biltest – upgear2.blog

Biltest Nissan Leaf AZE0.

Skrevet den 10. juni 202516. juni 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Selvom at jeg absolut ikke ville kalde mig selv elbils-entusiast. Så ville det værre en stor løgn at sige at jeg ikke har kørt en stor håndfuld af dem efterhånden samtidig med at jeg har kørt mange typer af elbiler. Jeg har bogstavelig talt kørt alt fra Ellerten til Tesla Plaid over MG cyberster til ID.BUZZ. og jeg har da også skabt mig nogle favoritter. Hvis vi tager de mindre hatchbacks så er Renault R5 og Zoe i min optik rigtig gode bud på brugsbiler af den elektriske slags. Men i dag fik jeg endelig kørt en eller anden form for Leaf. Så er Renault dominansen lidt truet eller skal vi bare ånde lettet op. Men ellers ville jeg sige tusind tak til Pure Drive i Hobro for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Puredrive.dk

Gammel men god ?.

Når jeg forslår billige elbiler til venner og bekendte. Så er da altid én model at jeg undlader. Leaf af første generation (chassiskode ZE0 og AZE0) er netop den bil at jeg ofte undlader mest af alt fordi at folk siger at den er dybt forældet og utidssvarende. Samtidigt med at nogle mener at de eksemplarer at der er til salg er så slidte og udkørte at der ikke er noget brugbar rækkevidde tilbage på batterierne. Ja bare sådan en teknisk detalje som at den er udstyret med en luftkølet batteripakke er noget man skal skrive sig lidt bag øret. Og efter at have læst op på det kan jeg sige at der ikke er nogen form for aktiv køling af batteripakken. Selv ikke blæserkøling. Så den udvendige lufttemperatur er det temperaturstyring man har. Det gør selvfølgelig at overophedning er en mere real risiko end på mere moderne elbiler. Hvilket efter hvad jeg har kunne forstå allerede har ført til en håndfuld sager angående haveret batteripakker. Men også betjening i koldt klima besværliggøres. Da ladetider negativt bliver påvirket af at bilen ikke er istand til at prækonditionere batteriet altså at forvarme det inden opladning påbegyndes. Men det at oplade er også en af denne bils svage sider. AC indenbordsladeren kan kun oplade 3.6 watt ved 16 amperer. Så der er ikke noget hurtigladning på den her satan. Stikkene foran til ladekablerne er også udformet anderledes end på nyere elbiler. ja sikke en ekspert-observering (ironisk ment) I kan forhåbentlig høre at elbiler ikke ligefrem er min spidskompetance. Men noget at jeg til gengæld ved lidt om er hvordan at den kører. Rent køredynamisk balancere den fint imellem komfort og dynamik hvor at den helt klart læner mest mod bekvemelighed. Men hvor at den stadigvæk føles moden og retningstabil under motorvejsfærd imens at vind og rullestøj er holdt på ganske acceptable nieveauer. Det med at det er en ældre elbil der ikke er påkrævet ved lov at skulle lave alle mulige bøgede rumskibslyde så fatsvage fodgængere der ikke kan finde ud af orientere sig ordenligt ikke bliver kørt alt for meget over. Er helt klart også noget der bedrager positivt til dens støjsvage betjening. Styreapperatet føles helt klart også som det skal i denne biltype. Ved at styre let og smidigt med en god udveksling når man skal præcisionskøre under bykørsel. Men hvor at det stadigvæk ikke føles for nervøst ved motorvejsfart. Men angående motor og kraftoverskud klarer den sig faktisk ganske fint. Ligesom med R5 og Zoe trækker den på forhjulene. Hvor at fremdriften sker ved hjælp af en såkaldt EM57 motor som er mindre og lettere end EM61eren der blev brugt ZE0 som er chassiskoden der dækker over modelårene 2010 til 2012. Imens at testbilen er en AZE0 idet at den blev indregistret første gang 8 måned 2014. Rent teknisk er EM57 en vandkølet 3 faset vekselstrøms synkron motor der udvikler 80 kilowat som svarer til 109 hestekræfter. Jeg ved vitterligt ikke hvad fordele og ulemper er ved denne motortype da en elmotor bare er en elmotor for en tumbe som mig. Men den har et ganske fint kraftoverskud. Man kan sagtens komme til at spinde forhjulene under igangsætning. Men den har også lidt på toppen om man så må sige. Med andre ord føles det ikke som om at luften er gået af ballonen når man skal lave en mellemacceleration. Men dens vinger bliver gevaldigt stækket når man går i økonomi-program både angående kraftoverskud og speederresponse. Men regenering føles ganske stærk når man har sat gearvælgeren i brake mode. Det er ligefør at det føles ligeså stærkt som i nogle nye el og hybridbiler. Angående indretning og kvalitetsfornemmelse af førerpladsen er den faktisk heller ikke så værst. Man har et fint udsyn hele vejen rundt imens at man sidder ganske komfortabelt. Og så er kabinekvaliteten nogenlunde tilsvarende R5eren. Med hensyn til design skiller den sig en smule ud. Både dengang men på en måde faktisk også idag. For de seneste par år er mange producenter begyndt at designe deres elbiler til at ligne fossilbiler i højere grad. Da det ifølge dem er fordi at teknologien er blevet mere moden og udbredt og fordi at den bredere befolkning er blevet mere vant til det. Og så ændrer tendenserne sig jo bare. Designtrends kommer og går. Personligt synes jeg at det er en af de biler der har ældes ganske fint. Det skal forstås med at jeg synes at den er så grim at den næsten er pæn. Udenpå er den meget buttet og afrundet næsten som et æg set fra siden af. Motorhjelmen skråner meget stejlt og så ender dens areal brat. Hvilket selvfølgelig gavner udsynet fortil. Men hvor at det giver det der åndede mikrobils MPV udtryk hvor at det for mig ser ligeså sexet ud som en nedgrået negl. Også indvendigt får den på alle tangenter med påtvånget start 2010er futurisme. Der er selv en lille fjollet teknologi lyd når man trykker på startknappen som bekræftelse på at bilen er tændt. Men jeg føler faktisk at den starter en smule hurtigere op end visse nyere elbiler som jeg føler kan tage en rum tid med deres systemtjek. Men til trods for det lidt fjollet Buzz Lightyear til undsætning design. Så er ergonomien faktisk ganske fin. Selvfølgelig skulle jeg vænne mig en smule til at køre med den dobbelte instrumentklynge bag rattet og at parkeringsbremsen er af den fodbetjente slags. Men jeg kunne godt lide at der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner og så er de også indenfor rækkevidde og logisk placeret. Selv gearvælgeren som nogle har kritiseret betjeningen af som værende uintuitiv er helt iorden efter min bog.

Konklusion.

Efter at havde kørt min første AZE0er hvad lyder dommen så på. Jeg kan personligt godt lide den måde at den gebærder sig på. Det føles som en regulær og moden brugsbil. Og så har den stadigvæk et fint kraftoverskud. Men den er jo dybt forældet hvis man ser på alt fra opladning rækkevidde og infotainment til batteripakkens kontruktion. Men for en person med det rette kørselsbehov er det jo stadigvæk en fulgt funktionsdygtig bil og endda en meget billig én af slagsen. Og så synes jeg også at det er en af dem der giver mere mening som en brugt bil da nyprisen næsten var 300.000 hvilket jeg selv idag synes er meget for en bil i denne kaliber der selv ikke dengang havde ligeså lang rækkevidde som en tilsvarend dieselbil.

Hvis du ville læse om andre elbiler både nye og brugte. Så må du endelig give linksne et kig.

Foran er den næsten som et æg parret med en billig Håndstøvsuger fra T hansen rent æstetisk.

Jeg kan godt lide at man oplader i midten foran. Det er jo blevet min fortrukne placering af ladedækslet.

De 109 heste føles ikke anstrengt selvom at de skal slæbe på en egenvægt på over 1500 kilo.

Til trods for det lidt bøgede design så er det en ganske fin førerplads.

Tilbageblik Tesla Model S.

Skrevet den 4. marts 202511. marts 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til et nyt afsnit af tilbageblik. Og idag skal vi teste det der både var den første hurtige elbil og den første Tesla jeg kørte overhovedet. Men ligesom med andre at jeg har skrevet om i denne serie er denne bil noget særligt. Ikke kun fordi at jeg har gode minder associeret med den. Men også fordi at den helt klart ændrede mit syn på elbiler hvor klichéfyldt at det end måtte lyde. Op til da havde jeg ikke nogen erfaringer med elbiler udover Renault Zoe. Så for mig var en elbil noget der lignede en ombygget electrolux støvsuger i voksenstørrelse eller en højtryksspuler med rat. Tænk modeller som Cityel og Kewet eljet. Sagt med andre ord var en elbil ofte noget jeg gjorde grin af og ikke med. Men det fik Tesla rodet bod på da de kom til landet med Roadster og i særdeleshed Model S. For her var elbilen der så stilet næsten eksotisk ud. Og som havde accelerations-evne at der overgik mange højtydende fossilbiler. Men Model Serens killer app må helt klart siges at havde været mængden af teknologi. Man havde selvfølgelig en ganske hightech elektrisk drivlinje. Men det var især infotainment software og brugergrænseflade der føltes år forud det at de fleste etablerede producenter kunne administrere. Man havde en meget Apple Ipad agtige grafisk brugerflade. Der føltes intuitiv smidig og hurtig at betjene. Ja bare førerpladsen føltes meget teknologi-fokuseret og futuristisk første gang man satte fod i en model Ser. Jeg ville faktisk sige at det næsten føltes som en ny epoke af bilens historie at vi trådte ind i. Hvor at denne æra stadigvæk kører på fulde gardiner. Men ellers ville jeg sige mange tak til Autotorvets Fredericia afdeling for at hjælpe med at gøre testen. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Og bagefter må du endelig give min originale nytest af Model Seren et kig. Hvor at det også er at finde nedenunder.

autotorvet.dk

Biltest Model S P85D.

Er den stadigvæk tidssvarende eller er det bare en dinosaurus.

Hvis I ikke har lagt mærke til det så bliver der snakket rigtig meget om Tesla lige for tiden og det er af alle de dårlige grunde. Men der bliver også snakket rigtig meget om Tesla-holdbarhed og det er også af de rigtig dårlige grunde. Sådan noget som høje dumpeprocenter ved periodisk syn og generel ringe kvalitetsfornemmelse er ting der oftes bliver skrevet og snakket om i øst og vest. Så jeg tænkte at dagens tilbageblik også må tjene ved at værre en undersøgelse i om en model Ser stadigvæk er tidssvarende eller om det bare er en dinosaurus. Førstehåndsindtrykket er faktisk sådan nogenlunde. Alt det basale virker som det skal. Der er ikke nogen mislyde fra styre-bærekugler eller bremser efter at man har kørt overfladerusten af skiverne. Ligesom at den sporer helt lige og ikke trækker til siden når man går på driftsbremsen. Der føles det helt klart som en bil der har kørt 120.000 kilometre. Men det er mere alle de små ting der trækker ned allerede efter få minutter på vejen. Til at starte med føles interiøret bare træt og trist især med den måde at sædebetræk og polstring er slidt på. Jeg føler helt klart at jeg kørte i en bil der havde gået 260 eller 300.000 kilometre når man ser på den kosmetiske stand inde og ude. Også udvendige ting som megen kondens i baglygteglasne og skallende klarlak på spoilerlæben bedrager negativt til førstehåndsindtrykket. Men også bare det med at den kastede mange fejlkoder og advarsler af sig under opstart og kørsel. Det giver desværre virkeligt indtrykket af en slidt bil i dens livs efterår. Men det kunne i dette eksakte tilfælde også bare værre et tegn på en bil der har stået stille længe. Så lad os håbe at det bare er det at der var tilfældet. Men en ting at jeg oprigtigt blev positivt overrasket over. Det var funktionalliteten af infotainmentsystemet. Men så kom jeg med det samme i tanke om at en Tesla jo ligesom kan opdateres trådløst med den nyeste software da den jo ligesom er forbundet til nettet konstant så længe at der er simkort isat. Hvor at de nyerer modeller ikke en gang kræver tilstedeværelsen af et fysisk simkort da de kører med et integreret E-sim. Det ser også ud til at tidligere ejer var god til at holde det tip top med den nyeste software. For det virker fortrinligt. Selvfølgelig virker det ikke ligeså hurtigt og skarpt som i den nyeste model 3. Men det er selvfølgelig mere en hardware relateret karekteristika end en software relateret én af slagsen. Men hvordan kører den så sådan helt principielt. Jeg synes faktisk at den kører bedre end hvad jeg husker. Der er en god vægt i styretøjet især når man har valgt den mest sportslige styretøjs-indstilling. Og så glatter luftundervognen bump og ujævnheder ud på tilfredstillende vis imens at den stadigvæk føles nogenlunde dynamisk. der er ingen tvivl om at det er en stor og tung bil og det kan man også mærke rent køredynamisk. Men den bærer sin vægt langt nede hvilket alligevel får den til at føles relativt agil. Men det vigtigste i en hver Tesla med respekt for sig selv er accelerationen. Og der føles det i hvert tilfælde ikke som om at dette eksemplar er faldet af på den i sine gamle dage. Når man har fået varme i driftsbatteriet og linet den op på det helt rigtige stykke vej trækker den bare som den altid har gjort op til omkring 120 i timen. Det er den helt rigtige sug i maven rutsjebane oplevelse som meget få hverdagsbiler kan levere. Men man kan godt mærke at under mellem-accelerationer er dens vinger stækket. det er netop fra stilstand og til omkring 100 at der blev prioteret når det kommer til gearudveksling i diffrentialerne. Men det er også i det domæne at accelerations-evne batter ude i virkeligheden. Angående design som er noget jeg næsten helt glemte at tale om så synes jeg faktisk at den har ældes så pænt. Jeg har altid sagt at dette er den flotteste Tesla der er lavet. Og det står jeg stadigvæk ved. Især præfacelift som er det at testbilen er ser stadigvæk herlig ud. Der er noget eksotisk eller Europæisk over den. Jeg sammenlignede lidt designet med Maserati og Aston Martin eller måske en mellemting imellem de to da jeg så den første gang. Og proportionerne er næsten også helt superbils eller grantourer agtige i betragtning af at det er en glasback/sedan. Den er lang lav og bred med et relativt stort overhæng foran. Selv kørestillingen er mere tilbagelænet end i andre store sedaner fra samme periode. Det er næsten kun Fisker Karma der har et mere ekstremt design men det er slet ikke en ligeså gennemført bil som Model Seren rent æstetisk.

Konklusion.

Efter igen at have kørt den første hurtige elbil i bloggens historie hvad lyder dommen så på. Det er en af de biler der var så futristisk da den kom frem at mange af dens features og detaljer stadigvæk føles tidssvarende. Ja bare sådan noget som indretning af førerpladsen føles ikke så værst selv i forhold til nogle nye elbiler. Men jeg føler også at kvalitetenfornemmelsen ikke er noget skrive hjem om. Og hvor det spiller rigtig godt ind i udtalelserne om at Tesla ikke ligefrem er en kvalitetsbil der kan holde i årtier selv med intens vedligehold. Og så er det bare ikke det bedste prædikat at give elbilerne som helhed da de jo gerne skulle holde ligeså langt og hvis ikke længere end fossilbilerne. Jeg synes i hvert tilfælde ikke at det giver klimamæssig mening at en eilbil kun har en levetid på 5 til 10 år som nogle allerede har været ude og sige. Så jeg synes ikke at Model S er en dinosauer men jeg kan bare ikke anbefale den som brugtkøb udfra egne og andre erfaringer. Den er efter min mening det bedste værste elbils-brugtkøb indtilvidere.

Hvis du ville læse de andre tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Jeg har altid gødt kunne lide den måde at kørelyset er designet på de præfaceliftede Sere med at det lyser op som et øjenbryn. Det spiller helt perfekt ind i det feminine atletiske kattedyrs design. Og så er det bare et stykke karismatisk lygtedesign Man er ikke i tvivl når man ser det i sit indvendige bakspejl en sen aften.

P85Deren kan kendes på den lille kulfiber spoilerlæbe.

Selv når vi skriver 2025 er det stadigvæk ikke alle elbiler der har et bagagerum foran.

Når vi taler infotainment software er det helt klart et af mange punkter hvor at Tesla motors havde et flereårigt forsping i forhold til de etableret bilproducenter. I min optik var det næsten kun Volvo og Polestar der havde noget der bare kunne måle sig nogenlunde.

Tilbageblik Renault Zoe.

Skrevet den 14. november 202431. december 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu et tilbageblik. Og til jer der ikke helt ved hvad denne serie handler om. Så kan jeg sige at det igen er noget der har sin oprindelse over på den gamle blog hvor at konceptet bag det er at vi gentester biler vi kørte i bloggens første sæson for at se om det er noget der stadigvæk holder eller om det bare er blevet gammel hat. Jeg har faktisk dedikeret hele perioden fra 19 oktober i år til samme dato næste år til at værre jubilæums år. Hvor at der kommer til at blive skrevet om mange andre tilbageblik. Dagens tester er alligevel lidt noget særligt fordi at det var den første elbil at jeg kørte overhovedet og ikke kun den første jeg kørte til bloggen. Så jeg tænkte at jeg ville gøre det en smule anderledes ved simpelthen at tage det på min kappe og leje et eksemplar igennem green mobility “Advarsel ikke sponsoreret !?” i flere dage for virkelig at kunne få det under huden hvordan det er at “leve” med Zoe. Du kan helt klart også leje din egen. Se mere i linket nedenunder. Men jeg tænker også at der vel ikke er så meget mere udenomssnak for lad os komme til testen og ikke til hesten.

www.greenmobility.com

En ny køreoplevelse.

Noget at jeg kan huske fra da jeg fik min elbilsdebut var at det føltes meget nyt og fremmed for mig ikke kun fordi at jeg kom direkte fra en fossilbil. Men især fordi at jeg kom fra ældre biler af som I jo ved giver mere mekanisk feedback og alt det der. Ja at de føles mere i live. jeg husker også tydeligt at jeg talte positivt om den praktiske anvendelighed. Og især også sådan noget som hvor smidig og hurtig accelerationen føltes var noget nyt og spændende for mig. Og det var endda før at jeg prøvede kræfter med en rigtig hurtig elbil. Faktum er i hvert tilfælde at min første tur som elbilsfører er et positivt minde som jeg sent glemmer. Med så rosenrøde erindringer kan Zoe test anno 2024 så overhovedet måler sig med så tårnhøje forventninger. Efter at havde haft den i de første timer synes jeg faktisk at den godt kan det på vise områder. For eksempel arter den sig ganske fint på motorvej ved at værre retningsstabil og overraskende støjsvag. Både angående vind og rullestøj. Også angående kørekomforten klarer den det faktisk ok for hvad den er. Undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik imens at man sidder nemt og bekvemt både foran og bagi. Men den ligger faktisk også fint i svinget. Jeg følte ikke så meget krængning imens at styretøjet føltes let og smidigt omend en smule vag ligesom at det ikke kommunikererede så meget feedback tilbage. Jeg tilgiver den dog for det. For det er jo ikke en GTIer men nærmere en brugsbil. Et andet pluspunkt er helt klart kvalitetsfornemmelsen i interiøret. Den testede bil er i den faceliftede udgave hvor at man også får det opgraderet interiør hvor at man har lidt flere bløde materialer på berøringsfladerne og en smule mere interessant materialevalg. Men jeg synes også at ergonomien er ganske god. De mest brugte funktioner styres med fysiske knapper (som er logisk placeret og intuitive at betjene) hvor at infotaimentskærmen føles fin ikke fremragende men absolut heller ikke dårlig. Og så synes jeg faktisk at det føles som om at Android auto er bedre optimeret her end i andre tilfælde idet at rutevejledning bliver gengivet i instrumentklyngen. Et andet pluspunkt er helt klart at den føles mere moden end nogle af de andre brugsbiler at vi kørt igennem årene. For eksempel er der en smule gods og kvalitetsfornemmelse når man lukker førerdøren op og i. Og så kan jeg godt lide detaljen med at man holder “motorhjelmen” oppe med gasdæmpere og ikke en sølle stang som i andre og mindre værdige modeller. Men der er selvfølgelig også en akilleshæl for intet er jo perfekt. Og der ville jeg sige at den beskedene batterikapacitet er denne akilleshæl. Der er selvfølgelig fordelen med at det tager kortere tid for at lade bilen op. Men jeg synes at man kører hurtigt igennem den kapacitet selv når man ikke lejer med gassen. Men bare ved at bruge bilen på normal vis ved at bruge blæser varmeapperat og så videre. Og ved at køre 130 i 130 zonerne på motorvej som man jo skal. Så rasler man hurtigt igennem rækkevidden. Det hjælper i hvert tilfælde hvis man har adgang til hurtig opladning så er det nemmere at leve med den beskedne batterikapacitet. Men det er virkelig også det eneste minus punkt jeg kan komme på ved denne uges tester. For selv angående design har jeg egentlig altid godt kunne lide. Hvor at især efter facelift der ser den ganske fin og præsentabel ud. Det i hvert tilfælde én af de elbiler hvor at man ikke har prøvet for meget at give den et bøvet astronaut rummands agtigt design bare fordi at man kunne. Den ligner virkelig bare det den er. En flot proportioneret hatchback som tilfældigvis også er en elbil.

Konklusion.

Efter at have haft et godt gensyn med den første elbils-model at jeg kørte til bloggen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt igennem godkendt. Det er en bil med mange styrker og få svagheder. Den er hverken for stor eller for lille. Og så ville jeg næsten sige at den er et endnu bedre tilbud som nyere brugt end da det var en ny bil. Jeg ville også sige at efter denne test ser jeg endnu mere frem til at køre afløseren altså den nye 5er. Men jeg kan stadigvæk varmt abefale Zoe til dem der kigger efter elbil i denne kaliber.

Hvis du ville læse om elbiler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Angående infotainment er den faktisk helt iorden. Skærmen er ikke den største og softwaret ikke det bedste men det hele virker bare som det skal.

Også angående finish og materialevalg er førerpladsen helt fin og iorden.

Bagagerrummet har en ganske fin størrelse.

Teknikrummet er meget logisk indrettet angående servicepunkter. Man ved med første øjekast hvor at de forskellige driftvæsker skal påfyldes.

Med hensyn til brugeroplevelsen ved at leje igennem green mobility. Kunne appen godt finpudses lidt idet at den ikke altid respondere på ens input. Især når det kommer til køb og aktivering af pakker og abonementer.

Veterantest BMW E21 323i.

Skrevet den 9. september 202423. oktober 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Jeg har før ytret at 3 serier og andre små kedlige Tyskere ikke siger mig det store. Jeg kan dog rigtig godt lide Mercedes W202 for kørekomforten og følelsen af en større bil end hvad man kører i. Og så elsker jeg tanken om en E46 M3er ligeså meget som den næste bilnørd. Men ellers giver jeg ikke meget for de der små gedebukke biler. Min logik er at de store Tyske sedaner det er der hvor at det giver mening hvor at i de små modeller der kunne man ligeså godt køre Corolla. Og så har jeg bare en ting med store biler. For når man ikke køre på racerbane hver weekend så giver retningsstabiliteten og de bedre pladsforhold at en længere akselafstand yder mere mening for mig. Så idag ville jeg give mig selv den udfordring med at finde en cool 3 serie som ikke er en M3er. Og jeg tror allerede at jeg kan sige at jeg har fundet en god kandidat. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Flashback motors for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

flashbackmotors.dk

Den seje retroslæde.

Den første ting jeg oprigtigt ville rose dagens tester for er udseendet. Den ser faktisk meget 70er 80er cool ud med Alpina fælgene dobbelte afgangsrør og det tidskorrekte BBS spoilersæt der består af en spoilerlæbe fortil og en anderumpe spoiler på bagsmækken. Men også bare farvekombinationen går virkelig godt til den med den bronzemetallic karroserifarve over det mørkekaramel interiør. Men motor og gearkasse bedrager helt klart også til den retro cool persona. Koblingen har en god vægt imens at den stadigvæk er nem at dosere. Imens at man kan ro igennem de 5 fremadgående gear på smidigste og mest præcise vis. Motoren har helt fint med bundtræk til at man kan køre den på normal vis men hvor at den stadigvæk elsker at få en smule gas til når man virkelig skal lege med den. Men jeg synes næsten at lyden er det bedste ved det hele. For ligesom at en rigtig Amerikanerbil helst skal værre med 8 cylindre i V form. Så skal en rigtig bimmer helst værre med en række6er. Denne E21er laver de helt rigtige lyde. Ved tomgang og lave omdrejningstal brummer og summer den herligt afsted imens at der slår den over i den helt rigtige metallistiske snerren under hård acceleration. Det lyder tilfredsstillende og helt korrekt. Når vi taler køreegenskaber er det også klassisk bimmer på godt og ondt. Der er selvfølgelig ikke nogen former for servostyring så man skal lægge en smule kræfter i under langsom kørsel men så snart man er i fart føles den herlig. Der er en herlig tyngde i hele styreapperatet. Og så styrer den helt fint med at spore lige. Undervognen er godt afstemt imellem komfort og dynamik. Og selvom at den ikke er ligeså skarp som i en ny bil så er det altså meget godt gået af en over 40 år gammel konstruktion.

Konklusion.

Efter at have haft min E21 debut hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk ikke at den er så værst endda. Man har alle de klassiske bimmer dyder der er pakket ind i en cool retro pakke. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger veteraner i denne kaliber.

Hvis du ville læse om flere veteran bimmere må du endelig give linksne nedenunder et kig.

M20B23 er en del af M20 serien som af mange kendere kaldes junior 6eren da den er lillebror til M30 serien. B23eren havde Bosch K tronic indsprøjtning i modsætning til tidligere M20ere der var forsynet med en Solex 4A1 karburator.

Det er måske ikke alle der ved det. Men BBS lavede på et tidspunkt også skørtesæt hvor at nogle af deres designs var originalt ekstraudstyr på visse Tyske performancebiler.

Nogle af de større motorvalg havde dobbelte afgangsrør med forkromede rørhaler.

Alpina fælgene er virkelig prikken over iet.

Interiøret emmer virkelig af den der bundsolide Tyske kvalitet som desværre ikke helt eksistere længere. Og så er ergonomien virkelig god taget betragtning hvor gammel bil det er.

Lastbiltest BMC Tugra.

Skrevet den 29. juni 202420. juli 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Hvad tænker du på når du tænker på Tyrkiet. Tænker du på falafel alanya eller måske Turkish delight. Men det er måske ikke alle der tænker på bilproduktion. Dog er der faktisk nogle få person og lastbiler der nedstammer derfra. Hvor at vi i dag fik vi kørt det nyeste skud på stammen. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trekantens erhvervscenter for at vi måtte låne dette funklende nye vidunder. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

3ec.dk

Tyrkisk (monster)truck.

Når man klatrer op i hytten på Tugraen kan man se at den er indrettet som en moderne sættevognstrækker skal værre. Der er flere forskellige opbevaringsrum og aflægningsløsninger. Der er også det teknik man forventer i denne kategori. Såsom luftaffjedring på bagakslen og to brændstoftanke. Så på de kontoer føles den ikke dårlig eller utidssvarende. Angående betjening er alt også som det skal værre. Motor og drivlinje går meget tyst så snart man er oppe og køre med en konstant hastighed gør den ikke meget væsen af sig. Vind og rullestøj er også på et lavt og respektabelt nieveau selv under motorvejskørsel. Det eneste jeg lagde mærke til som selvfølgelig kun er et tilvænnings-spørgsmål er at bremsepedalen føles hårdere end hvad man er vant til på lastvogn i det den føles næsten som i en personbil. Og at gaspedalen føles meget blød. Der er ikke den bittesmule modstand som især ældre modeller med gaskabel har og som der også er designet ind i mange biler med fly by wire for at det føles naturligt. Og da der heller ikke er det ekstra hak eller hvad man nu skal kalde det at man skal træde igennem for at gå i kickdown føles det en smule anderledes. En anden smådetalje jeg synes er underlig er at klimaanlægs-panelet skal tændes manuelt af føreren hver gang motoren genstartes. Enten er det fordi at der ikke er processorkræfter nok til at man indkorporerede en memory funktion. Ellers er det noget at man kan programmere om som en del af den tekniske klargøring. Men ellers kører den jo fortrinligt eller i det mindste som man forventer den skal køre. Hvor at styretøjet styrer let og smidigt hvor at det har den korrekte udveksling. Der er også massere af kraftoverskud nu hvor at vi selvfølgelig kørte i ulæsset tilstand. Så snart gearkassen fik skiftet sig selv i det korrekte trin trækker den ganske sundt. Og ligesom med teknikken og indrettningen af førerhus så er drivlinjen også helt moderne. Motoren er en såkaldt FTP Cursor 11 som er en 6 cylindrede række med turbo og intercooler hvor at der er koblet en automatiseret manuel ZF gearkasse bagefter. Og hvor at der både er motorbremse og retarder hvilket er noget at de fleste vestlige lastbiler er gået væk fra til fordel for en højydelses motorbremse. I BMCeren er retarderen så integreret inde i gearkassehuset så det derfor kaldes en intarder. Men efter at have kørt den hvad er dommen så på. Jeg synes den er helt iorden. Det beviser bare endnu en gang at der ikke er nogle decideret dårlig biler og lastvogne idag selv ikke fra lande som ikke har nogen virkelig veletableret bilindustri eller kendt ude i verden for bilproduktion.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg synes ikke at vinduesarealet er ligeså højt som i nogle af de andre fladsnudede at jeg har kørt men det er nok bare mig der husker forkert.

Biltest Xpeng P7 performance præfacelift.

Skrevet den 10. februar 202313. september 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I sidste artikel lagde jeg op til at der kommer mere stof på P7eren i en nær fremtid. Og da jeg er en mand af mine ord får I hermed en test på den præfaceliftet P7er. Og jeg kan nu sige at det er en helt iorden elbil. Men ellers ville jeg bare sige tak til Xpeng Danmark for at stille dagens tester til rådighed. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.heyxpeng.dk

En værdig konkurrent i et tætpakket felt.

Noget andet at jeg lagde mærke til under min tur i P7eren udover at den er helt regulær. Køreoplevelsen ikke var ligeså meget båret frem på teknologi som i NIO ET7. Men det er faktisk ikke nogen negativ ting i min optik. Tværtimod. Man har alt det basale som stadigvæk virker ganske fint herefter at man faktisk har prøvet det af ude på vejen og ikke kun ved at sidde stationært i et showroom. Brugergrænsefladen er logisk indrettet og så reagerer den fint på èns input. Selv stemmestyringen virker ganske fint men dog ikke ligeså godt som i NIO. Det eneste punkt angående infotainmentsystemet som for nogle godt kan være et minus er at man ikke har nogen mulighed for at koble på Android auto eller Apple carplay. Der mener Xpeng at man er bedst tjent med deres egen infotainment-software som i det her tilfælde til gengæld også virker helt fint. Noget der også virker helt fint er kørestillingen. Man sidder lavt næsten som i en coupé men hvor at udsynsforholdene stadigvæk er respektable. Og selvom at man ikke har de mest støttende forstole så sidder man til gengæld ganske komfortabelt. Noget der også er rigtig fint er finish og materialevalg i interiøret. Og der synes jeg at NIO og xpeng står rimelig tæt. Det er ligesom at jeg nævnte i NIO testen ikke helt på højde med de Tyske konkurrenter men stadigvæk rigtig godt deroppe af. Angående køreegenskaber er man også godt stillet. Undervognen er en smule mere komfort-orienteret end i ET7 og så føles styretøjet også mere slapt selv i sports-indstilling. Man har også massere af kraftoverskud til hurtige hastighedsændringer. Selvom at det ikke helt er 650 heste så er det en rimelig rap ellert. Og så kan man godt mærke at man har nogle bedre dæk monteret end på NIO. Alle fire hjul bider rigtig godt fat under start. Også når vi taler om design så er man også godt stillet. Udenpå ligner det af mangel på bedre ord en model S krydset med en marvel R. Men hvor at det faktisk ser meget bedre ud end det lyder. Jeg synes at proportionerne er i orden og så har den en god statur. Det ville sige at bilen sidder godt når man sammenligner fælgmontering krydset med frihøjde. Indvendigt er det Tesla krydset med Mercedes hvor at man har tilsat en smule BMW og Audi. Man har to store LCD paneler som man har set i blandt andet W222 S klasse imens at man har et kort og fladt instrumentbord som i Tesla model 3 og Y. Dørpanelernes design ligner noget at man har set på BMW og audi i de sidste 10 15 år. Men selvom at Xiaopeng har lånt designelementer fra mange forskellige mærker og modeller. Så synes jeg stadigvæk at P7eren er et fint og sammenhængende design både indvendigt og udvendigt omend bare en smule ordinært. Men ellers ville jeg bare sige at dommen lyder på at det er en rigtig gedigen slæde både objektivt og subjektivt. Det er ikke en total teknofest som man får hos NIO med alt tænkeligt udstyr på listen. Men hvor at man stadigvæk får en veludstyret og hurtig bil. Jeg ville i hvert tilfælde anbefale at man giver den et kig for at se om det er noget for én.

Hvis du ville læse om andre biler af den elektriske slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Ligesom med flere og flere af konkurrenterne så styres stadigvæk flere af bilfunktionerne fra skærmen af. Der kunne jeg godt lide at NIO trods alt har bibeholdt en fysisk genvejstast til køreprogrammerne. Men jeg ville ønske at flere af funktionerne kunne tilgås via en fysisk knap. Men ellers kan man ikke sætte en finger på interiøret. Finishen og materialevalget er helt iorden.

Brembo-bremser fortil er en del af P7erens setup.

biltest Audi Q7 4M.

Skrevet den 11. august 202123. september 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest. Jeg har i efterhånden nogle år haft et særligt forhold til en Q7er specialt fordi at det var en af de første biler jeg kørte til den gamle blog. Men også fordi at det bare er en herlig og blid kæmpe af en SUV at køre. Jeg var sågar heldig at køre V12 TDI udgaven i forrige vinter som efter min mening er den ultimative Q7er og en af de mest sjældende Audier jeg har haft æren af at værre fører på. Men jeg har faktisk ikke kørt den anden generation indtil i dag men jeg tænker at jeg for symbolikkens skyld ville skrive om den første Q7er i upgear2s historie. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til ALD Carmarket i Fredericia for at jeg måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://aldcarmarket.dk

Det er stadigvæk lidt af en hval at køre i.

I dag blev man endnu en gang mindet om hvor stor bil Q7eren egentlig er da jeg skulle hente den inde fra udstillingen. Jovist har den endnu flere assistentsystemer og kameraer end den gamle 4L årgang. Men det ændrer ikke på at det er en stor bil at præcisions-køre. Når man så endelig har fået hvalen bugseret ud til offentlig vej. Så går det faktisk ganske fint. Og allerede efter få minutter på vejen kan jeg mærke at denne bil går mere tyst og smidigt end sin forgænger. For eksempel skifter den 8 trins gearkasse silkeblødt og præcist selv når man kørte i manuelt program med det sportsligste køreprogram slået til. Der kunne forgængerens 6 trins godt tøve bare en smule når man skulle lave en pludselig hastighedsændring samtidig med at den under visse omstændigheder rykkede underligt imellem gearskift. Motoren er også stærkt forbedret i forhold til den gamle model. V6 TDIeren har en virkelig smidig gangkultur og så er den meget støjsvag. Selvfølgelig kan man godt høre den kører og man kan sagtens også høre at det er en diesler men sammenlignet med de gamle Q7ere som er overraskende støjende biler hvor selv V6 TDIerne brøler og brummer især under koldstart så går den næsten ligeså smidigt som den gamle 4.2 liters FSI V8er. Også når vi taler kraftudvikling gør denne motor en fin entré. Under en acceleration fra 0 til 130 gør maskinen ikke meget væsen af sig de første 10 meter. Men efter cirka 30 kilometer i timen rider man på en bølge af omdrejningsmoment. Den rykker ikke vildt og voldsomt men smidigt og hurtigt. Kræfterne kommer meget på samme måde som i V12 udgaven af den gamle årgang og uden at sammenligne specifikationerne føles dagens testbil næsten ligeså hurtig ude i virkeligheden. Man har i hvert tilfælde et kræftoverskud der burde tilfredsstille de fleste. Angående køreegenskaber er det faktisk der hvor de to årgange af Q7 minder mest om hinanden. Man har den lidt kontante undervogn som stadigvæk har lidt komfort at give af. Og i denne bil har man faktisk en fornuftig fælgmontering der består af 18 tommer fælge med relativt højprofildæk så man på den måde får en smule kørekomfort tilbage. Det er meget befriende at køre med modsat det andet setup bestående af 23 tommer fælge og dæk med så lav profil at de yder nogenlunde samme grad af komfort som hvis man kørte med elastikker viklet rundt om fælgene som i dag næsten er et lovkrav på alle Q7ere. Men når det er sagt så kan jeg godt mærke at det aktive styretøj strammer mere op i denne årgang så bilen ikke føles så nervøs under motorvejsfart. En anden ting der også er opgraderet i forhold til forgængeren er samlekvaliteten og materialevalget i interiøret. Det gamle interiør kunne godt føles en smule plastikagtigt og hult især når man gik ned i de skrabet udgaver. I dagens testbil er der mere polstring ved de forskellige berøringsflader og så føles kontakter og greb lækrer at betjene. Generelt føles interiøret mere solidt skruet sammen og mere samtidigt i design. En anden ting som man også har mere af i denne bil og som jeg hentydet til i starten er mængden af teknologi. Her taler vi ikke kun om de førnævnte assistensystemer og kameraer Men hele Tech delen i testbilen er nogle generationer forud i forhold til de gamle Q7ere. Men da det her er en årgang 2016 årgang får man selvfølgelig ikke de samme features som på de helt nye Audier og dem man har er heller ikke ligeså godt optimeret og fintunet som på en 2021 model. For eksempel kunne MMI ikke genkende min håndskrift da jeg skulle taste en adresse ind i GPSen som i slet ikke. Det føltes som om at den ikke engang gad at prøve. Så jeg måtte falde tilbage til det trofaste musehjul for at afslutte mit adresse input. Men generelt virker infotainment rigtig godt. Det føles intuitivt og hurtigt til at indlæse alt i alt godt gået især når man tænker på at infotainment er det punkt indenfor bilteknologi hvor at udviklingen går rasende hurtigt.

Det lille autobahn-lokomotiv der kunne.

Efter at have kørt den “nyeste” aftapning af skolebussen Q7 kan jeg sige at det absolut ikke er en dårlig bil og at den objektivt er bedre på mange parametre end forgængeren. Og det er langt fra altid at jeg giver ros til den “nye” model. Ligesom med film har jeg oplevet at 2eren skuffer fælt eller at den kun er marginalt bedre end forgængeren. Jov selvfølgelig elsker entusiasten i mig at den gamle Q7 kunne fås i forskellige udgaver så som V12 TDI og 3 liters TFSI med kompressor. De havde hver sin egen identitet. Og den nuværende SQ7 kommer selvfølgelig aldrig til at have den samme over the top magi over sig som den gamle V12er så er denne Q7er som brugsbil til den gennemsnitlige bilkøber totalt iorden. Den er virkelig Autobahn-lokomotivet der stadigvæk kunne.

Hvis du ville læse om de andre Q7ere må du endelig give nedenstående links et kig.