Biltest KGM musso EV.

Hej og velkommen til endnu en biltest. Tilbage i 2023 kørte vi Maxus ET90 som var en bil jeg endte med meget godt at kunne lide. Men hvor at jeg syntes at det lidt er en forspildt chance at den ikke kunne fås med firhjulstræk. Men mine bønner er endeligt blevet hørt af KGM. For de har lanceret en elektrisk ladbil ligesom at jeg har efterspurgt. Så idag skulle jeg prøve at ridde på et elektrisk næsehorn og ikke en elektrisk kamel nu hvor at Musso betyder næsehorn på Sydkoreansk. Og ja der har faktisk været noget der hed en elektrisk kamel. Så I må endelig hoppe på Google og søg electric camel. Men det skal I selvfølgelig først gøre efter at I har læst denne anmeldelse til ende. For ellers ville jeg bare sige tusind tak til Leif Jørgensen automobiler for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give linket et kig nedenunder under da det fører dig til deres hjemmeside.

leif-biler.dk

Fryd og gammen.

Hvis jeg skulle give køreoplavelsen i Musso EV en overskrift. Så må det helt klart værre at alt er fryd og gammen. For eksempel har man efter sidste torsdags forvirrende infotrainment makvært i Mazda 6e for en gangs skyld en førerplads der er logisk indrettet. Ja der er både traditionelle blink og viskerstilke der betjenes på helt normal vis og ratmonteret genvejstaster til køreprogrammer og autohold. Apropos køreprogrammer er det helt befriende at der kun er to programmer. Og ikke alt muligt sport plus sport plus plus LGBT Q8 RS3 og jeg skal komme efter dig. Når vi så endelig skal tale infortainment så virker det helt fint til husbehov. Det er absolut ikke det fedeste at betjene når det kommer til response og overordnet brugeroplevelse. Brugergrænsefladen er heller ikke den meste ophidsende rent visuelt. Men den er nem at finde rundt i. Og så er de bilfunktioner der kun kan tilgås via skærmen heldigvis ikke begravet bag tre forskellig undermenuer. En anden positiv ting er helt klart kvalitetsfornemmelsen i førerpladsen. Der er polstring på berøringsfladerne hvor at det batter. Og så er finish og materialevalg ganske respektabel. Jeg kan også godt lide at man har gjort som visse andre elbiler med at man kan justere mængden af rekuperation med skiftepadler. Det eneste der virkelig trækker ned i førerpladsen er udsynet. A B og C stolper er faktisk i en respektabel tykkelse men hvor at den stadigvæk føles unødvendig stor at manøvrere med på træng plads på grund af motorhjelmens udformning som tager noget af udsynet i bunden af synsfeltet. Og at man har det sports bar agtige trim der sidder i forlængelse af C stolperne. Det kan jo næsten skærme for en hel fodgænger når man orienterer sig skråt bagud. Men ellers overrasker køreoplevelsen mig positivt. For eksempel er køreegenskaberne helt som de skal værre med at den styrer let og forudsigeligt hvor at styreapperatet stadigvæk strammer en smule op i sportsprogram eller hvis man kører over byhastighed. Og så balancer den fint imellem komfort og dynamik når vi taler om undervognens opsætning. Men hvor at den konservative fælgmontering helt klart gør at den læner sig en smule mere til komfortsiden. Hvilket jeg kun syntes er en god ting da det er jo det man ville have i en normal brugsbil. Angående motor er den faktisk også helt regulær. Testbilen er en tomotors variant med firhjulstræk og en batterikapacitet på 80.6 kilowatt. Hvor at ydelsen er opgivet til 237 heste og 629 newtonmeter. Efter et par kortere accelerationer i sportsprogram kunne jeg sagtens mærke omdrejningsmomentet den føles faktisk ganske kvik fra 0 til 80 i timen. Den kan også fås på andre markeder med én motor forhjulstræk og en ydelse på 207 heste og 339 newtonmeter. Ja du læste rigtigt forhjulstræk. For modsat Maxus ET90 som er baseret på en eksisterende fossilbils platform med body on frame kontruktion så er Musso EV skabt på selvbærende karroseri og tværliggende motorer ligesom Ford Maverick og Honda Ridgeline. Så altså en mere personbils eller crossover baseret konstruktion. Jeg har ikke noget imod denne kontruktion den har helt klart sine fordele. Som for eksempel lavere vægt bedre køreegenskaber på vej. Og så tror jeg også at den er nemmere at skalere i forhold til at man kunne bruge samme platform til flere forskellige modeller. Men jeg er inderst inde stadigvæk overbevist om at en ægte 4×4 er bygget på en stigeramme. Men jeg er bare så taknemmelig over at de har lavet den og at der er den frihed i markedet for købere der ville have lige denne slags bil.

Koklusion.

Efter at have kørt den så er jeg oprigtig positivt overrasket. Der er massere af positive kvaliteter at liste. Den har et fint kraftoverskud regulær kabinekvalitet og en høj praktisk anvendelighed. Og så er det et smule anderledes men ganske fint alternativ til det selvanelige crossover trummerum. Jeg kan i hvert tilfælde varmt anbefale den.

Hvis du ville læse andre artikler af den elbilsagtige slags. Må du endelig give linksne et kig.

Ladet er ikke det største i verden nu hvor at jeg har sat kameramanden på som referancepunkt.
Modsat så mange andre er fælgemonteringen til den konservative side.
Mussoen er en af de elbiler hvor at selv den énmotors variant ikke har et baggagerum fortil. Eller det er i hvert tilfælde det at jeg har læst mig frem til.
Det her er én af de få pickups der faktisk går under en personbil afgiftsmæssigt og ikke en mandskabsvogn. Det betyder at man får en meget lav ejerafgift. Samtidig med at man må beholde bagsæderne.
Det næsten 6 kantede rat tilføjer en smule designflair i et yderst funktionelt omend meget generisk udseende interiør.

Lastbiltest BMC Tugra.

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Hvad tænker du på når du tænker på Tyrkiet. Tænker du på falafel alanya eller måske Turkish delight. Men det er måske ikke alle der tænker på bilproduktion. Dog er der faktisk nogle få person og lastbiler der nedstammer derfra. Hvor at vi i dag fik vi kørt det nyeste skud på stammen. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trekantens erhvervscenter for at vi måtte låne dette funklende nye vidunder. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

3ec.dk

Tyrkisk (monster)truck.

Når man klatrer op i hytten på Tugraen kan man se at den er indrettet som en moderne sættevognstrækker skal værre. Der er flere forskellige opbevaringsrum og aflægningsløsninger. Der er også det teknik man forventer i denne kategori. Såsom luftaffjedring på bagakslen og to brændstoftanke. Så på de kontoer føles den ikke dårlig eller utidssvarende. Angående betjening er alt også som det skal værre. Motor og drivlinje går meget tyst så snart man er oppe og køre med en konstant hastighed gør den ikke meget væsen af sig. Vind og rullestøj er også på et lavt og respektabelt nieveau selv under motorvejskørsel. Det eneste jeg lagde mærke til som selvfølgelig kun er et tilvænnings-spørgsmål er at bremsepedalen føles hårdere end hvad man er vant til på lastvogn i det den føles næsten som i en personbil. Og at gaspedalen føles meget blød. Der er ikke den bittesmule modstand som især ældre modeller med gaskabel har og som der også er designet ind i mange biler med fly by wire for at det føles naturligt. Og da der heller ikke er det ekstra hak eller hvad man nu skal kalde det at man skal træde igennem for at gå i kickdown føles det en smule anderledes. En anden smådetalje jeg synes er underlig er at klimaanlægs-panelet skal tændes manuelt af føreren hver gang motoren genstartes. Enten er det fordi at der ikke er processorkræfter nok til at man indkorporerede en memory funktion. Ellers er det noget at man kan programmere om som en del af den tekniske klargøring. Men ellers kører den jo fortrinligt eller i det mindste som man forventer den skal køre. Hvor at styretøjet styrer let og smidigt hvor at det har den korrekte udveksling. Der er også massere af kraftoverskud nu hvor at vi selvfølgelig kørte i ulæsset tilstand. Så snart gearkassen fik skiftet sig selv i det korrekte trin trækker den ganske sundt. Og ligesom med teknikken og indrettningen af førerhus så er drivlinjen også helt moderne. Motoren er en såkaldt FTP Cursor 11 som er en 6 cylindrede række med turbo og intercooler hvor at der er koblet en automatiseret manuel ZF gearkasse bagefter. Og hvor at der både er motorbremse og retarder hvilket er noget at de fleste vestlige lastbiler er gået væk fra til fordel for en højydelses motorbremse. I BMCeren er retarderen så integreret inde i gearkassehuset så det derfor kaldes en intarder. Men efter at have kørt den hvad er dommen så på. Jeg synes den er helt iorden. Det beviser bare endnu en gang at der ikke er nogle decideret dårlig biler og lastvogne idag selv ikke fra lande som ikke har nogen virkelig veletableret bilindustri eller kendt ude i verden for bilproduktion.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg synes ikke at vinduesarealet er ligeså højt som i nogle af de andre fladsnudede at jeg har kørt men det er nok bare mig der husker forkert.

Rant: det er iorden at have forbudte følelser som menneske og som bilnørd.

Som bilnørd føler jeg nogle gange at vi skal stå som moralens højborg. At lige meget hvor misundelige vi bliver på andre ligesindet. Så skal vi bare bukke hovedet og sige ” fed bil” og bare værre glade på andres vegne. Og at vi skal værre taknemmelige over bare at have én eller anden bil selvom at vi føler at vi har arbejdet så hårdt på at spare op til en bil der er så ubetydelig i forhold til hvad andre kører i. Også hvis vi går ud over motornørds sfæren må man heller ikke synes nogle er irriterende eller grimme eller bare direkte dumme at høre på. Og man må heller ikke vælge folk ud fra deres udseende. Der er bare så meget man ikke må hvis man skal værre stueren. Men faktum er at jeg faktisk virkelig hader mennesker med alt hvad de indebære primært fordi jeg har brændt mig rigtig meget på folk igennem livet. Så det er faktisk et mirakel at jeg er så god til at kommunikere igennem mit arbejde med blogs og youtube. Men det er ikke nemt langtfra. Og jeg indrømmer blankt at jeg ofte har vist forbudte følelser og at jeg overhovedet ikke har kvaler med det. Jeg har massere af gange ønsket død og ulykke over folk fordi at de har kørt eller ejet drømmebilen og jeg ikke har. Jeg har også mange gange tænkt ” Fuck dig din bil du skal dø !” hvor jeg næsten tog min spasserbil og lavede en Bad boys II på hele deres udstillingslokale. Hvad mener han med det tænker I sikkert. Til det siger jeg at I bare skal se klippet nedenunder så ved I hvad jeg snakker. Men nej jeg hader det virkelig at nogle folk ikke kan forstå hvad en biltest indebærer så de i 11 time bakker ud fordi de troede at man kun skulle tage billeder af deres lortebil. I sådan nogle situationer tænker jeg bare at bilmagasinet og alle de andre professionelle skal ligge sig til at dø og aldrig komme tilbage fordi at de bare får alle biler lastbiler og flyvemaskiner foræret bare ved at løfte en finger. Det er også sådanne situationer hvor jeg bare har lyst til at give op og gå ud og lave noget kriminalitet fordi det er tydeligvis det eneste jeg dur til. For hvis man skal værre noget indenfor biler i det her land så skal man ofre sig fulgt ud og værre god i skolen derefter få et godt betalende job. Og det er tydeligvis ikke to ting jeg besidder. måske skulle man ikke have været her i første omgang. Jeg tror sågar at folk ville værre glade for hvis jeg ikke var her mere. Ergo er at jeg ikke har det særlig godt med mennesker og autoriteter. Så jeg elsker bilhobbyen men jeg hader mange af de mennesker der har med den at gøre. Jeg plejer også at sige at jeg 9 ud af 10 gange hellere ville integrere med en hund eller en bil fremfor et menneske. Så næstefter biler og motorer elsker jeg faktisk at omgås hunde og katte. Jeg kan rigtig godt lide deres ubetinget kærlighed til folk som gør at de ikke vågner op dagen efter og har fået fine fornemmelser fordi at der er en bedre og yngre model der har tagget dem på Instagram. Og med bilerne elsker jeg bare deres tilstedeværelse og især det at reparere og servicere biler og motorer kan have en terapeutisk virkning på mig. Men også bare akten i at køre er noget jeg ofte finder stor glæde og ro ved. Og så er det lige meget hvilken bil og lastbil det er. Selv på jobbet er det at få tildelt en lang rute uden codriver en fryd så man kan nyde sig selv bilen og opgaven. Men det vi også kan lære af denne rant er at biler kan vække nogle af de samme følelser i os som børn kan. Nybagte forældre kender med stor sikkerhed følelsen af had sorg og misundelse når det er dem der får et sygt barn og ikke naboen som til gengæld får et sundt og raskt et af slagsen. Og i mit mikrokosmos har bilerne i perioder givet mig mere vrede ulykke og misundelse end glæde. Men jeg synes at man ikke skal lyve for sig selv stå indenfor de forbudte følelser lige meget hvor lidt stuerene de så er.

Hov der var lige en sidste ting.

Noget der også har naget mig er alle de fjollede uskrevne regler angående bilnørd-skabet. ja du kender de gamle travere med at man ikke må køre i vaskehal så får man mikroridser i lakken og man aldrig betjener telefon under kørslen eller bliver sur på de andre trafikanter. Og at man for guds skyld aldrig spiser i bilen. Der kan jeg altså sige at det er altså ikke alle man kan eller gider at overholde. Det med at værre et godt eksempel i trafikken gør jeg rigtig meget i især fordi jeg til dagligt kører som professionel chauffør og at jeg også driver blog hvor jeg ville opretholde et professionelt image. Men især det med vaskehallen der tænker jeg bare fuck da af I hellige hipstersvin. Alle de smaderkasser jeg har haft har lakken været så ødelagt på allerede at det giver ingen mening at stå og håndvaske dem. Jeg har for øvrigt ikke tid til sådan noget nonsens. Og den eneste grund til at jeg ikke køre min nuværende i vaskehal er fordi at det er en 4×4 og at den ikke må gå vaskehal på grund af reservehjulet bagpå. Den eneste gang jeg ville håndvaske min bil var hvis jeg havde en E9 CSL eller en Skyline R34 GTR men den har jeg ikke kun en legetøjsmodel af én. Men også det med at man ikke må spise i bilen der tænker jeg hvem tror I er elitære nazister kong gulerod !?…. Jeg har spist i bilen massere af gange både af lyst og af nød. Og det var også kun hvis jeg havde en Lexus LFA at jeg ikke ville spise min mad ombord. Men sådan en bil har jeg ikke kun i need for speed. En anden ting jeg synes er trættende at blive spurgt om som nørd er om man ser bil film. Der svarer jeg altid nej jeg gider ikke at se Fast and Furious og gone in 60 seconds. Generelt ser jeg ikke særligt mange film uanset indhold og genre. Selv det at kigge motorsport keder mig ofte fordi jeg synes det er sjovere selv at køre end at se 20 andre køre rundt. Og selvom at det er noget heftigt materiel at de fleste kører i når vi taler elite motorsport. Så kunne de for min skyld stille til start med et dusin rumfærger på griden uden at det højnede min interesse. Det er også derfor at standardvogns-race og rally fænger mig en smule mere fordi at det er nemmere at relatere til når man som mig er lidt kedelig og mest elsker at makke i gadebiler. Men efter denne rant er konklusionen vel at jeg er en underlig bilnørd eller bare er en der har et naturligt forhold til sin hobby. Du bestemmer.

Noget gange har jeg bare lyst til at fucke nogle op med at bulldoze det hele…… please endelig ikke bedømme mig på det her.