Biltest XFR.

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Hvad gør du hvis du ville have noget med en AJ V8er. Men at du ville have en smule mindre og mere dynamisk bil. Så køber du da selvfølgelig en XFR. For her får du en cool M5 fighter der emmer af Britisk stil. Og som har en fuldfed lyd fra motoren. Ja jeg synes personligt at den lyder noget federe end F10 M5. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til din  bilforhandler i Vejen for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det fører dig til deres webside.

dinbilforhandler.dk

Endnu et smidigt kattedyr.

Selvom at mange jævnaldrende har dømt Jaguar ude som det cool mærke til den yngre succesfulde type og defor er gået den Tyske vej eller måske endda sat sin lid til Tesla (sikke da en frygtelig tanke) så elsker jeg stadigvæk et veldrejet og smidigt automobilt kattedyr. Jeg har efterhånden haft mange gode køreoplevelser i Jaguarer af forskellige art og årgang. Jeg har bogstaveligtalt kørt alt fra serie 1 XJ6 over X100 XK8 og X351 til F type roadster. Så det bliver spændende at se om XFReren er en sand M5 fighter eller om det bare er en død rotte. Bare hvis vi taler motorlyd synes jeg personligt at den er flere billængder foran S63B44 som ligger i F10 M5 der med den anderledes tændingsrækkefølge bare lyder som en våd skid. Når man trykker startknappen ind sparker den igang med et olmt brøl. Og nedskiftene afgiver en tilfredstillende lyd lidt som et rovdyrs åndedrag. Det er ikke som en sørgelig bøvs som i nogle af Audi RS modellerne. Men nærmere en herlig auditiv oplevelse. Og selvom at man har den irreterende poppen og knalden fra afgangsrørene som er så typisk for performance biler indenfor de sidste 10 til 15 år. Så kan jeg rigtig godt lide de kødfulde V8 toner at denne bil skaber. Den lyder rigtig potent som en ægte supersedan skal. Men også angående design scorer den ganske højt. Jeg indrømmer blankt at XFeren ikke just satte min verden i brand da jeg så den første gang tilbage i 2009. Jeg husker tydligt at jeg omtalte designet som en kedelig og anonym blanding af BMW og Lexus. Men idag har den ældes ganske fint. Det er ligefør at det også er én af Ian Callums genistreger. Både interiør og eksteriør ser moderne eller samtidige ud men hvor at der stadigvæk er en smule Britisk elegance over det. Det er en bil der ser lige dele godt ud når den cruiser henover tower bridge i London eller holder parkeret foran den sorte diamant i København. Og i R trim ser den bare helt rigtig ud. Med dybere skørter og kofangere power pukkel i motorhjelmen med gæller samt specifikke alufælge og fire blanktpoleret afgangsrør i rumpetten på raketten. Ligner det bilen der kan tage kampen op med det bedste fra både Ingolstadt Stuttgart og München. Selvom at interiøret ikke er ligeså fabriksstylet som eksteriøret har man da stadigvæk et opgraderet læderrat og tykkere polstret forsæder der støtter godt når man trækker sidelæns G men hvor at jeg kunne savne en smule bredde i sæderyggen så mit blegfede korpus sidder helt perfekt i stolen og ikke i tandlæge-stolen. Jeg kan også lide at interiørdesignet stadigvæk dvæler ved de klassiske luksusdyder som blankt ædeltræ og forskellige metal og alu finisher. Imens at man også har den nyeste 2009 teknologi i form af motoriseret klimadyser og drejehjuls-gearvælger samt en infotainment-skærm i farvedisplay. Angående undervogn er den faktisk også ganske iorden. Den er lidt til den hårde side og måske også en smule harsk når man køre på brosten eller mange fartbump på kort tid. Men den krænger meget lidt under et hurtigt sving og så er den meget retningsstabil under motorvejskørsel. Styretøjet er noget af det bedre jeg har oplevet i en supersedan indenfor de sidste 5 år når man taler om føling og feedback. Det er perfekt vægtet og så kommunikeres feedback fint imens at det også styrer præcist både angående de små korregeringer og større input. Når vi taler motor og gearkasse er den også helt igennem regulær. Som nævnt før er man bestykket med en AJ V8er. Nærmere bestemt den tredje generation af AJ133S. Så det betyder blandt andet Eaton TVS1900R Roots kompressor med tilhørende dobbelte vand til luft ladeluftkølere samt oliedyser til smøring af undersiden af stempelskørterne sammen med plejlestangs-lejerne. Jeg synes stadigvæk at AJeren er én af vore tids mere undervurderet performance motorer. I hvert tilfælde hvis vi tager udfra standard form. Der er massere af kræfter både i bunden på toppen og midt imellem. Der er en fed speederresponse som blandt andet kan tilskrives kompressorens medfødte egenskab med at lave ladetryk stortset fra tomgang af. Det kan man især mærke hvis man kaster den et gear eller to ned hvorså at trykke sømmet i bund. Den vækkes med det samme til live hvorefter at trække som et godstog indtil man slipper speederen. Men gearkassen føles ligeså god som motoren. Det er lillebroren til den fantastiske ZF 8HP nemlig 6HP der som modelbetegnelsen hentyder har 6 fremadgående gear. Men den skifter ligeså skarpt ved brug af skiftepadlerne under performancekørsel. Men hvor at den også er silkeblød i betjeningen under stille kørsel. Det er i sandhed en yderst veldesignet automatgearkasse. Men også en meget alsidig gearkasse idet at den blevet brugt i mange forskellige applikationer af flere forskellige bilproducenter.

Konklusion.

Efter at have kørt endnu et smidigt kattedyr hvad lyder den endelig dom så på. Jeg synes oprigtigt at den er ret fed. Den opfylder i hvert tilfælde mine kriterier for en fed bil med at se godt ud lave alle de fede motorlyde og at ligge fint på vejen. Men den er også hurtig har plads til ens venner og deres bagage imens at den på ingen måder føles skrabet angående udstyr. Så jeg synes at den er helt igennem regulær.

Hvis du ville læse flere tests af den Jaguar agtige slags eller bare om supersedaner/stationcars må du endelig give linksne et kig.

Jeg kan meget godt lide detaljen med at der står Jaguar supercharged indstandset i fælgmidten.
Hvis vi bare tager efter lyd så er det her en rigtig fed motor.
Generelt har den ældes rigtig godt.
Jeg synes stadigvæk at den motoriseret gearvælger er en stor gimmick med gimmick på. Men det ser vel smart ud på sådan en luksus-agtig James Bond måde.

Rant. 3 biler at der er den sidste af deres slags.

Hej og velkommen til endnu en rant. jeg tænkte at I lige kunne få en lille rant at tygge på inden at der kommer nyt indhold igen og inden at veteran og specialbils-sæsonen virkelig kommer igang. Men idag er dagens tema netop som titlen hentyder til 3 forskellige biler der på én eller anden måde er den sidste af deres slags. Så jeg håber ikke at det bliver alt for teknisk men lad os komme igang for tænker at det bliver meget hyggeligt og roligt.

1. Den sidste Civic type R på ren sug.

Jeg har nævnt det flere gange før ved forskellige anledninger. Men FN2 type er faktisk den sidste Civic type R på ren sug. For hvis du kender til lidt Honda historie ved du sikkert at afløseren FK2 kører med en turboladet K serie. Uden at have kørt FK2 eller nogle af de andre nyerer type R føler jeg bare stadigvæk at der går et eller andet af oplevelsen når man skifter fra en potent sugemotor til turboladning. Især her i moderne tid hvor at næsten alle biler er turboladet og at der næsten ikke er noget turbostøj og turbotøven af nogen art. Nu hvor at man ofte kører med de helt små nærmest lavtryksturboladere. Så ville jeg sku hellere have alt indsugningsstøjen fra et godt koldluftindtag eller endnu bedre et sæt individuelle spjældhuse.

2. Den sidste grandiøse Citroén.

C6 er virkelig den slags bil at Citroén ikke producerere mere. hvis du tænker på de store flagskibsmodeller såsom XM DS21 og CX så er det helt klart den del af stamtræet at man kan placere denne model på. Og ligesom med dens forfædre leverer C6eren uovertruffen kørekomfort pakket ind i et usædvanligt design. Jeg ville faktisk sige at den kører ligeså komfortabelt som biler at der koster 3 gange så meget. Jeg synes i hvert tilfælde at det er en ganske imponerende bil for hvad den er. Det er i hvert tilfælde imponerende at de overhovedet satte den i produktion.

3. Den sidste hybrid.

Det sidste punkt har jeg sat på udelukkende for at kunne forvirre jer læsere. for i denne henseende mener jeg selvfølgelig ikke en hybrid i ordets nuværende forstand. Men derimod hvad betegnelsen hybridbil betød i 60erne og 70erne. For dengang var en hybrid en Europæisk bygget bil med en Amerikansk V8er under hjelmen tænk på sådan noget som AC Cobra Iso Griffo eller Sunbeam Tiger. Så når vi ser det på den vinkel er Rover 75 V8 helt klart en hybrid. Det er i hvert tilfælde den sidste hybrid i den klassiske forstand at jeg kender til når vi taler om serieproduceret gadebiler. Det er en Engelsk bygget sedan med en Amerikansk Ford Modular V8er som man blandt andet kender fra Mustang SN95 og Crown Victoria. Så man har Amerikansk V8 brøl fra afgangsrørene imens at man beundrer et interiør der er indrettet i klassisk Britisk stil hvor at alt dette til sammen faktisk giver en anderledes køreoplevelse. Og efter at det gik op for mig at dette er den sidste hybrid gør det faktisk at jeg synes at 75 V8 er bare et hak federe nu her end da jeg kørte den.

Hvis du ville læse andre rants må du endelig give linksne et kig.

Mikrotest 955 Cayenne turbo S præfacelift.

Hej og velkommen til endnu en mikrotest. Jeg ved godt at vi allerede har kørt Cayenne turbo. Men det skader aldrig med flere hurtige biler. Og så ville jeg faktisk sige at det her er det rigtige eksemplar hvis man tager ud fra udseende årgang og farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til langt på liter biler for at vi måtte denne fine 955er. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.lplbiler.dk

Den accelerer i etaper.

Det med at jeg synes at det her er den rigtige er ikke noget jeg tager let på. Bare farvekombinationen er efter min mening helt igennem godkendt. Sølvmetallic uden på tan indtræk er bare så stilet og så passer det rigtig godt til en 955er. Men også udenpå har den udseendet med sig. Selvfølgelig har man den gamle type front men dette eksemplar er også udstyret med skørtesæt med tilhørende skærmforøger. Hvor at det hele bliver toppet af med et sæt store alufælge og originale rød lakeret bremsekalibre. Og så lyder den faktisk også bedre end den faceliftet Turbo jeg kørte tidligere på året. Hvilket nok kan tilskrives at man i de tidligere modelår kører med helt “gammeldags” multipoint eller sekvential-indsprøjtning modsat senere hvor at man skiftede over til direkte indsprøjtning som i nogle tilfælde er kendt for at tage lidt af indsugningsstøjen. Men den lyder virkelig som en han. V8eren brøler godt imens turboladerne hvisler. Selv med vinduerne oppe kan man høre sneglene arbejde hvis man accelerer hurtigt. Jeg kan personligt rigtig godt lide det. Denne bil lyder bare som om den er i live og det lyder rigtig fedt. Angående køreoplevelse bemærkede førstepiloten at den accelererede i etaper hvilket jeg sagtens ville give ham ret i da jeg kan huske det fra da jeg kørte Cayenne turbo. Fra 0 til omkring 50 i timen der er der ikke så meget at hente. Men under mellem accelerationen der rykker den rigtig godt. Han bemærkede også at den føles selvfølgelig stor men at den også er ganske letkørt. Så det er næsten barnelege at tæmme de 500 hest. Og det er noget at jeg som 955 veteran også ville give ham ret i.

En entusiastbil i mere end én forstand.

Efter at have fået en 955er mere på bloggen. Ville jeg sige at som køreoplevelse er det en ganske fed slæde. Men at det også er entusiastbil i mere end én forstand. fordi at man skal værre lidt af en entusiast der gider at skrue i tingene eller at man har løst til synke mange penge i at få den helt rigtige. For selv den mest velplejet og velserviceret 955 Cayenne jeg har kørt havde én eller anden småskavank. Og så er den selvfølgelig uøkonomisk at køre i og ikke det mest grønne valg hvis man er træhippie der går op i sådan noget.

Hvis du ville læse om andre fancy og hurtige biler må du endelig give linksne et kig.

I de tidligere årgange har man multipoint indsprøjtning og en smule mindre slagvolumen på 4.5 liter modsat 4.8 liter senere hen.
Jeg synes at bodykittet passer så godt til denne bil.
Tan indtræk er noget at jeg synes at flere biler gerne måtte have.

bilnørds ord der skal dø i 2023.

Hej og velkommen til endnu en rant. forleden læste jeg dette indlæg over på heartbeats. Og siden da har jeg tænkt om man ville kunne lave en automobil pendant til dette indlæg. Og ja det kunne man for her er det. For ligesom med alt andet er bilkulturen fyldt med alskens udtryk og slang. Meget af det er meget brugbart såsom tekniske termer og fagudtryk. Men der er virkelig også meget skrammel som er så tåkrummende at høre på i mine øre. Og så er der bare kommet så mange Engelske ord til som har en udmærket Dansk substitut der burde bruges i stedet. Men i sidste ende er jeg bare endnu en idiot på nettet der ytrer min personlige mening. Så I må mere end gerne bruge nedenstående som det behager jer. jeg skal ikke gøre mig til sproghipster over hvad der er god smag. Denne liste er bare min helt ærlige og personlige mening. Men lad os komme til løjerne.

Den er sprød eller ser sprød ud.

I det første punkt er jeg ikke en skid bedre selv. Jeg bruger selv vendinger så som at den ser sku meget ged ud eller at den er helt igennem kokendt. Men det at omtale køretøjet som værende sprødt har altid skåret mig i ørene som når nogen voldtager en violin i forsøget på at lyde som om at de mestrer instrumentet. Det lyder bare ikke godt i min bog. Jeg er helt med på sprøde vafler eller sprøde flutes men sprøde biler og motorcykler det er no go.

Den er sindssyg eller hidsig.

Idéen med at antropomorfisere biler og andre køretøjer er noget at jeg er helt igennem skyldig i. Jeg gør det ofte selv både bevidst og ubevidst. Selv mine egne biler har jeg tilskrevet forskellige “personligheder” udefra deres fysiske udseende eller køreegenskaber. Så hagen er ikke det med at tilegne bilen en personlighed men mere de ord man bruger til at gøre det med. Jeg hader at en højtydende bil kun kan beskrives med at “den er bare så sindssyg og hjernedød” eller “den er godt nok hidsig” og det er altid den samme gruppe af motorjournalister og Vloggere der bruger disse udtryk. Udvid dog jeres ordforråd for disse to udtryk blev meget hurtigt meget gamle at høre på.

Hvorfor skal den altid værre en hende.

Hvis vi bliver lidt i det med at tilegne køretøjer menneskelige træk og følelser. Så er noget der altid har naget mig er den der tradition med at den altid skal have et kvindenavn. Og når folk også siger at man ikke er rigtig bil-entusiast bare fordi at jeg ikke navngiver min bil et kvindenavn. Tænker jeg at jeg elsker min bil eller tohjuler ligeså højt som alle andre entusiaster uanset om jeg omtaler den som en hende en han en den eller som intetkøn. Det er en spøjs tradition som vi åbenbart har har taget fra det Maritime. Men hallo vi lever altså ikke i 1571 længere og nej din rustne lortespand af en Golf MKIV er ikke en Karak navngivet Pinta.

Den er altså lidt tørstig.

Brian blader balle slang for en bil der er lidt uøkonomisk at køre i. Altså at den ikke går langt på literen. Det er bare død irriterende at høre på.

Landkreuzer istedet for landcruiser.

Det heder en landcruiser for helvede !!. Er du fucking blind det står ligesom på emblemet.

Paddleshifters.

visse journalist youtuber typer er åbenbart ude af stand til at sige skiftepadler i en Dansksproget video.

Det er godt vogntøj.

Her er en dum Brian smart bemærkning som driver mig til absolut vanvid. Det bruges åbenbart som kompliment om éns bil men for mig ligger det nogenlunde ligeså godt i munden som når man kommer til at kværne en halv karton sur kernemælk.

One pedal drive.

Denne Anglofile satan er rettet mod jer elbils-entusiaster. Hvorfor kan man ikke bare sige at man kører énpedals-kørsel eller at man kører energibesparende.

Amerikanerdryn og Dollargrin.

Irriterende gammelkone udtryk der dækker over biler af især Nordamerikansk herkomst.

Kebab-Taunus.

Som forhenværende BMW ejer har jeg et særligt had til dette udtryk. Det er efter min mening det retoriske svar på en voldtægt. Det er både småracistisk og nedladende på én og samme tid. Fordi at man insinuere at alle der kører bimmer er kriminelle samfundstabere der arbejder i Far muhammeds pizzaria hvor at de bruger hele aften på at lave kebab til en 50er stykket. Men også det med at man sætter lighedstegn imellem en bimmer (én af de mest velkørende og yndefulde biler at man har kunne få igennem tiderne) og en Ford Taunus (i min mening en rigtig arbejderklasse rustbunke der i de senere modeller er ligeså smart at se på som et gammelt svedbånd fra 80erne) er noget at jeg ikke er vild med.

Rolla.

Hvorfor skal alle kalde deres Corolla for Rolla. Det er nogenlunde ligeså spændende og anderledes som at køre rundt med en sok i indsugningen. Men så føles det nogenlunde som at køre Corolla når jeg lige tænker over det.

Powerfull i stedet for kraftfuld.

Det her er ikke et bilslang. Men det er stadigvæk mega irriterende at høre på. Så når en voksen mand snakker Dansk hvor at han lige pludselig siger powerfull i stedet for kraftfuld fremprovokerer det en reaktion i mig der svarer til et karatespark i løgene eller at der er en der bogstaveligtalt stikker en kæp i ens forhjul så man bliver slynget udover styret hvorefter at cyklen kommer jernende ned over én.

Brede sutter.

Det er åbenbart en måde at kommentere bredden af bilens hjul på og har ikke noget med ægte levende sutter til babyer at gøre.

JDM.

Det er igen ikke ordet der nager mig men mere måden at det bliver misbrugt på. Nogle bruger JDM på alle biler af et Japansk fabrikat imens at andre bruger det om en bestemt stilart at man ombygger dem i. Men JDM er altså en forkortelse for Japanese Domestic Market. Og det betyder Japansk hjemmemarked. Så en bil kan altså kun værre JDM hvis den er produceret i Japan til Japansk specifikation så den derfor kun kan sælges i Japan. Så nej sådan noget som en Toyota Tundra eller en Nissan Primera er ikke JDM.

Japser.

et smådumt slang for Japanerbil der er nogenlunde ligeså åndet at høre på som Kanerbil.

Ungdomsbil.

Onkelklog Politibetjent øgenavn for en brianbil som har den samme energi som en skrivebords-general der er syg og mæt af dage.

Dræber.

Hvorfor skal alt værre den nye Tesla dræber eller den nye M5 dræber. Hvorfor kan alle biler ikke bare sameksistere på den samme klode hvor at vi beundre dem alle for deres styrker og svagheder.

Jeg tænker også at det var det. Hvis I har andre tåkrummende forslag må I endelig smide en kommentar.

Biltest Chevrolet Tahoe GMT800.

Hej og velkommen til endnu en Amerikaner-test. Når jeg siger at mindre også kan gøre det og at jeg kan have det sjovt i de fleste biler uanset pris og antaget status eller prestige så mener jeg det virkeligt. For der er ikke meget glamour over Tahoen selv ikke når man sammenligner med andre Amerikanerbiler. Især i dens hjemland var den i mange år en helt normal børnecontainer lidt på højde med en Berlingo eller en Avensis på vores breddegrader. Men når jeg også ofte siger at jeg kan lide en god Amerikaner i ny og næ så er jeg faktisk ikke så kræsen. Så længe den har en V8er under hjelmen og at den trækker på baghjulene eller på alle fire. Så er den faktisk godkendt i min bog.

Det ene steds metervare er det andets sjældenhed.

Og ligesom med Caprice Classic så er det med at man ofte har set Tahoes eller Suburbans i diverse Hollywood film med til at cementere disse biler i min verden som værende ganske fede SUVere. Men ellers ville I vel gerne vide hvilken størrelse dagens tester er. Til at starte med kan jeg sige at denne eksakte bil er en årgang 2001er som tilhører den generation der bærer den interne modelbetegnelse GMT800. Denne serie blev produceret fra 1998 til 2006. 800 serien dækker både over ladbiler og SUVer hvor at sådan noget som Tahoe og Suburban går under 820 eller 830 betegnelsen. Men hvordan er den at køre og bruge i det daglige hvilket er noget vi faktisk på en måde fik mulighed for at prøve af med ved at køre rundt og lave nogle små-ærinder. Set fra rattet af kan man sagtens mærke at det er en stor bil i forhold til alle de små Europæiske pissepotter. Og det er endda den “lille” model Den føles ligeså lang bred og høj som den ser ud når man ser den udefra. Styretøjet føles tungere end på en klassisk Amerikaner men man har stadigvæk en ulden bremsepedal som ikke giver meget føling tilbage under standsning. Det skal også siges at bremserne næsten ser underdimensioneret ud nu hvor at man har fire små skivebremser der knap nok fylder fælgene ud. Men sådan er det på denne type biler der er kun monteret det setup der kan klare opgaven og ikke så meget mere. Men nu er undervognen heller ikke sat op til ræs. Langt fra. Man har den typiske vandseng i rom sø fornemmelse men hvor at det til gengæld passer perfekt til når at man bare skal cruise derudaf på hyggetur. Motor og gearkasse gør også en fin entré. under stille kørsel skifter gearkassen ganske smidigt. Imens at motoren summer fint afsted. Denne eksakte bil har fået monteret noget Gibson sportsudstødning med dobbelte afgangsrør så der er en smule mere lyd på V8eren. Hvilket at jeg kun synes er en god ting. men når den virkelig skal flytte sig så klarer den det til gengæld også fint. Gearkassen går i kickdown som den skal imens at motoren trækker derudaf. Man kan især mærke V8 bundtrækket i den lavere ende af omdrejningsregisrtet imens at den dør lidt ud i de højere luftlag. Men den synger ikke ved motorvejsfart. Takket værre et effektivt overdrev holder den sig præcist på 2000 motoromdrejninger ved 130 i timen. Men da jeg også prøvede at sidde bagi kan jeg lige fortælle kort om hvordan det var. Indstigningsforholdende er en smule snævre nu hvor at bagdøren ikke åbner så vidt og at døråbningen er lidt small på grund af hjulbue og skærmkasse. Når man sidder derinde føles det faktisk ganske fint. Selvom at jeg godt kan mærke at gulvet er lidt højere eller hvad man nu skal kalde det nu hvor at det er en bil med body on frame konstruktion. Så man kan ikke strække benene ligeså meget ned som i en bil med selvbærende karrosseri. Men hvad lyder dommen ellers på. Jeg synes at Tahoen er en ganske fed hverdags slæde og måske en kommende klassiker nu hvor at der selv over i staterne bliver længere imellem dem og at de bare blev regnet for at værre ligegyldige brugsbiler igennem årene. Men jeg kan i hvert tilfælde godt lide den for lyden kørestillingen og komforten. Men den føles også gammeldags med dårlig pladsudnyttelse i interiøret forældet konstruktion i hjulophænget og køregenskaber der er så langt væk fra Dynamik som man overhovedet kan komme. Men på den anden side er det netop det er der charmen ved sådan en bil på en måde. Og da jeg altid hellere ville have en bil der giver noget sjovt eller i det mindste noget anderledes til køreoplevelsen ville jeg sagtens kunne vænne mig til at køre GMT800.

Hvis du ville læse om andre SUVere af forskellige slags så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret er virkelig velholdt bilens alder taget i betragtning.
Man har lidt snævre indstigningsforhold bagtil. Men når man endelig sidder der så sidder man faktisk ganske fint.
I en bil af denne størrelse har man selvfølgelig et velvoksent baggagerum. Men hvor at læssekanten om end er lidt høj.
Vortec serien er med andre ord LS serien bare i truck applikation. Det er velprøvet motorer der er lavet i meget stort antal. Og hvor at især 5.3 varianten er kendt for at værre stabil og driftssikker.
Personligt synes ejeren at disse fælge står godt til bilen. Og der ville jeg give ham ret jeg synes især at pynteskruerne giver det sidste.

Biltest Audi D4 A8L 4.2 TDI.

Hej og velkommen til endnu en test. En fed ting ved at værre bilnørd der skriver om biler er at man kommer til at køre mange fede biler. Og hvis man kan sit kram kommer bilerne nogle gange også til én. Det var det der skete denne gang. En af mine læsere syntes åbenbart at det jeg laver var så godt at han tilbød at jeg kunne skrive om hans bil. Hvilket man simpelthen ikke kan takke nej til især ikke når det drejer sig om en A8L med mange krydser i udstyrslisten. Men ellers ville jeg bare mange gange tak til Peder for at gøre denne test muligt. Men som vi altid siger lad os komme til testen.

Massere af plads bagi og bundtræk som et lokomotiv.

I ved jo at når jeg taler Tyske luksus sedaner så må A8 lidt komme til kort i hvert tilfælde når det gælder D3 årgangen. I må ikke tage fejl det er en ganske fin bil men når man satte den op imod W221 S klasse og F02 7 serie som var de tætteste samtidige konkurrenter føles den lidt halvbagt. Selv i forhold til en E66 7er føles D3eren sku lidt middelmodig. Men meget af det blev der faktisk rettet op på da vi nåede til D4 generationen. Allerede når man stiger ind på førerpladsen kan man ikke helt lade værre med at tænke at det her faktisk er en rigtig lækker bil. Det skyldes ikke kun at man i dette eksemplar har næsten alt tænkeligt udstyr. Men jeg synes bare at interiøret har fået løft i forhold til D3eren der i visse varianter bare føltes som en meget stor A3er. Designet og den overordnet kvalitetsfornemmelse er højnet i forhold til den tidligere generation. Det føles faktisk som at sidde bag rattet i en luksusbil nu. Noget der også er opgraderet er køreegenskaberne. Jeg ville næsten sige at den nu kører næsten ligeså godt som både S klasse og 7. Selv luftundervognens blødeste indstilling er hårdere end på både S klasse og 7 serie men det er ikke den der discountede Audi måde hvor den er hård for hårdhedens skyld. Derimod føles det som reel køredynamik hvor at man stadigvæk har de fantastisk for og bag stole til at yde høj kørekomfort. Og så kan man faktisk mærke forskel på de forskellige køreprogrammer. Både undervogn og styretøj strammer mærkbart op når man kører i sportsprogram. Men den styrer også nogenlunde præcist af sådan en stor bil at værre. Men det er ikke kun dem der sidder foran der har gavn af alt den komfort og teknologi. Da det her jo er Leren så er bagperronen endnu mere rummelig i forhold til den normale A8er som jo i forvejen havde rimelig gode pladsforhold bagtil. Og så er denne eksakte bil leveret fra ny af med det man kunne fristes til at kalde Learjet pakken så man har to kaptajnsstole med eljustering klapborde og to infotainmentskærme samt en styrepult til at betjene det hele med. Jeg prøvede også at hoppe om bagi efter at vi havde kørt. Jeg ville sige at det er meget imponerende så meget ekstra at de få centimeter mere i akselafstand giver. Og så føles det virkelig sådan jeg kunne forstille mig det er at flyve på førsteklasse. Angående motor og gear er man også godt stillet. V6 TDIeren er selvfølgelig det pinligt fornuftige og sikre valg. Men V8eren er altså rigtig god. Man har et mægtigt bundtræk især i den lavere ende momentkurven samtidig med at hvis man gider at køre stille så kan man klemme den op på lige under 20 kilometer literen. Gearkassen skifter silkeblødt under stille kørsel men også kort og kontant når man accelererer hurtigt. Men ellers ville jeg bare konkludere med at denne bil er en opgradering i forhold til D3eren hvis man ser på køreegenskaber og kvalitetsfornemmelse. Og så er det en meget fed hverdags bil.

Hvis du ville læse om andre Tyske disellokomotiver må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg kan ikke lige huske det eksakte modelnavn. Men dette specifikke fælgdesign går rigtig godt til en lang række Audi modeller.
I forhold til dens Konkurrenter er A8eren den mest underspillet. Især D4 generationen ligner en stor A4 når man ser den i forbifarten.
V8 TDIeren trækker som et godstog især i den lave ende af momentkurven. Og så burde kraftoverskudet tilfredsstille de fleste.
Tusind tak til den første ejer for at bestille en interiørfarve som ikke var sort eller grå. Det mørke nøddetræ med browniebrune sæder er en rigtig fin kombination efter min mening.
Bagi kan man blive ført bort i højere komfort end normalt.

Rant: bilhobbyen og dens fremtidige overlevelse.

Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg er kæmpe kolo-enorm mega meget bilnørd hvis det altså ikke er gået op for jer der følger mine blogs. Jeg elsker at køre alle mulige slags biler jeg elsker at skrue i dem læse om dem tegne dem spille computer/konsol spil med dem. Jeg er så stor bilfan at jeg anser nogle af dem for at værre den ultimative kunstform. Og jeg ved at det næste kommer til at lyde totalt kliché-agtigt og tå-krummende men nogle af de bedste opleveler jeg har haft i livet var at interagere med nogle af de fedeste biler sammen med mine bedste venner. For er der noget at jeg har lært i hele mit er det at mennesker sutter fucking røv at værre sammen med og at man kun har brug for en lille håndfuld af de allermest venlige og loyale af slagsen for at nyde livet og dyrke éns hobbyer til fulde. Jeg har også lært at bilhobbyen huser nogle virkelig irriterende tumper lige meget om det er sælgeren der skal spille bedrevidende og køre 200 i timen med mig i passagersædet på landevej for at vise hvad han kan eller Brian typen der kalder én falsk entusiast fordi at man ikke er ligeså smagløst klædt på som ham. Alle de dårlige interaktioner med mennesker har gjort at jeg mange gange har overvejet kraftigt at droppe hobbyen og livet. Men bilerne i sig selv har ofte været det der har givet håb og lysten til at jagte ens drømme i de mørke tider. Så det er af passion til hobbyen og dens fremtidige overlevelse at jeg kommer med de her forslag til ændringer. I behøver selvfølgelig ikke at værre enige med mig i nogen af punkterne men jeg føler at hvis der ikke bliver justeret lidt i adfærden og i kulturen bliver det svært at værge og fastholde nye nørder. for ligesom at resten af verden flytter sig med hensyn til menneskesyn og verdenssyn så burde vi som subkultur også gøre det. Og igen er det ikke for at trække woke kortet eller asocial kortet for den sags skyld men fordi at jeg oprigtigt gerne ville se vores hobby overleve til glæde for fremtidige generationer. Men som jeg altid siger lad os komme til listen.

Hypermaskulinitet og sexisme.

Og vi ligger allerede hårdt ud. For er der noget jeg altid har hadet ved bilhobbyen er det hele den der kvalmende hypermaskulinitet og sexisme at der præger det hele. Som mand synes jeg at letpåklædte pinups er et billigt og vammelt trick til at trække flere kunder til. Og rent kvindesyns mæssigt synes jeg også at det er så fjollet og gammeldags. For helvede altså vi lever altså ikke i 1957 længere så kom videre !. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er en progressiv person men det er bare noget at jeg aldrig har hoppet på. Selv ikke da jeg var en forvirret teenager. Og neeeejjjjj ! jeg er ikke til mænd. Jeg har aldrig kunne forstå hvilken indblanding min seksuelle orientering har på mine evner til at føre og holde af motorkøretøjer. Generelt er der stadigvæk en lille grad af sexisme og kvindehad der gennemsyrer visse afgrunde af hobbyen. Hvorfor skulle kvinder ikke værre ligeså gode mekanikere racerkører ingeniører motorjournalister og så videre som mænd. Jeg kan sku godt forstå at vi altid ville have svært ved at værge kvinder til hobbyen hvis nogle af jer fortsætter med at have sådan et oldnordisk syn på det hele. Men generelt er hele den der hypermaskulinitet en underlig størrelse. Den er et uhyre at selv jeg har været med til at fodre. Med at jeg har haft indsigelser i at man er en mand hvis mand kører den her slags bil men at man er designerbøsse hvis man kører en anden slags bil. Men der hvor at kæden hopper af for mig er hele manual gearkasse versus automatgearkasse kampen. Hvornår er valget af gearkasse lige blevet kønsrelateret. Jeg følte mig ikke ligefrem som en rigtig mand da jeg var nød til at låne min brors Peugeot 107er med manuel pind fordi at Pajeroen var på værksted for 117 milionende gang. Men derimod følte jeg mig rimelig cool da jeg kørte Ram 1500 V10 magnum som var bestykket med noget så usexet og umaskulint som automatgear.

Elitisme.

Elitisme og selvfedme er desværre også noget jeg er skyldig i at udvise. Når jeg var ude og lufte E38eren kunne jeg da sagtens tage mig selv i at tænke at alle gamle nisser i deres gedebukke-biler bare skulle fucke ind til siden for her kommer jeg med min V12er. Men det gør ikke den slags adfærd mere acceptabel nu hvor at jeg har fået den tilbage så jeg ved hvor ondt det gør. Men det er helt vildt så vigtige folk tror de er fordi at de har den dyreste bil de dyreste fælge eller den dyreste turbolader. Den gør især ondt når man bliver disset fordi at man ikke har det bedste af det bedste fordi at man lige er startet med det med at have projekter eller bare ikke har penge eller lyst til at bruge 20.000 på en gevindundervogn. Jeg synes også at det er irriterende at der er en eller anden skjult forventning at alle skal kunne have deres drømmebil og ellers skal man bare arbejde hårdere for den. Til dem har jeg at sige at de nok skal tage den næste rumkapsel ned til jorden for sidst jeg tjekkede var biler en latterlig dyr hobby. Og da alle ikke har den samme drømmebil og de samme betingelser i livet er det umuligt at alle kan få deres drømmebil i deres liv. Men også det der med at nogle synes at man kun kan værre en sand bilnørd når man køre i millionklasse-biler. Eller at man kun kan værre nørd hvis man kører Tysk eller Svensk eller Amerikansk er noget jeg altid har fundet pudsigt jeg har altid været af den overbevisning at en fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke eller nation der står bag den. Hvis jeg synes om den så er den fed i min bog. Men også det med at det kun er topmodellen der er noget værd synes jeg til tider er en underlig holdning. Mange gange er det ofte sandt at topmodellen er så meget federe end standard udgaven. Men andre gange kan mindre også gøre det. for eksempel ville jeg elske at nøjes med en flot ombygget Skyline GTST der havde alle de dyre stumper. Og hvis vi taler om Mercedes ville jeg tage imod en hvilken som helst W140 S klasse med kyshånd selv hvis det var en diesel. Selv da jeg havde min E39 520i elskede jeg virkelig den bil for hvad den var. For selv hvis jeg havde M5eren ved siden af så ville jeg nok stadigvæk holde meget af min lille 520er fordi at den bare var perfekt som hverdagsbil. Men jeg tror hele det dersens topmodels-ræs udspringer af at os bilnørder nogle gange kan blive lidt for fart og specifikations fikseret. For når alt kommer til alt er det ikke hvor hurtigt bilen kan køre men hvordan at den får én til at føle at der er vigtigt for mig.

Frygten for det ukendte.

Dette segment har desværre ikke noget at gøre med flyvende tallerkner rumvæsner eller Yetier. Men nærmere os bilnørders manglende evner til at acceptere udviklingens gang og at omfavne det ukendte. Blandt andet har mange udtalt sig i skarpe vendinger om elbiler. Jeg er absolut ikke tilhænger af elbiler da jeg elsker lyden af en fed motor ligeså meget som den næste fyr. Og at jeg absolut ikke kunne drømme om selv at gå over til el sådan som tingene ser ud i disse år. Men jeg har accepteret fossilbilens skæbne og jeg har altid synes at det var spændende at studere den teknologiske udvikling. Men mange nørder sidder så meget fast i fortiden og er så skide konservative at det halve kan værre nok. Jeg elsker også at dykke ned i nostalgien og at skrue i og betjene gammel mekanik. Men jeg er også fascineret af højteknologi og videnskab. Jeg elsker virkelig lyden af højkompressions karburatormotor men jeg elsker også følelsen af at betjene en moderne dobbeltkoblings-gearkasse den der følelse af præcision man får ved de lynende hurtige gearskift synes jeg personligt er dybt fascinerende. Faktum er at jeg synes at folk skal værre bedre til acceptere tingenes gang fordi at vores elskede fossilbiler ville dog stadigvæk værre her en rum tid endnu.

Konservativitet fordomme og normer.

Denne her er heldigvis ikke så stort problem længere men jeg synes stadigvæk at den skulle værre på listen. Men bilhobbyen kan værre så forpulet røvsyg konservativ og gammeldags at det halve kan værre nok. Der også så fucking mange åndsvage skrevne og uskrevne normer som ikke giver nogen mening. Jeg er blevet beskyldt for at værre alt fra falsk entusiast til hipster fordi at jeg faldte uden for normen. For ifølge visse folk kan man ikke gå alternativt klædt og værre bilentusiast samtidig. Og til det tænker jeg tag jer dog sammen det er ligesom mig og ikke tøjet der skal føre bilen og jeg tror også at min bil er ligeglad med hvordan jeg går klædt. Jeg tænker også at det er patetisk og barnligt at nogle kommer helt derud at det er påklædning musiksmag og så videre der afgør om folk er inde i hobbyen eller ej. Jeg kan forsikre jer for at alle der har mødt mig selv fremmede ville sige at jeg er rimelig stor nørd i biler og mekanik og som har en rimelig stor viden om emnet selvom at jeg ikke har outfittet som folk kræver. Så mit fif ville værre at folk skal kunne gå i lige det de ville og hvis det er noget du ikke kan lide så sig din mening på en pæn måde eller hold kæft.

Husk det mentale helbred.

Jeg ved godt at det er et tabubelagt emne. Men jeg ville ønske at det ikke var så tabubelagt at sige hvis man ikke er ok. Jeg synes generelt at det er et problem os mænd indbyrdes nu hvor vi er kultiveret igennem årtusinder til at holde følelserne til os selv. Og jeg siger heller ikke at alle skal sige det offentligt. Men vi skal efter min mening blive bedre til at sige til også hvis det handler om de forbudte følelser såsom misundelse og jalousi. Selv som 31årig kan jeg stadigvæk blive dybt misundelig hvis der er nogen der kører eller ejer min drømmebil hvor at jeg synes at vedkommende er kommet lidt for let til den.

Spar lidt på internettet.

Det sidste punkt er jeg selv sindssyg dårlig til at overholde. Men hvor at det er vigtigt at forholde sig til især for jer yngre entusiaster. Men selv mig som er meget kritisk og opmærksom på mit medieforbrug tager mig selv i at zombiescrolle op og ned af mit instagram feed. Det er som en underlig tvangshandling for jeg ved at det fordummende indhold gør mig vred og at glansbillederne netop er det de er altså glansbilleder. Og oven på det så får det konstante bombardement af larmende superbiler luksus yachter Yeezy sko mig til at tænke på den gamle replik med at når alle skal værre super så er der ingen der er det. Så hvorfor er det så vigtigt at jagte berømmelse på nettet og gør det samme som alle andre når man sidste ende bare ender med at ligne tusind andre rige influensers. Og så er nettet bare endnu bedre til at dvæle ved stereotyperne end det virkelig liv. Så hvis du kører Golf 7 R har du bare at værre en Brian med Northface jakke der lytter til dakke dakke eller EDM. Eller hvis du kører Patrol Y60 så skal du ifølge nettet værre en bondejokker eller redneck der går landbrugsskole iført den samme New Holland kasket at du har haft på hovedet de sidste 5 år. Hvis du så meget som falder uden for kassen en smule så er du dømt ude underlig og mærkelig af internettets smagsdommere. Og så må jeg endelig ikke glemme at nævne alle de små møgunger der giver en lort for at have købt den Honda S2000 at de har sparet op til i flere år selvom at de slet ikke er gamle nok til at erhverve kørekort og at de bliver kørt de sølle 500 meter til skole på bagsædet af deres mors Kia Niro. Alt dette har gjort at jeg har taget et aktivt valg som er at prøve på at skære ned på mit internetforbrug og hvis det ikke virker at jeg så vælger min underholdning med omhu fra skabere at jeg føler at jeg kan stå på mål for når det kommer til kvalitet etik og værdisæt. Og da jeg også er lidt historie og biologi-intereseret konsumere jeg også indhold om disse emner så jeg ikke altid skal falde tilbage på det tumbe-cirkus at bilverden ofte kan værre.

Mester ved alt og fru tale som røven går.

Det sidste punkt er nok mere komisk for mig end irriterende. Men når stædige folk snakker som røven går er det noget jeg ikke helt kan tage seriøst. Det er ikke fordi at jeg ville spille hellig for jeg laver også fejl både med bilting og alt andet. Men modsat andre så indrømmer jeg blankt hvis jeg fik et stykke fakta forkert hvor at jeg er hurtig til at undskylde og erkende min fejl. Men jeg kan godt blive træt af at hr Mongo Tongo insistere på at hans vens E46 er født med en V6er eller at han kender én der kender én der har en SRT Viper der er fabrikstunet til 12.000 heste. Eller at man skal forklare samme tågehoved at det han peger på i motorrummet er generatoren og ikke turboladeren. Irritationsmomentet her er ikke folks uvidenhed men at de er så opsat på at slippe afsted med deres stolthed intakt i stedet for at erkende at man ikke kan have ret hele tiden som alle andre godt kan finde ud af.

Bonus trin: racisme.

Nej stop jer selv seriøst. Racisme er bare sådan en fucking dum social konstruktion der overhovedet ikke hører hjemme i det 21ende århundred. Og når man blander det sammen med bilkultur bliver det bare endnu mere absurd. Jeg kan ikke være mere ligeglad med hvem der har bygget min motor mine hjul mine støddæmpere og så videre. Og så synes jeg bare at alle mennesker skal have lov til at nyde alle slags biler. Selv den lille ting med at nogle folk kalder BMW for en kebab-Taunus får mig til at krumme tæer både som bimmer-elsker og især også som modstander af racisme. Idéen med at blande biler og racepolitik er bare så dårlig grænsende til det stupide at jeg synes at det er noget der bare skal kommes til livs. Men hvad synes I om denne liste er I enige eller er der nogle ting der skal tilføjes eller trækkes fra. Giv endelig jeres mening tilkende ved at smide en kommentar. Fortsat god dag.

Video fra USA der tager nogle af de samme emner op.

Veterantest Magirus Deutz F256 M12.

Hej og velkommen til endnu en veterantest som jeg også tror er den først lastbiltest på upgear2. Jeg tror nok at alle raske drenge ….. og piger på et eller andet tidspunkt har drømt om at køre brandbil. Og i dag fik jeg kørt én af de mere usædvanlige af slagsen. Selv som veteran-lastbil er denne Tyske kæmpe et sjældent syn der ofte ikke kommer særligt tit til salg på det Danske marked. men trucks-sealand havde faktisk én at vi måtte komme tjekke ud. Du må endelig give dem et kig i linket nedenunder da der er masser af gammelt guld til salg der er gode kandidater til istandsættelse ombygning reservedele eller som projekt.

www.trucksealand.dk

En usædvanlig fisk.

Det er syndt at sige at jeg er connaisseur indenfor udrykningskøretøjer og dog ligger jeg alligevel mærke til når man ser et usædvanligt af slagsen. Der er dagens testbil ingen undtagelse den har altid været det køretøj man bedst husker fra sin store bog om brandbiler fra ens barndom ene og alene på grund af sit udseende. Det lavt placeret førerhus og relativt lange udhæng bag bagakslen har i min bevidsthed altid fået M12eren til at ligne en form for kæmpe stål-alligator der spankulerer hen af vejen. Jeg har i hvert tilfælde altid synes at det var et fedt og usædvanligt design hvor at der ikke er andre specialiseret lastbiler der helt ligner den. Men når alt kommer til alt er det meget logisk og let forståeligt hvorfor at denne bil ser ud som den gør. For at den skal kunne køre i mindre tunneler og viadukter inde i større byer skal totalhøjden værre så lav så muligt så derfor blev førerhuset rykket helt frem foran forakslen i det man nok ville kalde et forward control design så stigen i sammenfoldet tilstand ville kunne ligges helt lavt nede. Og da man også skulle kunne bruge så meget af pladsen i bilen så muligt til opbevaring havde man et længere overhæng bagtil hvor at der var et par ekstra opbevaringsskabe. Også når vi taler drivlinje er det her en lidt anderledes lastvogn den er bestykket med en luftkølet V8er på 12.7 liter som er kendt under motorkoden F8L. Gearkassen er en Allison Konverter automatgearkasse med kraftudtag til at køre hydraulikken til stige-funktionalliteten. Motorens placering er også en smule usædvanlig det er tydeligt at man ikke kører med front-centermotor fordi at det meste af motoren hviler over frontakslen men at man stadigvæk har maskinen bag sig nu hvor at førerhuset rager et par meter ud foran maskinrummet. Men i denne bil har man bogstavelig talt et maskinrum. For når man skal have adgang til motor gearkasse og batterier skal man åbne adskillige adgangslemme ligesom at hvis det var maskinrummet på en stor motorbåd. Men når vi ser på køreoplevelsen føles Magirusen som en normal lastbil hvilket absolut ikke behøver at værre en dårlig ting. Man har selvfølgelig trykluftmekaniske bremser og servostyring så den styrer og bremser som en lastbil skal. Og så er det faktisk nemt at vænne sig til at køre med så langt overhæng fortil. Man har faktisk ganske fint udsyn fortil nu hvor at man har tynde A stolper og da førerhuset er placeret lavt nede er man fritaget for at køre med nærzone-spejl. Men ellers ville jeg nok sige at det her er en virkelig spændende bil som skriger på at blive bevaret til ære for fremtidige generationer. Ikke kun fordi den er et stykke spændende motorhistorie men den er også et stykke brand og redningshistorie. Og så er den bare et mega fedt og usædvanligt design efter mening. Jeg er i hvert tilfælde meget taknemlig over at have haft muligheder for at nærstudere og køre denne bil.

Hvis du ville læse om andre lastbiler så må du endelig give linksne et kig.

Det er nok den lastbil-førerplads hvor at man har de bedste indstigningsforhold nu hvor at førerhuset ikke er andet end halvanden meter over jorden. Og da det her er en lidt gammeldags vogn bliver tændingsnøglen kun brugt til at slå tænding til og til at forvarme motoren imens at selvstarten bliver aktiveret ved at trække i et håndtag.
Under adgangspanelerne gemmer der sig en mægtigt V8er. Og ligesom med personbiler er der noget særligt over lyden og gangkulturen ved en luftkølet motor.
Under kørsel på offentlig vej har man selvfølgelig ikke monteret mandskabskurven lige i synsfeltet men derimod ovenpå ladet. Men fordi at vi kørte på lukket område tænkte jeg at vi godt kunne slippe afsted med det.

Biltest Jaguar X100 XK8.

Hej og velkommen til endnu en test. Hvis I kunne huske min anmeldelse af Jaguar S type fra sidste år at jeg nævnte X100 XK8 som et positivt minde med at den så næsten eksotisk ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW polo ?. Der føles denne test virkelig som noget der er kommet ” full circle” med at jeg i mine voksen-år endelig har haft muligheden for at køre bilen som i mine barneår virkede helt eksotisk og uåbnåelig. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Jens Munk automobiler for at jeg måtte låne XK8eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://www.jensmunkauto.dk

Klassisk Grand Touring.

Jeg kørte faktisk XK8er mange år før jeg fik mit kørekort….. I hvert tilfælde i den virtuelle verden. For ligesom mange andre børn og barnlige sjæle styrkede jeg min bil-entusiasme igennem diverse racer titler både arkade og simulator. Og i need for speed var det ligeså meget XK8 og XKR der fangede min opmærksomhed som alle de rigtige superbiler. Det er lidt som en Aston Martin og og så alligevel ikke. Men hvor det stadigvæk er en yndefuld bil der for mig så lige dele eksotisk og elegant ud og hvor at man stadigvæk har en herlig motor imellem forhjulene. Og her 20 år senere synes jeg stadigvæk at den ser fantastisk ud. Det er også én af dem hvor at cabriolet udgaven ikke ser uheldig ud rent designmæssigt ud. Også indvendigt har man prøvet at få den klassiske elegance frem. Blandt andet er håndbremse-grebet placeret i venstre side af gulvet altså mod førerdøren ligesom at det var på mange sportsvogne og racerbiler før i tiden. Og så har man et stort ædeltræs panel der løber over hele instrumentbrættet imens at instrumenter til olietryk voltmeter og ur er monteret i midten. Samlekvaliteten er faktisk ikke så værst de fleste overflader er tykt polstret og så føles det hele nogenlunde fasttømret selv efter næsten 200.000 tusind kørte kilometer. Men hvordan kører en 20 år gammel X100 egentlig. Jeg synes faktisk at den kører overraskende godt for hvad den er. Styretøjet er godt vægtet imens at det styrer nogenlunde præcist samtidig med at undervognen er lidt kontant sat op. Men hvor at man stadigvæk har forsæderne til at yde høj komfort. Men gearkassen minder én om at det her er en gran tourer af den lidt gamle skole eller i det mindste til et ældre publikum. Fra 2002 og opefter er man bestykket med en 6 trins ZF boks som skifter silkeblødt ved stille kørsel. Men hvor at den under hård belastning føles lidt doven til at skifte op. Og hvor at sportsknappen intet tilføjer til køreoplevelsen. Men noget af det bedste ved en X100 er at de efterhånden kan fås til få penge. Dagens tester står uden afgift så derfor den lave pris på bare 89.000 men selv med afgift kan man få en rimelig XK8er til under 300.000 selv XKReren står til en rigtig fair pris. Det er netop sådanne biler jeg elsker. Fede entsuiastmodeller til relativt få penge. Og selvom at jeg ikke selv har 300.000 til bilkøb. Så er en smuk GT bil med V8 og baghjulstræk til prisen af en nyere brugt Passat en meget fristende ting.

XK8 havde nogle af 90ernes mere stilfulde fælge fra fabrikken af.
Hvis man ser bort fra alle Ford knapperne så føles interiøret ganske lækkert.
X100eren har en meget stilfuld bagdel. Med smukke former og et langt overhæng.
Men fronten er helt klar det mest karismatiske. Man har den samme slags fiskemunds grill ligesom XKE fra 60erne. Men forlygterne giver også XK8eren et mere aggressivt udtryk.
Selv den gamle AJ V8er er en god maskine. Den går smidigt imens den lyder rimelig godt. Og så føles det som at alle hestene er blevet i folden i det her eksemplar.

Klassikertest Camaro årgang 68.

Hej og velkommen til endnu en klassikertest her på blog nummer to. Efter at have trillet en tur i en herlig gadelegal monstertruck som du kan læse test på i linket nedenunder. Så fortsatte vi succesen med et pragteksemplar af en første generations Camaro. Og selvom at jeg tilbage i 16 kørte en 68er til test over på den gamle blog ville jeg gerne give den en chance mere og prøve at skrive en mere grundig anmeldelse. For efter min mening er det her et af de bedste designs at GM sendte på vejene i 1960erne sammen med Corvette C2 og C3 samt Corvair af anden generation. Der er bare ikke en dårlig vinkel på en Camaro fra 68 og da man så har legendarisk smallblock power under motorhjelmen. Er det her en ponycar der kan få Mustangerne til at skælve og manden bag rattet til at ignorer både Porsche Ferrari og Lamborghini imens at man cruiser med alle fire vinduer nede. Men mange tak til S & S bilhus for at vi måtte låne Camaroen til denne klassikertest du kan give deres webside et kig på linket nedenunder. Men lad os så komme til testen.

The one everybody wants.

At sige at årgang 68 til 70 er en af de mest elsket og eftertragtede Camaro generationer er faktisk ikke så stor en overdrivelse. Og det tror jeg blandt andet kan tilskrives et eksteriør-design der bare ser fantastisk ud selv så mange år efter lanceringen. Som nævnt mange gange før er jeg meget imod at bruge ordet sexet når man beskriver bildesign. Men det her er en virkelig sexet bil. Alt fra Coca Cola flaske silhuetten over det lille knæk ved den bagerste siderude til det aggressive hajsnude agtige frontparti spiller fantastisk sammen. Men som køreoplevelse er en 68 Camaro også en herlig bil især hvis man er bare en smule Amerikanerbils interesseret. Når man lukker førerdøren i efter at havde sat sig bag rattet afgiver det et højt metallisk klooonk!! lidt ligesom hvis man smækker kølerhjelmen hårdt i på en gammel John Deere traktor. Det er ikke det tilfredsstillende Mercedes Thumb?!? men det føles stadigvæk betryggende og lækkert på en måde. Det er ikke denne bil hvor det lyder som at tæske en æggebakke med en tennisketcher når man lukker dørene i. Når man har klikket hofteselen sammen og sat maskinen i drive begynder man at trille på tomgangen vel og mærke nu hvor automatchokeren stadigvæk er aktiveret. Men et kort tryk på speederen bringer én ud af automatchoker så motoromdrejningerne falder til et normalt niveau. Og så er det bare med at cruise derudaf. Og jeg havde helt glemt hvor godt at en første generations Camaro kører. Selvfølgelig er det ikke nogen Porsche Cayman nu hvor man har det typiske overboostede og fraværende styretøj og at baghjulsophænget består af noget så simpelt som stiv bagaksel med langsgående bladfjedre. Men som cool sommerbil hvor man bare cruiser derudaf eller måske endda bruger den som hverdagsbil i sommermånederne er den virkelig fantastisk. Undervognen føles ikke nervøs eller overdrevet blød. Og selvom at styretøjet føles meget vag i forhold til en Europæisk sportsbil så styrer den ganske præcist af en Amerikanerbåd at værre. Overordnet set er køreegenskaberne forudsigelige så man ikke har problemer med at kører sin Camaro som en moderne bil. Det er faktisk kun når vi snakker bremser at man skal køre mere forudsigende for selvom at man har skivebremser fortil er der slet ikke den samme bremsekraft som i en moderne bil og der er selvfølgelig ikke ABS så det er vigtigt at man træner at pumpe bremserne under en nødbremsning hvis man har planer om at blive veteranbils ejer. Angående motor og gear er det her også en herlig slæde. Smallblock Chevrolet er en virkelig gennemprøvet og alsidig maskine som bogstavlig talt er blevet brugt i alt fra ladbiler til Corvettes. Det er også en motor som er rigtig godt understøttet af aftermarket producenterne hvad enten du ønsker skarpere knast turboladning eller komrpessor. Selv i dag lever smallblocken videre i form af LS serien og dens mange varianter. Og i dagens testbil lever smallblocken også i bedste velgående. Der er en herlig raspen fra udstødningen imens at der kommer et ordenligt brøl fra indsugningen hver gang man giver den noget pedal. Og selvom at smallblocks ofte “kun” har slagvolumen på 350 kubiktommer eller 327 i dagens tilfælde. Så har man stadigvæk spandevis af herligt V8 bundtræk som kommer på allerede langt nede i momentkurven. Og da man har 3 trins automatgear med lange gear som skifter smidigt ved stille kørsel men hvor at kickdown virker ganske fint eller så fint det nu kan i gammeldags konverter-automatgear der ikke er computerstyret eller noget. Er det bare herligt at cruise over de åbne vidder. Men det virkelig smukke ved US bilerne er efter min mening deres mekaniske simplicitet. Modsat en eller anden åndsvag Ferrari 250 GTO som kræver at man kender en eller anden mester-mekaniker ved navn Mario som spiser pasta-bolognese. Hvor man hidkalder Mario bare for at få lavet filterservice. Så kan de fleste Amerikanerbiler serviceres og repareres af en hver perlestens-mekaniker der besidder en nogenlunde stor teknisk viden. Det er lavpraktisk Amerikansk ingeniørkunst som ikke er overdrevet sofistikeret men som ofte bare virker. Jeg krummer ofte tæer hver gang jeg hører mange af de Europæiske bilsnobber spytter så meget lort ud om at Europæiske biler er bedre udelukkende fordi de er mere teknisk avanceret. Avanceret teknologi er kun så godt som tilgængeligheden og kvaliteten af reparation og service. Så når det kommer til at eje og ikke bare køre ville jeg altid vælge en mere simpel bil som jeg faktisk har en chance for selv at kunne skrue i fremfor én med smarte tekniske løsninger som ikke er særlig mekanikervenlig. Og der er dagens testbil jo lidt det bedste af to verdener fordi man både får gammel mekanik der er til at forstå og en herlige køreoplevelse ikke kun i forhold til moderne biler men også i forhold til andre veteranbiler. Jeg er i hvert tilfælde meget vild med den.

Giv endelig Silverradoen jeg har skrevet test på over på den gamle blog et kig på linket nedenunder. Hvis du ikke allerede har spottet den.

Det ser altså imponerende ud når man har en prægtig V8er der er i galledress med forkromede ventildæksler og luftfilter dæksel og hvor at blok og topstykker har fået en klat maling.
Vi taler ofte om tidsløse designs her på bloggene. Men den første Camaro er min personlige favorit blandt alle ponycars. Det er virkeligt et tidsløst design der har klaret tidens tand.
Men seriøst så er der ikke én eneste dårlig vinkel på denne bil. Selv bagfra tager den sig godt ud.
Men det her er alligevel min yndlings vinkel. Tre kvart bagfra med alle vinduer rullet ned.
Jeg har dog aldrig synes at interiør designet var ligeså imponerende som eksteriøret. Men det ser absolut ikke værst ud med alt det falske trætrim og krom knapper og håndtag.