Suv

Hej og velkommen til den første ” i daglig tjeneste” i mange år. Det er ligesom meget andet en tradition jeg havde over på den gamle blog men som lidt er blevet afløst af alle de updates jeg laver på min Youtube-kanal. Men dette format handler om at jeg skriver en artikel om min bil eller firmabil hvordan den er at leve på daglig basis eller i daglig tjeneste om man vil. Men tænker at det kunne værre sjovt at genoplive denne serie både for at se om det er noget jer følgere synes om og om det er noget jeg selv synes er sjovt at lave. Du ved en slags prøveballon for at teste markedet af.

Det er ikke en monstertruck men en monsterfuck.

Følgere af blogsne ved at jeg har en lang tradition med at døbe mine køretøjer kælenavne. Så da jeg endelig fik købt min første 4×4 i lang tid var jeg hurtig til at værre kreativ med at komme op med et øgenavn. Men spøg til siden var det et herligt ejerskab selvom at jeg gerne ville havde haft mere end et år ud af bilen nu hvor mange småproblemer plagede den til sidst. De eneste kritikpunkter jeg havde var at dyppinden var svær at komme til når man skulle tjekke oliestanden og at den var lavgearet så motorvejskørsel var lidt af en ørkenvandring da man kun kunne køre omkring 90 til 100 i timen for ikke at presse motoren unødvendigt. Men det var en herlig og autentisk vogn der kører som en prærievogn ude på vejen. Men som kan komme frem steder hvor at crossoverene ikke kan. Selvom at jeg selvfølgelig sad fast nogle gange og at bilen fik nogle småknobs så lærte jeg meget om terrænkørsel. Jeg elsker især at man skal bruge præcision og tålmodighed når man kører offroad fremfor hurtige reflekser og råstyrke. Det føles mere terapeutisk end performancekørsel som jeg også har gjort en smule i. Noget andet der var også var godt ved at køre diesel var literprisen. Det var meget normalt at man ofte kunne tanke for 11 kroner literen. Det er virkelig noget jeg savner nu hvor jeg er gået tilbage til at køre benziner. Men hvis man ser bort fra den besværlige adgang til dyppinden så elskede jeg mekaniker-venligheden og den gammeldags mekanik. Alt fra service til reparation var lige til. Og så skulle man også lige give smørepunkterne et skud med smørepistolen et par gange om året. Men alt dette synes jeg var hyggeligt og at det var noget hvor man knyttede bånd til éns køretøj. Og selvom at miljøzonerne kunne volde en smule problemer så var det overraskende nemt at leve med en diesel. Det hjalp virkelig at man havde den lille lavtryks-turbo på udstødningsmanifolden i forhold til hvor nem den var at køre i moderne trafik. Selvfølgelig er det ikke nogen racer men det er heller ikke nogen langsom sømkasse som sugedieslerne. Og så har man alt det herlige bundtræk til når man skulle ud og arbejde i terrænet. Men ellers lyder dommen på at Monsterfuckeren vil blive meget savnet. Og at én ting er 100 procent sikkert det er at jeg helt sikker skal have 4×4 igen på et tidspunkt i livet.

Vilde katte får skræmmer. Er det ikke det man siger ?. Så når man bruger sin bil til det den er designet så får den småknobs og brugsspor. men hellere det end at værre en elitær samler snob og aldrig få den brugt til at skabe minder med.

Og selvom at gamle biler betyder mere vedligehold og mindre driftsikkerhed elsker jeg følelsen af at betjene gammelt mekanik uanset mærke og model.

Hej og velkommen til endnu en biltest. Jeg har i efterhånden nogle år haft et særligt forhold til en Q7er specialt fordi at det var en af de første biler jeg kørte til den gamle blog. Men også fordi at det bare er en herlig og blid kæmpe af en SUV at køre. Jeg var sågar heldig at køre V12 TDI udgaven i forrige vinter som efter min mening er den ultimative Q7er og en af de mest sjældende Audier jeg har haft æren af at værre fører på. Men jeg har faktisk ikke kørt den anden generation indtil i dag men jeg tænker at jeg for symbolikkens skyld ville skrive om den første Q7er i upgear2s historie. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til ALD Carmarket i Fredericia for at jeg måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://aldcarmarket.dk

Det er stadigvæk lidt af en hval at køre i.

I dag blev man endnu en gang mindet om hvor stor bil Q7eren egentlig er da jeg skulle hente den inde fra udstillingen. Jovist har den endnu flere assistentsystemer og kameraer end den gamle 4L årgang. Men det ændrer ikke på at det er en stor bil at præcisions-køre. Når man så endelig har fået hvalen bugseret ud til offentlig vej. Så går det faktisk ganske fint. Og allerede efter få minutter på vejen kan jeg mærke at denne bil går mere tyst og smidigt end sin forgænger. For eksempel skifter den 8 trins gearkasse silkeblødt og præcist selv når man kørte i manuelt program med det sportsligste køreprogram slået til. Der kunne forgængerens 6 trins godt tøve bare en smule når man skulle lave en pludselig hastighedsændring samtidig med at den under visse omstændigheder rykkede underligt imellem gearskift. Motoren er også stærkt forbedret i forhold til den gamle model. V6 TDIeren har en virkelig smidig gangkultur og så er den meget støjsvag. Selvfølgelig kan man godt høre den kører og man kan sagtens også høre at det er en diesler men sammenlignet med de gamle Q7ere som er overraskende støjende biler hvor selv V6 TDIerne brøler og brummer især under koldstart så går den næsten ligeså smidigt som den gamle 4.2 liters FSI V8er. Også når vi taler kraftudvikling gør denne motor en fin entré. Under en acceleration fra 0 til 130 gør maskinen ikke meget væsen af sig de første 10 meter. Men efter cirka 30 kilometer i timen rider man på en bølge af omdrejningsmoment. Den rykker ikke vildt og voldsomt men smidigt og hurtigt. Kræfterne kommer meget på samme måde som i V12 udgaven af den gamle årgang og uden at sammenligne specifikationerne føles dagens testbil næsten ligeså hurtig ude i virkeligheden. Man har i hvert tilfælde et kræftoverskud der burde tilfredsstille de fleste. Angående køreegenskaber er det faktisk der hvor de to årgange af Q7 minder mest om hinanden. Man har den lidt kontante undervogn som stadigvæk har lidt komfort at give af. Og i denne bil har man faktisk en fornuftig fælgmontering der består af 18 tommer fælge med relativt højprofildæk så man på den måde får en smule kørekomfort tilbage. Det er meget befriende at køre med modsat det andet setup bestående af 23 tommer fælge og dæk med så lav profil at de yder nogenlunde samme grad af komfort som hvis man kørte med elastikker viklet rundt om fælgene som i dag næsten er et lovkrav på alle Q7ere. Men når det er sagt så kan jeg godt mærke at det aktive styretøj strammer mere op i denne årgang så bilen ikke føles så nervøs under motorvejsfart. En anden ting der også er opgraderet i forhold til forgængeren er samlekvaliteten og materialevalget i interiøret. Det gamle interiør kunne godt føles en smule plastikagtigt og hult især når man gik ned i de skrabet udgaver. I dagens testbil er der mere polstring ved de forskellige berøringsflader og så føles kontakter og greb lækrer at betjene. Generelt føles interiøret mere solidt skruet sammen og mere samtidigt i design. En anden ting som man også har mere af i denne bil og som jeg hentydet til i starten er mængden af teknologi. Her taler vi ikke kun om de førnævnte assistensystemer og kameraer Men hele Tech delen i testbilen er nogle generationer forud i forhold til de gamle Q7ere. Men da det her er en årgang 2016 årgang får man selvfølgelig ikke de samme features som på de helt nye Audier og dem man har er heller ikke ligeså godt optimeret og fintunet som på en 2021 model. For eksempel kunne MMI ikke genkende min håndskrift da jeg skulle taste en adresse ind i GPSen som i slet ikke. Det føltes som om at den ikke engang gad at prøve. Så jeg måtte falde tilbage til det trofaste musehjul for at afslutte mit adresse input. Men generelt virker infotainment rigtig godt. Det føles intuitivt og hurtigt til at indlæse alt i alt godt gået især når man tænker på at infotainment er det punkt indenfor bilteknologi hvor at udviklingen går rasende hurtigt.

Det lille autobahn-lokomotiv der kunne.

Efter at have kørt den “nyeste” aftapning af skolebussen Q7 kan jeg sige at det absolut ikke er en dårlig bil og at den objektivt er bedre på mange parametre end forgængeren. Og det er langt fra altid at jeg giver ros til den “nye” model. Ligesom med film har jeg oplevet at 2eren skuffer fælt eller at den kun er marginalt bedre end forgængeren. Jov selvfølgelig elsker entusiasten i mig at den gamle Q7 kunne fås i forskellige udgaver så som V12 TDI og 3 liters TFSI med kompressor. De havde hver sin egen identitet. Og den nuværende SQ7 kommer selvfølgelig aldrig til at have den samme over the top magi over sig som den gamle V12er så er denne Q7er som brugsbil til den gennemsnitlige bilkøber totalt iorden. Den er virkelig Autobahn-lokomotivet der stadigvæk kunne.

Hvis du ville læse om de andre Q7ere må du endelig give nedenstående links et kig.