motoringjournalism – upgear2.blog

Traktortest Case CVX 470 Steiger quadtrac.

Skrevet den 27. november 20252. december 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til det der må siges at værre den første traktortest i meget lang tid. Men ligesom med så meget andet er jeg lidt kræsen eller selektiv hvis man skal sætte et postivit spin på det. Sagt med andre ord gør jeg tingene fuldt ud ellers gør jeg det slet ikke. Og i det her tilfælde gør man det stort ellers gøres det ikke. For idag skulle vi atter teste en stor kanon indenfor traktorverden. For efter at havde kørt et par John Deeres 9 serie ville jeg godt prøve på egen hånd hvordan at de gør tingene over i Racine i Wisconsin. Eller rettere Fargo i North Dakota for det er i hvert tilælde der at maskinerne bliver produceret. Men uanset hvad så er jeg meget glad for at kunne få muligheden for at vise jer læsere hvordan det er at føre og interegere med sådan noget mægtigt maskineri. Ellers ville jeg bare sige tusind tak til Lintrup maskinhandel for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

www.limas.dk

Råstyrke og miliongear.

Dem der er inde i det med landbrugsmaskiner og især i det tekniske omkring landbrugsmaskiner ved at Case traktorer i flere år har kørt med den såkaldte CVX gearkasse som er en trinløs gearkasse eller det man i lægmandstermer kalder miliongear. Det med at man ikke har nogen fastsatte gearudvekslinger har klare fordele med at man har en øget fleksibilitet med at holde motoren i det rigtige punkt med hensyn til omdrejningsmoment og brændstofforbrug. Hvilket jo er meget brugbart i traktor-applikation. Men mine efaringer med trinløse gearkasser havde indtil idag kun strukket sig til personbiler og lette køretøjer du ved sådan noget som scootere ATVere og side by sides. Ja man har alle mulige fordele såsom nem betjening simpel konstruktion og de ovennævnte fordele med hensyn til brændsstofforbrug og udnyttelse af motorens momentkruve. Men jeg har altid også været af den overbevisning at det ikke var en synderligt robust gearkasse konstruktion. Der tænker jeg især på de sager der har været med Nissan med at nogle af deres gearkasser har harveret komplet efter at kæden blev strukket. Men Case CVX er ikke en CVT gearkasse i den konventionelle forstand der fungere i tør tilstand med rem og vægtklodser (ruller) eller oliebadet med en kæde. Udfra billeder og tværsnit ligner det at den er kontrueret mere som en automatgearkasse med tandhjul og planetgear. Det ser ganske komplekst og imponerende ud. Men resten af maskinen er også ganske imponerende. For eksempel er egenvægten på lige over 21 tons eller 21.092 kilo for at værre specifik og så yder motoren 470 hestekræfter og 2.229 newtonmeter ved 1400 omdrejninger i minuttet. Motoren er FTP Cursor 13 som er en række 6er på 12.9 liter der er udstyret commonrail indsprøjtning adblue og luft til luft ladeluftkøler. Under acceleration kan man sagtens mærke den trinløse gearkasse modsat sådan noget som powershift hvor at man fornemmer hvert gearskift når man rykker i joysticket. Så CVXeren accelerer smidigt. det føles mere som at køre en maskine med oliemotor end én med en decideret gearkasse. Og så kræver det at køre med knækled i traktor stadigvæk en smule tilvænning. Da alle styreinput kan mærkes som bevægelser igennem førerhuset når man jo sidder lige ovenpå hængslet. Men den er stadigvæk nemmere at lære og køre med end traktorer med to bælter. Når vi taler om betjening er den også meget nem. For modsat powershift hvor man skal styre gas og gear med joystick og scrollhjul. Så skal man trykke kobling og bremse ind hvorpå at skubbe den Orange og sorte retningsvælger i den ønsket køreretning. Hvorpå man bare slipper kobling og bremser og begynder at give gas. Der er meget boost på servostyringen men den styrer også præcist. Styrepulter til viskere og klimaanlæg er placeret oppe i hatten altså oppe i lofet i højre side. Og så er alle éns primære og sekundære instrumenter placeret i højre A stolpe hvor at de er et miks af analoge instrumenter og monokrome LCD paneler. Men konklusionen må også lyde på at jeg synes det er fedt at have haft muligheden for at føre én af de helt store igen indenfor traktorverden. Hvor at jeg også synes at det er en smule interresant at se hvordan at de forskellige producenter gør tingene en smule anderledes i forhold til hinanden. Og at de gør det selv idag hvor at alt inklusivt landbrugsmaskiner bliver mere og mere harmoniseret. Uansen hvad er jeg bare glad for at kunne vise jer læsere endnu en gang spændende mekanik. Vi ses næte gang.

Hvis du ville læse motortests af den mere traktoragtige slags må du endelig give linksne et kig.

Jeg ved godt at design ikke er førsteprioritet i sådan et setup. Men den ser nu altså meget sej ud.

Ligesom med andre i samme klasse er der ikke noget PTO bagtil. Så det her er bare et trækdyr men et rimelig potent et af slagsen.

På Steiger serien får man det største og mest komfortable type førerhus som Case har valgt at kalde Surveyor. Hvor at der selvfølgelig er aircondition fra standard af.

Her er et tværsnit af CVX gearkassen fra en magnum som er en mindre Case international traktormodel. Billedet er lånt fra Officiel litteratur.

Lastbiltest BMC Tugra.

Skrevet den 29. juni 202420. juli 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Hvad tænker du på når du tænker på Tyrkiet. Tænker du på falafel alanya eller måske Turkish delight. Men det er måske ikke alle der tænker på bilproduktion. Dog er der faktisk nogle få person og lastbiler der nedstammer derfra. Hvor at vi i dag fik vi kørt det nyeste skud på stammen. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trekantens erhvervscenter for at vi måtte låne dette funklende nye vidunder. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

3ec.dk

Tyrkisk (monster)truck.

Når man klatrer op i hytten på Tugraen kan man se at den er indrettet som en moderne sættevognstrækker skal værre. Der er flere forskellige opbevaringsrum og aflægningsløsninger. Der er også det teknik man forventer i denne kategori. Såsom luftaffjedring på bagakslen og to brændstoftanke. Så på de kontoer føles den ikke dårlig eller utidssvarende. Angående betjening er alt også som det skal værre. Motor og drivlinje går meget tyst så snart man er oppe og køre med en konstant hastighed gør den ikke meget væsen af sig. Vind og rullestøj er også på et lavt og respektabelt nieveau selv under motorvejskørsel. Det eneste jeg lagde mærke til som selvfølgelig kun er et tilvænnings-spørgsmål er at bremsepedalen føles hårdere end hvad man er vant til på lastvogn i det den føles næsten som i en personbil. Og at gaspedalen føles meget blød. Der er ikke den bittesmule modstand som især ældre modeller med gaskabel har og som der også er designet ind i mange biler med fly by wire for at det føles naturligt. Og da der heller ikke er det ekstra hak eller hvad man nu skal kalde det at man skal træde igennem for at gå i kickdown føles det en smule anderledes. En anden smådetalje jeg synes er underlig er at klimaanlægs-panelet skal tændes manuelt af føreren hver gang motoren genstartes. Enten er det fordi at der ikke er processorkræfter nok til at man indkorporerede en memory funktion. Ellers er det noget at man kan programmere om som en del af den tekniske klargøring. Men ellers kører den jo fortrinligt eller i det mindste som man forventer den skal køre. Hvor at styretøjet styrer let og smidigt hvor at det har den korrekte udveksling. Der er også massere af kraftoverskud nu hvor at vi selvfølgelig kørte i ulæsset tilstand. Så snart gearkassen fik skiftet sig selv i det korrekte trin trækker den ganske sundt. Og ligesom med teknikken og indrettningen af førerhus så er drivlinjen også helt moderne. Motoren er en såkaldt FTP Cursor 11 som er en 6 cylindrede række med turbo og intercooler hvor at der er koblet en automatiseret manuel ZF gearkasse bagefter. Og hvor at der både er motorbremse og retarder hvilket er noget at de fleste vestlige lastbiler er gået væk fra til fordel for en højydelses motorbremse. I BMCeren er retarderen så integreret inde i gearkassehuset så det derfor kaldes en intarder. Men efter at have kørt den hvad er dommen så på. Jeg synes den er helt iorden. Det beviser bare endnu en gang at der ikke er nogle decideret dårlig biler og lastvogne idag selv ikke fra lande som ikke har nogen virkelig veletableret bilindustri eller kendt ude i verden for bilproduktion.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg synes ikke at vinduesarealet er ligeså højt som i nogle af de andre fladsnudede at jeg har kørt men det er nok bare mig der husker forkert.

Rant: motorjournalist en rumfærd i en fantasiverden.

Skrevet den 15. maj 20211. juli 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en rant. Efter at have drevet bilblog i snart 7 år har jeg erfaret en masse ting både som menneske og som motornørd. En af disse ting er at jobbet som motorjournalist ofte ikke har så meget med virkeligheden at gøre. I hvert tilfælde når vi taler om alle de vilde testkørsels fantasier jeg har udlevet i især Europæiske performance og sportsbiler. Jeg ville faktisk gå så langt at sige at det har farvet den måde jeg ser specialbiler på. For efter en travl og meget spændende sæson som for eksempel 2020 sæsonen. Hvor jeg sad bag rattet i Europæiske superslæder som Ferrari 348 spider Jaguar X351 XJ og Porsche 987 Cayman S samt adskillige Mercedes AMG og Audi RS modeller. Bliver man hurtigt kultiveret til at tro at den slags biler er mere normale end de er. Og når man så har alle de andre journalister der kører den endnu federe eller sjældende model end den man lige har kørt. Så bliver det til en underlig form for rotteræs hvor jeg føler at jeg skal oneuppe alle de andre. Med andre ord er det med køre dyre drømmebiler noget der har meget lidt journalistisk værdi for den gennemsnitlige bilkøber. Men jeg elsker at gøre det men jeg er også klar over at jeg er i en yderst særlig position for hvor mange af de ovennævnte biler ser man egentlig ude i det fri. Ikke særligt mange skal jeg sige dig. Men det er fedt at man nogle gange kan bytte førerpladsen i Ducatoen ud med den i en fuldblods sportsvogn som er konstrueret til at kunne gøre en ting virkelig godt nemlig at køre meget hurtigt rundt om en racerbane. En anden ting jeg altid har lovet angående mit arbejde med blogsne er at det aldrig skal være en drømmebilsparade hvor det kun er latterligt dyre biler i millionklassen selv hvis jeg fik muligheden for at testkøre de nyeste Bugattier Mclarens med mere. Så føler jeg at jeg forpligter mig overfor mit publikum at vise køretøjer i forskellige prisklasser årgange typer og størrelser. Men jeg prøver også at vise den store verden min personlige bilsmag eller i det mindste biler der vækker min interesse bare en smule.

Gotta catch them all.

Når maskineriet kører på fuld damp føler jeg at jobbet som motorjournalist udspiller sig som form for spøjs voksenudgave af Pokémon hvor man skal fange dem alle sammen for ellers er man ikke kongen af Pokécars eller hvad man nu skal kalde det. For ja seriøst føler jeg at det med at spotte og finde biler til tests føles som en evig jagt på mega sjældende pokémonkort som koster 500.000 kroner stykket i snit. Det er mega hårdt og stressende men mega tilfredstillende når man endelig sidder bag rattet. Men det er også der hvor jeg som nævnt før føler mig meget ydrestyret til tider. For hvad bilmagasinet gør er altid det rigtige og det skal gøres efter. Men når alt arbejdet er udført og kameraerne slukket kan jeg til tider godt føle at alt arbejdet er spildt for der kommer ikke mere trafik på siden end hvis det er en mere gængs model der bliver testet tværtimod så får leverpostajsbilerne en smule flere visninger. Men som bilnørden over alle bilnørder vækker det bare ikke de samme følelser at sidde bag rattet i en MG ZSer som i en Audi Q7 V12 den bil glemmer jeg sent. Det er en bil som virkelig får mig til at føle at jeg er en del af lille eksklusiv gruppe af folk som enten har kørt eller ejet et eksemplar. Som bil er det også en mega cool samtalestarter. Det at man kan sige at man har kørt en enorm SUV som er bestykket med den eneste V12 dieselmotor i nogen standard gadebil i hele bilhistorien og som er udstyret med kæmpe kulfiberbremser som er en detalje man normalt kun ser på højtydende superbiler er noget jeg bare er vildt glad for at jeg kan bryste mig af. Men de sjoveste drømmebiler at føre er ikke andre folks men mine egne. Altså dem at jeg selv ville vende mig om efter. Og der absolut ingen hyperbil der kan vinde over et pragteksemplar af en W140 S600 der taler vi altså bil efter min mening. Så det gør mig endnu mere stolt at jeg kan sige at jeg kørt mange af mine drømmebiler med det mener jeg at sidde bag rattet og ikke bare at værre passager og at jeg har ejet stortset alle mine realistiske drømmebiler. Det er sådan noget der gør at der er noget værd ved at leve sig ind i den fantasiverden det er at værre motorjournalist. For det at køre Ferrarier Maseratier Rolls Roycer og andet rigmands-legetøj er bare en lille frynsegode som ikke har så meget med den virkelige verden at gøre.

2000CA før 360 Modena.

En sjov anekdote jeg plejer at fortælle folk som et stjerne-eksempel på at os “rigtige” bilnørder tænker anderledes end alle de “falske” nørder der flyver rundt ude i stratosfæren. Går på at mig og kammeraterne var oppe og vindues-shoppe ved my garage i Vejle. Da vi kommer ind i den sidste hal hvor der blandt holdte flere Porscher og Ferrarier parkeret var det første jeg sagde “Oh fedt se en 2000CA?!” ja du hørte en 2000CA ikke en E9 CSI eller en 2002 turbo men lillebroren til E9eren som har den underlige front og den 4 cylinders M10 motor og som i dette eksemplar kun har enkelt karburator og automatgear. Efter der har jeg altid tænkt at jeg er en sand nørd når jeg lægger mærke til 2000CAeren fremfor 360 Modenaen. Det er nok de færreste forvirrede teenagedrenge der kun tænker på blondiner og hurtige biler der ville skænke en gammel undermotoriseret bimmer med et underligt ansigt og et modelnavn få har hørt om mange tanker. Men det er magien ved at værre bilnørd. Jeg skal bare minde mig selv om at man ikke behøver at have samme smag som alle andre. Det er også det jeg prøver at tage med i mit arbejde med bloggen men også det at mindre også kan gøre det. Og en mere realistisk bil også kan værre en fed bil. For jeg føler at bilhobbyen skal værre for alle uanset køn indkomst hudfarve eller social status.