Biltest Ford Kuga ST line.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. En trofast følger af bloggens facebookside kom til mig for noget tid siden og spurgte om jeg ikke ville skrive test på en Kuga. Jeg svarede “ja selvfølgelig men der kommer nok til at gå noget tid da jeg ikke er den store crossovermand og at jeg generalt ikke gør overdrevet meget i mainstream biler” og for at sætte det i perspektiv hvor lidt Crossoverfan jeg er. Kan det antal crossovere jeg har kørt de sidste 3 år tælles på én hånd. Og den eneste Crossover jeg har kørt i år er MG EHS som I kan finde i linket nede i bunden. Men ellers må jeg sige mange tak til Karvilbiler i Fredericia for at vi måtte låne Kugaen til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.karvil.dk

Danskerdarling i topform.

Hvis der er to slags biler at Danskere elsker så er det Ford og det er crossovere. Og i Kugaen får du både en Ford og en crossover i samme bil. Men som nævnt i prologen har jeg kørt forsvindende få crossovere i min tid på bloggen. Så det meste af denne test kommer til at blive med at jeg sætter Kugaen hjul mod hjul med EHS.eren som er den eneste crossover jeg har kørt indenfor de sidste 5 måneder. Det skyldes også at de to biler er meget ens angående specifikationer udstyr og så videre. Men nu heller ikke så meget snak for lad os komme til testen. Efter de første par minutter vejen i Kugaen kan man godt mærke at drivlinjen går mere tyst end i EHSeren hvor man selv under ren eldrift havde en stærk summen fra elmotoren som hvis man kørte i en elektrisk gaffeltruck. Også under en motorvejstilkørsel gør benzinmotoren ikke meget væsen af sig i forhold til i MGeren hvor den vræler som en gammel rusten Brianbil med manglende lydpotte. En anden ting at Kugaen gør bedre end sin Kinesiske konkurrent er at den føles mindre ude i traffiken modsat EHS som føles som en stor og klumpede hval og ikke på den gode måde. Men ellers er køreegenskaberne meget ens der er ikke noget hokus pokus og fart og tempo over det. Men som jeg også sagde under kørslen er det fint nok at ikke alle biler føles som om de ville gøre det af med én. Og det er også fint at det ikke er alle biler der kræver en meget kompetent chauffør som kan føre den uden at plante raketten i rabatten. Noget andet man også får i denne bil modsat i EHS er et infotainmentsystem som ikke bliver så nemt overbebyrdet og som også virker ganske iorden selv i forhold til det at andre etablerede producenter tilbyder. Interiøret føles også bedre skruet sammen end i MG der er et bedre materialevalg og så er flere af overfladerne polstret. Men der er faktisk også et par ting at MGeren gør bedre. For eksempel har Kuga ( i hvert tilfælde ikke det testede udstyrsnieveau) ikke 360 graders kamerasystem men det har EHSeren til gengæld og tilmed et rimelig avanceret ét af slagsen når man tænker på at det var en relativt billig mellemklassebil. Og så føltes det som om at MGeren havde et større kraftoverskud end Kugaen til trods for at motoren var halvt så stor nemlig på 1.5 liter i EHS modsat 2.5 liter i Kuga. Men for en entusiast som mig der vægter godt design meget højt der fører Forden med flere billængder i forhold til MGeren. EHS er en meget anonym bil som mest af alt minder om blanding af alle mulige crossovere. Hvorimod at Kuga trods alt har sin egen identitet designmæssigt den ser absolut ikke værst ud. Men jeg håber også at I kunne bruge denne artikel jer der læser med. For indrømmer blankt at jeg er lidt ude for mit rette element når det kommer til de helt gængse biler og crossoverne. Men ellers lyder dommen på at Kugaen kan alle de samme ting som EHS og de fleste af dem bedre. Men det burde ikke komme bag på nogle da det er det man forventer når man køber en bil fra en etableret producent og som i snit koster dobbelt så meget som en MG EHS. I sandhed synes jeg at det på en måde er endnu mere imponerende at Kina på rekordtid har lært at producere biler i sådan en kvalitet at de er ved at værre seriøse konkurrenter til nogle af de vestlige producenter.

Hvis du ville læse mere om den “mystiske” Kuga konkurrent fra Kina må du endelig give linket et kig nedenuner.

Biltest MG EHS.

Hele drivlinjen kører meget mere smidigt og tyst end i MG. Men man har til gengæld ikke et ligeså stort kraftoverskud.
For at sige det lige ud så virker interiøret bare. Det er godt skruet sammen og så er alt logisk placeret.
18 tommer fælge i Gunmetal er en del af ST line udstyrsnieveauet.

Klassikertest Toyota Stout RK101.

Hej og velkommen til den første klassikertest i Upgear2s historie. Mange af jer nørder derude kender sikkert ikoniske Toyotaer såsom Supra Corrola AE86 Celica og Landcruiser. Men det er sikkert ikke alle der kender til Stout. Jeg kendte i hvert tilfælde ikke lige den model og jeg ville ellers betegne mig selv som en person der ved en masse om obskure biler som langt fra alle kender til. Men efter en hurtig Wikipedia konsultation var jeg klar til at gå til værks med denne sjældne klassiker. Men mange tak til Johansen automobiler for at vi måtte låne Stouten til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.johansen-auto.dk

Proto Hilux.

At kalde Stout for en form for proto Hilux er faktisk ikke så langt ude efter min mening. Ligesom at man i de sidste mange år har haft Hilux som blev lavet i forskellige udgaver. Så udførte Stout en lignende rolle 15 til 20 år før at Hilux kom til. For at kridte banen op med noget modelhistorie kan jeg sige at Stouten havde sin spæde start i 1954 hvor den slet og ret gik under chassiskoden RK som kørte op til 1960 hvor at anden generation afløste som også er kendt under Chassiskoderne RK40 41 43 45 47 100. De mange forskellige modelbetegnelser referer til de forskellige motorstørelser og typer af forhjulsophæng. For eksempel er en RK40 kortere samtidig med at være udstyret med uafhængigt forhjulsophæng med skruefjedre imens at testbilen som er en RK101 er udstyret med stiv foraksel med langsgående bladfjedre og en 2 liters 5R motor. I 1979 kom tredje og sidste generation generation som gik under chassiskoderne RK110 111 og YK110 denne generation udmærkede sig med at have at have samme eksteriør design som lillebroren Hilux som blev lanceret første gang i 1968. RK110 blev produceret op til 1989 og siden da har Stout navnet ikke været brugt. Efter min research kan jeg med det samme sige at RK101 er min favorit hvis vi taler om udseende. Jeg kan rigtig godt lide det Amerikansk inspireret eksteriør design. Det ligner virkelig en Chevrolet Apache man har hevet op fra en 90 graders kogevask. Noget jeg også kan lide ved Stouten er dens mekaniske simplicitet. Jeg praler ofte med at min egen Pajero V20 er oldschool med en masse gammeldags konstruktioner. Men Stouten slår den med lethed når det kommer til gammel mekanik. Der er sågar visse løsninger der var oldnordiske allerede i 1978. Jeg er blandt andet sikker på at étkreds bremsesystem var godt og grundigt udfaset på nye biler i slut 70erne ligesom at den stive foraksel så småt var begyndt at forsvinde på lette ladbiler og varebiler hvilket står i skærende kontrast til personbilerne hvor at denne konstruktion var skrottet flere årtier forinden. Også som køreoplevelse er Stouten et vindue ind til en anden tid. En tid hvor varebiler og ladbiler ikke behøvede at køre som personbiler. Det bevirker også at Stouten også kører elendigt ikke kun hvis vi sammenligner den med moderne biler men også i forhold til andre veteranbiler. Den anden veteraner der gav nogenlunde samme køreoplevelse var VW T1 bussen jeg kørte til dobbelt test tilbage i 17. Den og Stouten føles begge mega langsomme med knoklet betjening af pedaler og gearstang. Men denne slags køreoplevelser er netop min yndlings af alle bilaktiviteter. Det der med at der er en stærk mekanisk forbindelse imellem bil og fører er noget jeg elsker modsat alle de nye biler hvor selv en Ford Transit er letkørt og støjsvag. Men efter at have kørt i nogle minutter synes jeg alligevel at betjeningen af RK101 er lidt mere smidig end hvad jeg husker T1eren for at værre. Ratgearet som har samme skiftemønster som H gear hvor det bare er tiltet med 90 grader skifter overraskende smidigt men stadigvæk med et mekanisk feel. Koblingen er også nem at dosere samtidig med at den har den rette vægt. Styretøj og bremser er til gengæld ikke så meget lige til for dem der ikke har kørt veteraner før. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret så man må lægge lidt kræfter i. Og da tromlebremser hele vejen rundt og én enkelt bremsekreds hverken er det mest sportslige eller samtidige setup skal man køre mere forudsigende og værre mere grundig med sine bremsninger så man ikke blokere et eller flere hjul. Og selvom at dette eksemplar er udstyret med vakumforstærker kræver det stadigvæk et højere pedaltryk fra føreren for at bringe vognen til standsning. Men efter at have læst op på og kørt en Stout kan jeg sige at det er en bil som jeg er glad for at have kørt. Det er netop ikke en slæde man ser hver dag samtidig med at den ikke koster overdrevet meget at erhverve sig 85.000 for at værre mere præcis. Det er seriøst den slags veteranbiler jeg er vild med og at jeg godt ville eje. For jeg kan godt lide at man ikke behøver at betale ekstra for at få noget at ikke alle har.

Ville du læse om flere veteraner og youngtimere må du endelig give linksne nedenunder et kig.

5R motoren er den samme som for eksempel ligger i datidens Crown. Så det er faktisk mere nogle af smådetaljerne ude i motorrummet der vækkede min nysgerrighed og interesse. For eksempel har jeg ikke set særligt mange karburatorer med indspektionsvinduet på karburatorhuset og så er bremseforstærkeren heller ikke af den sædvanlige type som sidder imellem hovedcylinder og ildvæg.
Med en 0 til 100 tid der er stort set ikke eksisterende vinder Stouten ikke nogle dragraces. Men den er som mig og vennerne kalder det en sand hyggebil som giver veteran køreoplevelse for alle pengene.

Tre overrated biler og deres alternativer.

Aaaahhhr fænomenet hvori en ting bliver så populær at den bliver overrated så folk springer ombord på hype-toget og derefter kører i al uendelighed imens at de kæfter op om hvor åhh så god den ting er. Bil og motorcykel hobbyen er selvfølgelig ikke skånet for hype-kulturens indtog. Især i denne tid hvor megen snak foregår på nettet hvor selv 12 årige børn kan gøre sig til fanboy af et bestemt mærke eller en bestemt model uden at de har kørt det bestemte køretøj. Der tænker jeg at det hele er ved at blive lidt fjollet. Selvfølgelig havde jeg som barn og ung masser af drømmebiler og biler jeg decideret var fan af. Men jeg tænkte aldrig at de var bedre end alle andre for jeg kunne sagtens lægge to og to sammen med at man ikke kan bedømme en bil man ikke har kørt. Og der tænke jeg at alle de små børn får noget galt i halsen. Det mest åbenlyse er jo at de ikke har fået deres kort endnu så de har ikke mulighed for at værre fører på noget endnu. Og derfor har de heller ikke mulighed for at opleve ejerskabet og alle de problemer det kan medføre sig. Men nu skal vi ikke kun give børnene skylden. For der er godt nok mange voksne der heller ikke kan finde ud af det. Der tænker jeg især på Hipstere og samfundstabere og med samfundstabere mener jeg decideret samfundstabere og visse youtubere som også er en form for samfundstabere eller rettere slanger i paradis da de ofte forpurrer en god stund. Men lad os starte med de elitære Hipstersvin som ikke behøver at værre hipster. De er den person der højrøvet kommer til én og holder et helaftens foredrag om hvorfor man ikke er unik nok fordi at man ikke har den og den bil eller tohjuler og at han har en milliard argumenter hvorfor man er dum grim og ignorant og en død fisk der flyder med strømmen og følger alle tidens trends. Fordi at man ikke lige kan forstå hypen eller pointen i at eje en 2CVer eller en E34er 5 serie eller hvad der ellers er af biler som Hipstere og elitære mennesker elsker at eje. Men det bringer os videre til de ægte levende samfundstabere. Og dem har jeg godt nok også været ude for mange gange bedst som jeg sidder og kigger videoer på youtube med en fed slæde som jeg er så vild med at jeg smider en positivt kommentar om at det er en mega cool bil som er meget federe end meget af det skrald der kører rundt ude på vejene. Så kommer der en idiot som næsten altid ingen indhold selv har på sin profil som næsten altid har helt blankt banner og profil-billede. Som sender en negativ kommentar afsted min vej. Nogle gange har kommentaren en kvalmende politisk korrekt undertone med at jeg er ond fordi at jeg siger min ærlige mening om Johnny Brians smadret ødelagte og hæslige Passat 3b. Men oftest er de fyldt med misundelighed had eller en anden underlig menneskelig følelse. Hvor internetkrigeren ofte udtrykker en form for afsky over for mig med at sige noget i retning af “Nøj hvor er du bare klog og sofistikeret bare fordi du kan lytte forskel på en V6 og en V12” ellers lyder det også i retning af det her “Hold da kæft din dumme hipster du tror du er bedre end mig ?!” en lignende kommentar havde jeg faktisk fået for noget tid siden. Så ja jeg kan også bryste mig af at værre blevet kaldt Hipster svin. Men lad os tale om youtuberne inden at vi går videre til punkterne på dagens liste. Jeg synes slet og ret at mange youtubere er kyniske og irriterende mennesker der ikke er til at holde ud at se på. De opstiller en facade om at alt er lykkeligt og man at bare skal have samme bil som dem så er man sej og alt det der. Men der begynder heldigvis også at komme internet-personligheder der ikke glorificere deres bilejerskab men derimod at vise bagsiden af medaljen. Men nu tror jeg også at jeg kedet jer nok med udenomssnak for lad os komme til listen.

Bil nr 1. Citroén 2cv versus visa 1.1.

Første bil på listen er én jeg aldrig har kunne forstå folks begejstring over. 2CVeren eller PoseVeren som jeg kalder den er efter min mening en tæskegrim undermotoriseret støjende og osende ting som åbenbart skal forestille at værre et automobil. Men nej helt ærligt har jeg aldrig kunne se det fede i studenter-Jaguaren. Selvfølgelig elsker jeg gamle biler og spartanske biler. Men når man ikke engang har en tankmåler i éns instrumentbord så bliver det simpelthen for fjollet. Og sidst men ikke mindst er betjeningen af en 2CVer mere oldnordisk end hvad det har ret til at værre. Og så kan det godt værre at alle de gamle narer erklærer krig mod mig med kommentarer om at jeg er ung og dum og at jeg bare skal komme i gang med at lære at køre med paraply-gear. Og til det siger jeg bare at jeg ikke gider at spilde flere timer af mit liv på at lære dobbelte udkoblinger og alle mulige andre forældede køretekniker man kun kommer til at bruge få gange om året. Så konklusionen lyder på at jeg aldrig kan overtales til at værre 2CV fan. Jeg kan simpelthen ikke se charmen og sexappealen at de underlige Hipster typer ser i denne bil.
Men Visaen giver til gengæld meget mere mening for mig. Det er virkelig den spirituelle afløser til 2CVeren. Den kan fucke over en pløjemark med 80 i timen med æg på passagersædet uden at et enkelt æg går tabt. Men modsat sin forgænger er Visaen nemmere at køre i moderne traffik da den går fra 0-100 på to timer og ikke 24 timer. Betjeningen er også lige til da man har normalt H gear og ikke det fjollede paraply-gear som 2cv hipsterne må nøjes med. Men en Visa er stadigvæk en befriende simpel bil så man stadigvæk kan stå i en lade med et begrænset arsenal af håndværktøj og skifte selvstarteren. Og så er der designet. Personligt synes jeg det er ganske iorden. Det er minimalistisk men stadigvæk ganske charmerende på en lidt Fransk facon. Det er et af de 80er designs som har ældes virkelig pænt.

Bil nr 2. E34 5 serie versus E39 5 serie.

Som bil nr 2 har vi alles yndlings overrated Russiske mafia bimmer. Mange elsker E34eren for dens oldschool design. Men personligt kan jeg ikke se det fede i designet det ser alt for bedaget ud. Og da E34 deler mange stumper med E28 som har et federe design og i dag er mere sjælden så giver det ikke mening for mig at elske denne bil.
Men til gengæld er E39 alt det at E34 ikke. Både eksteriør og interiør design er gudesmukt og totalt tidsløst. Og så var det en total hightech bil da den lige kom frem med tekniske løsninger såsom hjulophæng som primært er udført i aluminium og en række fantastiske motorer hvor især de 6 cylindrede benzinere spiller rigtig godt. Alt dette gør E34erens afløser bedre imens at man stadigvæk har følelsen af at køre oldschool bimmer. Det er i sandhed en herlig bil som jeg ønsker at flere nørder får øjnene op for.

bil nr 3. Vw Golf MKV GTI versus Honda civic FN2 type R.

Det sidste punkt på listen er heldigvis en smule mere positivt. Og ikke så ensrettet. For som jeg har givet udtryk for før så kan jeg rigtig godt lide MKV GTI det er efter min mening en af de bedste årgange af Golf GTI der er lavet. Så det er lidt af kærlighed at jeg giver den lidt kritik. Men jeg synes at Golf og ikke bare GTIerne bliver sat lidt op på en piedestal af Tysker elskende elitister med suverænitets-kompleks. Jeg føler lidt at MKVerens åbenlyse problemer med rust og sensorer som får instrumentbrættet til at lyse op som et juletræ. Lidt bliver overset fordi at Tyske biler bare stadigvæk er bedst. Faktum er at VW Golf er en ganske iorden Hatchback. Men der er andre biler som giver mere køreglæde og der er også biler som er mere driftsikre og som er nemmere og billigere at holde kørende.
Og en af disse er ottende generation af Civic også kendt som FN2. Selv den standard Danskermodel er en mere køreglad bil end hvad en kedelig og træls Golf nogensinde bliver. Og så er der designet. Se den lige. I forhold til Golf MKV ligner FN2eren et rumskib der lige er landet efter at have rejst med warp speed fra Alpha Centauri. Den ser bare pivfræk ud og så har den så meget karisma og fede smådetaljer at jeg ville være så vovet at kåre den som et af de bedste designs jeg har set på en hatchback længe. Og hvis man vælger type R udgaven får man en rigtig skriger af en K20 motor som efter min mening er en sand perle indenfor 4 cylindres rækkemotorer. I sandhed er det her bare en fantastisk slæde uanset om det er standard eller performance varianten man vælger. Den gør alt det at Golfen gør bare bedre. Men ifølge nogle skal der bare stå made in Germany på et tåbeligt sticker så er alt andet pisse ligegyldigt.