Biltest T7 Multivan.

Hej og velkommen til endnu en brugttest. I slutningen af maj kørte og boede vi i T7 California som jeg endte med at synes ganske godt om. Men hvor at den føltes en smule træng på plads når man boede to voksne i den. Kort efter tænkte jeg at det kunne værre spændende at prøve den som multivan. Både for at se hvordan at den sammenligner sig med California. Og fordi at jeg altid har haft et eller andet med multivans som stikker tilbage til T5. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Semler mobility i Glostrup for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig på linket nedenunder.

www.semlermobility.dk

Ikke helt det samme men stadigvæk rigtig godt.

Jeg tror noget af det der gør at jeg altid har haft et godt øje til T5 multivan var blandt at jeg som stor knægt så et meget gennemført stylet eksemplar udstillet på Odense dyreskue af alle steder. Det var helt tilbage i 2005 eller 6 og min første reaktion var ligesom idag at det er altså en meget fed shuttlebus. Men jeg har altid også kunne lide måden at den var præsenteret på med hensyn til udstyr materialvælg og farvetemaer i interiøret. Især de højere udstyrsniveauer high line og buisness sælger virkelig præmissen om en VIP shuttlebus. Og selvom at T7eren ikke helt formår at levere samme følelse blandt andet på grund af den generelle kvalitetsfornemmelse i kabinen i forhold til tidligere VW produkter og at man bare ikke har den samme interne volumen fordi at man har valgt at gå mere hen af MPV vejen rent designmæssigt. Så er det stadigvæk en rigtig fin bus. Selvom at det er den korte model har man stadigvæk 3 brugbare sæderækker og så er der skinner bygget ind i gulvet så man i typisk Multivan facon kan konfigurere kupéen efter egne ønsker. Med tredje række sat til maksimal benplads har man selvfølgelig ikke så meget bagageplads. Men det er en karakteristika for de fleste 3 rækkers biler uforagtet hvilken biltype at det er. Jeg kan også godt lide førerpladsen. Selvom at kvalitetsfølelsen ikke helt er der som tidligere. Så er den yderst funktionel med massere af aflægningsrum. Og så er ergonomien helt fint ligesom at man har en god kørestilling og et godt udsyn takket værre vinduesarealet fortil. Og så sidder man ganske komfortabelt både for og bag. Men jeg kan også virkelig godt lide letkørtheden og bussens generelle fremfærd. Styretøjet styrer let og smidigt med en fin udveksling uden stadigvæk at føles nervøs ved motorvejskørsel. Undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik hvor at den stadigvæk føles retningsstabil ved motorvejsfart. Og så er rulle og vindstøj også holdt respektable niveauer alle kørescenarier igennem. Jeg kunne uden problemer føre en samtale med min makkker uden at skulle hæve stemmen selvom at vi sad i hver vores ende af bilen. Angående motor og gear gør den det faktisk også godt. Testbilen er en 1.4 E hybrid uden 4 motion altså bare med forhjulstræk og systemydelse på kun 218 heste i modsætning til 245 i denne senere 1.5 liters. Og man kan da også mærke fraværet af firhjulstræk under visse omstændigheder. Ved at man kan komme til spinde med forhjulene under igangsætning og at man generelt ikke har den resolutte acceleration fra 0 til 50 i timen som hvis den trak på alle fire poter. Men den har til trods for det stadigvæk et fint kraftoverskud. Hvor at veksling imellem benzin og eldrift sker gnidningsfrit. Og så skifter gearkassen smidigt ved stille kørsel og præcist ved en hurtig hastighedsændring. Imens at kickdown også virker som det skal. Men den respondere også ok når man kører i manuelt program med skiftepadlerne selvom at det passer bedst til dens natur at man kører hel automatisk. Jeg glemte næsten at sige at motorens gangkultur er ganske smidig eller så smidige at man nu kan lave en 1.4 liters række 4 med turbo og direkte indsprøjtning.

Konklusion.

Efter at havde kørt den hvad lyder dommen så på. For hvad den er så synes jeg faktisk at den er rigtig fin. Det er én af de bedre nye biler ene og alene fordi at det føles som om at den er designet med et enkelt formål for øje hvilke at jeg synes at den udfører helt fint. Det eneste der måske trækker ned er den lidt høje købspris både brugt og ny. Men Multivans har altid været til den lidt højere ende. Men de har til gengæld også haft et lavt værditab historisk set.

Hvis du ville læse om andre biltests af den mere varebils minibus agtige slags må du endelig give linksne et kig.

Selvom at jeg godt kunne savne det ekstra vejgreb fra firhjulstræk. Så gør drivlinjen stadigvæk en fin entré.
Førerpladsen er lige som den skal værre.
Man sidder også ganske eksemplarisk bagi. Og ligesom med så mange andre Tyske biler så kan man tilkøbe alskens udstyr. Og man kan også tilkøbe klapbord til midten bagi som i tidligere Multivans.
Ligesom med så mange andre 3 rækkers biler er der ikke det største baggage rum når bagerste række er i brug.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

tilbageblik l320 range rover sport.

tilbageblik audi q7 4l.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Rant. 3 biler at der er den sidste af deres slags.

Hej og velkommen til endnu en rant. jeg tænkte at I lige kunne få en lille rant at tygge på inden at der kommer nyt indhold igen og inden at veteran og specialbils-sæsonen virkelig kommer igang. Men idag er dagens tema netop som titlen hentyder til 3 forskellige biler der på én eller anden måde er den sidste af deres slags. Så jeg håber ikke at det bliver alt for teknisk men lad os komme igang for tænker at det bliver meget hyggeligt og roligt.

1. Den sidste Civic type R på ren sug.

Jeg har nævnt det flere gange før ved forskellige anledninger. Men FN2 type er faktisk den sidste Civic type R på ren sug. For hvis du kender til lidt Honda historie ved du sikkert at afløseren FK2 kører med en turboladet K serie. Uden at have kørt FK2 eller nogle af de andre nyerer type R føler jeg bare stadigvæk at der går et eller andet af oplevelsen når man skifter fra en potent sugemotor til turboladning. Især her i moderne tid hvor at næsten alle biler er turboladet og at der næsten ikke er noget turbostøj og turbotøven af nogen art. Nu hvor at man ofte kører med de helt små nærmest lavtryksturboladere. Så ville jeg sku hellere have alt indsugningsstøjen fra et godt koldluftindtag eller endnu bedre et sæt individuelle spjældhuse.

2. Den sidste grandiøse Citroén.

C6 er virkelig den slags bil at Citroén ikke producerere mere. hvis du tænker på de store flagskibsmodeller såsom XM DS21 og CX så er det helt klart den del af stamtræet at man kan placere denne model på. Og ligesom med dens forfædre leverer C6eren uovertruffen kørekomfort pakket ind i et usædvanligt design. Jeg ville faktisk sige at den kører ligeså komfortabelt som biler at der koster 3 gange så meget. Jeg synes i hvert tilfælde at det er en ganske imponerende bil for hvad den er. Det er i hvert tilfælde imponerende at de overhovedet satte den i produktion.

3. Den sidste hybrid.

Det sidste punkt har jeg sat på udelukkende for at kunne forvirre jer læsere. for i denne henseende mener jeg selvfølgelig ikke en hybrid i ordets nuværende forstand. Men derimod hvad betegnelsen hybridbil betød i 60erne og 70erne. For dengang var en hybrid en Europæisk bygget bil med en Amerikansk V8er under hjelmen tænk på sådan noget som AC Cobra Iso Griffo eller Sunbeam Tiger. Så når vi ser det på den vinkel er Rover 75 V8 helt klart en hybrid. Det er i hvert tilfælde den sidste hybrid i den klassiske forstand at jeg kender til når vi taler om serieproduceret gadebiler. Det er en Engelsk bygget sedan med en Amerikansk Ford Modular V8er som man blandt andet kender fra Mustang SN95 og Crown Victoria. Så man har Amerikansk V8 brøl fra afgangsrørene imens at man beundrer et interiør der er indrettet i klassisk Britisk stil hvor at alt dette til sammen faktisk giver en anderledes køreoplevelse. Og efter at det gik op for mig at dette er den sidste hybrid gør det faktisk at jeg synes at 75 V8 er bare et hak federe nu her end da jeg kørte den.

Hvis du ville læse andre rants må du endelig give linksne et kig.

Biltest Mazda CX-60.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kan man få en luksus-agtig køreoplevelse i en ny bil til under 500.000. Mange ville sige nej. Men jeg ville sige at man faktisk godt kan gøre det hvis man afstemmer forventningerne og at man kan finde sig i at køre crossover. For CX-60 giver masser af semi luksus for pengene og så det en ganske velkørende bil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Aunsbjerg bilhus i Kolding for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Aunsbjerg.dk

Den rigtige bil med den forkerte motor.

Efter at have haft min CX-60 debut kan jeg sige at det her er en ganske iorden bil. Men hvor at jeg desværre ikke have mulighed for at teste den med den rigtige motor. Men mere om det senere. For der er stadigvæk masser positive punkter ved dagens tester. Til at starte har man en høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Det når ikke helt Polestar højder men det føles stadigvæk helt iorden. Materialevalget er også godkendt. Og så er der en interessant blanding af forskellige materialer og teksturer. For eksempel brydes midterdelen af instrumentbrættet af en form for lærredsagtigt stof imens at nogle af de mindre trimdele har en nærmest marmor-agtig tekstur. Teknologi er der også masser af hvor at det hele virker som det skal. Man har alle de fører-assistent systemer at der forventes. Og så fungerer infotainment-systemet som det skal. Modsat mange andre moderne biler bliver det betjent med et musehjul og et sæt knapper ligesom Audi MMI eller Mercedes Command fra 2010erne. Men det er rigtig nemt at vænne sig til nu hvor at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at den akustiske rutevejledning nogle gange kunne have lidt svært at udtale vejnavne og anvisninger så disse beskeder til tider kunne værre en smule svære at tyde. Der ville jeg hellere have at min GPS er stum eller at den i det mindste giver én tydelige automat-beskeder på Engelsk. Efter min mening er det der gør en luksusbil mere end noget andet er evnen til at befordre passagerer og fører så smidigt og ubesværet så muligt i absolut stilhed eller så tæt på absolut stilhed at man kan komme. Og på disse parametre synes jeg faktisk at CX-60 til dels gør jobbet fint. Ved lav hastighed styrer den let og smidigt hvorpå at stramme op når man øger hastigheden. Den styrer også nogenlunde præcis når man tænker på at det er en stor crossover. Undervognen er også ganske ok. Den er lidt til den hårde side men til gengæld ligger den faktisk ok på vejen selvom at man aldrig kommer til at have ligeså gode køreegenskaber som en normal personbil. Angående motor og gearkasse er det lidt mere on and off. Når man kun kører i automatprogram skifter den faktisk meget smidigt igennem de 8 trin men når man bruger skiftepadlerne føles det lidt klumpet. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke kan finde ud af bruge padlerne ordentligt eller om der er lidt bøvl i gearkassemodul og eller ventilblok. Men den rykkede underligt ved nedskiftning til anden gear og ved skiftet fra 3 til 4. Men ellers er gearskiftene hurtige og præcise især under en hurtig acceleration. Skiftet imellem benzin og eldrift og tilbage igen sker effektivt og gnidningsfrit som det skal. Motoren gør det faktisk ok man har en god speeder-response og en lineær kraftudvikling. Men man kan godt mærke at man ikke har den smidige gangkultur og lyden fra en rækkesekser. Selv under ren elkørsel synes jeg at man havde lige lovlig meget støj fra drivlinjen. Især ved lave hastigheder lød det som at sætte igang i en elektrisk golf-caddy.

Konklusion.

Efter at have kørt Mazdas bud på en nær-luksus SUV hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den prøver virkelig godt på at give en luksuriøs køreoplevelse. Man har et rigtig fint indrettet interiør et godt kræftoverskud og en masse teknologi. Men drivlinjen mangler lidt finpudsning for det kan sagtens lade sigt gøre at lave en velpoleret 4 cylindrede hybriddrivlinje det har Polestar jo bevist. Og så har forsæderne lidt lang vej når det kommer til komfort og ergonomi. Der sad man faktisk bedre fortil i Cupra Formentor vi testede sidste uge. Men kunne godt tænke mig på et eller andet tidspunkt at prøve at få den 6 cylindret udgave af CX-60 til test for at se om det gør forskellen. For føler at det eneste at denne bil mangler er en bedre drivlinje.

Hvis du ville læse om andre hybrider eller bare om crossovere må du endelig give linksne et kig.

Jeg har sagt det før men jeg står stadigvæk ved det med at Mazda virkelig er kommet stærkt igen på interiør fronten når vi taler design samlekvalitet og materialevalg. Og i CX-60 føles det næsten helt luksuriøst.
Ligesom med mange “rigtige” luksus-SUVere ligger motoren i CX-60 også på langs.

Biltest Polestar 1.

Hej og velkommen til endnu en test. Findes der virkelig smukke hybridbiler. Spørger du måske dig selv. Og ja det findes der. Der er ikke så mange af dem. Men Polestar 1 er helt klart én af dem. Jeg ville næsten påstå at det er én af de smukkeste biler overhovedet i det 21ende århundred indtilvidere. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til First Lease i Kolding for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Firstlease.dk

Som en moderne P1800.

Dem af jer der er kyndige i bilhistorie. Kender sikkert til Volvo P1800 som var en yndig og eksotisk udseende coupé der blev produceret op igennem 60erne. Hvor at den blev bygget på meget af den samme mekanik som Amazone og 140 serien. På en måde kan Polestar 1 godt ses som den spirituelle afløser til P1800. Motoren har 4 cylindre ligesom P1800 og så har man et stilfuldt og elegant eksteriør design. Men designet er virkelig noget særligt. Til at starte med er proportionerne helt perfekte hvilket langtfra er tilfældet ved mange moderne biler. Og så sidder den bare helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Men elsker bare den skandinaviske minimalisme der præger designet både indvendigt og udvendigt. Men når man også har detaljer som den fulde LED belysning og glastaget giver det designet en ultra moderne nærmest futuristisk udstråling. Førerpladsen er også helt perfekt det er én af de få nye biler hvor at man faktisk har skænket ergonomien en tanke. Man har fysiske knapper til de mest brugte funktioner som alle er logisk placeret. Og så er A stolperne nogle af de mest tynde i nogen ny bil. Så udsynet er ganske iorden. Selv brugergrænsefladen i infotainmentskærmen er logisk indrettet. Og dog ville den overhovedet ikke prøve på at genkende min håndskrift da jeg prøvede at bruge håndskrift-genkendelsen til at foretage ruteindtastning. Men det har andre systemer også problemer med så min håndskrift er åbenbart ikke særlig computervenlig. Materialevalget og kvalitetsfornemmelsen er fra øverste skuffe. Der er delt rundhåndet ud i hele kabinen med ægte kulfiber-trim i satin finish napa-læder og børstet aluminium. Alle knapper og kontakter føles lækre at betjene og så står alle syninger på betrækket snorlige og perfekte. Men heldigvis er køreegenskaberne også helt iorden. Den styrer let og smidigt men stadigvæk rimelig præcist. Der er ikke så meget vægt i styretøjet men det behøver der heller ikke at værre i denne biltype. Undervognen er lidt kontant men det er ikke ligeså meget som i Polestar 2 der bare føles hård for hårdhedens skyld. For 1eren ligger ganske godt i svinget når man tænker på at det er en tung bil på over 2.3 tons. Men det er virkelig på motorvejen at den brillere. Vindstøjen er ganske lav selv ved 130 i timen hvilket ikke altid har været tilfældet når man kører med sprodsefrie døre. Det er faktisk kun rullestøjen der er lidt dominerende men det skyldes selvfølgelig den store fælgmontering. Og så føles vognen retningsstabil den æder bare kilometrene uden det store besvær. Angående drivlinje er man også godt stillet. Man har 2 elektromotorer der tilsammen yder 238 heste 1 integreret starter-generator på 68 hestekræfter samt en 2 liters række4 med biturbo der yder 328 heste. Det hele resultere i en systemydelse på 600 hestekræfter og et omdrejningsmoment på 1000 newtonmeter. Den store råstyrke kan sagtens mærkes den føles ikke helt vanvittig men den føles stadigvæk hurtig nok. Og så arbejder teknikken hurtigt og effektivt. Overgangen imellem benzin og eldrift sker gnidningsfrit og så skifter den 8 trins automatgearkasse silkeblødt ved stille kørsel men hvorimod at den stadigvæk reagere prompte når man skal foretage en hastighedsændring uanset om man bruger skiftepadlerne eller kører i helautomatisk program.

Hybrid grantouring ?.

Kan man køre GT og hybrid på samme tid ?. Det synes jeg faktisk man godt kan. For tænker ikke at det er slagvolumen eller antallet af cylindre der gør en GT bil men derimod evnen til at tilbagelægge lange distancer med høj hastighed og i højeste komfort. Og på den måde er Polestar 1 en sand grantourer. Man får også et smukt og tidsløst design og en bil der bare føles helstøbt og færdiglavet. Og selvom at prisen på lige under 1.8 milioner er i den høje ende så er der ikke mange 3 til 4 år gamle biler der giver så meget design præstationer og teknologi for pengene.

Hvis du ville læse om andre grønne biler må du endelig give nedenstående link et kig.

Polestar var åbentbart så stolte over deres drivlinje at nogle af højspændings komponenterne skulle udstilles bag glas.
Selvom det nok ikke giver mest mening på den her slags bil så synes jeg alligevel at det er en sej detalje med de justerbare Öhlins dæmpere.
De gyldne bremsekalibre er blevet en måde at kende de højtydende Polestars på.
Det her er virkelig et lækkert interiør som også er logisk indrettet. Alt fra kørestillingen til samlekvaliteten og materialevalget er helt iorden.

Biltest Ford Kuga ST line.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. En trofast følger af bloggens facebookside kom til mig for noget tid siden og spurgte om jeg ikke ville skrive test på en Kuga. Jeg svarede “ja selvfølgelig men der kommer nok til at gå noget tid da jeg ikke er den store crossovermand og at jeg generalt ikke gør overdrevet meget i mainstream biler” og for at sætte det i perspektiv hvor lidt Crossoverfan jeg er. Kan det antal crossovere jeg har kørt de sidste 3 år tælles på én hånd. Og den eneste Crossover jeg har kørt i år er MG EHS som I kan finde i linket nede i bunden. Men ellers må jeg sige mange tak til Karvilbiler i Fredericia for at vi måtte låne Kugaen til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.karvil.dk

Danskerdarling i topform.

Hvis der er to slags biler at Danskere elsker så er det Ford og det er crossovere. Og i Kugaen får du både en Ford og en crossover i samme bil. Men som nævnt i prologen har jeg kørt forsvindende få crossovere i min tid på bloggen. Så det meste af denne test kommer til at blive med at jeg sætter Kugaen hjul mod hjul med EHS.eren som er den eneste crossover jeg har kørt indenfor de sidste 5 måneder. Det skyldes også at de to biler er meget ens angående specifikationer udstyr og så videre. Men nu heller ikke så meget snak for lad os komme til testen. Efter de første par minutter vejen i Kugaen kan man godt mærke at drivlinjen går mere tyst end i EHSeren hvor man selv under ren eldrift havde en stærk summen fra elmotoren som hvis man kørte i en elektrisk gaffeltruck. Også under en motorvejstilkørsel gør benzinmotoren ikke meget væsen af sig i forhold til i MGeren hvor den vræler som en gammel rusten Brianbil med manglende lydpotte. En anden ting at Kugaen gør bedre end sin Kinesiske konkurrent er at den føles mindre ude i traffiken modsat EHS som føles som en stor og klumpede hval og ikke på den gode måde. Men ellers er køreegenskaberne meget ens der er ikke noget hokus pokus og fart og tempo over det. Men som jeg også sagde under kørslen er det fint nok at ikke alle biler føles som om de ville gøre det af med én. Og det er også fint at det ikke er alle biler der kræver en meget kompetent chauffør som kan føre den uden at plante raketten i rabatten. Noget andet man også får i denne bil modsat i EHS er et infotainmentsystem som ikke bliver så nemt overbebyrdet og som også virker ganske iorden selv i forhold til det at andre etablerede producenter tilbyder. Interiøret føles også bedre skruet sammen end i MG der er et bedre materialevalg og så er flere af overfladerne polstret. Men der er faktisk også et par ting at MGeren gør bedre. For eksempel har Kuga ( i hvert tilfælde ikke det testede udstyrsnieveau) ikke 360 graders kamerasystem men det har EHSeren til gengæld og tilmed et rimelig avanceret ét af slagsen når man tænker på at det var en relativt billig mellemklassebil. Og så føltes det som om at MGeren havde et større kraftoverskud end Kugaen til trods for at motoren var halvt så stor nemlig på 1.5 liter i EHS modsat 2.5 liter i Kuga. Men for en entusiast som mig der vægter godt design meget højt der fører Forden med flere billængder i forhold til MGeren. EHS er en meget anonym bil som mest af alt minder om blanding af alle mulige crossovere. Hvorimod at Kuga trods alt har sin egen identitet designmæssigt den ser absolut ikke værst ud. Men jeg håber også at I kunne bruge denne artikel jer der læser med. For indrømmer blankt at jeg er lidt ude for mit rette element når det kommer til de helt gængse biler og crossoverne. Men ellers lyder dommen på at Kugaen kan alle de samme ting som EHS og de fleste af dem bedre. Men det burde ikke komme bag på nogle da det er det man forventer når man køber en bil fra en etableret producent og som i snit koster dobbelt så meget som en MG EHS. I sandhed synes jeg at det på en måde er endnu mere imponerende at Kina på rekordtid har lært at producere biler i sådan en kvalitet at de er ved at værre seriøse konkurrenter til nogle af de vestlige producenter.

Hvis du ville læse mere om den “mystiske” Kuga konkurrent fra Kina må du endelig give linket et kig nedenuner.

Biltest MG EHS.

Hele drivlinjen kører meget mere smidigt og tyst end i MG. Men man har til gengæld ikke et ligeså stort kraftoverskud.
For at sige det lige ud så virker interiøret bare. Det er godt skruet sammen og så er alt logisk placeret.
18 tommer fælge i Gunmetal er en del af ST line udstyrsnieveauet.

Biltest MG EHS.

Hej og velkommen tilbage til den første nybilstest i Upgear2s historie. Sidste efterår lånte jeg MG ZS EV som den første pressebil overhovedet i bloggens historie. Jeg endte med at blive positivt overrasket over denne bil. Med andre ord var den bedre end hvad jeg havde regnet med. Men den var selvfølgelig ikke perfekt. Især rækkevidden var lidt under min standard. Så da jeg hørte at man ville lancere en plugin hybrid under MG navnet så tænkte jeg at den måtte testes. Så det bliver spændende at se om EHS kan diske op med ZS.s kvaliteter samtidig med at man har mindre rækkevidde-angst. Men I må endelig give ZS testen et kig på linket nedenunder.

Biltest MG ZS.

Hvad med mig. Synes jeg at den er hot eller not.

Efter de første timer bag rattet af den røde børnecontainer står det klart at der faktisk er sket forbedringer. Allerede hvis vi tager noget så håndgribeligt som fit og finish i interiøret. Flere af overfladerne er polstret end i ZS samtidigt med at materialevalget føles mere kvalitetsbetonet. Det er næsten lige før at kabinekvaliteten overgår den i ID3 som skuffede vældigt på den konto. Noget andet der også er forbedret er mængden af teknologi. Blandt nyhederne er der blandt andet heldigital instrumentering og et primitivt 360 graders kamerasystem. Og med primitiv mener jeg at det virker men det virker ikke overdrevet lækkert og så føles det meget basalt. Men det er generelt et tema der går igen fra ZS med at infotainment virker fint til husbehov men at det ikke føles Audi lækkert. Men for en gut som mig der normalt kun gør i gamle biler uden nogen form for infotainment systemer. Gør det mig faktisk ikke så meget at brugerfladen ikke helt er spitzen-klasse. Noget der også virker ganske fint men som ikke virker helt exceptionelt er samspillet imellem el og benzinmotor. Drivlinjen består af en 1.5 liters række 4 med turbo og en elektromotor på 120 heste som sætter alle hestene til asfalten igennem en 10 trins automatgearkasse. Den kombineret ydelse for hele drivlinjen er 258 hestekræfter og 250 nm ved 1700 til 4300 omdrejninger i minuttet. Hvilket lyder voldsommere end det er .For når det hele skal slæbe på en stor klumpet hval af en bil som vejer 1.737 kilo hvilket er cirka det samme som egenvægten på en gammel W140 S klasse. Så er det ikke den mest spruttende eller sprudlende køreoplevelse og acceleration man får. Men teknikken spiller fint sammen overgangen til benzinmotor og tilbage igen sker helt gnidningsfrit og så skifter den helt smidigt når man kører med forbrændingsmotor det føles næsten som om at man kører med CVT gear så smidigt den skifter men det er jo en af fordelene ved at have en gearkasse med 10 fremadgående gear. Men som nævnt før fungerer det hele fint men det føles ikke decideret fantastisk og som noget der sætter ens verden i brand hvor man tænker at det her er lækker mekanik. Derimod føles EHS ligesom ZS som en meget gennemsnitlig leverpostejs bil som ikke gør noget forkert men heller ikke noget framragende. Noget der også føles ekstremt mainstream og sikkert er køreegenskaberne. I ved jo at jeg elsker biler der får en til føle noget helt bestemt igennem design mekanik og køregenskaber og så er det lige meget om det er min egen Pajero V20 der kører som en prærievogn på vejen men som til gengæld kan æde lidt af hvert ude i terrænet eller en gudesmuk 348 spider der bare er en af de mest tilfredsstillende biler at køre hvis man tæller hele parken. Men sådan en bil er EHS ikke det er en bil der leverer den mest trykke og ufarlige og stille og rolige køreoplevelse. Men det er den til gengæld god. Under stille kørsel styrer den meget neutralt hvor at styretøjet er let og flydende ved lave hastigheder hvor så at stramme op når man bevæger sig over byhastighed. Det eneste fart og tempo man kommer til at mærke i denne bil er at hvis man kommer til at spinde en smule med forhjulene under igangsætning indtil at antiskrid slår til. Også ved motorvejskørsel gør MGeren ikke meget væsen af sig den føles solidt plantet på banen selv ved 130 i timen og modsat ZS som havde lidt højere tagræglinger var der ikke så meget fartvind fra taget af. Men hvad med den famøse rækkevidde-angst. Den er selvfølgelig ikke så stor når man kører hybrid under vores rundfart i Odense om mandagen hvor vi skulle ordne en masse ærinder blev der ikke brugt overdrevet mange af de dyre dråber. Men når man kører meget motorvej og når man har en lidt frisk kørestil så er den lidt forslugen. Og da tankkapaciteten kun er på 37 liter er det noget man skal værre opmærksom på. Men det hjælper at man har et sikkerhedsnet i form af benzinmotoren så man ikke skal værre alt for afhængig af ren eldrift. Og dog da vi om onsdagen var på langtur kom vi i den uheldige situation at vi kom til at løbe tør for strøm. Det er dog ikke ligeså katastrofalt som at gøre samme fejl i en ren elbil så gør det stadigvæk at man pludselig får nogle hundred kilos dødvægt der vejer bilen ned og derved forøger forbruget. Og da tank-kapaciteten som sagt er på bare 37 liter giver de ekstra kilo noget af et hak rækkevidden. Men det leder os også videre til min konklusion som lyder på. At EHS som brugsbil er ganske i orden om end meget ordinær hvor den ikke tilføjer noget spændende eller ekstraordinært til bilejerskabet. Men til gengæld er mængden af standardudstyr meget respektabelt i det testede luxury udstyrs niveau. Yderligere gør hybriddrivlinjen bilen mere brugbar ude i virkeligheden hvor man ikke har nær så meget rækkevidde-angst som i en ren elbil. Men hvor man stadigvæk skal have et meget specifikt kørselsmønster før at hybrid giver mening. For jeg fandt ud af at jeg gider ikke at stå vente i flere timer på at bilen lader op. Men vent !? Der er mere. For nedenunder kan du læse Martins alias andenpilotens test af EHSeren.

Men hvad med andenpiloten hvad er hans mening om dyret.

Hej og velkommen til min del af bloggen og det her er min første Pressebil som jeg ville gøre mit yderste og bedste som Anden pilot Redaktør at skrive en god test

Første indtryk er at der her faktisk er en flot kineser. Fremragende! Og godt design og gode former og kanter der ser rigtigt ud og ikke bare en gang sæk kartofler på hjul!

I forhold til Trækkræft og Hk det er for 150 benzin kræfter resten af de i alt 258 HK er el!

Bagagerum virker ikke helt optimalt i forhold til den op klappelige motor trækkræft dør nogle gange under op og nedgang!

Interiør syntetisk plastik fint og ikke så meget andet og sige om det rat normalt og virker med knapper til alt muligt nonsens og
headunit virker okay lidt langsomt i optrækket og ikke så galant og smart og flot men simpelt og enkelt og lige til for en gammel hø nisse der ikke kan styre selv en føntørrer

Adaptiv fartpilot virker imponerende og virker ret godt det med den bremser og gasser selv virker som det skal! Og gasser lige så stille og økonomisk op og ikke bare vildt og uhæmmet op! Og bremser også stille og roligt ned ved forankørende bil!

Fodgænger alarmtone
Lyder som en eller anden nødstedt flymo.

Pladsforholdende bagtil var overraskende gode der var masser af plads til både hoved og ben. Og modsat de andre ænsede jeg ikke den lidt tilbagelænet sæderyg.
Under stille kørsel kører teknikken ganske smidigt. Men under hurtig acceleration kunne gearkassen godt havde skiftet lidt hurtigere samtidig med at kickdown er lidt langsom i optrækket når man skal foretage en hurtig hastighedsændring.
Finishen og materialevalget har fået et lille hak opad i forhold til ZS. Det er faktisk ikke så værst hvis man spørger mig.
Desværre har de ikke brugt gearvælgeren fra ZS som føles bedre i hånden i forhold til dette billige og knirkende plastik joystick.

infotainment software og brugerflade er det samme som i ZSeren på godt og ondt. Det virker fint til husbehov men det bliver nemt overbebyrdet og fryser hvis man har flere funktioner kørende samtidigt.

Digital-cockpit giver interiøret et mere samtidigt udtryk men skiltegenkendelsen virker ikke forbavsende godt. Langt over halvdelen af de hastighedstavler den viste i displayet stemte ikke overens med det man så med egne øjne.
Ligesom med ZS køber man ikke EHS for designets skyld det er som jeg altid siger nogenlunde ligeså ophidsende som et billigt joggingsæt fra Lidl. Det er en af de biler der bare forsvinder i den monotome grå masse af crossovere.
Men noget at MGeren har som selv ikke milionklasse biler som Audi RS5 har er poleret afgangsrør som faktisk er fysisk fastgjort til bagpotterne modsat et stykke trim der dækker over et par tavlige potter. Altså med andre ord falske afgangsrør eller rørhaler.
Da denne bil kun tager imod det såkaldte CCS stik tager opladningerne en evighed før at driftbatteriet er opladt. Jeg endte i hvert tilfælde hurtigt med at holde op med at synes det var hyggeligt med at holde ufrivillig picnic bare fordi bilen skulle oplade.