brugttest – upgear2.blog

Biltest Nissan Leaf AZE0.

Skrevet den 10. juni 202516. juni 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. Selvom at jeg absolut ikke ville kalde mig selv elbils-entusiast. Så ville det værre en stor løgn at sige at jeg ikke har kørt en stor håndfuld af dem efterhånden samtidig med at jeg har kørt mange typer af elbiler. Jeg har bogstavelig talt kørt alt fra Ellerten til Tesla Plaid over MG cyberster til ID.BUZZ. og jeg har da også skabt mig nogle favoritter. Hvis vi tager de mindre hatchbacks så er Renault R5 og Zoe i min optik rigtig gode bud på brugsbiler af den elektriske slags. Men i dag fik jeg endelig kørt en eller anden form for Leaf. Så er Renault dominansen lidt truet eller skal vi bare ånde lettet op. Men ellers ville jeg sige tusind tak til Pure Drive i Hobro for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Puredrive.dk

Gammel men god ?.

Når jeg forslår billige elbiler til venner og bekendte. Så er da altid én model at jeg undlader. Leaf af første generation (chassiskode ZE0 og AZE0) er netop den bil at jeg ofte undlader mest af alt fordi at folk siger at den er dybt forældet og utidssvarende. Samtidigt med at nogle mener at de eksemplarer at der er til salg er så slidte og udkørte at der ikke er noget brugbar rækkevidde tilbage på batterierne. Ja bare sådan en teknisk detalje som at den er udstyret med en luftkølet batteripakke er noget man skal skrive sig lidt bag øret. Og efter at have læst op på det kan jeg sige at der ikke er nogen form for aktiv køling af batteripakken. Selv ikke blæserkøling. Så den udvendige lufttemperatur er det temperaturstyring man har. Det gør selvfølgelig at overophedning er en mere real risiko end på mere moderne elbiler. Hvilket efter hvad jeg har kunne forstå allerede har ført til en håndfuld sager angående haveret batteripakker. Men også betjening i koldt klima besværliggøres. Da ladetider negativt bliver påvirket af at bilen ikke er istand til at prækonditionere batteriet altså at forvarme det inden opladning påbegyndes. Men det at oplade er også en af denne bils svage sider. AC indenbordsladeren kan kun oplade 3.6 watt ved 16 amperer. Så der er ikke noget hurtigladning på den her satan. Stikkene foran til ladekablerne er også udformet anderledes end på nyere elbiler. ja sikke en ekspert-observering (ironisk ment) I kan forhåbentlig høre at elbiler ikke ligefrem er min spidskompetance. Men noget at jeg til gengæld ved lidt om er hvordan at den kører. Rent køredynamisk balancere den fint imellem komfort og dynamik hvor at den helt klart læner mest mod bekvemelighed. Men hvor at den stadigvæk føles moden og retningstabil under motorvejsfærd imens at vind og rullestøj er holdt på ganske acceptable nieveauer. Det med at det er en ældre elbil der ikke er påkrævet ved lov at skulle lave alle mulige bøgede rumskibslyde så fatsvage fodgængere der ikke kan finde ud af orientere sig ordenligt ikke bliver kørt alt for meget over. Er helt klart også noget der bedrager positivt til dens støjsvage betjening. Styreapperatet føles helt klart også som det skal i denne biltype. Ved at styre let og smidigt med en god udveksling når man skal præcisionskøre under bykørsel. Men hvor at det stadigvæk ikke føles for nervøst ved motorvejsfart. Men angående motor og kraftoverskud klarer den sig faktisk ganske fint. Ligesom med R5 og Zoe trækker den på forhjulene. Hvor at fremdriften sker ved hjælp af en såkaldt EM57 motor som er mindre og lettere end EM61eren der blev brugt ZE0 som er chassiskoden der dækker over modelårene 2010 til 2012. Imens at testbilen er en AZE0 idet at den blev indregistret første gang 8 måned 2014. Rent teknisk er EM57 en vandkølet 3 faset vekselstrøms synkron motor der udvikler 80 kilowat som svarer til 109 hestekræfter. Jeg ved vitterligt ikke hvad fordele og ulemper er ved denne motortype da en elmotor bare er en elmotor for en tumbe som mig. Men den har et ganske fint kraftoverskud. Man kan sagtens komme til at spinde forhjulene under igangsætning. Men den har også lidt på toppen om man så må sige. Med andre ord føles det ikke som om at luften er gået af ballonen når man skal lave en mellemacceleration. Men dens vinger bliver gevaldigt stækket når man går i økonomi-program både angående kraftoverskud og speederresponse. Men regenering føles ganske stærk når man har sat gearvælgeren i brake mode. Det er ligefør at det føles ligeså stærkt som i nogle nye el og hybridbiler. Angående indretning og kvalitetsfornemmelse af førerpladsen er den faktisk heller ikke så værst. Man har et fint udsyn hele vejen rundt imens at man sidder ganske komfortabelt. Og så er kabinekvaliteten nogenlunde tilsvarende R5eren. Med hensyn til design skiller den sig en smule ud. Både dengang men på en måde faktisk også idag. For de seneste par år er mange producenter begyndt at designe deres elbiler til at ligne fossilbiler i højere grad. Da det ifølge dem er fordi at teknologien er blevet mere moden og udbredt og fordi at den bredere befolkning er blevet mere vant til det. Og så ændrer tendenserne sig jo bare. Designtrends kommer og går. Personligt synes jeg at det er en af de biler der har ældes ganske fint. Det skal forstås med at jeg synes at den er så grim at den næsten er pæn. Udenpå er den meget buttet og afrundet næsten som et æg set fra siden af. Motorhjelmen skråner meget stejlt og så ender dens areal brat. Hvilket selvfølgelig gavner udsynet fortil. Men hvor at det giver det der åndede mikrobils MPV udtryk hvor at det for mig ser ligeså sexet ud som en nedgrået negl. Også indvendigt får den på alle tangenter med påtvånget start 2010er futurisme. Der er selv en lille fjollet teknologi lyd når man trykker på startknappen som bekræftelse på at bilen er tændt. Men jeg føler faktisk at den starter en smule hurtigere op end visse nyere elbiler som jeg føler kan tage en rum tid med deres systemtjek. Men til trods for det lidt fjollet Buzz Lightyear til undsætning design. Så er ergonomien faktisk ganske fin. Selvfølgelig skulle jeg vænne mig en smule til at køre med den dobbelte instrumentklynge bag rattet og at parkeringsbremsen er af den fodbetjente slags. Men jeg kunne godt lide at der er fysiske knapper til de mest brugte funktioner og så er de også indenfor rækkevidde og logisk placeret. Selv gearvælgeren som nogle har kritiseret betjeningen af som værende uintuitiv er helt iorden efter min bog.

Konklusion.

Efter at havde kørt min første AZE0er hvad lyder dommen så på. Jeg kan personligt godt lide den måde at den gebærder sig på. Det føles som en regulær og moden brugsbil. Og så har den stadigvæk et fint kraftoverskud. Men den er jo dybt forældet hvis man ser på alt fra opladning rækkevidde og infotainment til batteripakkens kontruktion. Men for en person med det rette kørselsbehov er det jo stadigvæk en fulgt funktionsdygtig bil og endda en meget billig én af slagsen. Og så synes jeg også at det er en af dem der giver mere mening som en brugt bil da nyprisen næsten var 300.000 hvilket jeg selv idag synes er meget for en bil i denne kaliber der selv ikke dengang havde ligeså lang rækkevidde som en tilsvarend dieselbil.

Hvis du ville læse om andre elbiler både nye og brugte. Så må du endelig give linksne et kig.

Foran er den næsten som et æg parret med en billig Håndstøvsuger fra T hansen rent æstetisk.

Jeg kan godt lide at man oplader i midten foran. Det er jo blevet min fortrukne placering af ladedækslet.

De 109 heste føles ikke anstrengt selvom at de skal slæbe på en egenvægt på over 1500 kilo.

Til trods for det lidt bøgede design så er det en ganske fin førerplads.

yoohoo !? vi er på Odysee.

Skrevet den 28. november 2021 af stoerner666

Hvis du har misset det så ville jeg bare sige at trabantfreak3 nu er online over på Odysee. Giv os endelig et kig. Vi træder ind i en ny spændende æra hvor der kommer masser af det samme sjov og en masse nye ting.

https://odysee.com/@Trabantfreak3:0

Biltest Jaguar S type.

Skrevet den 11. august 20219. oktober 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Som bilnørd er det at have en drømmebil noget meget personligt. Det er noget der resikere at skifte med aldren. De fleste mennesker får desværre ikke mulighed for at køre eller eje deres drømmebil. Også i den brede offentlighed skifter det vildt hvad den hotte bil og derved drømmebilen er for en størrelse. Men hvis vi går tilbage til det første punkt med at ens drømmebil skifter med aldren. Så er det noget jeg kan skrive under på. Selvom at jeg i dag er kæmpe Skyline R34 fan så har jeg haft alle mulige mere eller mindre underlige drømmebiler. Og en af dem var Jaguar X100 som er kendt under det borgerlige navn XK8. det var en bil som så dyr og eksklusiv ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW Polo. Men også XK8erens firdørs sedan-fætter havde en Aura af noget fantastisk og uopnåeligt for 9 årige mig dengang i år 2000. Så jeg kan ikke undgå at bare værre en smule glad for endelig at have kørt min forhenværende drømmebil. Men mange tak til AKS biler i Fredericia for at jeg kunne køre S type til dagens test.

www.aksbiler.dk

Gårsdagens drømmebil morgendagens brugtbil.

Efter at have fyldt benzin på karretten sætter jeg mig atter til rette i den sorte læderstue. Jeg klikker J-gaten i drive Ja seriøst det var det fjollede og totalt gimmick agtige navn at Jaguar kaldte deres gearvælgerdesign som har et forvirrende og ubrugeligt J formet skiftemønster som jeg gerne vil komme ind på senere. Men jo vi kom fra at jeg efter at have sluppet fri af OK tankens bane giver speederen et kort puf hvorpå at AJ30 V6eren bliver vækket til live hvor den udsteder et kort brøl. Den lyder fint men en god række6 vil altid lyde bedre i min verden end 90 procent af alle V6ere i verden. Men maskinen går overraskende lydløst ved tomgang selv i forhold til visse moderne biler. Og selv når man stod uden for bilen larmede den ikke mere end en velsmurt symaskine. Men eller ville jeg sige at motoren er meget middelmodig den passer fint til en luksusbil. Men det er ikke noget besynderligt lækkert mekanik som det man fik hos især BMW den gang. For ja selvom at jeg prøver at værre fair og flink overfor S typen så er må den langt henne af vejen se sig slået af den formidable E39 5 serie der var dens direkte konkurrent. Men hvorfor synes jeg at motoren i S type er doven. Til at starte med føles det som om at momentkurven i Jaguaren flader hurtigt ud imens at i BMWen oplever man en smule omdrejningsvilligehed og en stejlt stigende momentkurve lige indtil at man rammer fuel-cutoff. Og så elsker jeg bare den livlig natur at drivlinjen i de gamle bimmere besidder. Selv min gamle 520ier som kun var en 2.2 liters føltes mere livlig ude i trafikken forhold til dagens testbil til trods for at S typen har en slagvolumen på 3 liter. Gearkassen er også lidt en slatten fornemmelse. Den skifter nogenlunde smidigt men kickdown er til den lade side og så skifter den ikke just hurtigt under hård belastning. Men i S typens forsvar kan jeg sige at selv BMW tilbød nogle tavlige automatgearkasser dengang. Selv de manuelle gearkasser skuffede mig en smule da jeg prøvede bimmer med det tilvalg. Men hvad er der overhovedet godt ved en S type tænker du sikkert. Jeg ville sige at køregenskaberne er overraskende gode. Styretøjet styrer ikke ligeså præcist som på nogle af konkurrenterne men jeg elsker at det er godt vægtet til den tunge side. Og så er undervognen overraskende sporty i sin opsætning. Og hvis man ser bort fra alle Ford knapperne så føles interiøret forbløffende lækkert. Flere af overfladerne er polstret med læder og så har ædeltræet en herlig glød i sig. Men hvis vi vender kort tilbage til hvorfor at gearskifteren er noget makværk at betjene til tider. Så opstår problemet når man skal køre i lavt gear blandt andet ved igangsætning i glat føre. I andre biler der faktisk har et logisk indrettet skiftemønster hvor man bare rykker gearvælgeren op eller ned for at gå i lavgear hvor at hvert trin er kronologisk placeret så man blot skal betjene gearvælgeren som hvis man kørte i en bil med manuel gearkasse. Så skal man med J-gate rive gearstangen over i en modsat rille dernæst helt op for at gå i det laveste lavgear. Der må I gerne kalde mig underlig og gammeldags men det føles virkelig som om at marketings-folkene ved Jaguar HQ fik et hipsterflip hvor de ville skabe noget anderledes bare for at det kunne værre anderledes lige meget hvor fjollet og gimmick agtigt det end måtte værre. Og apropos gimmick så var denne bil også udstyret med sportsprogram til gearkassen som alle seriøse biler skulle have dengang. Hvor det narrer absolut ingen og at man kan mærke nul procent forskel i forhold til komfortprogram. Et andet punkt hvor at S typen helt klart er et produkt af sin tid er angående designet. Retroinspireret design var en af de hotteste biltrends ved årtusindskiftet. Der var sågar visse biler der prøvet at gå all out på Retro hvor de bevidst blev designet til at se decideret retro ud og ikke bare værre inspireret. Udover dagens testbil er Chrysler PT cruiser og Rover 75 stjerneeksempler på biler der tog hele retrotingen alt for seriøst. Dengang var det et virkelig et friskt pust og jeg kan da også tydeligt huske at jeg elskede S type og især XK8 for deres klassiske men stadigvæk moderne former. De så nærmest eksotiske ud i forhold til de gamle kantede Mazda 626 og Volvo 240 serie som mange stadigvæk kørte rundt i dengang. Men i dag ligner en S type efter min mening mest af alt en nedgroet negl hvor at frontgrillen sidder i midten af fronten som en spøjs Koala-snude imens at de fire forlygter stirrer lige ud som nogle rumvæsen-øjne. Også fra siden ser S typen lidt uheldig ud når man ser den med samtidige briller. taglinjen ender lige lovlig brat efter min smag så det nærmest ligner bagdelen af et kranie. Generelt synes jeg bare at vinduesarealerne er for kurvede og sæbeboble-agtige. Men derimod har ovennævnte 5 serie udviklet sig til at værre en ufattelig smuk og tidsløs bil i mine øjne. Selv når vi taler interiørdesign må jaguaren se sig slået. Selvom at jeg faktisk godt kan lide at man har løftet hele instrumentbords-designet fra XK8. Men det er ikke noget match imod bimmerens førercentret cockpit som efter min mening giver mange moderne biler kamp til stregen når man både tænker på design samlekvalitet ergonomi og pladsudnyttelse.

Konklusion.

Efter denne test tænker I sikkert at jeg er den største mærke/Tyskersnob i mands minde. Og til det ville jeg sige at det ville jeg værre trist over hvis jeg bliver beskyldt for. Jeg har altid kunne lide variation indenfor bilhobbyen. For mit vedkommende er bilens oprindelsesland underordnet. En fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke det er. Men jeg går også ind for at man må have sin egen mening uanset hvor upopulær den end måtte værre. Vi som samfund er blevet så kultiveret til at det er forbundet med livsfare at have sin egen mening til at man nærmest bliver truet med hængning og bagefter hjul og stejle hvis man kritiserer den bil båd flyvemaskine film hund eller videospil som de andre kan lide. Men faktum er at jeg synes at jeg skal have lov til at synes at S type er en tæskegrim bil som ikke giver mening mere og at man skal købe en XJer fra samme periode hvis man ville have en Jaguar sedan fra samme periode som ser pænere ud.

To bildesigns det ene er efter min mening et ikon indenfor industridesign på lige fod med Aviator-brillen Concorde flyet og CocaCola-flasken og det andet er en gammel klud som for længst er gået af mode. Men det er kun min ugyldig mening.

Der var overraskende meget Ford i Jaguarene op igennem 90erne og start 00erne. Forklaringen findes i at Ford motor-company eksperimenterede med en såkaldt premier automotive group som rummede alle de prestigemærker at de havde opkøbt årene forinden. Og hvis vi ser på mekanikken så er AJ V6eren en stærkt revideret Ford duratec og den 5 trins automatgearkasse en afart af C3 gearkassen som blev brugt i et hav af forskellige Ford produkter. Selv tændingslåsen og indmaden i tændingsnøglen var det samme som man ville havde hvis man købte en Transit i denne periode.

Selv knapperne i interiøret er direkte fra Ford reservedels-katelog.

Men når det er sagt så er den overordnet kvalitet i interiøret overraskende god.

biltest Audi Q7 4M.

Skrevet den 11. august 202123. september 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest. Jeg har i efterhånden nogle år haft et særligt forhold til en Q7er specialt fordi at det var en af de første biler jeg kørte til den gamle blog. Men også fordi at det bare er en herlig og blid kæmpe af en SUV at køre. Jeg var sågar heldig at køre V12 TDI udgaven i forrige vinter som efter min mening er den ultimative Q7er og en af de mest sjældende Audier jeg har haft æren af at værre fører på. Men jeg har faktisk ikke kørt den anden generation indtil i dag men jeg tænker at jeg for symbolikkens skyld ville skrive om den første Q7er i upgear2s historie. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til ALD Carmarket i Fredericia for at jeg måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://aldcarmarket.dk

Det er stadigvæk lidt af en hval at køre i.

I dag blev man endnu en gang mindet om hvor stor bil Q7eren egentlig er da jeg skulle hente den inde fra udstillingen. Jovist har den endnu flere assistentsystemer og kameraer end den gamle 4L årgang. Men det ændrer ikke på at det er en stor bil at præcisions-køre. Når man så endelig har fået hvalen bugseret ud til offentlig vej. Så går det faktisk ganske fint. Og allerede efter få minutter på vejen kan jeg mærke at denne bil går mere tyst og smidigt end sin forgænger. For eksempel skifter den 8 trins gearkasse silkeblødt og præcist selv når man kørte i manuelt program med det sportsligste køreprogram slået til. Der kunne forgængerens 6 trins godt tøve bare en smule når man skulle lave en pludselig hastighedsændring samtidig med at den under visse omstændigheder rykkede underligt imellem gearskift. Motoren er også stærkt forbedret i forhold til den gamle model. V6 TDIeren har en virkelig smidig gangkultur og så er den meget støjsvag. Selvfølgelig kan man godt høre den kører og man kan sagtens også høre at det er en diesler men sammenlignet med de gamle Q7ere som er overraskende støjende biler hvor selv V6 TDIerne brøler og brummer især under koldstart så går den næsten ligeså smidigt som den gamle 4.2 liters FSI V8er. Også når vi taler kraftudvikling gør denne motor en fin entré. Under en acceleration fra 0 til 130 gør maskinen ikke meget væsen af sig de første 10 meter. Men efter cirka 30 kilometer i timen rider man på en bølge af omdrejningsmoment. Den rykker ikke vildt og voldsomt men smidigt og hurtigt. Kræfterne kommer meget på samme måde som i V12 udgaven af den gamle årgang og uden at sammenligne specifikationerne føles dagens testbil næsten ligeså hurtig ude i virkeligheden. Man har i hvert tilfælde et kræftoverskud der burde tilfredsstille de fleste. Angående køreegenskaber er det faktisk der hvor de to årgange af Q7 minder mest om hinanden. Man har den lidt kontante undervogn som stadigvæk har lidt komfort at give af. Og i denne bil har man faktisk en fornuftig fælgmontering der består af 18 tommer fælge med relativt højprofildæk så man på den måde får en smule kørekomfort tilbage. Det er meget befriende at køre med modsat det andet setup bestående af 23 tommer fælge og dæk med så lav profil at de yder nogenlunde samme grad af komfort som hvis man kørte med elastikker viklet rundt om fælgene som i dag næsten er et lovkrav på alle Q7ere. Men når det er sagt så kan jeg godt mærke at det aktive styretøj strammer mere op i denne årgang så bilen ikke føles så nervøs under motorvejsfart. En anden ting der også er opgraderet i forhold til forgængeren er samlekvaliteten og materialevalget i interiøret. Det gamle interiør kunne godt føles en smule plastikagtigt og hult især når man gik ned i de skrabet udgaver. I dagens testbil er der mere polstring ved de forskellige berøringsflader og så føles kontakter og greb lækrer at betjene. Generelt føles interiøret mere solidt skruet sammen og mere samtidigt i design. En anden ting som man også har mere af i denne bil og som jeg hentydet til i starten er mængden af teknologi. Her taler vi ikke kun om de førnævnte assistensystemer og kameraer Men hele Tech delen i testbilen er nogle generationer forud i forhold til de gamle Q7ere. Men da det her er en årgang 2016 årgang får man selvfølgelig ikke de samme features som på de helt nye Audier og dem man har er heller ikke ligeså godt optimeret og fintunet som på en 2021 model. For eksempel kunne MMI ikke genkende min håndskrift da jeg skulle taste en adresse ind i GPSen som i slet ikke. Det føltes som om at den ikke engang gad at prøve. Så jeg måtte falde tilbage til det trofaste musehjul for at afslutte mit adresse input. Men generelt virker infotainment rigtig godt. Det føles intuitivt og hurtigt til at indlæse alt i alt godt gået især når man tænker på at infotainment er det punkt indenfor bilteknologi hvor at udviklingen går rasende hurtigt.

Det lille autobahn-lokomotiv der kunne.

Efter at have kørt den “nyeste” aftapning af skolebussen Q7 kan jeg sige at det absolut ikke er en dårlig bil og at den objektivt er bedre på mange parametre end forgængeren. Og det er langt fra altid at jeg giver ros til den “nye” model. Ligesom med film har jeg oplevet at 2eren skuffer fælt eller at den kun er marginalt bedre end forgængeren. Jov selvfølgelig elsker entusiasten i mig at den gamle Q7 kunne fås i forskellige udgaver så som V12 TDI og 3 liters TFSI med kompressor. De havde hver sin egen identitet. Og den nuværende SQ7 kommer selvfølgelig aldrig til at have den samme over the top magi over sig som den gamle V12er så er denne Q7er som brugsbil til den gennemsnitlige bilkøber totalt iorden. Den er virkelig Autobahn-lokomotivet der stadigvæk kunne.

Hvis du ville læse om de andre Q7ere må du endelig give nedenstående links et kig.