bilanmeldelse – Side 2

Lastbiltest BMC Tugra.

Skrevet den 29. juni 202420. juli 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Hvad tænker du på når du tænker på Tyrkiet. Tænker du på falafel alanya eller måske Turkish delight. Men det er måske ikke alle der tænker på bilproduktion. Dog er der faktisk nogle få person og lastbiler der nedstammer derfra. Hvor at vi i dag fik vi kørt det nyeste skud på stammen. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trekantens erhvervscenter for at vi måtte låne dette funklende nye vidunder. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

3ec.dk

Tyrkisk (monster)truck.

Når man klatrer op i hytten på Tugraen kan man se at den er indrettet som en moderne sættevognstrækker skal værre. Der er flere forskellige opbevaringsrum og aflægningsløsninger. Der er også det teknik man forventer i denne kategori. Såsom luftaffjedring på bagakslen og to brændstoftanke. Så på de kontoer føles den ikke dårlig eller utidssvarende. Angående betjening er alt også som det skal værre. Motor og drivlinje går meget tyst så snart man er oppe og køre med en konstant hastighed gør den ikke meget væsen af sig. Vind og rullestøj er også på et lavt og respektabelt nieveau selv under motorvejskørsel. Det eneste jeg lagde mærke til som selvfølgelig kun er et tilvænnings-spørgsmål er at bremsepedalen føles hårdere end hvad man er vant til på lastvogn i det den føles næsten som i en personbil. Og at gaspedalen føles meget blød. Der er ikke den bittesmule modstand som især ældre modeller med gaskabel har og som der også er designet ind i mange biler med fly by wire for at det føles naturligt. Og da der heller ikke er det ekstra hak eller hvad man nu skal kalde det at man skal træde igennem for at gå i kickdown føles det en smule anderledes. En anden smådetalje jeg synes er underlig er at klimaanlægs-panelet skal tændes manuelt af føreren hver gang motoren genstartes. Enten er det fordi at der ikke er processorkræfter nok til at man indkorporerede en memory funktion. Ellers er det noget at man kan programmere om som en del af den tekniske klargøring. Men ellers kører den jo fortrinligt eller i det mindste som man forventer den skal køre. Hvor at styretøjet styrer let og smidigt hvor at det har den korrekte udveksling. Der er også massere af kraftoverskud nu hvor at vi selvfølgelig kørte i ulæsset tilstand. Så snart gearkassen fik skiftet sig selv i det korrekte trin trækker den ganske sundt. Og ligesom med teknikken og indrettningen af førerhus så er drivlinjen også helt moderne. Motoren er en såkaldt FTP Cursor 11 som er en 6 cylindrede række med turbo og intercooler hvor at der er koblet en automatiseret manuel ZF gearkasse bagefter. Og hvor at der både er motorbremse og retarder hvilket er noget at de fleste vestlige lastbiler er gået væk fra til fordel for en højydelses motorbremse. I BMCeren er retarderen så integreret inde i gearkassehuset så det derfor kaldes en intarder. Men efter at have kørt den hvad er dommen så på. Jeg synes den er helt iorden. Det beviser bare endnu en gang at der ikke er nogle decideret dårlig biler og lastvogne idag selv ikke fra lande som ikke har nogen virkelig veletableret bilindustri eller kendt ude i verden for bilproduktion.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg synes ikke at vinduesarealet er ligeså højt som i nogle af de andre fladsnudede at jeg har kørt men det er nok bare mig der husker forkert.

Mikrotest 955 Cayenne turbo S præfacelift.

Skrevet den 29. september 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en mikrotest. Jeg ved godt at vi allerede har kørt Cayenne turbo. Men det skader aldrig med flere hurtige biler. Og så ville jeg faktisk sige at det her er det rigtige eksemplar hvis man tager ud fra udseende årgang og farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til langt på liter biler for at vi måtte denne fine 955er. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.lplbiler.dk

Den accelerer i etaper.

Det med at jeg synes at det her er den rigtige er ikke noget jeg tager let på. Bare farvekombinationen er efter min mening helt igennem godkendt. Sølvmetallic uden på tan indtræk er bare så stilet og så passer det rigtig godt til en 955er. Men også udenpå har den udseendet med sig. Selvfølgelig har man den gamle type front men dette eksemplar er også udstyret med skørtesæt med tilhørende skærmforøger. Hvor at det hele bliver toppet af med et sæt store alufælge og originale rød lakeret bremsekalibre. Og så lyder den faktisk også bedre end den faceliftet Turbo jeg kørte tidligere på året. Hvilket nok kan tilskrives at man i de tidligere modelår kører med helt “gammeldags” multipoint eller sekvential-indsprøjtning modsat senere hvor at man skiftede over til direkte indsprøjtning som i nogle tilfælde er kendt for at tage lidt af indsugningsstøjen. Men den lyder virkelig som en han. V8eren brøler godt imens turboladerne hvisler. Selv med vinduerne oppe kan man høre sneglene arbejde hvis man accelerer hurtigt. Jeg kan personligt rigtig godt lide det. Denne bil lyder bare som om den er i live og det lyder rigtig fedt. Angående køreoplevelse bemærkede førstepiloten at den accelererede i etaper hvilket jeg sagtens ville give ham ret i da jeg kan huske det fra da jeg kørte Cayenne turbo. Fra 0 til omkring 50 i timen der er der ikke så meget at hente. Men under mellem accelerationen der rykker den rigtig godt. Han bemærkede også at den føles selvfølgelig stor men at den også er ganske letkørt. Så det er næsten barnelege at tæmme de 500 hest. Og det er noget at jeg som 955 veteran også ville give ham ret i.

En entusiastbil i mere end én forstand.

Efter at have fået en 955er mere på bloggen. Ville jeg sige at som køreoplevelse er det en ganske fed slæde. Men at det også er entusiastbil i mere end én forstand. fordi at man skal værre lidt af en entusiast der gider at skrue i tingene eller at man har løst til synke mange penge i at få den helt rigtige. For selv den mest velplejet og velserviceret 955 Cayenne jeg har kørt havde én eller anden småskavank. Og så er den selvfølgelig uøkonomisk at køre i og ikke det mest grønne valg hvis man er træhippie der går op i sådan noget.

Hvis du ville læse om andre fancy og hurtige biler må du endelig give linksne et kig.

I de tidligere årgange har man multipoint indsprøjtning og en smule mindre slagvolumen på 4.5 liter modsat 4.8 liter senere hen.

Jeg synes at bodykittet passer så godt til denne bil.

Tan indtræk er noget at jeg synes at flere biler gerne måtte have.

Biltest Xpeng P7 performance præfacelift.

Skrevet den 10. februar 202313. september 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. I sidste artikel lagde jeg op til at der kommer mere stof på P7eren i en nær fremtid. Og da jeg er en mand af mine ord får I hermed en test på den præfaceliftet P7er. Og jeg kan nu sige at det er en helt iorden elbil. Men ellers ville jeg bare sige tak til Xpeng Danmark for at stille dagens tester til rådighed. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.heyxpeng.dk

En værdig konkurrent i et tætpakket felt.

Noget andet at jeg lagde mærke til under min tur i P7eren udover at den er helt regulær. Køreoplevelsen ikke var ligeså meget båret frem på teknologi som i NIO ET7. Men det er faktisk ikke nogen negativ ting i min optik. Tværtimod. Man har alt det basale som stadigvæk virker ganske fint herefter at man faktisk har prøvet det af ude på vejen og ikke kun ved at sidde stationært i et showroom. Brugergrænsefladen er logisk indrettet og så reagerer den fint på èns input. Selv stemmestyringen virker ganske fint men dog ikke ligeså godt som i NIO. Det eneste punkt angående infotainmentsystemet som for nogle godt kan være et minus er at man ikke har nogen mulighed for at koble på Android auto eller Apple carplay. Der mener Xpeng at man er bedst tjent med deres egen infotainment-software som i det her tilfælde til gengæld også virker helt fint. Noget der også virker helt fint er kørestillingen. Man sidder lavt næsten som i en coupé men hvor at udsynsforholdene stadigvæk er respektable. Og selvom at man ikke har de mest støttende forstole så sidder man til gengæld ganske komfortabelt. Noget der også er rigtig fint er finish og materialevalg i interiøret. Og der synes jeg at NIO og xpeng står rimelig tæt. Det er ligesom at jeg nævnte i NIO testen ikke helt på højde med de Tyske konkurrenter men stadigvæk rigtig godt deroppe af. Angående køreegenskaber er man også godt stillet. Undervognen er en smule mere komfort-orienteret end i ET7 og så føles styretøjet også mere slapt selv i sports-indstilling. Man har også massere af kraftoverskud til hurtige hastighedsændringer. Selvom at det ikke helt er 650 heste så er det en rimelig rap ellert. Og så kan man godt mærke at man har nogle bedre dæk monteret end på NIO. Alle fire hjul bider rigtig godt fat under start. Også når vi taler om design så er man også godt stillet. Udenpå ligner det af mangel på bedre ord en model S krydset med en marvel R. Men hvor at det faktisk ser meget bedre ud end det lyder. Jeg synes at proportionerne er i orden og så har den en god statur. Det ville sige at bilen sidder godt når man sammenligner fælgmontering krydset med frihøjde. Indvendigt er det Tesla krydset med Mercedes hvor at man har tilsat en smule BMW og Audi. Man har to store LCD paneler som man har set i blandt andet W222 S klasse imens at man har et kort og fladt instrumentbord som i Tesla model 3 og Y. Dørpanelernes design ligner noget at man har set på BMW og audi i de sidste 10 15 år. Men selvom at Xiaopeng har lånt designelementer fra mange forskellige mærker og modeller. Så synes jeg stadigvæk at P7eren er et fint og sammenhængende design både indvendigt og udvendigt omend bare en smule ordinært. Men ellers ville jeg bare sige at dommen lyder på at det er en rigtig gedigen slæde både objektivt og subjektivt. Det er ikke en total teknofest som man får hos NIO med alt tænkeligt udstyr på listen. Men hvor at man stadigvæk får en veludstyret og hurtig bil. Jeg ville i hvert tilfælde anbefale at man giver den et kig for at se om det er noget for én.

Hvis du ville læse om andre biler af den elektriske slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Ligesom med flere og flere af konkurrenterne så styres stadigvæk flere af bilfunktionerne fra skærmen af. Der kunne jeg godt lide at NIO trods alt har bibeholdt en fysisk genvejstast til køreprogrammerne. Men jeg ville ønske at flere af funktionerne kunne tilgås via en fysisk knap. Men ellers kan man ikke sætte en finger på interiøret. Finishen og materialevalget er helt iorden.

Brembo-bremser fortil er en del af P7erens setup.

Biltest BYD Atto 3.

Skrevet den 15. december 20229. maj 2023 af stoerner666

Så er der sku kommet endnu Kinesisk ellert til landet. Men jov hvis du ikke har lagt mærke til det så er der kommet så mange kinesiske elbilsmærker til landet at jeg efterhånden ikke har styr på det. Bare inden for de sidste par år er producenter som Nio Xiaopeng Polestar MG og Maxus kommet til. Og nu skal jeg lære en ny at kende nemlig BYD. Men jeg kan allerede nu sige at deres entré på det Danske marked er en ganske fin brugsbil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Terminalen i Odense for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Terminalen Odense.

Fra CLK klon til Atto 3.

Hvis man som bilnørd har færdes meget på nettet igennem de sidste 12 til 13 år kender man sikkert nok allerede til BYD eller Build Your Dreams som de heder fuldt ud. Det er samme firma som i tidernes morgen byggede Modellen F8 eller S8 afhængig hvilken kilde man hører det fra. Det var en dårligt proportioneret bil der eftersigende skulle ligne en Mercedes C209 CLK men hvor at jeg bare synes at det ligner et barn af en gravid rulleskøjte og en deform R230 SLer. Det var også BYD der kom lidt i havsnød da BMW gruppen synes at deres logo lignede lidt for meget deres eget. Men i dag er build your dreams heldigvis kommet videre fra dårligt designede firmalogoer og gravide rulleskøjter. Til at starte med er eksteriør designet fuldt ud moderne. Det er selvfølgelig ikke noget der sætter min verden i brand. Men den ser ganske fin ud og så kan jeg rigtig godt lide de mørkeblå elementer i forlygterne der sidder som et sæt øjenbryn der giver noget dybde og kontrast der bryder op i alle de isblå LED elementer. Bagpå bliver bagenden spædet op med en lygtebom og dynamisk blinklys. Også indvendigt har man prøvet at få Attoen til at se og føles interessant. Fortil har man et flydende V formet instrumentbræt lidt som på en Maserati Gran Tourismo. Imens at den roterende touchskærm er interiørets midtpunkt. Ja du hørte rigtigt den store skærm i midten kan rotere fra landskabsformat til portrætformat og tilbage igen. Jeg ved ikke helt hvad det praktiske formål ved en roterende touchskærm er så det føles mest af alt som en gimmick at jeg godt kunne have været foruden. Også når vi taler grafisk brugerflade og betjening af skærmen synes jeg at Atto 3 falder lidt tilbage i feltet. Den virker fint til husbehov og også meget bedre end i den præfaceliftet MG ZS EV. Men brugerfladen er ikke ligeså logisk indrettet som i for eksempel Ioniq 5. Og så er lysstyrken bare meget mørk til når man skal navigere rundt i menuerne. Og så skal man også ind i lidt for mange undermenuer for at justere de mest gængse bilfunktioner. Men ellers virker infotainment ok når vi taler om hvor hurtigt den indlæser og udfører forskellig funktioner. Hvis vi skulle tilbage til det med at man har forsøgt at gøre interiøret interessant. Så har man prøvet at give det noget farve med at man har områder i navy-blå knækket hvid og røde syninger rundt omkring. Man har også en start knap der skal forestille at værre udført i krystalglas og dørlommer der er lavet ud af en form elastik reb. Kørselsretningen bliver valgt med en interessant udseende gearvælger der ligner noget at man ville styre en flysimulator med. Efter at have tilbragt hele kørslen både bag rattet og som for og bagsædepassager kan jeg sige at de virkelig har prøvet at få det til at føles lækkert. Der er meget billigt plastik rundt omkring hvor især at det der er malet i titanium-grå virker meget discount agtigt. Men hvor at man også har polstret berøringsflader hist og her. Men til gengæld er der intet at sætte en finger på når det kommer til siddestillingen. Man sidder godt både bagi og foran med massere af plads til både hoved og ben. Men især forsæderne overraskede mig positivt man sidder ganske komfortabelt imens at de stadigvæk støtter fint op om én. Også angående køreegenskaber kan man godt mærke at denne bil er gearet mere til komfort fremfor dynamik. Styretøjet styrer let og smidigt hvor at jeg selv ved motorvejsfart ikke kunne mærke nævneværdigt at det strammede op. Undervognen absorberer bump og ujævnheder i sådan en grad at jeg ville sige at det er den eneste moderne crossover at der kører decideret komfortabelt. Og i en normal brugsbil ville jeg hellere have at man bliver bekvemt båret frem hvor at man ofrer lidt af dynamikken end at have en bil med hård undervogn som alligevel aldrig kommer til at køre rigtig godt. Men den blødt afstemte undervogn passer også fint til drivlinjen. Selv i sportsligste køre-program accelerer den trygt og smidigt hvor at speederresponsen føles lidt stækket. Også rekuperationen sker blidt selv når man har sat den i højeste trin. Og så glemte jeg næsten at nævne at vind og rullestøj på motorvej er nede på et ganske acceptabelt niveau. Der er efter min mening mindre støj i kabinen ved 130 i timen end både Toyota BZ4X og Tesla model Y.

Konklusion.

Efter at have kørt endnu en ny ellert til flokken hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er ganske ok. Man får en stor mængde udstyr for pengene. Og dejlige komfortable køreegenskaber. Men det får man også i mange af konkurrenterne. For markedet for elbiler bliver fyldt hurtigere end at jeg kan nå at følge med. I særdeleshed når vi taler små og mellemstore crossovere. Så min bedste anbefaling er nok at man tager ud og prøvekører dem man er interesseret i. Hvorefter at man tager den der bedst passer til éns behov.

Hvis du ville læse om andre ellerter af den moderne og brugbare slags så må du endelige give nedenstående links et kig.

Her har vi den famøse F8er eller var det en S8er. Uden at have kørt den ville jeg sige at den er en rigtigt elendig undskyldning for en bil.

Ligesom med nogle af konkurrenter trækker Atto 3 på forpoterne.

De Safirblå lyselementer synes jeg er en fin lille detalje.

Man har en ganske acceptabel mængde udstyr som blandt andet rummer sædevarme fortil. Men der er åbentbart ikke ratvarme.

Eksteriør-designet er som nævnt før absolut ikke noget der sætter min verden i brand. Det er overhovedet ikke grimt at se på men det er til gengæld heller ikke vovet inspirerende eller dristigt på nogen måde.

Biltest Mazda CX-60.

Skrevet den 6. oktober 202218. oktober 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kan man få en luksus-agtig køreoplevelse i en ny bil til under 500.000. Mange ville sige nej. Men jeg ville sige at man faktisk godt kan gøre det hvis man afstemmer forventningerne og at man kan finde sig i at køre crossover. For CX-60 giver masser af semi luksus for pengene og så det en ganske velkørende bil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Aunsbjerg bilhus i Kolding for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Aunsbjerg.dk

Den rigtige bil med den forkerte motor.

Efter at have haft min CX-60 debut kan jeg sige at det her er en ganske iorden bil. Men hvor at jeg desværre ikke have mulighed for at teste den med den rigtige motor. Men mere om det senere. For der er stadigvæk masser positive punkter ved dagens tester. Til at starte har man en høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Det når ikke helt Polestar højder men det føles stadigvæk helt iorden. Materialevalget er også godkendt. Og så er der en interessant blanding af forskellige materialer og teksturer. For eksempel brydes midterdelen af instrumentbrættet af en form for lærredsagtigt stof imens at nogle af de mindre trimdele har en nærmest marmor-agtig tekstur. Teknologi er der også masser af hvor at det hele virker som det skal. Man har alle de fører-assistent systemer at der forventes. Og så fungerer infotainment-systemet som det skal. Modsat mange andre moderne biler bliver det betjent med et musehjul og et sæt knapper ligesom Audi MMI eller Mercedes Command fra 2010erne. Men det er rigtig nemt at vænne sig til nu hvor at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at den akustiske rutevejledning nogle gange kunne have lidt svært at udtale vejnavne og anvisninger så disse beskeder til tider kunne værre en smule svære at tyde. Der ville jeg hellere have at min GPS er stum eller at den i det mindste giver én tydelige automat-beskeder på Engelsk. Efter min mening er det der gør en luksusbil mere end noget andet er evnen til at befordre passagerer og fører så smidigt og ubesværet så muligt i absolut stilhed eller så tæt på absolut stilhed at man kan komme. Og på disse parametre synes jeg faktisk at CX-60 til dels gør jobbet fint. Ved lav hastighed styrer den let og smidigt hvorpå at stramme op når man øger hastigheden. Den styrer også nogenlunde præcis når man tænker på at det er en stor crossover. Undervognen er også ganske ok. Den er lidt til den hårde side men til gengæld ligger den faktisk ok på vejen selvom at man aldrig kommer til at have ligeså gode køreegenskaber som en normal personbil. Angående motor og gearkasse er det lidt mere on and off. Når man kun kører i automatprogram skifter den faktisk meget smidigt igennem de 8 trin men når man bruger skiftepadlerne føles det lidt klumpet. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke kan finde ud af bruge padlerne ordentligt eller om der er lidt bøvl i gearkassemodul og eller ventilblok. Men den rykkede underligt ved nedskiftning til anden gear og ved skiftet fra 3 til 4. Men ellers er gearskiftene hurtige og præcise især under en hurtig acceleration. Skiftet imellem benzin og eldrift og tilbage igen sker effektivt og gnidningsfrit som det skal. Motoren gør det faktisk ok man har en god speeder-response og en lineær kraftudvikling. Men man kan godt mærke at man ikke har den smidige gangkultur og lyden fra en rækkesekser. Selv under ren elkørsel synes jeg at man havde lige lovlig meget støj fra drivlinjen. Især ved lave hastigheder lød det som at sætte igang i en elektrisk golf-caddy.

Konklusion.

Efter at have kørt Mazdas bud på en nær-luksus SUV hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den prøver virkelig godt på at give en luksuriøs køreoplevelse. Man har et rigtig fint indrettet interiør et godt kræftoverskud og en masse teknologi. Men drivlinjen mangler lidt finpudsning for det kan sagtens lade sigt gøre at lave en velpoleret 4 cylindrede hybriddrivlinje det har Polestar jo bevist. Og så har forsæderne lidt lang vej når det kommer til komfort og ergonomi. Der sad man faktisk bedre fortil i Cupra Formentor vi testede sidste uge. Men kunne godt tænke mig på et eller andet tidspunkt at prøve at få den 6 cylindret udgave af CX-60 til test for at se om det gør forskellen. For føler at det eneste at denne bil mangler er en bedre drivlinje.

Hvis du ville læse om andre hybrider eller bare om crossovere må du endelig give linksne et kig.

Jeg har sagt det før men jeg står stadigvæk ved det med at Mazda virkelig er kommet stærkt igen på interiør fronten når vi taler design samlekvalitet og materialevalg. Og i CX-60 føles det næsten helt luksuriøst.

Ligesom med mange “rigtige” luksus-SUVere ligger motoren i CX-60 også på langs.

Veterantest Magirus Deutz F256 M12.

Skrevet den 16. september 202230. juni 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest som jeg også tror er den først lastbiltest på upgear2. Jeg tror nok at alle raske drenge ….. og piger på et eller andet tidspunkt har drømt om at køre brandbil. Og i dag fik jeg kørt én af de mere usædvanlige af slagsen. Selv som veteran-lastbil er denne Tyske kæmpe et sjældent syn der ofte ikke kommer særligt tit til salg på det Danske marked. men trucks-sealand havde faktisk én at vi måtte komme tjekke ud. Du må endelig give dem et kig i linket nedenunder da der er masser af gammelt guld til salg der er gode kandidater til istandsættelse ombygning reservedele eller som projekt.

www.trucksealand.dk

En usædvanlig fisk.

Det er syndt at sige at jeg er connaisseur indenfor udrykningskøretøjer og dog ligger jeg alligevel mærke til når man ser et usædvanligt af slagsen. Der er dagens testbil ingen undtagelse den har altid været det køretøj man bedst husker fra sin store bog om brandbiler fra ens barndom ene og alene på grund af sit udseende. Det lavt placeret førerhus og relativt lange udhæng bag bagakslen har i min bevidsthed altid fået M12eren til at ligne en form for kæmpe stål-alligator der spankulerer hen af vejen. Jeg har i hvert tilfælde altid synes at det var et fedt og usædvanligt design hvor at der ikke er andre specialiseret lastbiler der helt ligner den. Men når alt kommer til alt er det meget logisk og let forståeligt hvorfor at denne bil ser ud som den gør. For at den skal kunne køre i mindre tunneler og viadukter inde i større byer skal totalhøjden værre så lav så muligt så derfor blev førerhuset rykket helt frem foran forakslen i det man nok ville kalde et forward control design så stigen i sammenfoldet tilstand ville kunne ligges helt lavt nede. Og da man også skulle kunne bruge så meget af pladsen i bilen så muligt til opbevaring havde man et længere overhæng bagtil hvor at der var et par ekstra opbevaringsskabe. Også når vi taler drivlinje er det her en lidt anderledes lastvogn den er bestykket med en luftkølet V8er på 12.7 liter som er kendt under motorkoden F8L. Gearkassen er en Allison Konverter automatgearkasse med kraftudtag til at køre hydraulikken til stige-funktionalliteten. Motorens placering er også en smule usædvanlig det er tydeligt at man ikke kører med front-centermotor fordi at det meste af motoren hviler over frontakslen men at man stadigvæk har maskinen bag sig nu hvor at førerhuset rager et par meter ud foran maskinrummet. Men i denne bil har man bogstavelig talt et maskinrum. For når man skal have adgang til motor gearkasse og batterier skal man åbne adskillige adgangslemme ligesom at hvis det var maskinrummet på en stor motorbåd. Men når vi ser på køreoplevelsen føles Magirusen som en normal lastbil hvilket absolut ikke behøver at værre en dårlig ting. Man har selvfølgelig trykluftmekaniske bremser og servostyring så den styrer og bremser som en lastbil skal. Og så er det faktisk nemt at vænne sig til at køre med så langt overhæng fortil. Man har faktisk ganske fint udsyn fortil nu hvor at man har tynde A stolper og da førerhuset er placeret lavt nede er man fritaget for at køre med nærzone-spejl. Men ellers ville jeg nok sige at det her er en virkelig spændende bil som skriger på at blive bevaret til ære for fremtidige generationer. Ikke kun fordi den er et stykke spændende motorhistorie men den er også et stykke brand og redningshistorie. Og så er den bare et mega fedt og usædvanligt design efter mening. Jeg er i hvert tilfælde meget taknemlig over at have haft muligheder for at nærstudere og køre denne bil.

Hvis du ville læse om andre lastbiler så må du endelig give linksne et kig.

Det er nok den lastbil-førerplads hvor at man har de bedste indstigningsforhold nu hvor at førerhuset ikke er andet end halvanden meter over jorden. Og da det her er en lidt gammeldags vogn bliver tændingsnøglen kun brugt til at slå tænding til og til at forvarme motoren imens at selvstarten bliver aktiveret ved at trække i et håndtag.

Under adgangspanelerne gemmer der sig en mægtigt V8er. Og ligesom med personbiler er der noget særligt over lyden og gangkulturen ved en luftkølet motor.

Under kørsel på offentlig vej har man selvfølgelig ikke monteret mandskabskurven lige i synsfeltet men derimod ovenpå ladet. Men fordi at vi kørte på lukket område tænkte jeg at vi godt kunne slippe afsted med det.

Biltest MG Marvel R.

Skrevet den 10. juni 202224. juli 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg blev ellers enig med mig selv om at det skulle værre slut med elbiler og Kina MG. Men jeg tænkte også at det er min borgerpligt at teste mere mondæne og nyere biler i ny og næ. Og da jeg i forvejen har gode erfaringer (og forbindelser) med MG motors Danmark måtte jeg låne den nye Marvel R for at se hvad der er forbedret og hvad der trænger til fintunning.

Sagaen fortsætter.

Mine sidste to stunder med Kina MG har faktisk været meget positive. Det har aldrig været de mest sindsoprivende køreoplevelser og mest betagende design at begge biler har leveret. Men det har de heller aldrig givet lovning på. Men til gengæld fik man god og ærlig transport til en fornuftig pris. Hvor at mængden af udstyr er ganske respektabel. Men for at vende kort tilbage til det med forbedringer og forandringer så adskiller Marvel R sig fra EHS og ZS drastisk med at værre bygget på en mere dedikeret elbils-platform. Den testet bil er med baghjulstræk og 200 heste. Men man har faktisk også mulighed for at købe en såkaldt tri-motor variant med 288 heste og tre motorer. Det betyder altså træk på alle fire poter. Men under alle omstændigheder er den nye platform en velkommen tilføjelse da man blandt andet har et front trunk som resultat af den forbedret pladsudnyttelse. Og hvis man skal se helt personligt på det er jeg bare stor fortaler for baghjulstræk uanset om man kører på diesel el eller benzin. Men især ZS bærer præg af at værre bygget på en traditionel fossilbils-platform med blandt andet at have et maskinrum og ikke et bagagerum foran samt forhjulstræk. Da det formentlig er relativt nemt at tilpasse forbro hjulnav og anden hardware til elektrisk drivlinje. Noget andet der også er opgraderet. Hvor det faktisk er en meget tiltrængt opgradering er infotainment-software. I ZS fungerede det til husbehov som vi ofte siger. Men det føltes ikke lækkert og så blev systemet nemt overbebyrdet hvis man havde mange funktioner kørende samtidigt. Men i marvel R kører det hele mere smidigt alt indlæser hurtigere. Og så er den grafiske brugerflade mere moderne i udseende. Man kan selvfølgelig også bruge Android auto og Apple carplay. Android auto virker upåklageligt som det skal på nær for faktumet at rutevejledning under navigation ikke bliver genvist i instrumentklyngen. Apple carplay ser ud til at værre en smule bedre optimeret da det benytter hele infotainment-skærmen og ikke bare den øverste halvdel som Android auto. Køreoplevelsen som helhed er også opgraderet. Man har mindre rulle og vindstøj end i forgængeren. Selv Tesla model Y som vi kørte sidste uge synes jeg støjede mere under kørslen. Men jeg synes også at køreegenskaberne er meget lig med Tesla. Man har et let og flydende styretøj og en undervogn der balancere fint imellem komfort og dynamik. Men dog har man ikke præstationerne fra Tesla. Man kan sagtens mærke at de 200 heste skal slæbe på mange ekstra kilo. Men at slå alt og alle ved lyskryds-ræs er ligesom ikke pointen ved denne bil. Men den accelerer trygt og næsten smidigt for man kan godt mærke under visse omstændigheder at der bliver skiftet op i den to trins gearkasse at motoren er koblet til. Men det er absolut ikke så værst igen. Noget der heller ikke er værst er mængden af standardudstyr. Ligesom med EHS og ZS synes jeg bare at man skal tage springet direkte op til Luxury niveau hvis det er muligt. For der får man virkelig meget bil for pengene. Man har alt fra varme og køling af frontsæder til et stort moonroof. Samlekvaliteten i interiøret er overordnet set helt iorden. Men jeg synes det knirkede lidt fra bagperronen når man kørte over brosten og andet ujævnt terræn som om at det er noget interiør-trim eller lignende der ikke sidder helt fast.. Og så er der lidt syninger på sædebetræk hist og her der ikke er helt korrekt udført. Men det er virkelig i småtingsafdelingen og kun noget at jeg ligger mærke til fordi at jeg har kørt så mange forskellige slags biler også helt dyre luksusbiler. Når vi taler om designet der kan jeg kun sige at det ligner noget at vi har set en milliard gange før. Fronten er der lidt Hyundai Kona electric over imens at bagenden ligner til forveksling Audi E-tron som også har lygtebom over bagsmækken. Men forgængeren ZS skilte sig jo heller ikke særligt meget ud for mængden. Det kan sågar diskuteres at de fleste Britiske MGere heller ikke er husket for deres særegnet designs der brudte konventionerne. Men som jeg har sagt mange gange før så er det med design og æstetik ikke førsteprioritet for gennemsnitlige bilkøbere som køber de her brugsbiler.

Konklusion.

Efter at have haft Marvel R i nogle dage. Kan jeg sige at rent objektivt er det den bedste i hele lineuppet indtil videre. Den kører mere støjsvagt end Tesla model Y og så er infotainment-software blevet opgraderet langt om længe. Og så har man en meget respektabel mængde udstyr. Og så er rækkevidden vokset til acceptable 402 km ifølge de officielle tal. Jeg ville i hvert tilfælde sige at den klarede det ganske fint.

Hvis du ville læse om Marvel R.s hybridfætter EHS må du endelig give nedenstående link et kig.

Biltest MG EHS.

Pånær et par svipsere så føles interiøret ganske kvalitetsbetonet.

Det forreste bagagerum er en kærkommen tilføjelse efter min mening. Men det er langt fra alle elbiler der har det endnu.

Det bagerste baggagerum synes jeg til gengæld er en smule for lille. Det endte med at jeg måtte ligge halvdelen af bagsædet ned for at vi kunne have plads til alt bagagen når vi skulle på langtur om Torsdagen.

Ligesom med ZS vinder Marvel R ikke nogen priser for vovet design. Det er et yderst anonymt og jævnt design.

En anden kærkommen tilføjelse er den nye infotainment-software og bruger-grænseflade.

Skiltegenkendelsen virker meget bedre i instrumentklyngen end på EHS.

Hurtigopladning gør underværker med at forkorte rejsetiden. Men der er virkelig rift om standerne på visse tidspunkter af dagen.

Biltest Jaguar S type.

Skrevet den 11. august 20219. oktober 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Som bilnørd er det at have en drømmebil noget meget personligt. Det er noget der resikere at skifte med aldren. De fleste mennesker får desværre ikke mulighed for at køre eller eje deres drømmebil. Også i den brede offentlighed skifter det vildt hvad den hotte bil og derved drømmebilen er for en størrelse. Men hvis vi går tilbage til det første punkt med at ens drømmebil skifter med aldren. Så er det noget jeg kan skrive under på. Selvom at jeg i dag er kæmpe Skyline R34 fan så har jeg haft alle mulige mere eller mindre underlige drømmebiler. Og en af dem var Jaguar X100 som er kendt under det borgerlige navn XK8. det var en bil som så dyr og eksklusiv ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW Polo. Men også XK8erens firdørs sedan-fætter havde en Aura af noget fantastisk og uopnåeligt for 9 årige mig dengang i år 2000. Så jeg kan ikke undgå at bare værre en smule glad for endelig at have kørt min forhenværende drømmebil. Men mange tak til AKS biler i Fredericia for at jeg kunne køre S type til dagens test.

www.aksbiler.dk

Gårsdagens drømmebil morgendagens brugtbil.

Efter at have fyldt benzin på karretten sætter jeg mig atter til rette i den sorte læderstue. Jeg klikker J-gaten i drive Ja seriøst det var det fjollede og totalt gimmick agtige navn at Jaguar kaldte deres gearvælgerdesign som har et forvirrende og ubrugeligt J formet skiftemønster som jeg gerne vil komme ind på senere. Men jo vi kom fra at jeg efter at have sluppet fri af OK tankens bane giver speederen et kort puf hvorpå at AJ30 V6eren bliver vækket til live hvor den udsteder et kort brøl. Den lyder fint men en god række6 vil altid lyde bedre i min verden end 90 procent af alle V6ere i verden. Men maskinen går overraskende lydløst ved tomgang selv i forhold til visse moderne biler. Og selv når man stod uden for bilen larmede den ikke mere end en velsmurt symaskine. Men eller ville jeg sige at motoren er meget middelmodig den passer fint til en luksusbil. Men det er ikke noget besynderligt lækkert mekanik som det man fik hos især BMW den gang. For ja selvom at jeg prøver at værre fair og flink overfor S typen så er må den langt henne af vejen se sig slået af den formidable E39 5 serie der var dens direkte konkurrent. Men hvorfor synes jeg at motoren i S type er doven. Til at starte med føles det som om at momentkurven i Jaguaren flader hurtigt ud imens at i BMWen oplever man en smule omdrejningsvilligehed og en stejlt stigende momentkurve lige indtil at man rammer fuel-cutoff. Og så elsker jeg bare den livlig natur at drivlinjen i de gamle bimmere besidder. Selv min gamle 520ier som kun var en 2.2 liters føltes mere livlig ude i trafikken forhold til dagens testbil til trods for at S typen har en slagvolumen på 3 liter. Gearkassen er også lidt en slatten fornemmelse. Den skifter nogenlunde smidigt men kickdown er til den lade side og så skifter den ikke just hurtigt under hård belastning. Men i S typens forsvar kan jeg sige at selv BMW tilbød nogle tavlige automatgearkasser dengang. Selv de manuelle gearkasser skuffede mig en smule da jeg prøvede bimmer med det tilvalg. Men hvad er der overhovedet godt ved en S type tænker du sikkert. Jeg ville sige at køregenskaberne er overraskende gode. Styretøjet styrer ikke ligeså præcist som på nogle af konkurrenterne men jeg elsker at det er godt vægtet til den tunge side. Og så er undervognen overraskende sporty i sin opsætning. Og hvis man ser bort fra alle Ford knapperne så føles interiøret forbløffende lækkert. Flere af overfladerne er polstret med læder og så har ædeltræet en herlig glød i sig. Men hvis vi vender kort tilbage til hvorfor at gearskifteren er noget makværk at betjene til tider. Så opstår problemet når man skal køre i lavt gear blandt andet ved igangsætning i glat føre. I andre biler der faktisk har et logisk indrettet skiftemønster hvor man bare rykker gearvælgeren op eller ned for at gå i lavgear hvor at hvert trin er kronologisk placeret så man blot skal betjene gearvælgeren som hvis man kørte i en bil med manuel gearkasse. Så skal man med J-gate rive gearstangen over i en modsat rille dernæst helt op for at gå i det laveste lavgear. Der må I gerne kalde mig underlig og gammeldags men det føles virkelig som om at marketings-folkene ved Jaguar HQ fik et hipsterflip hvor de ville skabe noget anderledes bare for at det kunne værre anderledes lige meget hvor fjollet og gimmick agtigt det end måtte værre. Og apropos gimmick så var denne bil også udstyret med sportsprogram til gearkassen som alle seriøse biler skulle have dengang. Hvor det narrer absolut ingen og at man kan mærke nul procent forskel i forhold til komfortprogram. Et andet punkt hvor at S typen helt klart er et produkt af sin tid er angående designet. Retroinspireret design var en af de hotteste biltrends ved årtusindskiftet. Der var sågar visse biler der prøvet at gå all out på Retro hvor de bevidst blev designet til at se decideret retro ud og ikke bare værre inspireret. Udover dagens testbil er Chrysler PT cruiser og Rover 75 stjerneeksempler på biler der tog hele retrotingen alt for seriøst. Dengang var det et virkelig et friskt pust og jeg kan da også tydeligt huske at jeg elskede S type og især XK8 for deres klassiske men stadigvæk moderne former. De så nærmest eksotiske ud i forhold til de gamle kantede Mazda 626 og Volvo 240 serie som mange stadigvæk kørte rundt i dengang. Men i dag ligner en S type efter min mening mest af alt en nedgroet negl hvor at frontgrillen sidder i midten af fronten som en spøjs Koala-snude imens at de fire forlygter stirrer lige ud som nogle rumvæsen-øjne. Også fra siden ser S typen lidt uheldig ud når man ser den med samtidige briller. taglinjen ender lige lovlig brat efter min smag så det nærmest ligner bagdelen af et kranie. Generelt synes jeg bare at vinduesarealerne er for kurvede og sæbeboble-agtige. Men derimod har ovennævnte 5 serie udviklet sig til at værre en ufattelig smuk og tidsløs bil i mine øjne. Selv når vi taler interiørdesign må jaguaren se sig slået. Selvom at jeg faktisk godt kan lide at man har løftet hele instrumentbords-designet fra XK8. Men det er ikke noget match imod bimmerens førercentret cockpit som efter min mening giver mange moderne biler kamp til stregen når man både tænker på design samlekvalitet ergonomi og pladsudnyttelse.

Konklusion.

Efter denne test tænker I sikkert at jeg er den største mærke/Tyskersnob i mands minde. Og til det ville jeg sige at det ville jeg værre trist over hvis jeg bliver beskyldt for. Jeg har altid kunne lide variation indenfor bilhobbyen. For mit vedkommende er bilens oprindelsesland underordnet. En fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke det er. Men jeg går også ind for at man må have sin egen mening uanset hvor upopulær den end måtte værre. Vi som samfund er blevet så kultiveret til at det er forbundet med livsfare at have sin egen mening til at man nærmest bliver truet med hængning og bagefter hjul og stejle hvis man kritiserer den bil båd flyvemaskine film hund eller videospil som de andre kan lide. Men faktum er at jeg synes at jeg skal have lov til at synes at S type er en tæskegrim bil som ikke giver mening mere og at man skal købe en XJer fra samme periode hvis man ville have en Jaguar sedan fra samme periode som ser pænere ud.

To bildesigns det ene er efter min mening et ikon indenfor industridesign på lige fod med Aviator-brillen Concorde flyet og CocaCola-flasken og det andet er en gammel klud som for længst er gået af mode. Men det er kun min ugyldig mening.

Der var overraskende meget Ford i Jaguarene op igennem 90erne og start 00erne. Forklaringen findes i at Ford motor-company eksperimenterede med en såkaldt premier automotive group som rummede alle de prestigemærker at de havde opkøbt årene forinden. Og hvis vi ser på mekanikken så er AJ V6eren en stærkt revideret Ford duratec og den 5 trins automatgearkasse en afart af C3 gearkassen som blev brugt i et hav af forskellige Ford produkter. Selv tændingslåsen og indmaden i tændingsnøglen var det samme som man ville havde hvis man købte en Transit i denne periode.

Selv knapperne i interiøret er direkte fra Ford reservedels-katelog.

Men når det er sagt så er den overordnet kvalitet i interiøret overraskende god.

biltest Audi Q7 4M.

Skrevet den 11. august 202123. september 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en biltest. Jeg har i efterhånden nogle år haft et særligt forhold til en Q7er specialt fordi at det var en af de første biler jeg kørte til den gamle blog. Men også fordi at det bare er en herlig og blid kæmpe af en SUV at køre. Jeg var sågar heldig at køre V12 TDI udgaven i forrige vinter som efter min mening er den ultimative Q7er og en af de mest sjældende Audier jeg har haft æren af at værre fører på. Men jeg har faktisk ikke kørt den anden generation indtil i dag men jeg tænker at jeg for symbolikkens skyld ville skrive om den første Q7er i upgear2s historie. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til ALD Carmarket i Fredericia for at jeg måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://aldcarmarket.dk

Det er stadigvæk lidt af en hval at køre i.

I dag blev man endnu en gang mindet om hvor stor bil Q7eren egentlig er da jeg skulle hente den inde fra udstillingen. Jovist har den endnu flere assistentsystemer og kameraer end den gamle 4L årgang. Men det ændrer ikke på at det er en stor bil at præcisions-køre. Når man så endelig har fået hvalen bugseret ud til offentlig vej. Så går det faktisk ganske fint. Og allerede efter få minutter på vejen kan jeg mærke at denne bil går mere tyst og smidigt end sin forgænger. For eksempel skifter den 8 trins gearkasse silkeblødt og præcist selv når man kørte i manuelt program med det sportsligste køreprogram slået til. Der kunne forgængerens 6 trins godt tøve bare en smule når man skulle lave en pludselig hastighedsændring samtidig med at den under visse omstændigheder rykkede underligt imellem gearskift. Motoren er også stærkt forbedret i forhold til den gamle model. V6 TDIeren har en virkelig smidig gangkultur og så er den meget støjsvag. Selvfølgelig kan man godt høre den kører og man kan sagtens også høre at det er en diesler men sammenlignet med de gamle Q7ere som er overraskende støjende biler hvor selv V6 TDIerne brøler og brummer især under koldstart så går den næsten ligeså smidigt som den gamle 4.2 liters FSI V8er. Også når vi taler kraftudvikling gør denne motor en fin entré. Under en acceleration fra 0 til 130 gør maskinen ikke meget væsen af sig de første 10 meter. Men efter cirka 30 kilometer i timen rider man på en bølge af omdrejningsmoment. Den rykker ikke vildt og voldsomt men smidigt og hurtigt. Kræfterne kommer meget på samme måde som i V12 udgaven af den gamle årgang og uden at sammenligne specifikationerne føles dagens testbil næsten ligeså hurtig ude i virkeligheden. Man har i hvert tilfælde et kræftoverskud der burde tilfredsstille de fleste. Angående køreegenskaber er det faktisk der hvor de to årgange af Q7 minder mest om hinanden. Man har den lidt kontante undervogn som stadigvæk har lidt komfort at give af. Og i denne bil har man faktisk en fornuftig fælgmontering der består af 18 tommer fælge med relativt højprofildæk så man på den måde får en smule kørekomfort tilbage. Det er meget befriende at køre med modsat det andet setup bestående af 23 tommer fælge og dæk med så lav profil at de yder nogenlunde samme grad af komfort som hvis man kørte med elastikker viklet rundt om fælgene som i dag næsten er et lovkrav på alle Q7ere. Men når det er sagt så kan jeg godt mærke at det aktive styretøj strammer mere op i denne årgang så bilen ikke føles så nervøs under motorvejsfart. En anden ting der også er opgraderet i forhold til forgængeren er samlekvaliteten og materialevalget i interiøret. Det gamle interiør kunne godt føles en smule plastikagtigt og hult især når man gik ned i de skrabet udgaver. I dagens testbil er der mere polstring ved de forskellige berøringsflader og så føles kontakter og greb lækrer at betjene. Generelt føles interiøret mere solidt skruet sammen og mere samtidigt i design. En anden ting som man også har mere af i denne bil og som jeg hentydet til i starten er mængden af teknologi. Her taler vi ikke kun om de førnævnte assistensystemer og kameraer Men hele Tech delen i testbilen er nogle generationer forud i forhold til de gamle Q7ere. Men da det her er en årgang 2016 årgang får man selvfølgelig ikke de samme features som på de helt nye Audier og dem man har er heller ikke ligeså godt optimeret og fintunet som på en 2021 model. For eksempel kunne MMI ikke genkende min håndskrift da jeg skulle taste en adresse ind i GPSen som i slet ikke. Det føltes som om at den ikke engang gad at prøve. Så jeg måtte falde tilbage til det trofaste musehjul for at afslutte mit adresse input. Men generelt virker infotainment rigtig godt. Det føles intuitivt og hurtigt til at indlæse alt i alt godt gået især når man tænker på at infotainment er det punkt indenfor bilteknologi hvor at udviklingen går rasende hurtigt.

Det lille autobahn-lokomotiv der kunne.

Efter at have kørt den “nyeste” aftapning af skolebussen Q7 kan jeg sige at det absolut ikke er en dårlig bil og at den objektivt er bedre på mange parametre end forgængeren. Og det er langt fra altid at jeg giver ros til den “nye” model. Ligesom med film har jeg oplevet at 2eren skuffer fælt eller at den kun er marginalt bedre end forgængeren. Jov selvfølgelig elsker entusiasten i mig at den gamle Q7 kunne fås i forskellige udgaver så som V12 TDI og 3 liters TFSI med kompressor. De havde hver sin egen identitet. Og den nuværende SQ7 kommer selvfølgelig aldrig til at have den samme over the top magi over sig som den gamle V12er så er denne Q7er som brugsbil til den gennemsnitlige bilkøber totalt iorden. Den er virkelig Autobahn-lokomotivet der stadigvæk kunne.

Hvis du ville læse om de andre Q7ere må du endelig give nedenstående links et kig.