anmeldelse

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Hvad tænker du på når du tænker på Tyrkiet. Tænker du på falafel alanya eller måske Turkish delight. Men det er måske ikke alle der tænker på bilproduktion. Dog er der faktisk nogle få person og lastbiler der nedstammer derfra. Hvor at vi i dag fik vi kørt det nyeste skud på stammen. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til trekantens erhvervscenter for at vi måtte låne dette funklende nye vidunder. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

3ec.dk

Tyrkisk (monster)truck.

Når man klatrer op i hytten på Tugraen kan man se at den er indrettet som en moderne sættevognstrækker skal værre. Der er flere forskellige opbevaringsrum og aflægningsløsninger. Der er også det teknik man forventer i denne kategori. Såsom luftaffjedring på bagakslen og to brændstoftanke. Så på de kontoer føles den ikke dårlig eller utidssvarende. Angående betjening er alt også som det skal værre. Motor og drivlinje går meget tyst så snart man er oppe og køre med en konstant hastighed gør den ikke meget væsen af sig. Vind og rullestøj er også på et lavt og respektabelt nieveau selv under motorvejskørsel. Det eneste jeg lagde mærke til som selvfølgelig kun er et tilvænnings-spørgsmål er at bremsepedalen føles hårdere end hvad man er vant til på lastvogn i det den føles næsten som i en personbil. Og at gaspedalen føles meget blød. Der er ikke den bittesmule modstand som især ældre modeller med gaskabel har og som der også er designet ind i mange biler med fly by wire for at det føles naturligt. Og da der heller ikke er det ekstra hak eller hvad man nu skal kalde det at man skal træde igennem for at gå i kickdown føles det en smule anderledes. En anden smådetalje jeg synes er underlig er at klimaanlægs-panelet skal tændes manuelt af føreren hver gang motoren genstartes. Enten er det fordi at der ikke er processorkræfter nok til at man indkorporerede en memory funktion. Ellers er det noget at man kan programmere om som en del af den tekniske klargøring. Men ellers kører den jo fortrinligt eller i det mindste som man forventer den skal køre. Hvor at styretøjet styrer let og smidigt hvor at det har den korrekte udveksling. Der er også massere af kraftoverskud nu hvor at vi selvfølgelig kørte i ulæsset tilstand. Så snart gearkassen fik skiftet sig selv i det korrekte trin trækker den ganske sundt. Og ligesom med teknikken og indrettningen af førerhus så er drivlinjen også helt moderne. Motoren er en såkaldt FTP Cursor 11 som er en 6 cylindrede række med turbo og intercooler hvor at der er koblet en automatiseret manuel ZF gearkasse bagefter. Og hvor at der både er motorbremse og retarder hvilket er noget at de fleste vestlige lastbiler er gået væk fra til fordel for en højydelses motorbremse. I BMCeren er retarderen så integreret inde i gearkassehuset så det derfor kaldes en intarder. Men efter at have kørt den hvad er dommen så på. Jeg synes den er helt iorden. Det beviser bare endnu en gang at der ikke er nogle decideret dårlig biler og lastvogne idag selv ikke fra lande som ikke har nogen virkelig veletableret bilindustri eller kendt ude i verden for bilproduktion.

Hvis du ville læse om andre tests af den mere lastbil agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg synes ikke at vinduesarealet er ligeså højt som i nogle af de andre fladsnudede at jeg har kørt men det er nok bare mig der husker forkert.

Hej og velkommen til den første traktortest i upgear2s historie. Over på den gamle blog kørte vi i en periode rigtig meget traktor. Det holdte ved indtil for cirka 4 år siden. Hvor at luften lidt gik af ballonen dels fordi at vores gamle kameramand Patrick alias plæneklipper lidt var primus-motor for hele traktorforetagnet på bloggene. Hvor at han desværre ikke er på holdet længere. Den anden grund var at jeg var blevet helt mæt af alt det traktorkørsel. Men nu er jeg heldigvis blevet sulten igen. Så tænker jeg at kunne skrive en smule om denne funklende nye 6155R.

Det var som om at alt var mindre i gamle dage.

Den påstand kan der værre svingende grader af sandhed til. Når vi ser på traktorerne holder påstanden i hvert tilfælde stik. Hvis vi tager den gamle grå Ferguson som også er kendt som Ferguson 31 var en meget gennemsnitlig størrelse traktor der blev brugt i stor stil op igennem 1950erne og 1960erne. Og hvis vi skruer tiden frem til 2021 så står vi med dagens test-maskine. 6155eren tilhører 6000 serien som er en af de mest gængse modeller at John Deere sælger. I forhold til den mest gængse traktor fra 1959 ser 6155eren virkelig kolossal ud. Den er virkelig større stærkere og hurtigere end sin forgænger. Jeg ville i hvert tilfælde sige at landbrugsmaskinerne er der hvor man hurtigst kan se den teknologiske udvikling og at maskinerne har fået vokseværk som modsvar til stigende krav angående nyttelast trækkræft og effektivitet. Men hvordan er det at værre fører på den nye “lille” John Deere. Efter at have taget plads i førersædet og klappet rattet ned foran mig er det første jeg lægger mærke til hvor meget teknologien er integreret i denne maskine i forhold til de ældre modeller jeg har kørt. Ligesom flagskibet 9000 har man en komplet konsol til éns højre side fyldt med knapper håndtag og joysticks som jeg ikke ved en disse om hvad halvdelen gør. Ikke nok med det så har man også en stor touchskærm der styrer og moniterer alt fra GPS styringen til det mark-redskab man har spændt efter sig. Alt det informations overload får én til at føle at man har sat fod på kommandobroen på et containerskib. Men bare det med at køre traktor uden at foretage markarbejde er overraskende nemt. Og ville sige at 6155eren er én af de absolut mest letkørte jeg har kørt. Når man har rykket retningsvælgeren i den ønsket retning skal man bare give en bitte smule gas før at den sætter igang. Betjening af gas og styretøj er overaskende præcis og følsom der skal stort set ikke noget input til før at maskinen adlyder éns mindste vink. Men det er sikkert også det der kræves når majoriteten af kørslen under markarbejde bliver kørt med GPS-styring hvor man kører med millimeterpræcision. Noget andet der virkelig er som nat og dag når vi sammenligner med de antikke modeller er komforten og ergonomien i førerhuset. maskinproducenterne har for længst forstået at førerpladsen er maskinførerens kontor væk fra kontoret i flere timer om dagen. Så det er vigtigt at det fysiske arbejdsmiljø er iorden så man opnår så høj produktivitet så muligt. Så der er alt fra klimaanlæg over affjedret førersæde til et lille køleskab bag klapsædet til passageren. Alt dette er med til at gøre tilværelsen bare en smule mere bekvemmelig for vedkommende bag rattet som kan risikere at skulle sidde der mange mange timer på en arbejdsdag. Noget andet der også er stærkt forbedret i forhold til de gamle traktorer er mængden af motorstøj og motorens gangkultur. Både når man sidder inde i førerhuset og står udenfor maskinen siger den ikke meget. Og så går den yderst smidigt i tomgang. Men ellers ville jeg bare sige at det var hyggeligt at få kørt noget traktor igen og spændende at mærke noget af det nyeste landbrugs-teknologi på egen krop og så håber jeg at I nød at læse denne artikel. Fortsat god dag til jer alle.

Hvis I ville læse flere test af den traktor-agtige slags så må I endelige give nedenstående links et kig.