4×4

Hej og velkommen til endnu en Amerikaner-test. Når jeg siger at mindre også kan gøre det og at jeg kan have det sjovt i de fleste biler uanset pris og antaget status eller prestige så mener jeg det virkeligt. For der er ikke meget glamour over Tahoen selv ikke når man sammenligner med andre Amerikanerbiler. Især i dens hjemland var den i mange år en helt normal børnecontainer lidt på højde med en Berlingo eller en Avensis på vores breddegrader. Men når jeg også ofte siger at jeg kan lide en god Amerikaner i ny og næ så er jeg faktisk ikke så kræsen. Så længe den har en V8er under hjelmen og at den trækker på baghjulene eller på alle fire. Så er den faktisk godkendt i min bog.

Det ene steds metervare er det andets sjældenhed.

Og ligesom med Caprice Classic så er det med at man ofte har set Tahoes eller Suburbans i diverse Hollywood film med til at cementere disse biler i min verden som værende ganske fede SUVere. Men ellers ville I vel gerne vide hvilken størrelse dagens tester er. Til at starte med kan jeg sige at denne eksakte bil er en årgang 2001er som tilhører den generation der bærer den interne modelbetegnelse GMT800. Denne serie blev produceret fra 1998 til 2006. 800 serien dækker både over ladbiler og SUVer hvor at sådan noget som Tahoe og Suburban går under 820 eller 830 betegnelsen. Men hvordan er den at køre og bruge i det daglige hvilket er noget vi faktisk på en måde fik mulighed for at prøve af med ved at køre rundt og lave nogle små-ærinder. Set fra rattet af kan man sagtens mærke at det er en stor bil i forhold til alle de små Europæiske pissepotter. Og det er endda den “lille” model Den føles ligeså lang bred og høj som den ser ud når man ser den udefra. Styretøjet føles tungere end på en klassisk Amerikaner men man har stadigvæk en ulden bremsepedal som ikke giver meget føling tilbage under standsning. Det skal også siges at bremserne næsten ser underdimensioneret ud nu hvor at man har fire små skivebremser der knap nok fylder fælgene ud. Men sådan er det på denne type biler der er kun monteret det setup der kan klare opgaven og ikke så meget mere. Men nu er undervognen heller ikke sat op til ræs. Langt fra. Man har den typiske vandseng i rom sø fornemmelse men hvor at det til gengæld passer perfekt til når at man bare skal cruise derudaf på hyggetur. Motor og gearkasse gør også en fin entré. under stille kørsel skifter gearkassen ganske smidigt. Imens at motoren summer fint afsted. Denne eksakte bil har fået monteret noget Gibson sportsudstødning med dobbelte afgangsrør så der er en smule mere lyd på V8eren. Hvilket at jeg kun synes er en god ting. men når den virkelig skal flytte sig så klarer den det til gengæld også fint. Gearkassen går i kickdown som den skal imens at motoren trækker derudaf. Man kan især mærke V8 bundtrækket i den lavere ende af omdrejningsregisrtet imens at den dør lidt ud i de højere luftlag. Men den synger ikke ved motorvejsfart. Takket værre et effektivt overdrev holder den sig præcist på 2000 motoromdrejninger ved 130 i timen. Men da jeg også prøvede at sidde bagi kan jeg lige fortælle kort om hvordan det var. Indstigningsforholdende er en smule snævre nu hvor at bagdøren ikke åbner så vidt og at døråbningen er lidt small på grund af hjulbue og skærmkasse. Når man sidder derinde føles det faktisk ganske fint. Selvom at jeg godt kan mærke at gulvet er lidt højere eller hvad man nu skal kalde det nu hvor at det er en bil med body on frame konstruktion. Så man kan ikke strække benene ligeså meget ned som i en bil med selvbærende karrosseri. Men hvad lyder dommen ellers på. Jeg synes at Tahoen er en ganske fed hverdags slæde og måske en kommende klassiker nu hvor at der selv over i staterne bliver længere imellem dem og at de bare blev regnet for at værre ligegyldige brugsbiler igennem årene. Men jeg kan i hvert tilfælde godt lide den for lyden kørestillingen og komforten. Men den føles også gammeldags med dårlig pladsudnyttelse i interiøret forældet konstruktion i hjulophænget og køregenskaber der er så langt væk fra Dynamik som man overhovedet kan komme. Men på den anden side er det netop det er der charmen ved sådan en bil på en måde. Og da jeg altid hellere ville have en bil der giver noget sjovt eller i det mindste noget anderledes til køreoplevelsen ville jeg sagtens kunne vænne mig til at køre GMT800.

Hvis du ville læse om andre SUVere af forskellige slags så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret er virkelig velholdt bilens alder taget i betragtning.

Man har lidt snævre indstigningsforhold bagtil. Men når man endelig sidder der så sidder man faktisk ganske fint.

I en bil af denne størrelse har man selvfølgelig et velvoksent baggagerum. Men hvor at læssekanten om end er lidt høj.

Vortec serien er med andre ord LS serien bare i truck applikation. Det er velprøvet motorer der er lavet i meget stort antal. Og hvor at især 5.3 varianten er kendt for at værre stabil og driftssikker.

Personligt synes ejeren at disse fælge står godt til bilen. Og der ville jeg give ham ret jeg synes især at pynteskruerne giver det sidste.

Hej og velkommen til den første ” i daglig tjeneste” i mange år. Det er ligesom meget andet en tradition jeg havde over på den gamle blog men som lidt er blevet afløst af alle de updates jeg laver på min Youtube-kanal. Men dette format handler om at jeg skriver en artikel om min bil eller firmabil hvordan den er at leve på daglig basis eller i daglig tjeneste om man vil. Men tænker at det kunne værre sjovt at genoplive denne serie både for at se om det er noget jer følgere synes om og om det er noget jeg selv synes er sjovt at lave. Du ved en slags prøveballon for at teste markedet af.

Det er ikke en monstertruck men en monsterfuck.

Følgere af blogsne ved at jeg har en lang tradition med at døbe mine køretøjer kælenavne. Så da jeg endelig fik købt min første 4×4 i lang tid var jeg hurtig til at værre kreativ med at komme op med et øgenavn. Men spøg til siden var det et herligt ejerskab selvom at jeg gerne ville havde haft mere end et år ud af bilen nu hvor mange småproblemer plagede den til sidst. De eneste kritikpunkter jeg havde var at dyppinden var svær at komme til når man skulle tjekke oliestanden og at den var lavgearet så motorvejskørsel var lidt af en ørkenvandring da man kun kunne køre omkring 90 til 100 i timen for ikke at presse motoren unødvendigt. Men det var en herlig og autentisk vogn der kører som en prærievogn ude på vejen. Men som kan komme frem steder hvor at crossoverene ikke kan. Selvom at jeg selvfølgelig sad fast nogle gange og at bilen fik nogle småknobs så lærte jeg meget om terrænkørsel. Jeg elsker især at man skal bruge præcision og tålmodighed når man kører offroad fremfor hurtige reflekser og råstyrke. Det føles mere terapeutisk end performancekørsel som jeg også har gjort en smule i. Noget andet der var også var godt ved at køre diesel var literprisen. Det var meget normalt at man ofte kunne tanke for 11 kroner literen. Det er virkelig noget jeg savner nu hvor jeg er gået tilbage til at køre benziner. Men hvis man ser bort fra den besværlige adgang til dyppinden så elskede jeg mekaniker-venligheden og den gammeldags mekanik. Alt fra service til reparation var lige til. Og så skulle man også lige give smørepunkterne et skud med smørepistolen et par gange om året. Men alt dette synes jeg var hyggeligt og at det var noget hvor man knyttede bånd til éns køretøj. Og selvom at miljøzonerne kunne volde en smule problemer så var det overraskende nemt at leve med en diesel. Det hjalp virkelig at man havde den lille lavtryks-turbo på udstødningsmanifolden i forhold til hvor nem den var at køre i moderne trafik. Selvfølgelig er det ikke nogen racer men det er heller ikke nogen langsom sømkasse som sugedieslerne. Og så har man alt det herlige bundtræk til når man skulle ud og arbejde i terrænet. Men ellers lyder dommen på at Monsterfuckeren vil blive meget savnet. Og at én ting er 100 procent sikkert det er at jeg helt sikker skal have 4×4 igen på et tidspunkt i livet.

Biltest Chevrolet Tahoe GMT800.

I daglig tjeneste Pajero MKII.