Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.
Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.
Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.
Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg siger ofte at jeg har en meget bred smag. Men jeg siger også at jeg er kæmpe Japaner fan og med det mener jeg selvfølgelig ikke din mors Corolla Verso men derimod sportsvogne af den Japanske slags. For eksempel har en Lamborghini aldrig virkelig vækket mine følelser. Men derimod har Lexus LFA altid fået mig op i det røde felt. Lige meget hvad folk siger om den ændrer det ikke på at jeg gerne ville betale store summer for at prøvekøre én. Jeg har altid synes at det er så fed en bil lige siden at jeg googlede den tilbage i 2009. Men også sådan noget som NSX af den første generation drømmer jeg ofte om. Jeg synes stadigvæk at det er en af de bedst lydende V6erer i bilhistorien. Især med individuelle spjæld titanium-udstødning og skarpere knastaksler har den bare så sexet og eksotisk en lyd. Også selvom at jeg har efterhånden har kørt alt fra Ferrari til Rolls Royce står Japanerbilerne stadigvæk efter min personlige mening som nogle af mine største bedrifter i forhold til arbejde med bloggen. Selv hvis de ikke levede op til forventningerne så er jeg bare så glad for at have haft mulighed for at køre dem. Og selvom at hypekulturen virkelig har ødelagt biler og i særdeleshed JDM biler for mig. Så er det altså noget betagende ved at se disse ildspyende ståldrager i levende live.
Generation JDM.
Ligesom de fleste andre fik jeg polstret min bilkærlighed igennem populærkulturen. Og da jeg aldrig har været den store filmnørd var det videospillene der gav det ekstra motor fix. Især det faktum at man kunne køre éns drømmebil i den virtuelle verden gav virkelig fantasien vinger. Og da hele import tuner manien skyllede ind ved årtusindskiftet. Tydede jeg ligesom mange andre til spillene for at lære om denne subkultur. Især titler som Gran Tourismo og need for speed underground blev nærmest slidt op. Jeg lærte så mange imponerende modeller at kende. Jeg lærte også mange nye filosofier indenfor bilkonstruktion at kende. Selv nu til dags dato synes jeg at det er interessant at japanerne brugte højteknologi i stedet ren råstyrke for at opnå de ønsket præstationer. Men jo senere hen blev min JDM fascination fodret yderligere med at se klip på youtube. Et af de første klip jeg så var netop fra et dragrace et sted i Nevada i USA hvor at en A80er Supra gik op imod alt fra Corvette Z06 til Lamborghini Murcielago. Dette klip cementerede JZA80eren som en total badass bil hvor at jeg selv i dag synes at en velbygget 2JZGTE med en kæmpe singleturbo er én af de ondest lydende motorer at man kan opstøve. Men jeg kan tydeligt også huske en video med en R33er der kørte mod en Suzuki GSX1300R altså en Hayabusa. Bare det med at man så verdens hurtigste gademotorcykel kører hjul mod hjul sammen med én af tidens vildeste tunerbiler gjorde bare så stort indtryk på 14 årig mig. Bare lyden at R33eren udstedte fik mig bare til at værre helt hooked. Det var et arrigt vræl at jeg plejer at beskrive som krydsning imellem en BMW på coke og en lavtgående F16 jæger. Ja bare når vi taler om Skylines fantaserer jeg stadigvæk til tider om at ridde mod solnedgangen på en blanksort R34 GTR med deathstars blæsende ud af højtalerne. Men selv en bredbygget R33er med de store kasseskærme som på LM udgaven ville værre så fed at futte rundt i. Men det behøver ikke en gang at værre en Nissan ja det behøver ikke en gang at værre en sportsvogn. For en Pajero evolution står også meget højt på min øsnkeseddel den sætter sport tilbage i sport utility og så sætter den efter min mening mange performance SUVere til skamme når man tager efter udseende og sjældenhed. Og det er netop det med sjældenhed og mangfoldighed at jeg synes at der var så fedt ved JDM bilerne. Og så synes jeg at de alle sammen havde deres egen identitet. Og det gør netop at jeg altid har været uforstående overfor de gamle nisser der siger at Japanske biler har ingen sjæl og at alle biler efter 90erne ligner hinanden.
2cv eller Skyline hypen er den samme ?!.
Under et interview til et tophemmeligt projekt blev jeg spurgt om hvorfor at jeg er så stor skyline fan men at jeg ikke synes godt om en 2cver. Nu hvor at begge biler er meget elsket nærmest overvurderet. Og til det svarede jeg at det var en rigtig god observation. Og at det er rigtigt og at det egentligt er underligt. Men jeg tror at det har virkelig noget med personlig smag at gøre men jeg tror også at nostalgien spiller rigtig meget ind. Den eller de første biler at der virkelig gør indtryk på én ender ofte med at blive til éns drømmebil. Og for mig er R34 GTReren en ufattelig cool bil. Det er den ultimative jetjæger muskelbilraket af en sportsbil der har et interiør der er lige dele animé-rumskib og Nissan Primera. Det er også én af de få biler der kan få mig til at stoppe og tænke (oh fuck man der har vi den og fuck hvor er den fed). Så selvom at den og de andre Japanerbiler er stærkt overvurderet er det bare så specielt for mig at se eksemplar i levende live. Og jeg tør vædde med at hvis 2CVeren var min drømmebil ville den fremprovokere samme reaktion i mig.
Der gik sku internet og ikke rotte i det.
I forlængelse af ovenstående punkt var en anden grund til at jeg blev så stor japaner fan at disse biler havde en aura af mystik over sig. Forstået med at især før instagram kendte mange ikke til dem. Og der var det ofte kun os entusiaster der kendte til disse biler tuningspotentiale. Alle kendte selvfølgelig Porsche Lamborghini Corvette og så videre. Men det var ikke alle der kendte en Mitsubishi GTO eller en Subaru SVX. Det står i skærende kontrast til i dag hvor at alle deres onkel hund og robotstøvsuger kender til JDM. Det er idag ligeså sejt at kunne lide japanerbiler som superbiler. Jeg står så meget ind for at brede kendskabet og kærligheden til det obskure ud til så mange som overhovedet muligt. Men jeg synes at grænsen for længst er overskredet. Det kan godt værre at jeg lyder som en utilfreds hipster der har set sit yndlingsband bliver mainstream. Men jeg synes helt ærligt at sociale medier har ødelagt biler for mig og i særdeleshed japansk performance for mig. I sådan en grad at jeg nogle gange tænker “ad endnu en RX7er !!?? skal jeg klappe dig én instagram hvis du viser mig én mere” jeg får lidt den følelse af at stå tilbage på perronen imens at alle andre får deres drømmebil. Og så er jeg bare så træt af at alle kan værre bilentusiast eller JDM fan bare ved at sige at deres yndlingsbil er en Æ Ø eller Å. Ja hurra tillykke det er babys første bilentusiasme. Men også det med at Japanerbilerne kunne laves til superbils-krigere for det halve af hvad en superbil kostede er også irrelevant nu. Da de fleste i dag sælges for svimlende summer. Underdog effekten var netop en stor tiltrækningskræft ved disse biler efter min mening. Ikke at jeg nogensinde har haft muligheden for at købe en af JDM ikonerne. Men nu føles det bare ligegyldig når markedet diktere at man skal betale overpris for en 30 år gammel Nissan eller Toyota. Så kan man ligeså godt fantasere om at man køber Ferrari for Ferrari-penge og ikke Nissan for Ferrari-penge. For det er ligeså urealistisk og så ville jeg hellere have en sand prestigebil når man betaler så mange penge for den.
Synet af en enhjørning.
Hver gang at jeg er helt brændt ud på grund af instagram bilkultur. Så minder jeg mig selv hvor vildt det var at se én sidst eller endnu bedre at køre ´´en. Bare sådan noget som en W140 S klasse som også er en bil at instagram lidt har ødelagt for mig med at spamme min væg med posts angående denne model. Får mig stadigvæk til at lyse op når jeg ser én med egne øjne. Det er som at se en kampvogn komme kørende i forhold til moderne Mercedeser. Og i forhold til en lille sedan eller microbil ser den nærmest forhistorisk eller middelalderlig ud. Ergo at det er så imponerende en bil at se i relation til andre biler. Så da jeg for omkring 3 år siden så en ægte R34 GTR var det som at se enhjørning eller nærmere en Orientalsk drage der havde sat sine ben på Shell stationen i Svendborg. De sjældne biler ser man jo aldrig i virkeligheden så man kunne ligeså godt havde set et fabeldyr. Og det er netop det at der er den ultimative styrke ved drømmebiler de kan virkelig motivere folk og give håb for fremtiden og energi til at holde drømmen i live. Og så er det vel også en form for idoldyrkelse at have en drømmebil. Når jeg tænker på at mine drømmebiler medvirkede i alle de tegneserier at jeg tegnede som yngre. Så kan det vel lidt sidestilles med at have en yndlingskarakter musiker influencer eller lignende.
Hvis du ville læse mine tests på Japanerbiler må du endelig give linksne et kig.
Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg er kæmpe kolo-enorm mega meget bilnørd hvis det altså ikke er gået op for jer der følger mine blogs. Jeg elsker at køre alle mulige slags biler jeg elsker at skrue i dem læse om dem tegne dem spille computer/konsol spil med dem. Jeg er så stor bilfan at jeg anser nogle af dem for at værre den ultimative kunstform. Og jeg ved at det næste kommer til at lyde totalt kliché-agtigt og tå-krummende men nogle af de bedste opleveler jeg har haft i livet var at interagere med nogle af de fedeste biler sammen med mine bedste venner. For er der noget at jeg har lært i hele mit er det at mennesker sutter fucking røv at værre sammen med og at man kun har brug for en lille håndfuld af de allermest venlige og loyale af slagsen for at nyde livet og dyrke éns hobbyer til fulde. Jeg har også lært at bilhobbyen huser nogle virkelig irriterende tumper lige meget om det er sælgeren der skal spille bedrevidende og køre 200 i timen med mig i passagersædet på landevej for at vise hvad han kan eller Brian typen der kalder én falsk entusiast fordi at man ikke er ligeså smagløst klædt på som ham. Alle de dårlige interaktioner med mennesker har gjort at jeg mange gange har overvejet kraftigt at droppe hobbyen og livet. Men bilerne i sig selv har ofte været det der har givet håb og lysten til at jagte ens drømme i de mørke tider. Så det er af passion til hobbyen og dens fremtidige overlevelse at jeg kommer med de her forslag til ændringer. I behøver selvfølgelig ikke at værre enige med mig i nogen af punkterne men jeg føler at hvis der ikke bliver justeret lidt i adfærden og i kulturen bliver det svært at værge og fastholde nye nørder. for ligesom at resten af verden flytter sig med hensyn til menneskesyn og verdenssyn så burde vi som subkultur også gøre det. Og igen er det ikke for at trække woke kortet eller asocial kortet for den sags skyld men fordi at jeg oprigtigt gerne ville se vores hobby overleve til glæde for fremtidige generationer. Men som jeg altid siger lad os komme til listen.
Hypermaskulinitet og sexisme.
Og vi ligger allerede hårdt ud. For er der noget jeg altid har hadet ved bilhobbyen er det hele den der kvalmende hypermaskulinitet og sexisme at der præger det hele. Som mand synes jeg at letpåklædte pinups er et billigt og vammelt trick til at trække flere kunder til. Og rent kvindesyns mæssigt synes jeg også at det er så fjollet og gammeldags. For helvede altså vi lever altså ikke i 1957 længere så kom videre !. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er en progressiv person men det er bare noget at jeg aldrig har hoppet på. Selv ikke da jeg var en forvirret teenager. Og neeeejjjjj ! jeg er ikke til mænd. Jeg har aldrig kunne forstå hvilken indblanding min seksuelle orientering har på mine evner til at føre og holde af motorkøretøjer. Generelt er der stadigvæk en lille grad af sexisme og kvindehad der gennemsyrer visse afgrunde af hobbyen. Hvorfor skulle kvinder ikke værre ligeså gode mekanikere racerkører ingeniører motorjournalister og så videre som mænd. Jeg kan sku godt forstå at vi altid ville have svært ved at værge kvinder til hobbyen hvis nogle af jer fortsætter med at have sådan et oldnordisk syn på det hele. Men generelt er hele den der hypermaskulinitet en underlig størrelse. Den er et uhyre at selv jeg har været med til at fodre. Med at jeg har haft indsigelser i at man er en mand hvis mand kører den her slags bil men at man er designerbøsse hvis man kører en anden slags bil. Men der hvor at kæden hopper af for mig er hele manual gearkasse versus automatgearkasse kampen. Hvornår er valget af gearkasse lige blevet kønsrelateret. Jeg følte mig ikke ligefrem som en rigtig mand da jeg var nød til at låne min brors Peugeot 107er med manuel pind fordi at Pajeroen var på værksted for 117 milionende gang. Men derimod følte jeg mig rimelig cool da jeg kørte Ram 1500 V10 magnum som var bestykket med noget så usexet og umaskulint som automatgear.
Elitisme.
Elitisme og selvfedme er desværre også noget jeg er skyldig i at udvise. Når jeg var ude og lufte E38eren kunne jeg da sagtens tage mig selv i at tænke at alle gamle nisser i deres gedebukke-biler bare skulle fucke ind til siden for her kommer jeg med min V12er. Men det gør ikke den slags adfærd mere acceptabel nu hvor at jeg har fået den tilbage så jeg ved hvor ondt det gør. Men det er helt vildt så vigtige folk tror de er fordi at de har den dyreste bil de dyreste fælge eller den dyreste turbolader. Den gør især ondt når man bliver disset fordi at man ikke har det bedste af det bedste fordi at man lige er startet med det med at have projekter eller bare ikke har penge eller lyst til at bruge 20.000 på en gevindundervogn. Jeg synes også at det er irriterende at der er en eller anden skjult forventning at alle skal kunne have deres drømmebil og ellers skal man bare arbejde hårdere for den. Til dem har jeg at sige at de nok skal tage den næste rumkapsel ned til jorden for sidst jeg tjekkede var biler en latterlig dyr hobby. Og da alle ikke har den samme drømmebil og de samme betingelser i livet er det umuligt at alle kan få deres drømmebil i deres liv. Men også det der med at nogle synes at man kun kan værre en sand bilnørd når man køre i millionklasse-biler. Eller at man kun kan værre nørd hvis man kører Tysk eller Svensk eller Amerikansk er noget jeg altid har fundet pudsigt jeg har altid været af den overbevisning at en fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke eller nation der står bag den. Hvis jeg synes om den så er den fed i min bog. Men også det med at det kun er topmodellen der er noget værd synes jeg til tider er en underlig holdning. Mange gange er det ofte sandt at topmodellen er så meget federe end standard udgaven. Men andre gange kan mindre også gøre det. for eksempel ville jeg elske at nøjes med en flot ombygget Skyline GTST der havde alle de dyre stumper. Og hvis vi taler om Mercedes ville jeg tage imod en hvilken som helst W140 S klasse med kyshånd selv hvis det var en diesel. Selv da jeg havde min E39 520i elskede jeg virkelig den bil for hvad den var. For selv hvis jeg havde M5eren ved siden af så ville jeg nok stadigvæk holde meget af min lille 520er fordi at den bare var perfekt som hverdagsbil. Men jeg tror hele det dersens topmodels-ræs udspringer af at os bilnørder nogle gange kan blive lidt for fart og specifikations fikseret. For når alt kommer til alt er det ikke hvor hurtigt bilen kan køre men hvordan at den får én til at føle at der er vigtigt for mig.
Frygten for det ukendte.
Dette segment har desværre ikke noget at gøre med flyvende tallerkner rumvæsner eller Yetier. Men nærmere os bilnørders manglende evner til at acceptere udviklingens gang og at omfavne det ukendte. Blandt andet har mange udtalt sig i skarpe vendinger om elbiler. Jeg er absolut ikke tilhænger af elbiler da jeg elsker lyden af en fed motor ligeså meget som den næste fyr. Og at jeg absolut ikke kunne drømme om selv at gå over til el sådan som tingene ser ud i disse år. Men jeg har accepteret fossilbilens skæbne og jeg har altid synes at det var spændende at studere den teknologiske udvikling. Men mange nørder sidder så meget fast i fortiden og er så skide konservative at det halve kan værre nok. Jeg elsker også at dykke ned i nostalgien og at skrue i og betjene gammel mekanik. Men jeg er også fascineret af højteknologi og videnskab. Jeg elsker virkelig lyden af højkompressions karburatormotor men jeg elsker også følelsen af at betjene en moderne dobbeltkoblings-gearkasse den der følelse af præcision man får ved de lynende hurtige gearskift synes jeg personligt er dybt fascinerende. Faktum er at jeg synes at folk skal værre bedre til acceptere tingenes gang fordi at vores elskede fossilbiler ville dog stadigvæk værre her en rum tid endnu.
Konservativitet fordomme og normer.
Denne her er heldigvis ikke så stort problem længere men jeg synes stadigvæk at den skulle værre på listen.Men bilhobbyen kan værre så forpulet røvsyg konservativ og gammeldags at det halve kan værre nok. Der også så fucking mange åndsvage skrevne og uskrevne normer som ikke giver nogen mening. Jeg er blevet beskyldt for at værre alt fra falsk entusiast til hipster fordi at jeg faldte uden for normen. For ifølge visse folk kan man ikke gå alternativt klædt og værre bilentusiast samtidig. Og til det tænker jeg tag jer dog sammen det er ligesom mig og ikke tøjet der skal føre bilen og jeg tror også at min bil er ligeglad med hvordan jeg går klædt. Jeg tænker også at det er patetisk og barnligt at nogle kommer helt derud at det er påklædning musiksmag og så videre der afgør om folk er inde i hobbyen eller ej. Jeg kan forsikre jer for at alle der har mødt mig selv fremmede ville sige at jeg er rimelig stor nørd i biler og mekanik og som har en rimelig stor viden om emnet selvom at jeg ikke har outfittet som folk kræver. Så mit fif ville værre at folk skal kunne gå i lige det de ville og hvis det er noget du ikke kan lide så sig din mening på en pæn måde eller hold kæft.
Husk det mentale helbred.
Jeg ved godt at det er et tabubelagt emne. Men jeg ville ønske at det ikke var så tabubelagt at sige hvis man ikke er ok. Jeg synes generelt at det er et problem os mænd indbyrdes nu hvor vi er kultiveret igennem årtusinder til at holde følelserne til os selv. Og jeg siger heller ikke at alle skal sige det offentligt. Men vi skal efter min mening blive bedre til at sige til også hvis det handler om de forbudte følelser såsom misundelse og jalousi. Selv som 31årig kan jeg stadigvæk blive dybt misundelig hvis der er nogen der kører eller ejer min drømmebil hvor at jeg synes at vedkommende er kommet lidt for let til den.
Spar lidt på internettet.
Det sidste punkt er jeg selv sindssyg dårlig til at overholde. Men hvor at det er vigtigt at forholde sig til især for jer yngre entusiaster. Men selv mig som er meget kritisk og opmærksom på mit medieforbrug tager mig selv i at zombiescrolle op og ned af mit instagram feed. Det er som en underlig tvangshandling for jeg ved at det fordummende indhold gør mig vred og at glansbillederne netop er det de er altså glansbilleder. Og oven på det så får det konstante bombardement af larmende superbiler luksus yachter Yeezy sko mig til at tænke på den gamle replik med at når alle skal værre super så er der ingen der er det. Så hvorfor er det så vigtigt at jagte berømmelse på nettet og gør det samme som alle andre når man sidste ende bare ender med at ligne tusind andre rige influensers. Og så er nettet bare endnu bedre til at dvæle ved stereotyperne end det virkelig liv. Så hvis du kører Golf 7 R har du bare at værre en Brian med Northface jakke der lytter til dakke dakke eller EDM. Eller hvis du kører Patrol Y60 så skal du ifølge nettet værre en bondejokker eller redneck der går landbrugsskole iført den samme New Holland kasket at du har haft på hovedet de sidste 5 år. Hvis du så meget som falder uden for kassen en smule så er du dømt ude underlig og mærkelig af internettets smagsdommere. Og så må jeg endelig ikke glemme at nævne alle de små møgunger der giver en lort for at have købt den Honda S2000 at de har sparet op til i flere år selvom at de slet ikke er gamle nok til at erhverve kørekort og at de bliver kørt de sølle 500 meter til skole på bagsædet af deres mors Kia Niro. Alt dette har gjort at jeg har taget et aktivt valg som er at prøve på at skære ned på mit internetforbrug og hvis det ikke virker at jeg så vælger min underholdning med omhu fra skabere at jeg føler at jeg kan stå på mål for når det kommer til kvalitet etik og værdisæt. Og da jeg også er lidt historie og biologi-intereseret konsumere jeg også indhold om disse emner så jeg ikke altid skal falde tilbage på det tumbe-cirkus at bilverden ofte kan værre.
Mester ved alt og fru tale som røven går.
Det sidste punkt er nok mere komisk for mig end irriterende. Men når stædige folk snakker som røven går er det noget jeg ikke helt kan tage seriøst. Det er ikke fordi at jeg ville spille hellig for jeg laver også fejl både med bilting og alt andet. Men modsat andre så indrømmer jeg blankt hvis jeg fik et stykke fakta forkert hvor at jeg er hurtig til at undskylde og erkende min fejl. Men jeg kan godt blive træt af at hr Mongo Tongo insistere på at hans vens E46 er født med en V6er eller at han kender én der kender én der har en SRT Viper der er fabrikstunet til 12.000 heste. Eller at man skal forklare samme tågehoved at det han peger på i motorrummet er generatoren og ikke turboladeren. Irritationsmomentet her er ikke folks uvidenhed men at de er så opsat på at slippe afsted med deres stolthed intakt i stedet for at erkende at man ikke kan have ret hele tiden som alle andre godt kan finde ud af.
Bonus trin: racisme.
Nej stop jer selv seriøst. Racisme er bare sådan en fucking dum social konstruktion der overhovedet ikke hører hjemme i det 21ende århundred. Og når man blander det sammen med bilkultur bliver det bare endnu mere absurd. Jeg kan ikke være mere ligeglad med hvem der har bygget min motor mine hjul mine støddæmpere og så videre. Og så synes jeg bare at alle mennesker skal have lov til at nyde alle slags biler. Selv den lille ting med at nogle folk kalder BMW for en kebab-Taunus får mig til at krumme tæer både som bimmer-elsker og især også som modstander af racisme. Idéen med at blande biler og racepolitik er bare så dårlig grænsende til det stupide at jeg synes at det er noget der bare skal kommes til livs. Men hvad synes I om denne liste er I enige eller er der nogle ting der skal tilføjes eller trækkes fra. Giv endelig jeres mening tilkende ved at smide en kommentar. Fortsat god dag.
Video fra USA der tager nogle af de samme emner op.
Hej og velkommen tilbage til endnu en rant. Et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv er hvornår viden er brugbar. Det er ikke i en bred forstand men mere i en samfunds eller sociopolitisk forstand. Jeg har en kæmpe bilviden ifølge mange jeg kommer i snak med selv de normale som har haft biler som uddannelse synes at jeg virker til at værre en klog fyr. Alt dette er jo fantastisk og jeg er selvfølgelig glad for de rosende ord. Problemet er bare at jeg står uden uddannelse af nogen form. Alt viden jeg har i feltet har jeg tilegnet mig selv fordi at jeg virkelig altid har brændt for emnet og at jeg ville lære mere om det. Men når man er autodidakt er éns viden så ligeså meget værd som en faglært persons. Hvis man ser på det med logiske briller så ja selvfølgelig. Hvis man virkelig brænder for det og har evnen til at lære og alt det der så tæller det mere end fine ord på et stykke papir. Men samfundsmæssigt så skal det gå så fucking stærkt og vi skal have effektivitet. Og vi skal værre så bogligt stærke og visse høj faglighed og en masse andre smarte politiker-ord. Så for samfundet som helhed er typer som mig ubrugelige og derved også min viden ubrugelig. Det er i hvert tilfælde sådan at jeg tolker det. For når éns viden og uddannelse kan bruges til at tjene penge og derved tjene samfundet så er den og personen der besidder den noget værd. Eller er den ? for når jeg tænker mig om grundigt om så føler jeg at selvlært også har sin berettigelse i samfundet. Modsat magthaverne så er jeg af den overbevisning at de to ting sagtens kan sameksistere altså uddannelse og selvlærte. Det bringer os også videre til det Sociopolitiske i denne rant. Hvorfor skal uddannelse værre så elendig for typer som mig altså specialskole børn. Jeg følte ikke at min fremtid blev taget særligt seriøst når det kom til faglighed og forberedelse til videre skoling. Generelt synes jeg altid at samfundets svageste står bagerst i køen til at få hjælp til uddannelse selv når nogle af dem viser lysten og evnen til at tage imod den og at udvikle sig som menneske. Men hvad tænker I læsere hvornår synes I at viden er ubrugelig og hvad er jeres standpunkt i forhold til at hjælpe samfundets svageste med uddannelse. Og har I selv problemer med at følge med i rotteræset og med at passe ind i de kasser at politikkerne har skabt. Men uanset hvad så venter jeg spændt på at høre fra jer fortsat god dag.
Hej og velkommen til endnu en veterantest som jeg også tror er den først lastbiltest på upgear2. Jeg tror nok at alle raske drenge ….. og piger på et eller andet tidspunkt har drømt om at køre brandbil. Og i dag fik jeg kørt én af de mere usædvanlige af slagsen. Selv som veteran-lastbil er denne Tyske kæmpe et sjældent syn der ofte ikke kommer særligt tit til salg på det Danske marked. men trucks-sealand havde faktisk én at vi måtte komme tjekke ud. Du må endelig give dem et kig i linket nedenunder da der er masser af gammelt guld til salg der er gode kandidater til istandsættelse ombygning reservedele eller som projekt.
Det er syndt at sige at jeg er connaisseur indenfor udrykningskøretøjer og dog ligger jeg alligevel mærke til når man ser et usædvanligt af slagsen. Der er dagens testbil ingen undtagelse den har altid været det køretøj man bedst husker fra sin store bog om brandbiler fra ens barndom ene og alene på grund af sit udseende. Det lavt placeret førerhus og relativt lange udhæng bag bagakslen har i min bevidsthed altid fået M12eren til at ligne en form for kæmpe stål-alligator der spankulerer hen af vejen. Jeg har i hvert tilfælde altid synes at det var et fedt og usædvanligt design hvor at der ikke er andre specialiseret lastbiler der helt ligner den. Men når alt kommer til alt er det meget logisk og let forståeligt hvorfor at denne bil ser ud som den gør. For at den skal kunne køre i mindre tunneler og viadukter inde i større byer skal totalhøjden værre så lav så muligt så derfor blev førerhuset rykket helt frem foran forakslen i det man nok ville kalde et forward control design så stigen i sammenfoldet tilstand ville kunne ligges helt lavt nede. Og da man også skulle kunne bruge så meget af pladsen i bilen så muligt til opbevaring havde man et længere overhæng bagtil hvor at der var et par ekstra opbevaringsskabe. Også når vi taler drivlinje er det her en lidt anderledes lastvogn den er bestykket med en luftkølet V8er på 12.7 liter som er kendt under motorkoden F8L. Gearkassen er en Allison Konverter automatgearkasse med kraftudtag til at køre hydraulikken til stige-funktionalliteten. Motorens placering er også en smule usædvanlig det er tydeligt at man ikke kører med front-centermotor fordi at det meste af motoren hviler over frontakslen men at man stadigvæk har maskinen bag sig nu hvor at førerhuset rager et par meter ud foran maskinrummet. Men i denne bil har man bogstavelig talt et maskinrum. For når man skal have adgang til motor gearkasse og batterier skal man åbne adskillige adgangslemme ligesom at hvis det var maskinrummet på en stor motorbåd. Men når vi ser på køreoplevelsen føles Magirusen som en normal lastbil hvilket absolut ikke behøver at værre en dårlig ting. Man har selvfølgelig trykluftmekaniske bremser og servostyring så den styrer og bremser som en lastbil skal. Og så er det faktisk nemt at vænne sig til at køre med så langt overhæng fortil. Man har faktisk ganske fint udsyn fortil nu hvor at man har tynde A stolper og da førerhuset er placeret lavt nede er man fritaget for at køre med nærzone-spejl. Men ellers ville jeg nok sige at det her er en virkelig spændende bil som skriger på at blive bevaret til ære for fremtidige generationer. Ikke kun fordi den er et stykke spændende motorhistorie men den er også et stykke brand og redningshistorie. Og så er den bare et mega fedt og usædvanligt design efter mening. Jeg er i hvert tilfælde meget taknemlig over at have haft muligheder for at nærstudere og køre denne bil.
Hvis du ville læse om andre lastbiler så må du endelig give linksne et kig.
Det er nok den lastbil-førerplads hvor at man har de bedste indstigningsforhold nu hvor at førerhuset ikke er andet end halvanden meter over jorden. Og da det her er en lidt gammeldags vogn bliver tændingsnøglen kun brugt til at slå tænding til og til at forvarme motoren imens at selvstarten bliver aktiveret ved at trække i et håndtag.Under adgangspanelerne gemmer der sig en mægtigt V8er. Og ligesom med personbiler er der noget særligt over lyden og gangkulturen ved en luftkølet motor.Under kørsel på offentlig vej har man selvfølgelig ikke monteret mandskabskurven lige i synsfeltet men derimod ovenpå ladet. Men fordi at vi kørte på lukket område tænkte jeg at vi godt kunne slippe afsted med det.
Hvis du har misset det så ville jeg bare sige at trabantfreak3 nu er online over på Odysee. Giv os endelig et kig. Vi træder ind i en ny spændende æra hvor der kommer masser af det samme sjov og en masse nye ting.
Hej og velkommen tilbage til den første nybilstest i Upgear2s historie. Sidste efterår lånte jeg MG ZS EV som den første pressebil overhovedet i bloggens historie. Jeg endte med at blive positivt overrasket over denne bil. Med andre ord var den bedre end hvad jeg havde regnet med. Men den var selvfølgelig ikke perfekt. Især rækkevidden var lidt under min standard. Så da jeg hørte at man ville lancere en plugin hybrid under MG navnet så tænkte jeg at den måtte testes. Så det bliver spændende at se om EHS kan diske op med ZS.s kvaliteter samtidig med at man har mindre rækkevidde-angst. Men I må endelig give ZS testen et kig på linket nedenunder.
Efter de første timer bag rattet af den røde børnecontainer står det klart at der faktisk er sket forbedringer. Allerede hvis vi tager noget så håndgribeligt som fit og finish i interiøret. Flere af overfladerne er polstret end i ZS samtidigt med at materialevalget føles mere kvalitetsbetonet. Det er næsten lige før at kabinekvaliteten overgår den i ID3 som skuffede vældigt på den konto. Noget andet der også er forbedret er mængden af teknologi. Blandt nyhederne er der blandt andet heldigital instrumentering og et primitivt 360 graders kamerasystem. Og med primitiv mener jeg at det virker men det virker ikke overdrevet lækkert og så føles det meget basalt. Men det er generelt et tema der går igen fra ZS med at infotainment virker fint til husbehov men at det ikke føles Audi lækkert. Men for en gut som mig der normalt kun gør i gamle biler uden nogen form for infotainment systemer. Gør det mig faktisk ikke så meget at brugerfladen ikke helt er spitzen-klasse. Noget der også virker ganske fint men som ikke virker helt exceptionelt er samspillet imellem el og benzinmotor. Drivlinjen består af en 1.5 liters række 4 med turbo og en elektromotor på 120 heste som sætter alle hestene til asfalten igennem en 10 trins automatgearkasse. Den kombineret ydelse for hele drivlinjen er 258 hestekræfter og 250 nm ved 1700 til 4300 omdrejninger i minuttet. Hvilket lyder voldsommere end det er .For når det hele skal slæbe på en stor klumpet hval af en bil som vejer 1.737 kilo hvilket er cirka det samme som egenvægten på en gammel W140 S klasse. Så er det ikke den mest spruttende eller sprudlende køreoplevelse og acceleration man får. Men teknikken spiller fint sammen overgangen til benzinmotor og tilbage igen sker helt gnidningsfrit og så skifter den helt smidigt når man kører med forbrændingsmotor det føles næsten som om at man kører med CVT gear så smidigt den skifter men det er jo en af fordelene ved at have en gearkasse med 10 fremadgående gear. Men som nævnt før fungerer det hele fint men det føles ikke decideret fantastisk og som noget der sætter ens verden i brand hvor man tænker at det her er lækker mekanik. Derimod føles EHS ligesom ZS som en meget gennemsnitlig leverpostejs bil som ikke gør noget forkert men heller ikke noget framragende. Noget der også føles ekstremt mainstream og sikkert er køreegenskaberne. I ved jo at jeg elsker biler der får en til føle noget helt bestemt igennem design mekanik og køregenskaber og så er det lige meget om det er min egen Pajero V20 der kører som en prærievogn på vejen men som til gengæld kan æde lidt af hvert ude i terrænet eller en gudesmuk 348 spider der bare er en af de mest tilfredsstillende biler at køre hvis man tæller hele parken. Men sådan en bil er EHS ikke det er en bil der leverer den mest trykke og ufarlige og stille og rolige køreoplevelse. Men det er den til gengæld god. Under stille kørsel styrer den meget neutralt hvor at styretøjet er let og flydende ved lave hastigheder hvor så at stramme op når man bevæger sig over byhastighed. Det eneste fart og tempo man kommer til at mærke i denne bil er at hvis man kommer til at spinde en smule med forhjulene under igangsætning indtil at antiskrid slår til. Også ved motorvejskørsel gør MGeren ikke meget væsen af sig den føles solidt plantet på banen selv ved 130 i timen og modsat ZS som havde lidt højere tagræglinger var der ikke så meget fartvind fra taget af. Men hvad med den famøse rækkevidde-angst. Den er selvfølgelig ikke så stor når man kører hybrid under vores rundfart i Odense om mandagen hvor vi skulle ordne en masse ærinder blev der ikke brugt overdrevet mange af de dyre dråber. Men når man kører meget motorvej og når man har en lidt frisk kørestil så er den lidt forslugen. Og da tankkapaciteten kun er på 37 liter er det noget man skal værre opmærksom på. Men det hjælper at man har et sikkerhedsnet i form af benzinmotoren så man ikke skal værre alt for afhængig af ren eldrift. Og dog da vi om onsdagen var på langtur kom vi i den uheldige situation at vi kom til at løbe tør for strøm. Det er dog ikke ligeså katastrofalt som at gøre samme fejl i en ren elbil så gør det stadigvæk at man pludselig får nogle hundred kilos dødvægt der vejer bilen ned og derved forøger forbruget. Og da tank-kapaciteten som sagt er på bare 37 liter giver de ekstra kilo noget af et hak rækkevidden. Men det leder os også videre til min konklusion som lyder på. At EHS som brugsbil er ganske i orden om end meget ordinær hvor den ikke tilføjer noget spændende eller ekstraordinært til bilejerskabet. Men til gengæld er mængden af standardudstyr meget respektabelt i det testede luxury udstyrs niveau. Yderligere gør hybriddrivlinjen bilen mere brugbar ude i virkeligheden hvor man ikke har nær så meget rækkevidde-angst som i en ren elbil. Men hvor man stadigvæk skal have et meget specifikt kørselsmønster før at hybrid giver mening. For jeg fandt ud af at jeg gider ikke at stå vente i flere timer på at bilen lader op. Men vent !? Der er mere. For nedenunder kan du læse Martins alias andenpilotens test af EHSeren.
Men hvad med andenpiloten hvad er hans mening om dyret.
Hej og velkommen til min del af bloggen og det her er min første Pressebil som jeg ville gøre mit yderste og bedste som Anden pilot Redaktør at skrive en god test
Første indtryk er at der her faktisk er en flot kineser. Fremragende! Og godt design og gode former og kanter der ser rigtigt ud og ikke bare en gang sæk kartofler på hjul!
I forhold til Trækkræft og Hk det er for 150 benzin kræfter resten af de i alt 258 HK er el!
Bagagerum virker ikke helt optimalt i forhold til den op klappelige motor trækkræft dør nogle gange under op og nedgang!
Interiør syntetisk plastik fint og ikke så meget andet og sige om det rat normalt og virker med knapper til alt muligt nonsens og headunit virker okay lidt langsomt i optrækket og ikke så galant og smart og flot men simpelt og enkelt og lige til for en gammel hø nisse der ikke kan styre selv en føntørrer
Adaptiv fartpilot virker imponerende og virker ret godt det med den bremser og gasser selv virker som det skal! Og gasser lige så stille og økonomisk op og ikke bare vildt og uhæmmet op! Og bremser også stille og roligt ned ved forankørende bil!
Fodgænger alarmtone Lyder som en eller anden nødstedt flymo.
Pladsforholdende bagtil var overraskende gode der var masser af plads til både hoved og ben. Og modsat de andre ænsede jeg ikke den lidt tilbagelænet sæderyg.Under stille kørsel kører teknikken ganske smidigt. Men under hurtig acceleration kunne gearkassen godt havde skiftet lidt hurtigere samtidig med at kickdown er lidt langsom i optrækket når man skal foretage en hurtig hastighedsændring.Finishen og materialevalget har fået et lille hak opad i forhold til ZS. Det er faktisk ikke så værst hvis man spørger mig.Desværre har de ikke brugt gearvælgeren fra ZS som føles bedre i hånden i forhold til dette billige og knirkende plastik joystick.
infotainment software og brugerflade er det samme som i ZSeren på godt og ondt. Det virker fint til husbehov men det bliver nemt overbebyrdet og fryser hvis man har flere funktioner kørende samtidigt.
Digital-cockpit giver interiøret et mere samtidigt udtryk men skiltegenkendelsen virker ikke forbavsende godt. Langt over halvdelen af de hastighedstavler den viste i displayet stemte ikke overens med det man så med egne øjne.Ligesom med ZS køber man ikke EHS for designets skyld det er som jeg altid siger nogenlunde ligeså ophidsende som et billigt joggingsæt fra Lidl. Det er en af de biler der bare forsvinder i den monotome grå masse af crossovere.Men noget at MGeren har som selv ikke milionklasse biler som Audi RS5 har er poleret afgangsrør som faktisk er fysisk fastgjort til bagpotterne modsat et stykke trim der dækker over et par tavlige potter. Altså med andre ord falske afgangsrør eller rørhaler.Da denne bil kun tager imod det såkaldte CCS stik tager opladningerne en evighed før at driftbatteriet er opladt. Jeg endte i hvert tilfælde hurtigt med at holde op med at synes det var hyggeligt med at holde ufrivillig picnic bare fordi bilen skulle oplade.
Når folk spørger om jeg synes at det er sjovest at spurte derudaf i en helt ny Tesla eller at powerslide i en Gammel Volvo 240 serie. Så ville jeg til manges overraskelse sige at 240eren giver mest køreglæde i længden. For jeg synes oprigtigt at gamle biler er guds gave til bilfolket og her taler vi ikke kun om veteranbiler men især om de biler som de fleste folk er ligeglade med. Jeg har i mange år været af den overbevisning at man kan have det ligeså sjovt i en bil til 20.000 som i en til 20 millioner.
Markræser eller hverdagsged du bestemmer.
Noget af det at jeg elsker de gamle biler for er jo at de er gamle. De første 4 ejere har jo taget alt værditab der var. Og så er der jo brugsspor og andet slid. Så man skal ikke værre så øm over den. Og da de fleste stumper også kan skaffes ved den lokale hugger så er det noget der bare skal udnyttes hvis man som mig har hænderne skruet godt på. Hvis vi kort går tilbage til det med værditab så gør det også at man også kan få meget kane for pengene. Uden at overdrive for meget kan jeg sige at jeg har levet stort på gamle Mercedes C og E klasser Mitsubishi pajero Volvo 240 serie og BMW 5 serie. Men baghjulstræk er ikke en betingelse for at have det sjovt i en gammel spand for eksempel kan en gammel Corolla E110 eller Citroen Visa også noget. Jeg kan især lide de to biler for deres ærlighed og simplicitet. Og så giver de begge to lidt gokart agtige køreegenskaber hvilket også har sin charme.
Ikke alle skrammelkasser er skabt lige.
Selvom at gamle slæder er lige sagen for mig er der også modeller jeg ikke kunne være mere ligeglad med. Biler som Nissan Primera Fiat Multipla Hyundai Accent og Volkswagen Golf har jeg været skide ligeglad med fra da de var nye og jeg er skide ligeglad med dem her 20 25 år efter. Jeg har sågar en sjov anekdote fra i vinters hvor en bekendt købte en gammel slidt grim og pisseligegyldig Megane liftback i håb om at den blev et samlerobjekt. Hvor jeg så måtte skuffe vedkommende med at sige at folk altid har været ligeglad med den slags biler både da de var nye og nu da de er 20 år gamle. Selv i forhold til andre gamle ligegyldig og billige biler sætter en megane altså ikke lige min verden i brand. Jeg tænker at selvom man er fattig så kan man godt have en hvis standard. Så hvis samme person kom anstigende med en Mercedes W210 eller endnu bedre en W140 så havde sagen været en helt anden da den slags biler slår næsten alle nye biler. Men indtil at vi får en eller anden sindsyg lorte afgift der gør det alt alt for dyrt at køre i de store gamle biler så er de gamle slæder stadigvæk totalt konge i min verden.
4x4ere er nogle af de sjoveste gamle biler man kan få for menneske-penge. Her er min frontera som blev pimpet op i mad Max tema.Men generalt er store gamle baghjulstrækkere bare konge i min optik ligemeget prislejet. 520i er i hvert tilfælde den fedeste hverdagsged jeg har ejet længe.Nu hvor jeg har ejet og kørt begge har jeg i nogle år joket med at 244eren er en gammel biplan fra første verdenskrig og at bimmeren er en learjet. Men jeg er stadigvæk taknemlig over at kunne havde kaldt mig 240 ejer for det er en charmerende og lige til bil som har et stort potentiale lige meget om man ville bygge den om til en driftbil en dragster eller noget helt tredje.Der er altid en undtagelse til reglen. For en gammel visa føles let til tås når man tager en tur igennem de snogede landeveje. Og så oser den af Fransk finurlighed samtidig med at den er nem at skrue i.
upgear2.blog 