4cylinder – upgear2.blog

Veterantest 924 turbo.

Skrevet den 15. maj 20253. juni 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. I ved jo at jeg elsker at finde på øgenavne til biler og bilejere. For eksempel er en 2cv blevet til en poseV og en Smart fourtwo blevet til en rullekuffert. Men på den anden side har jeg også fundet på at dem der kører Audi skal hede Audinauter. Hvad så med Porscheejere. Ja hvad skal de så blive kaldt. Porscheister Porschemaner eller måske Porscheloger. Ja Porschelog lyder rigtig sjovt det lyder næsten som Ornitolog. Hvor at det bare er alt det frække nede fra Stuttgart at man studerer istedet for en Rødkælk. Men ellers ville jeg bare sige undskyld for spøgen og mange tak til Strand biler for at vi måtte låne dette klenodie til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Strand biler.dk

Turbo og Transaksel.

Hvis der er to termer i én sætning der med det samme kan få Porschelogerne til at vide hvad man snakker om så er det er turbo og transaksel. For så ved de at man snakker om turboudgaven af en transaksel-modellerne. For hvad er en tranaksel i biltermer. En transaksel er en gearkasse og et differentiale bygget sammen i én enhed. For eksempel kan gearkassen i en forhjulstrukken bil også benævnes som en transaksel. I nogle applikationer især i visse sportsvogne ligger transakslen bag i bilen blandt andet for at forbedre vægtfordellingen. Af sportsvogne med transaksel kan blandt andet nævnes Nissan R35 GTR Mercedes AMG GT og visse årgange af Maserati Gran Tourismo. Ja selv Porsche har bygget en hel serie af biler der er konstrueret med transaksel. For uden 924 tæller denne serie modeller som 944 928 og 968. Men hvordan er det så at køre med transaksel. Allerede efter de første par minutter kan man mærke at man skal vise den lidt mekanisk empati. Den føles i sandhed lidt ømfindig. Nogle gange er man nød til at springe et gear over ved opskift for ikke at børste tænder (at betjene gearkassen ukorrekt så man kommer til at skure tandhjul) jeg synes også at især bakgearet ikke er ligeså tydeligt deffineret som i andre biler fordi at man ikke har et lockout at man skal igennem for at kunne gå i bak. Men når jeg endelig mestrede den så føles den faktisk fin at betjene med smidig betjening af gearstangen og en kobling der er godt vægtet og nem at dosere. Angående køreegenskaber er den faktisk også ganske god. Det uassisteret tandstangs styretøj føles næsten ligeså tungt at manøvrere med ved lav hastighed som nogle styrreapparater med uassisteret snekkestyretøj. Men så snart man er i fart så går det fortrinligt. Den er en smule vag omkring centerposition men hvor herre bevares det er jo en gammel bil. Men i de større styreinput føles den ganske præcis. Og så kan Man godt mærke at man har et mere avanceret hjulophæng i form af McPherson ophæng foran og skråled bagpå. Hvor at der er krængningsstabilisatorer både for og bag. Især under en hurtig acceleration at der føltes bagvognen mindre nervøs end på RX-7 SA som kører med et mere primitivt baghjulsophæng bestående af stiv bagaksel med 4 led. Men generelt kører 924eren godt for hvad den er. Den er hård uden at værre harsk. Og så føles den ganske forudsigelig i sin fremfærd uden på noget tidspunkt at føles decideret kedelig at køre. Man kan sagtens mærke at det ikk er en ny bil længere men den føles ikke så 70er slatten som andre fra samme årti. Den må have følt virkelig sporty tilbage i 79. Motoren bedrager helt klart også til den cool 80er turbo fornemmelse. Det er en turboladet udgave af en Volkswagen EA831. Som oprindeligt blev designet af NSU med hjælp fra Daimler Benz og som er blevet brugt i så forskelligartet applikationer som VW LT og AMC Gremlin. Men i 924 applikation blev den blandt andet opgraderet med Bosch K-jetronic indsprøjtning et nyt Porshce-designet topstykke. Og i turboudgavens tilfælde en KKK K26 turbolader med tilhørende frontmonteret luft til luft ladeluftkøler. Det er en maskine som elsker at få lidt omdrejninger. Det er i sandhed gammeldags turbopower. under omkring 3000 omdrejninger i minuttet er der ikke så meget at give af. Ja den føles meget sløv uanset om man sejtrækker eller kører normalt. Men så snart man passerer de 3500 på omdrejningstælleren så kommer der ladetryk på. Det er sådan en sjov og anderledes fornemmelse når man er vant til moderne turbomotorer. Når man kører den en smule ud i gearene så kan den faktisk flytte sig rimelig godt. Det er hvert tilfælde ikke den veteraner at man har problemer med at køre i moderne traffik. Og så laver den bare de helt rigtige lyde. Den 4 cylinders snerren danner baggrundsmusik imens at turbosystemet lidt synger lead vocal. Der kommer en hvislen fra selve laderen under fuld gas imens at wastegate og blowoffventil pludrer en smule ved gearskift. Det giver meget positivt til køreoplevelsen. Men designet bidrager helt klart også positivt til hele totaloplevelsen. Interiørdesignet er ikke det mest interrasante men det er praktisk og funktionelt. Hvor at kabinekvaliteten føles ganske iorden. Men det er efter min mening eksteriørdesignet hvor at denne eksakte bil brillierer. Carerra bodykittet med motorhjelms monteret scoop og de brede OZ Futura med ekstra bred fælgkant på baghjulene højner virkelig udseendet. Den ser virkelig 80er sporty ud. Og så har jeg bare en stor personlig præferance for brede fælge og kasse-skærmkanter. Og så synes jeg også at den har den rigtige statur med hensyn til frihøjde og sporvidde. Man kan have de fineste og dyreste fælge og de flottest rullet skærmkanter men hvis ikke staturen er iorden. Så ser det aldrig virkelig godt ud.

Konklusion.

Efter at havde været fører på denne røde ræser hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den har været et interrasant møde. Det er ikke den mest letkørte og så er den heller ikke helt til min personlige smag. Men nogle gange er det godt at komme udenfor ens bekvemmelighedszone. Og 924eren har da helt klart også en masse positive kvaliteter som foreksempel god køredynamik og et sjovt lydbillede fra motoren. Jeg er i hvert tilfælde meget taknemmelig over at have muligheden med at få den til test.

Hvis du ville læse andre tests af den mere sportsvogns agtige slags må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Jeg synes nu altså at den ser meget fræk ud. Scoopet i motorhjelmen tilføjer helt klart det sidste til den æstetiske fremtoning.

Men bagfra kan den også noget rent designmæssigt. Kombinationen af de brede skærme og panorama bagruden går altså bare godt.

Men den ser nu også meget sød ud med klaplygterne oppe.

I maskinrummet er der meget spændende gammel mekanik til skue. Man kan se alt fra mængdefordeleren til benzinindsprøjtningen over knasthjul med tandrem til strømfordeler med tændspolen som nabo. Det er tæt pakket sammen men alt det vitale er lige til at komme til.

Getrag gearkassen med dog-leg skiftemønster som er specifik til turboudgaven kræver lidt tilvænning at køre med i forhold til et konventionelt H mønster.

Et billede fra official litteratur der klart og tydeligt viser hvordan transaksel drivlinjen ser ud udenfor bilen.

Veterantest 2000CA.

Skrevet den 18. april 202522. april 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første veterantest. I ved at jeg er vild med usædvanlige biler og at jeg elsker Karmann coupéer. Så 2000CS er simpelthen den perfekte pakke. Den har et ansigt som kun en mor kan elske imens at den set fra siden er som en pil i luften. Imens at man har den herlige M10er som også deles med 02 serien. Men det er også lidt det at jeg altid har rost CSeren for med at man har sjælen fra 02eren kombineret med E9erens flotte former og flot indrettet interiør. Med andre ord passer den bare perfekt til sådan en automobil hipster som mig. Men ellers tænker jeg bare at jeg ville takke Motor Match i Herning for at værre behjælpelige med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

motormatch.dk

En dårlig udgave af en fed bil ?.

Som jeg lidt nævnte i prologen elsker jeg virkelig CSeren for at den lidt føles som en forvokset 02er. Man har den snerrende M10er som i dette tilfælde lyder endnu bedre med originale dobbelte Solex karburatorer. Imens at man ror igennem den 4 trins gearkasse. Hvor at den rent køredynamiske har komforten og stabiliteten fra storebror E9 men stadigvæk med en snært af 02erens adræthed. Og så synes jeg bare at den føles mere special og ser federe ud end en 02er. Det er kun 2002 turbo der for mig føles mere special. Men dagens tester er jo en 2000CA så det betyder jo en enkelt karburator på motoren og en 3 trins Borg Warner automat boks bagefter motoreren. Så er det virkelig en dårlig udgave af en fed bil eller har den sine egne særlige kvaliteter det finder vi udaf nu her. Hver gang jeg sætter fod i en Karmann coupe bliver jeg mindet om hvor stilet interiør og eksteriørdesign er. Selv efter at have kørt en håndfuld af dem bliver jeg aldrig træt af at beundre interiøret. Og ja jeg synes stadigvæk at det er det flotteste interiør og instrumentbræt i nogen bil at jeg har kørt. Ja selv ikke Bentley Continential Flying Spur kan helt måle sig. Det er simpelthen så æstetisk behagende at se på med den måde at man har det nærmest uafbrudte bånd af ædeltræ der løber igennem kabinen. Og da CAeren har en anden gearvælger og skiftekulisse har man en nærmest art deco agtig midterkonsol i matchende træ og alu. Men også bare farvetemaerne i interiøret æder jeg bare rådt nu hvor jeg har tilbragt nok tid i mange nye bilers stirile mentalsygdoms-grå kabiner. Den varme glød fra trætrimmet i kontrast med det mørkeblå velour ser bare så indbydende ud. Men også det store miks af forskellige materialer er gjort meget smagfulgt og med så meget klassisk elegance at der ikke er et øje tørt. Men også de små detaljer som den simple indretning af motorrummet og alt kromet i dørfalserne er noget jeg virkelig værdsætter ved Karmann couperne. Eksteriør designet er efter min mening også stor automobilkunst. I profil ser den ligeså yndefuld ud som dens storebror. Det er helt klart CS og E9 der kickstartede min underligt specifike mani med stolpeløse biler. Men jeg elsker bare at køre stolpeløs. Man har næsten følelsen af at køre cabriolet og udseendet af en flot coupe. Men det med at CSeren har et ansigt som kun en mor kan elske er så tydeligt når man ser den forfra. Den er helt klart ikke til alles smag jeg kan bedste beskrive det som at det ligner en blanding imellem en bæver med downs syndrom og en Hornugle med at man har de smalle nyre-grille og de underlige rektangulære forlygter. Men den ser bare så sød ud. Det er den der grimme nuttetheds-faktor der også virker for en Volkswagen type 1 og en Citroén 2cv. Ja for selv hvis vi går i hundene så tror jeg også at dem der har valgt en mops over alle andre hunderacer har tænkt på et tidspunkt at den er så grim at den faktisk ser sød ud. Imens at andre har tænkt at den ligner noget der er tættere beslægtet med en fodbold end med den grå ulv. Men hvis vi lægger spøgen til siden så kan jeg fortælle lidt om hvordan sådan en CAer kører. Man har uassisteret snekkestyretøj hvor at der skal ligges kræfter i når man manøvrer ved lave hastigheder. Så snart at man er i fart er det faktisk ikke så værst. Jeg ville faktisk sige at der er en tilfredstillende vægt i styreapperatet. Angående feedback og føling er det totalt som man forventer fra snekkestyretøj. Det føles fint men stadigvæk vag i forhold til tandstang. Rent køredynamisk kan jeg godt lide at den føles mere rolig på grund af den længere akselafstand end 02 men hvor at man stadigvæk har lidt af adrætheden. Den kører selvfølgelig ikke ligeså skarpt som en moderne bil men i forhold til andre veteranbiler der er den ganske velkørende selv efter nutidig standard. Angående motor og gear kan man godt mærke at det føles lidt som den skrabet eller uindspirerende køreoplevelse. Bare det med at man har en enkelt faldstrøms-karburator og ikke de dobbelte Solexer gør altså noget ved motorlyden med at man ikke har den samme mængde indsugningsstøj. Og I ved jo at jeg elsker en god omgang indsugningsstøj. Jeg synes også at dobbeltkarburatorne ser pænere ud i motorrummet. Den 3 trins automatgearkasse skifter egentlig fint samtidig med at kickdown virker ganske ok. Men den fortjener virkelig den 4 trins manuelle boks. For det er virkelig med til at give følelsen af at man kører en forvokset 2002er. Og så går pind og tre pedaler egentlig aldrig af mode uanset hvor mange fremadgående gear at der er i kassen.

Konklusion.

Efter igen at have været fører på en ægte karmann coupé hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt fantastik hvis vi bare skal tage udfra udseende. Men man skal helt klart tage den som CS. For manuel gear og dobbelt karburatorer er et must. Selvfølgelig kan man sagtens nyde den som den er hvis alt det shit ikke interreserer én. Men den er også perfekt kandidat til en ombytning til manuel gearkasse samt en opgradering til to dobbelte Webere. Uanset hvad synes jeg helt oprigtigt at det er en fed og usædvanelig veteraner til prisen.

Hvis du ville læse andre veterantests. Så må du endelig give linksne et kig.

Elsker simpelthen siluetten på den. Jeg har sågar kåret E9eren som verdens smukkeste bil. Ja personligt synes jeg at den er smukkere end Jaguar XKE.

Den er ikke til alles smag. Men jeg synes bare at den ser så sød ud set forfra.

Der er virkelig ikke en dårlig vinkel på den bil.

En enkelt karburator lyder bare ikke ligeså fedt. Og så ser det helt forkert ud i motorrummet rent æstetisk.

Jeg synes stadigvæk at det er et gudesmukt interiør.

Tilbageblik Peugeot 406.

Skrevet den 27. januar 202526. februar 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første tilbageblik. Idag skal vi atter køre Fransk men hvor at det også er et gensyn med min anden bil. Selvom at min 406er desværre ikke var ligeså fancy. Så var jeg så glad for den. Den bil bar mig bare til så mange så mange små og store begivenheder i livet at det halve kunne værre nok. Og selvom at det absolut ikke var problemfrit at køre Franskmand så holdte billige reservedele og lysten til at skrue Jacques som jeg døbte mit mintgrønne vidunder kørende lige indtil at et uheldigt møde med en Hyundai tog livet af den. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til JO auto for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

joauto.dk

En nice én af slagsen.

Hvis jeg skulle præcisere hvorfor dagens tester er en fancy repræcentation af model 406. Så kan jeg blandt andet sige at som I ligesom kan se på billederne. Så er det jo couperen som på en måde er topmodellen. Det er i hvertilfælde den der altid har været mest eftertragtet blandt bilombyggere og stilbevidste bilkøbere. Personligt har jeg altid bedre kunne lide sedanens udseende både fordi at jeg er stor tilhænger af 4 dørs sedaner. Men også fordi at jeg altid har syntes at der var et eller andet æstetisk tilfredstillende over dens silhuette og bæltelinjer. En slags yndefuld minimalisme om man ville. Men når det er sagt så har coupéen virkelig vundet over mig de sidste par dage. Der er nogle fede former og en smule eksotisk flair. Jeg kan især godt lide detaljerne med de bredere hofter bagtil og at bagrude-glasset sidder i et lille indhak. Denne eksakte bil er forøvrigt stadset en smule op med OZ fælge Remus-potte og indfarvet skørter der sammen med det sorte tag virkelig højner designet. Indvendigt har man original dellæder-stue. Og det er noget at jeg virkelig godt kan lide ved Peugeot fra den periode af. Det var den måde de lavede dellæder betrækket på. Det højner kvalitetsfølelsen af kabinen ved at ligne det at Mercedes tilbød i samme periode. Samtidig med at bedrage positivt til kørekomforten ved at det er mere behageligt at sidde i ved at ventilere mere både om sommeren men også som idag når der var en høj luftfugtighed. Der er også en mere komplet instrumentklynge der huser et stort digital display i midten og et olietemperatur isntrument. Jeg glemte næsten også at nævne at der er originale Xenon forlygter så det var en ganske veludstyret bil i dens velmarksdage. Men selve interiørdesignet har desværre altid været lidt 406erens akilleshæl. Det er ganske funktionelt og med god ergonomi. Men det har altid set så kedeligt og morfar agtigt ud. Selv i forhold til andre 90er biler ser det bare uinspirerende ud. Udover mine Toyotaer så er det nok den bil med det mindst kreative interiørdesign. Det eneste der virkelig er ændret på førerpladsen designmæssigt er dørpanelerne hvilket nok mest af alt er gjort fordi at man har længere sprodsefrie døre som der selvfølgelig ikke er på sedanen og stationcaren. Men et er design noget andet er køreoplevelse. Og der kører den bedre end hvad jeg husker. Undervognen er ganske godt afstemt idet at den føles ganske komfortabel men hvor at den stadigvæk ligger overraskende godt i svinget uden for meget krængning. Det eneste der trækker ned er styretøj og især bremser. Styretøjet føles gennemsniteligt hverken dårligt hverken fremragende. Det styrer let og smidigt men føles meget vag eller neutralt om man ville. Med at det ikke føles særligt præcist eller kommunikere megen feedback tilbage. Bremserne føles på en måde utilstrækkelig selv når man bare køre stille og roligt. Det føles ikke underligt eller farligt at køre med. Men pedalen føles en smule ulden og så synes jeg altid at der mangler bare en knivsæg mere bremsestyrke. Jeg synes i hvert tilfælde bare at det er dårlige end i de samtidige konkurrenter. Generelt er betjeningen lidt til den slatne side med at koblingen er meget blød og gearskiftene meget slatne og plastikagtige. Men motoren er helt iorden. Uden at hænge mig op på det mener jeg at det er i samme serie som 1.8eren jeg havde i min bil. Det var en motor som var bundsolid og som bare kørte men hvor at jeg synes at den manglede bundtræk som i den 2 liters men hvor at man stadigvæk havde ringere brændstof økonomi end i en 1.6er. Men i denne 2.2 liters udgave der spinder den bare som en mis. Den har godt med bundtræk men stadigvæk masser af overskud på toppen. Imens at krafterne bliver leveret smidigt.

Konklusion.

En stor andel af missions-profilen ved denne serie er at finde ud af om det er blevet noget gammelt hat eller om det stadigvæk kan noget. På nogle områder besider 406eren helt klart kvaliteter der er endnu mere hyldet idag end for 10 siden så som motor og eksteriørdesign men der er også ting der bare skal blive i fortiden såsom interiørdesignet og feedback fra betjeningen. Men det er netop det der er det sjove ved at lave denne serie med at nogle gange finder man ting ved køretøjerne man værdsætter endnu mere denne gang rundt. Andre gange bliver man bare bekræftet i at der nok er en grund til at man ikke gør sådan mere.

Hvis du ville læse andre afsnit af tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Ved ikke om jeg dømmer den for hårdt. Men jeg synes at bremserne er utilstrækkelige selv efter 90er standard. Men OZ fælgene klæder den virkelig godt.

Rent designmæssigt har coupéeren virkelig vundet over mig på det seneste.

Motoren føles helt som den skal. Den er letløbende og så trækker den fint over omdrejningsregistret.

Interiørdisegnet er ikke noget at råbe hurra for. Men ergonomien er god og kvalitetsfornemmelsen tilfredstillende.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Skrevet den 19. oktober 202431. december 2024 af stoerner666

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

tilbageblik l320 range rover sport.

tilbageblik audi q7 4l.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest Audi A3 sportback 8L.

Skrevet den 9. september 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jer som er langtidslæsere ved at jeg i tidernes morgen opfandt udtrykket hyggebil som dækker over en bil ofte af ældre dato som giver en hyggelig køreoplevelse der er båret mere på komfort fremfor fart og tempo. Af den grund har jeg nogle gange tænkt hvad for en mere moderne bil ville opfylde denne selvopfundne definition. Så idag skulle vi finde ud af om denne overlever af en A3er både kunne værre en kommende klassiker og en kommende hyggebil. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til autohuset Fredensborg for at vi måtte låne A3eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Autohuset-fredensborg.dk

En kommende klassiker ?.

Én af de mange ting jeg godt kan lide at spekulere over er om hvad den næste bilklassiker bliver. Og især når vi taler de mere gængse modeller synes jeg at det er spændende at fantasere om hvilke af min generations modeller der opnår den anerkendende status af klassiker. En ting jeg i hvert tilfælde synes gør en klassiker til en klassiker er designet. Og jeg synes faktisk at 8Leren som er chassiskoden at denne årgang af A3 går under har ældes ganske pænt. Man har klassiske hatchback proportioner som er udført i en næsten minimalistiske stil. Også interiør designet er næsten helt Bauhaus. Og med det hentyder jeg selvfølgelig ikke til byggemarkedes-kæden men til designskolen af samme navn. Ligesom at kvalitetsfornemmelsen er ganske god når man tænker på at det bare er en mindre hatchback. Især toppen af instrumentbræt og dørpaneler er tykt polstreret med et tilfredsstillende gummi-agtigt materiale der har en rug eller nuppret finish. Angående køreegenskaber kører den meget godt for hvad den er. Styretøjet har den perfekte tyngde og så styrer det præcist nok og kommunikerer feedback fint nok tilbage til de scenarier at man bruger en normal hverdagsslæde til. Og så er undervogn og fælgmontering sat op med komfort for øje først og fremmest. Men hvor at den også ligger ganske okey i svinget. Så i den henseende synes jeg faktisk at den kører bedre end de nyere A3ere. Jeg har som nævnt før aldrig kunne forstå tendensen med at nogle brugsbiler skal have så hård undervogn og så agressiv fælgmontering. Der er denne bil bygget efter gammeldags sund fornuft og uden noget tant og fjas kunne man fristes til at sige. Også angående motor og gear går den fint. 1.8 non turbo EA113eren passer godt sammen med automatgearkassen. Den har en smidig kraftudvikling imens at kræfterne kommer på releativt tidligt nede i momentkurven. Imens at gearkassen skifter smidigt men hvor at kickdown også virker helt fint som det skal. Det er ikke nogen særligt højtydende eller særligt spændende drivlinje men den føles veldesignet til de formål og de forhold at den skal bruges til og i.

Konklusion.

Efter at have kørt denne tidskapsel af en 8Ler hvad lyder dommen så på. Hvis vi skulle besvare spørgsmålet om det her er en kommende klassiker så tænker jeg at det må kun tiden vise. Men den har lidt kimen til at blive det. Det er et godt produkt med et godt design som stadivæk blev produceret i et rimelig højt antal. Her bruger jeg altid sådan noget som Volkswagen type 1 Ford Mustang volvo 120 serie og lignende som eksempler. Da disse var masseproduceret biler der for længst har opnået klassiker fordi at mange havde en relation til dem eller et minde om netop denne model. Men uanset hvad så er A3eren en yderst funktionel brugsbil der har ældes pænt hvor at den kører godt for hvad den er. Og mere kan man vel ikke forlange.

Hvis du ville læse flere anmeldelser af den mere Audi agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg kan faktisk godt lide interiørdesignet. Det er simpelt næsten minimalistisk men også meget praktisk.

1.8 motoren og automatgearkasse er en ganske god kombination.

Noget at jeg virkelig kan lide ved de ældre biler er fælgmonteringen. Det kan godt værre at højprofildæk ikke ser visuelt interrasante ud men jeg kan godt lide den ekstra kørekomfort at de giver.

Upgear beretter. Afsted til det hemmelige ræs.

Skrevet den 2. september 20243. september 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg tænker lige at at jeg ville poste en lille anekdote om min oplevelse fra sidste sommer med det hemmelige projekt. Hvor at vi skulle søge efter noget markracer at vi så skulle køre med. Men tænker heller ikke at der er så meget udenomssnak tilbage for lad os komme til sagen.

upgear og det hemmelige ræs.

Hej og velkommen til endnu et afsnit af upgear beretter. Og idag ville vi fortælle om et hemmelig ræs at vi kørte forleden. Det var desværre ikke noget med hemmelige agenter og sådan noget i den dur. Men det var stadigvæk meget spændende. Det startede i Rudkøbing med en meget rusten Mazda 616 ( En bil som jeg forøvrigt har tænkt på at købe før). Vi skyndte os at smide alt værktøjet og grejet i 3eren hvorså at køre mod Langeland. Da vi var landet på location forbandt vi begge biler med startkabler efter at vi havde tjekket alle driftsvæsker. Motoren tørnede fint og lød til at have fin kompression på alle 4 cylindre. Der var selvfølgelig ikke nok strøm på det nuværende startbatteri så vi måtte låne et bedre. Jeg prøvede at sprøjte noget startspray i indsugningen og ja endelig livstegn !. Vi var nået til at maskinen sparkede i gang for et splitsekund. Men den skulle have mere benzin. Vi prøvede at give den en flyversjus som er et slang for at hælde ren benzin direkte ned i indsugningen. På den måde kunne vi faktisk nå at lytte til den og den lød faktisk fint betingelsene taget i betragtning. Derefter fik vi forbundet en ekstern tank til benzinindtaget på karburatoren så vi kunne køre motoren i minutter af gangen så vi kunne se om der var liv i kobling og gearkasse. Jeg hoppede atter ind på førerpladsen startede maskinen og prøvede at træde koblingen ind. Den var stenhård som det jo hænner at værre på biler der har stået stille i 2 årtier og mere til. Men da den gav slip føltes det selvfølgelig helt forkert. Og efter lidt kiggen rundt og nærstuderen fandt vi gerningsmanden. Ak det var selvfølgelig en hoved eller slavecylinder til koblingen. Og da der var stor usikkerhede for om det kunne fikses i felten besluttede vi os for at forlade den synkne skude og lede efter et nyt offer. Men heldigvis kom hjælpen hurtigt i form af en E46. Vi fik tilbudt en 318er og et sted hvor at vi kunne køre. Altsammen til en meget fair pris. Så vi lettede atter anker og kørte med fuld damp til den sørgelige ende af Svendborg. Da vi kom til vores nyeste anskaffelse fik vi lånt en nøgle og en jumpstarter. Bilen startede som den skulle så vi gav ejeren nogle sedler. Og så var det bare afsted på det vilde ridt. Jeg endte med at dumpe den i grøften. Hvilket er et ansvar at jeg fulgt påtager mig. Jeg fejlbedømte et sving. men efter en bugsering er vi afsted. Der var forøvrigt også en Mazda en 626 fra 1990 som vi kiggede på forinden men der var heller ingen livstegn. Så vi gik direkte til bimmer istedet. Men vi havde det også mægtig sjovt i den bil. Også Andenpiloten prøvede at powerslide og lege lidt med gassen. Løjerne varede også helt til først da vi måtte udgå på grund af at motoren satte ud konstant højst sandsynligt på grund af en løs stelforbindelse.
Der var dog et mord under den vilde bimmer ræsers jagt på den lille hasselmus som ikke nåde ud sit skjuld inden bimmererns hjul fik den mejet ned ( DER GIK EN GOD hassel mus til der ) den spottede anden piloten fra bloggen og råbte (MANSON kom hid kom hid) vi har sku dræbt en Hasselmus.

Jeg tror ikke helt at den overlevede transformation til vandscooter. Men det indrømmer jeg blankt at jeg nok bremsede og styrede lidt for sent.

Rant. 3 biler at der er den sidste af deres slags.

Skrevet den 26. marts 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en rant. jeg tænkte at I lige kunne få en lille rant at tygge på inden at der kommer nyt indhold igen og inden at veteran og specialbils-sæsonen virkelig kommer igang. Men idag er dagens tema netop som titlen hentyder til 3 forskellige biler der på én eller anden måde er den sidste af deres slags. Så jeg håber ikke at det bliver alt for teknisk men lad os komme igang for tænker at det bliver meget hyggeligt og roligt.

1. Den sidste Civic type R på ren sug.

Jeg har nævnt det flere gange før ved forskellige anledninger. Men FN2 type er faktisk den sidste Civic type R på ren sug. For hvis du kender til lidt Honda historie ved du sikkert at afløseren FK2 kører med en turboladet K serie. Uden at have kørt FK2 eller nogle af de andre nyerer type R føler jeg bare stadigvæk at der går et eller andet af oplevelsen når man skifter fra en potent sugemotor til turboladning. Især her i moderne tid hvor at næsten alle biler er turboladet og at der næsten ikke er noget turbostøj og turbotøven af nogen art. Nu hvor at man ofte kører med de helt små nærmest lavtryksturboladere. Så ville jeg sku hellere have alt indsugningsstøjen fra et godt koldluftindtag eller endnu bedre et sæt individuelle spjældhuse.

2. Den sidste grandiøse Citroén.

C6 er virkelig den slags bil at Citroén ikke producerere mere. hvis du tænker på de store flagskibsmodeller såsom XM DS21 og CX så er det helt klart den del af stamtræet at man kan placere denne model på. Og ligesom med dens forfædre leverer C6eren uovertruffen kørekomfort pakket ind i et usædvanligt design. Jeg ville faktisk sige at den kører ligeså komfortabelt som biler at der koster 3 gange så meget. Jeg synes i hvert tilfælde at det er en ganske imponerende bil for hvad den er. Det er i hvert tilfælde imponerende at de overhovedet satte den i produktion.

3. Den sidste hybrid.

Det sidste punkt har jeg sat på udelukkende for at kunne forvirre jer læsere. for i denne henseende mener jeg selvfølgelig ikke en hybrid i ordets nuværende forstand. Men derimod hvad betegnelsen hybridbil betød i 60erne og 70erne. For dengang var en hybrid en Europæisk bygget bil med en Amerikansk V8er under hjelmen tænk på sådan noget som AC Cobra Iso Griffo eller Sunbeam Tiger. Så når vi ser det på den vinkel er Rover 75 V8 helt klart en hybrid. Det er i hvert tilfælde den sidste hybrid i den klassiske forstand at jeg kender til når vi taler om serieproduceret gadebiler. Det er en Engelsk bygget sedan med en Amerikansk Ford Modular V8er som man blandt andet kender fra Mustang SN95 og Crown Victoria. Så man har Amerikansk V8 brøl fra afgangsrørene imens at man beundrer et interiør der er indrettet i klassisk Britisk stil hvor at alt dette til sammen faktisk giver en anderledes køreoplevelse. Og efter at det gik op for mig at dette er den sidste hybrid gør det faktisk at jeg synes at 75 V8 er bare et hak federe nu her end da jeg kørte den.

Hvis du ville læse andre rants må du endelig give linksne et kig.

Rant. Specialleverance fra Tyskland.

Skrevet den 11. februar 202431. maj 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg har her det seneste halve år ytret i ny og næ at jeg er en del af et tophemmeligt projekt. Dette projekt gik blandt andet ud på at jeg skulle tage mig af en specialleverance fra Tyskland. For at værre mere specifik er denne leverance en bil. Hvor at jeg skulle køre fejebladet at den skulle hentes på. Men jeg tænkte at jeg ville fortælle om hvordan denne tur forløb. Men også en smule om hvad vi ellers lavede dernede så det bliver en form for kortfattet rejseblog krydset med historiefortælling. Så hold godt fast og hold ud for lad os komme afsted.

På tur med andenpiloten.

Efter at vi langt om længe fik rekvireret vores ædle ganger til denne færd i form af en gammel Daily fra start 00erne begyndte vi at æde noget asfalt. Dette blev gjort i for at sige det mildt noget røvsygt vejr. Vejret var så intenst at viskerne nogle gange næsten ikke kunne følge med ved at skovle vand fra forruden af. Og så varede det næsten hele turen ned til Lünen hvor at vi skulle gøre vores første stop og overnatning. Men trods vejrforholdende havde vi en god stund i førerhuset. vi hørte blandt andet en smule musik når radioen sporadisk opfangede radio Deltas eller andres signal. Og så foretog vi noget bilspotting. Hvor at vi både så Lucid Air og et par maskerede præproduktionsbiler at én eller anden bilproducent havde sendt ud på dynamiske tests. Efter det der føltes som evigheder landede vi endelig i Lünen efter indtjekning og en Pizza som natmad ville man bare ikke andet end at sove en god søvn. Om morgnen efter baddet stod den på skafning i den lokale bager/café hvor at jeg kørte den inde med crosiant-ostemad og en baily-Berliner. Når alt var indtaget skulle der ordnes nogle småærinder som blev gjort i næsten forårsagtigt vejr. Inden at vi endelig skulle ud og besigte det næste skud på stammen. Omkring 1 tiden var det simpelthen nu at der skulle kigges på EG hatch. Efter en grundig viseuel inspektion kunne jeg konstatere at vi havde en bil og ikke en flyvemaskine og at den var fuldstændig som beskrevet i annoncen. Ja selv efter en kort prøvekørsel fandt vi ud af alt virkede som det skulle. Så efter at pengene blev langet over og papirerene var blevet underskrevet havde vi nået til det at jeg havde trænet til i hele min lastbils-chauffør karriere nemlig læsning og lastsikring. Og må da også indrømme at ansvaret tyngede ekstra meget på skulderne når man stod i situationen. Men jeg fik klaret det til UG bolle og støvsugerslange for nu stod der en EGer oven på helipaden eller ladet rettere. Og efter at have tjekket lastsikringen en sidste gang var det endelig tid til at vende snuden mod Danmark så småt. Der blev atter kørt forbi Osnabrück ned igennem Elbtunnlen i Hamborg og helt ud på de sene timer indtil at vi gjorde holdt på et hotel tæt ved motorvejen cirka en times kørsel fra den Dansk/Tyske grænse. Efter at værre udhvilet og fået noget indenbords på vejen satte vi alt ind på slutspurten som var afsluttet omkring 16:50 tiden med os som vindere. For efter at have dumpet nyttelasten siddet fast hvorpå at blive trukket af en venlig traktorfører kunne vi endelig parkere Dailyen for en sidste gang efter en veloverstået tur. Jeg synes at det har været en fantastisk rumfærd hvor at jeg fik prøvede nogle færdigheder af i praksis samtidigt med at få lært nogle nye ting. Og så havde mig og førstepiloten bare en hyggelig stund sammen i førerhuset. Men som jeg altid siger hold jer muntert folkens til at vi ses næste gang.

Den stod altså meget flot oven på ladet.

Rant. En kærligheds-erklæring til Japanerbiler.

Skrevet den 8. november 202310. december 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg siger ofte at jeg har en meget bred smag. Men jeg siger også at jeg er kæmpe Japaner fan og med det mener jeg selvfølgelig ikke din mors Corolla Verso men derimod sportsvogne af den Japanske slags. For eksempel har en Lamborghini aldrig virkelig vækket mine følelser. Men derimod har Lexus LFA altid fået mig op i det røde felt. Lige meget hvad folk siger om den ændrer det ikke på at jeg gerne ville betale store summer for at prøvekøre én. Jeg har altid synes at det er så fed en bil lige siden at jeg googlede den tilbage i 2009. Men også sådan noget som NSX af den første generation drømmer jeg ofte om. Jeg synes stadigvæk at det er en af de bedst lydende V6erer i bilhistorien. Især med individuelle spjæld titanium-udstødning og skarpere knastaksler har den bare så sexet og eksotisk en lyd. Også selvom at jeg har efterhånden har kørt alt fra Ferrari til Rolls Royce står Japanerbilerne stadigvæk efter min personlige mening som nogle af mine største bedrifter i forhold til arbejde med bloggen. Selv hvis de ikke levede op til forventningerne så er jeg bare så glad for at have haft mulighed for at køre dem. Og selvom at hypekulturen virkelig har ødelagt biler og i særdeleshed JDM biler for mig. Så er det altså noget betagende ved at se disse ildspyende ståldrager i levende live.

Generation JDM.

Ligesom de fleste andre fik jeg polstret min bilkærlighed igennem populærkulturen. Og da jeg aldrig har været den store filmnørd var det videospillene der gav det ekstra motor fix. Især det faktum at man kunne køre éns drømmebil i den virtuelle verden gav virkelig fantasien vinger. Og da hele import tuner manien skyllede ind ved årtusindskiftet. Tydede jeg ligesom mange andre til spillene for at lære om denne subkultur. Især titler som Gran Tourismo og need for speed underground blev nærmest slidt op. Jeg lærte så mange imponerende modeller at kende. Jeg lærte også mange nye filosofier indenfor bilkonstruktion at kende. Selv nu til dags dato synes jeg at det er interessant at japanerne brugte højteknologi i stedet ren råstyrke for at opnå de ønsket præstationer. Men jo senere hen blev min JDM fascination fodret yderligere med at se klip på youtube. Et af de første klip jeg så var netop fra et dragrace et sted i Nevada i USA hvor at en A80er Supra gik op imod alt fra Corvette Z06 til Lamborghini Murcielago. Dette klip cementerede JZA80eren som en total badass bil hvor at jeg selv i dag synes at en velbygget 2JZGTE med en kæmpe singleturbo er én af de ondest lydende motorer at man kan opstøve. Men jeg kan tydeligt også huske en video med en R33er der kørte mod en Suzuki GSX1300R altså en Hayabusa. Bare det med at man så verdens hurtigste gademotorcykel kører hjul mod hjul sammen med én af tidens vildeste tunerbiler gjorde bare så stort indtryk på 14 årig mig. Bare lyden at R33eren udstedte fik mig bare til at værre helt hooked. Det var et arrigt vræl at jeg plejer at beskrive som krydsning imellem en BMW på coke og en lavtgående F16 jæger. Ja bare når vi taler om Skylines fantaserer jeg stadigvæk til tider om at ridde mod solnedgangen på en blanksort R34 GTR med deathstars blæsende ud af højtalerne. Men selv en bredbygget R33er med de store kasseskærme som på LM udgaven ville værre så fed at futte rundt i. Men det behøver ikke en gang at værre en Nissan ja det behøver ikke en gang at værre en sportsvogn. For en Pajero evolution står også meget højt på min øsnkeseddel den sætter sport tilbage i sport utility og så sætter den efter min mening mange performance SUVere til skamme når man tager efter udseende og sjældenhed. Og det er netop det med sjældenhed og mangfoldighed at jeg synes at der var så fedt ved JDM bilerne. Og så synes jeg at de alle sammen havde deres egen identitet. Og det gør netop at jeg altid har været uforstående overfor de gamle nisser der siger at Japanske biler har ingen sjæl og at alle biler efter 90erne ligner hinanden.

2cv eller Skyline hypen er den samme ?!.

Under et interview til et tophemmeligt projekt blev jeg spurgt om hvorfor at jeg er så stor skyline fan men at jeg ikke synes godt om en 2cver. Nu hvor at begge biler er meget elsket nærmest overvurderet. Og til det svarede jeg at det var en rigtig god observation. Og at det er rigtigt og at det egentligt er underligt. Men jeg tror at det har virkelig noget med personlig smag at gøre men jeg tror også at nostalgien spiller rigtig meget ind. Den eller de første biler at der virkelig gør indtryk på én ender ofte med at blive til éns drømmebil. Og for mig er R34 GTReren en ufattelig cool bil. Det er den ultimative jetjæger muskelbilraket af en sportsbil der har et interiør der er lige dele animé-rumskib og Nissan Primera. Det er også én af de få biler der kan få mig til at stoppe og tænke (oh fuck man der har vi den og fuck hvor er den fed). Så selvom at den og de andre Japanerbiler er stærkt overvurderet er det bare så specielt for mig at se eksemplar i levende live. Og jeg tør vædde med at hvis 2CVeren var min drømmebil ville den fremprovokere samme reaktion i mig.

Der gik sku internet og ikke rotte i det.

I forlængelse af ovenstående punkt var en anden grund til at jeg blev så stor japaner fan at disse biler havde en aura af mystik over sig. Forstået med at især før instagram kendte mange ikke til dem. Og der var det ofte kun os entusiaster der kendte til disse biler tuningspotentiale. Alle kendte selvfølgelig Porsche Lamborghini Corvette og så videre. Men det var ikke alle der kendte en Mitsubishi GTO eller en Subaru SVX. Det står i skærende kontrast til i dag hvor at alle deres onkel hund og robotstøvsuger kender til JDM. Det er idag ligeså sejt at kunne lide japanerbiler som superbiler. Jeg står så meget ind for at brede kendskabet og kærligheden til det obskure ud til så mange som overhovedet muligt. Men jeg synes at grænsen for længst er overskredet. Det kan godt værre at jeg lyder som en utilfreds hipster der har set sit yndlingsband bliver mainstream. Men jeg synes helt ærligt at sociale medier har ødelagt biler for mig og i særdeleshed japansk performance for mig. I sådan en grad at jeg nogle gange tænker “ad endnu en RX7er !!?? skal jeg klappe dig én instagram hvis du viser mig én mere” jeg får lidt den følelse af at stå tilbage på perronen imens at alle andre får deres drømmebil. Og så er jeg bare så træt af at alle kan værre bilentusiast eller JDM fan bare ved at sige at deres yndlingsbil er en Æ Ø eller Å. Ja hurra tillykke det er babys første bilentusiasme. Men også det med at Japanerbilerne kunne laves til superbils-krigere for det halve af hvad en superbil kostede er også irrelevant nu. Da de fleste i dag sælges for svimlende summer. Underdog effekten var netop en stor tiltrækningskræft ved disse biler efter min mening. Ikke at jeg nogensinde har haft muligheden for at købe en af JDM ikonerne. Men nu føles det bare ligegyldig når markedet diktere at man skal betale overpris for en 30 år gammel Nissan eller Toyota. Så kan man ligeså godt fantasere om at man køber Ferrari for Ferrari-penge og ikke Nissan for Ferrari-penge. For det er ligeså urealistisk og så ville jeg hellere have en sand prestigebil når man betaler så mange penge for den.

Synet af en enhjørning.

Hver gang at jeg er helt brændt ud på grund af instagram bilkultur. Så minder jeg mig selv hvor vildt det var at se én sidst eller endnu bedre at køre ´´en. Bare sådan noget som en W140 S klasse som også er en bil at instagram lidt har ødelagt for mig med at spamme min væg med posts angående denne model. Får mig stadigvæk til at lyse op når jeg ser én med egne øjne. Det er som at se en kampvogn komme kørende i forhold til moderne Mercedeser. Og i forhold til en lille sedan eller microbil ser den nærmest forhistorisk eller middelalderlig ud. Ergo at det er så imponerende en bil at se i relation til andre biler. Så da jeg for omkring 3 år siden så en ægte R34 GTR var det som at se enhjørning eller nærmere en Orientalsk drage der havde sat sine ben på Shell stationen i Svendborg. De sjældne biler ser man jo aldrig i virkeligheden så man kunne ligeså godt havde set et fabeldyr. Og det er netop det at der er den ultimative styrke ved drømmebiler de kan virkelig motivere folk og give håb for fremtiden og energi til at holde drømmen i live. Og så er det vel også en form for idoldyrkelse at have en drømmebil. Når jeg tænker på at mine drømmebiler medvirkede i alle de tegneserier at jeg tegnede som yngre. Så kan det vel lidt sidestilles med at have en yndlingskarakter musiker influencer eller lignende.

Hvis du ville læse mine tests på Japanerbiler må du endelig give linksne et kig.

Dobbelttest Fiat 124 Spider mod Opel GT.

Skrevet den 6. april 202311. april 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest som også er en cabriolet-test. Nogle siger at det er ande-sæson imens andre siger at det er sæson for dådyr. Men for mig kan det næsten kun værre roadster-sæson. Der går ikke mange uger før at åbne lukkede blå gule og grønne special og veteranbiler bliver lukket ud på vejene. I dag valgte jeg at tage forskud på goderne for der skulle testes to velkendte navne når vi taler sportslige biler i den lavere ende af prisskalaen. Men det er ikke originalerne fra 60erne og 70erne. Men derimod nyfortolkningerne fra det 21erende århundrede. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Ramsdal biler og icar-auto i Silkeborg for at værre med til at gøre testen mulig. Du må endelig give deres websider et kig i linksne nedenunder.

www.ramsdalbiler.dk

www.icarauto.dk

Oldschool turbokræfter i den moderne GTer.

Hvis der er en motorteknologi der virkelig er gået fra racerbanen og til at blive alle mands eje. Så er det turboladeren. I 80erne blev turbo næsten et buzzword hvor at alt selv udenfor bilverden blev sejere hvis der stod turbo på det. Og hvis éns bil faktisk var født med én eller flere snegle så vidste folk på gaden det næsten ligeså meget som dig selv fordi at mange performancebiler var plastret til i turbo i store bogstaver på farvestrålende stafferinger i tilfælde af at bilen faktisk var udstyret med denne “magiske” anordning. Hele denne periode kunne vel sammenlignes en smule med 50erne hvor at alt skulle hede jet rocket eller omatic. Det hele virker sjovt og også lidt fjollet når man ser på det med nutidige briller. Men det var virkelig en del af tidens ånd. Men jov selv da jeg som knægt læste V-max og max power var det altid et hak eller to federe når man læste om en bil med eftermonteret trykladning. Fordi at man hurtigt fandt ud hvor meget arbejde (og penge) der var i at konvertere til trykladning. I dag er turboladning ekstremt gængs. Næsten alle nye biler er født med turbo og motorerne og i særdeleshed turboladerne er så forfinet. at turbotøven stortset er elemineret. Men trillingerne Opel GT Pontiac Solstice og Saturn Sky er nogle af de “moderne” gadebiler hvor at man kan opleve turbopower som i 80erne. Når man forøger hastigheden ved at sejtrække kan man godt mærke at der ikke er meget gang i den under 2 til 3000 omdrejninger. Den føles faktisk mest tilfreds med at man kører et gear lavere end at man er vant til. Selvom at den ikke tøver ligeså meget som ældre turbomotorer eller tunede motorer med store turboladere. Så er der et definerbart punkt hvornår man laver ladetryk og hvornår man ikke gør. Det er også derfor at når jeg prøvede at køre en smule performance agtig kørsel at jeg holdte den i de øvre luftlag ikke fordi at motoren i sig selv var omdrejningsvillig. Men mere for at holde gang i møllen så bagenden ikke ville bryde løs uventet i udgangen af et sving. Men maskinen trækker virkelig sundt når den er i sit es. Det føles mere som om at den har 320 end 264 heste eller i det mindste som om at man har en mindre V8er under hjelmen. Og selvom at lyden ikke er noget at råbe hurra for så følte jeg mig stadigvæk rigtig godt underholdt ved at ro igennem mine egne gear. Især når man har en 5 trins gearkasse der skifter smidigt og præcist og en koblingspedal der har en god vægt i sig. Angående køreegenskaber er man også ganske godt stillet den føles en smule større og tungere i forhold til S2000 MX-5 og lignende. Men det er stadigvæk en meget svingglad bil. Man har et præcist styretøj der kommunikere feedback fint tilbage imens at undervogn og chassis er rigtig godt afstemt. Jeg havde ikke regnet med at den føles så fokuseret og legesyg som den gjorde. Angående interiør er man også godt kørende. Selvfølgelig er det totalt billigt Amerikaner-plastik men alt det vigtige såsom kørestilling komfort ergonomi og udsyn virker helt perfekt eller i hvert tilfælde som det skal biltypen taget i betragtning. Så det skal interiør-nazisterne bare lære at se i øjnene. Som jeg altid har sagt så giver jeg ikke en flyvende lort for kabinekvalitet så længe at funktionaliteten og ergonomien er i top.

En anden slags MX-5er.

Hvis du ikke gider at kører NDer så findes der faktisk en anden slags MX-5er der er bygget af Fiat og som heder 124 spider. Det er lidt ligesom at Tesla Roadster og Opel Speedster deler omkring 70 procent dele med Lotus Elise men hvor at de alle tre har forskellige drivlinjer og karrosseripaneler. Men jov der er meget Mazda over denne Fiat. allerede når man sidder på førerpladsen kan man se at hele interiøret mere eller mindre er det samme som i ND MX-5. Ja selv chassis hjulophæng og så videre deles med NDeren. Men det gør mig absolut ikke noget nu hvor at det er en af de mest svingglade og velbalanceret biler i sin prisklasse. Men den føles let og kompakt så den er nem at placere på vejene. Styretøjet føles også helt som det skal. Det styrer præcist imens at det kommunikerer feedback tilbage godt. Man kan virkelig ikke gå galt i byen ved lade sig basere på verdens bedst sælgende sportsvogn. Det er en yderst bekendt køreoplevelse men det er bekendt på den gode måde fordi at det er ukompliceret sjov på vejen. Noget at der i hvert tilfælde er Fiats eget design er motoren. En af MX5erens styrker efter min mening som for mange desværre er et minus. Er at motoren er en smule til den omdrejningsvillige side den elsker at få lidt gas før at den er helt tilfreds. Det prøvede FCA at løse ved bytte suge motoren ud med en turboladet variant af deres twinair motor. Og ude på vejen kan jeg godt mærke at den udvikler kræfterne mere lineært og at den ikke skal piskes helt ligeså højt som sugemotoren i ND ligesom at de 140 heste gør underværker for den lille lette roadster. Selvom at den overhovedet ikke føles ligeså hurtig som Honda S2000 og især Opel GT. Så er det nogle af de livligste 140 heste at jeg har prøvet længe. Men én disciplin at den slår Opel GT i er praktisk anvendelighed. Bare det med at man har et dedikeret bagagerum og ikke bare et lastrum der kun kan rumme kalechen i nedfoldet tilstand trækker altså op. Apropos kaleche kan man slå taget op eller i på meget få sekunder uden at skulle ud af bilen. Hvilket er noget at jeg altid har elsket MX-5ere for. Et andet pluspunkt er eksteriørdesignet jeg kan godt lide det herlige retro design på 124eren modsat MX5 ND som efter min mening stadigvæk lidt ligner en karikeret og overfornøjet S2000er med katteøjne som forlygter.

Konklusion.

Efter at have kørt to overraskende ens bud på sportsvogne i den billigere ende hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at GTeren overraskede mig positivt angående køreegenskaber og så havde den et fedt kraftoverskud. Imens at 124 spider giver den velkendte MX-5 køreoplevelse men med et andet og efter min mening interessant spind på. Rent objektivt ville jeg nok vælge 124eren ene og alene på grund af at det er en nyere og mere tidssvarende bil hvor at man selvfølgelig får mere moderne teknologi. Men det er bare min simple mening.

Hvis du ville læse om andre prisbillige sportsbiler må du endelig give linksne et kig.