biltests – Side 3 – upgear2.blog

Dobbelttest Fiat 124 Spider mod Opel GT.

Skrevet den 6. april 202311. april 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest som også er en cabriolet-test. Nogle siger at det er ande-sæson imens andre siger at det er sæson for dådyr. Men for mig kan det næsten kun værre roadster-sæson. Der går ikke mange uger før at åbne lukkede blå gule og grønne special og veteranbiler bliver lukket ud på vejene. I dag valgte jeg at tage forskud på goderne for der skulle testes to velkendte navne når vi taler sportslige biler i den lavere ende af prisskalaen. Men det er ikke originalerne fra 60erne og 70erne. Men derimod nyfortolkningerne fra det 21erende århundrede. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Ramsdal biler og icar-auto i Silkeborg for at værre med til at gøre testen mulig. Du må endelig give deres websider et kig i linksne nedenunder.

www.ramsdalbiler.dk

www.icarauto.dk

Oldschool turbokræfter i den moderne GTer.

Hvis der er en motorteknologi der virkelig er gået fra racerbanen og til at blive alle mands eje. Så er det turboladeren. I 80erne blev turbo næsten et buzzword hvor at alt selv udenfor bilverden blev sejere hvis der stod turbo på det. Og hvis éns bil faktisk var født med én eller flere snegle så vidste folk på gaden det næsten ligeså meget som dig selv fordi at mange performancebiler var plastret til i turbo i store bogstaver på farvestrålende stafferinger i tilfælde af at bilen faktisk var udstyret med denne “magiske” anordning. Hele denne periode kunne vel sammenlignes en smule med 50erne hvor at alt skulle hede jet rocket eller omatic. Det hele virker sjovt og også lidt fjollet når man ser på det med nutidige briller. Men det var virkelig en del af tidens ånd. Men jov selv da jeg som knægt læste V-max og max power var det altid et hak eller to federe når man læste om en bil med eftermonteret trykladning. Fordi at man hurtigt fandt ud hvor meget arbejde (og penge) der var i at konvertere til trykladning. I dag er turboladning ekstremt gængs. Næsten alle nye biler er født med turbo og motorerne og i særdeleshed turboladerne er så forfinet. at turbotøven stortset er elemineret. Men trillingerne Opel GT Pontiac Solstice og Saturn Sky er nogle af de “moderne” gadebiler hvor at man kan opleve turbopower som i 80erne. Når man forøger hastigheden ved at sejtrække kan man godt mærke at der ikke er meget gang i den under 2 til 3000 omdrejninger. Den føles faktisk mest tilfreds med at man kører et gear lavere end at man er vant til. Selvom at den ikke tøver ligeså meget som ældre turbomotorer eller tunede motorer med store turboladere. Så er der et definerbart punkt hvornår man laver ladetryk og hvornår man ikke gør. Det er også derfor at når jeg prøvede at køre en smule performance agtig kørsel at jeg holdte den i de øvre luftlag ikke fordi at motoren i sig selv var omdrejningsvillig. Men mere for at holde gang i møllen så bagenden ikke ville bryde løs uventet i udgangen af et sving. Men maskinen trækker virkelig sundt når den er i sit es. Det føles mere som om at den har 320 end 264 heste eller i det mindste som om at man har en mindre V8er under hjelmen. Og selvom at lyden ikke er noget at råbe hurra for så følte jeg mig stadigvæk rigtig godt underholdt ved at ro igennem mine egne gear. Især når man har en 5 trins gearkasse der skifter smidigt og præcist og en koblingspedal der har en god vægt i sig. Angående køreegenskaber er man også ganske godt stillet den føles en smule større og tungere i forhold til S2000 MX-5 og lignende. Men det er stadigvæk en meget svingglad bil. Man har et præcist styretøj der kommunikere feedback fint tilbage imens at undervogn og chassis er rigtig godt afstemt. Jeg havde ikke regnet med at den føles så fokuseret og legesyg som den gjorde. Angående interiør er man også godt kørende. Selvfølgelig er det totalt billigt Amerikaner-plastik men alt det vigtige såsom kørestilling komfort ergonomi og udsyn virker helt perfekt eller i hvert tilfælde som det skal biltypen taget i betragtning. Så det skal interiør-nazisterne bare lære at se i øjnene. Som jeg altid har sagt så giver jeg ikke en flyvende lort for kabinekvalitet så længe at funktionaliteten og ergonomien er i top.

En anden slags MX-5er.

Hvis du ikke gider at kører NDer så findes der faktisk en anden slags MX-5er der er bygget af Fiat og som heder 124 spider. Det er lidt ligesom at Tesla Roadster og Opel Speedster deler omkring 70 procent dele med Lotus Elise men hvor at de alle tre har forskellige drivlinjer og karrosseripaneler. Men jov der er meget Mazda over denne Fiat. allerede når man sidder på førerpladsen kan man se at hele interiøret mere eller mindre er det samme som i ND MX-5. Ja selv chassis hjulophæng og så videre deles med NDeren. Men det gør mig absolut ikke noget nu hvor at det er en af de mest svingglade og velbalanceret biler i sin prisklasse. Men den føles let og kompakt så den er nem at placere på vejene. Styretøjet føles også helt som det skal. Det styrer præcist imens at det kommunikerer feedback tilbage godt. Man kan virkelig ikke gå galt i byen ved lade sig basere på verdens bedst sælgende sportsvogn. Det er en yderst bekendt køreoplevelse men det er bekendt på den gode måde fordi at det er ukompliceret sjov på vejen. Noget at der i hvert tilfælde er Fiats eget design er motoren. En af MX5erens styrker efter min mening som for mange desværre er et minus. Er at motoren er en smule til den omdrejningsvillige side den elsker at få lidt gas før at den er helt tilfreds. Det prøvede FCA at løse ved bytte suge motoren ud med en turboladet variant af deres twinair motor. Og ude på vejen kan jeg godt mærke at den udvikler kræfterne mere lineært og at den ikke skal piskes helt ligeså højt som sugemotoren i ND ligesom at de 140 heste gør underværker for den lille lette roadster. Selvom at den overhovedet ikke føles ligeså hurtig som Honda S2000 og især Opel GT. Så er det nogle af de livligste 140 heste at jeg har prøvet længe. Men én disciplin at den slår Opel GT i er praktisk anvendelighed. Bare det med at man har et dedikeret bagagerum og ikke bare et lastrum der kun kan rumme kalechen i nedfoldet tilstand trækker altså op. Apropos kaleche kan man slå taget op eller i på meget få sekunder uden at skulle ud af bilen. Hvilket er noget at jeg altid har elsket MX-5ere for. Et andet pluspunkt er eksteriørdesignet jeg kan godt lide det herlige retro design på 124eren modsat MX5 ND som efter min mening stadigvæk lidt ligner en karikeret og overfornøjet S2000er med katteøjne som forlygter.

Konklusion.

Efter at have kørt to overraskende ens bud på sportsvogne i den billigere ende hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at GTeren overraskede mig positivt angående køreegenskaber og så havde den et fedt kraftoverskud. Imens at 124 spider giver den velkendte MX-5 køreoplevelse men med et andet og efter min mening interessant spind på. Rent objektivt ville jeg nok vælge 124eren ene og alene på grund af at det er en nyere og mere tidssvarende bil hvor at man selvfølgelig får mere moderne teknologi. Men det er bare min simple mening.

Hvis du ville læse om andre prisbillige sportsbiler må du endelig give linksne et kig.

Hvorimod at man i 124eren har en meget lineær kræftudvikling. Imens at motoren stadigvæk føles ganske livlig.

Jeg kan virkelig godt lide 124erens retro-inspireret design især fordi at man har fået det til at fungere virkelig godt med MX-5erens proportioner nu hvor at den er søstermodel.

Og så ser den ganske godt ud selv med taget oppe.

Det synes jeg faktisk at begge biler gør. Men det er ikke en selvfølge da der er cabrioleter der tager sig bedst ud med taget nede. Der tænker jeg især i retning af R8 spider og Porsche Boxster.

Hele interiøret er selvfølgelig delt med ND MX-5 ja selv infotainment software er det samme som i MXeren. Men det er et rigtig godt indrettet interiør om end med en middelmodig samlekvalitet og materialevalg.

Og ligesom med andre MX5ere har man et baggagerum. Det er ikke særlig stort men bare det at man har et er et stort boost til den praktiske anvendelighed.

Biltest Ford Puma. AUT Hybrid

Skrevet den 17. januar 202318. januar 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til en ny brugt test anmeldelse på idag den lille smarte Ford Puma.

Design ser overraskende sejt ud. Den ligner faktisk lidt en puma på spring der er klar til at indtage sit bytte. Så når det er sagt er den super flot og angående køreegenskaber meget smidige drejer bare perfekt ikke noget slør eller forsinkelse angående gearkasse var denne model med Automatgear og det gik og meget let og smidigt for sig.

Komfort massere af god plads og sæderne sidder man behageligt og godt i inklusiv fri højden på bilen stod den godt fast. Og udsynet fra føre pladsen var ganske tilforladeligt

Blinklys er ikke med sekventialt. Lygter for og og bag stråler og ser ganske fine ud

Motor er en lille 3 cylinder symaskine af en symaskine at være er den meget hæftig som også er koblet sammen med mild hybridteknik.

Mange tak til N Kjær biler i Svendborg for at jeg måtte låne denne bil. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

hwww.ford.nkjaer.dk

Hvis du ville læse om andre biler at jeg har kørt må du endelig give dem et kig i linkene nedenfor.

Interiøret er helt iorden. Kameramanden syntes at samlekvaliteten var god.

Motoren går rigtig fint. Det er ikke nogen ræser men den trækker fint til husbehov.

Der er en smule ekstra aflægning under lemmen i bagagerummet.

El-bagsmæk er selvfølgelig også at finde på denne model.

Ifølge dagens testkører er designet ganske vellykket.

Og så har den selvfølgelig indbygget nødopkalds funktion.

Biltest BYD Atto 3.

Skrevet den 15. december 20229. maj 2023 af stoerner666

Så er der sku kommet endnu Kinesisk ellert til landet. Men jov hvis du ikke har lagt mærke til det så er der kommet så mange kinesiske elbilsmærker til landet at jeg efterhånden ikke har styr på det. Bare inden for de sidste par år er producenter som Nio Xiaopeng Polestar MG og Maxus kommet til. Og nu skal jeg lære en ny at kende nemlig BYD. Men jeg kan allerede nu sige at deres entré på det Danske marked er en ganske fin brugsbil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Terminalen i Odense for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Terminalen Odense.

Fra CLK klon til Atto 3.

Hvis man som bilnørd har færdes meget på nettet igennem de sidste 12 til 13 år kender man sikkert nok allerede til BYD eller Build Your Dreams som de heder fuldt ud. Det er samme firma som i tidernes morgen byggede Modellen F8 eller S8 afhængig hvilken kilde man hører det fra. Det var en dårligt proportioneret bil der eftersigende skulle ligne en Mercedes C209 CLK men hvor at jeg bare synes at det ligner et barn af en gravid rulleskøjte og en deform R230 SLer. Det var også BYD der kom lidt i havsnød da BMW gruppen synes at deres logo lignede lidt for meget deres eget. Men i dag er build your dreams heldigvis kommet videre fra dårligt designede firmalogoer og gravide rulleskøjter. Til at starte med er eksteriør designet fuldt ud moderne. Det er selvfølgelig ikke noget der sætter min verden i brand. Men den ser ganske fin ud og så kan jeg rigtig godt lide de mørkeblå elementer i forlygterne der sidder som et sæt øjenbryn der giver noget dybde og kontrast der bryder op i alle de isblå LED elementer. Bagpå bliver bagenden spædet op med en lygtebom og dynamisk blinklys. Også indvendigt har man prøvet at få Attoen til at se og føles interessant. Fortil har man et flydende V formet instrumentbræt lidt som på en Maserati Gran Tourismo. Imens at den roterende touchskærm er interiørets midtpunkt. Ja du hørte rigtigt den store skærm i midten kan rotere fra landskabsformat til portrætformat og tilbage igen. Jeg ved ikke helt hvad det praktiske formål ved en roterende touchskærm er så det føles mest af alt som en gimmick at jeg godt kunne have været foruden. Også når vi taler grafisk brugerflade og betjening af skærmen synes jeg at Atto 3 falder lidt tilbage i feltet. Den virker fint til husbehov og også meget bedre end i den præfaceliftet MG ZS EV. Men brugerfladen er ikke ligeså logisk indrettet som i for eksempel Ioniq 5. Og så er lysstyrken bare meget mørk til når man skal navigere rundt i menuerne. Og så skal man også ind i lidt for mange undermenuer for at justere de mest gængse bilfunktioner. Men ellers virker infotainment ok når vi taler om hvor hurtigt den indlæser og udfører forskellig funktioner. Hvis vi skulle tilbage til det med at man har forsøgt at gøre interiøret interessant. Så har man prøvet at give det noget farve med at man har områder i navy-blå knækket hvid og røde syninger rundt omkring. Man har også en start knap der skal forestille at værre udført i krystalglas og dørlommer der er lavet ud af en form elastik reb. Kørselsretningen bliver valgt med en interessant udseende gearvælger der ligner noget at man ville styre en flysimulator med. Efter at have tilbragt hele kørslen både bag rattet og som for og bagsædepassager kan jeg sige at de virkelig har prøvet at få det til at føles lækkert. Der er meget billigt plastik rundt omkring hvor især at det der er malet i titanium-grå virker meget discount agtigt. Men hvor at man også har polstret berøringsflader hist og her. Men til gengæld er der intet at sætte en finger på når det kommer til siddestillingen. Man sidder godt både bagi og foran med massere af plads til både hoved og ben. Men især forsæderne overraskede mig positivt man sidder ganske komfortabelt imens at de stadigvæk støtter fint op om én. Også angående køreegenskaber kan man godt mærke at denne bil er gearet mere til komfort fremfor dynamik. Styretøjet styrer let og smidigt hvor at jeg selv ved motorvejsfart ikke kunne mærke nævneværdigt at det strammede op. Undervognen absorberer bump og ujævnheder i sådan en grad at jeg ville sige at det er den eneste moderne crossover at der kører decideret komfortabelt. Og i en normal brugsbil ville jeg hellere have at man bliver bekvemt båret frem hvor at man ofrer lidt af dynamikken end at have en bil med hård undervogn som alligevel aldrig kommer til at køre rigtig godt. Men den blødt afstemte undervogn passer også fint til drivlinjen. Selv i sportsligste køre-program accelerer den trygt og smidigt hvor at speederresponsen føles lidt stækket. Også rekuperationen sker blidt selv når man har sat den i højeste trin. Og så glemte jeg næsten at nævne at vind og rullestøj på motorvej er nede på et ganske acceptabelt niveau. Der er efter min mening mindre støj i kabinen ved 130 i timen end både Toyota BZ4X og Tesla model Y.

Konklusion.

Efter at have kørt endnu en ny ellert til flokken hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er ganske ok. Man får en stor mængde udstyr for pengene. Og dejlige komfortable køreegenskaber. Men det får man også i mange af konkurrenterne. For markedet for elbiler bliver fyldt hurtigere end at jeg kan nå at følge med. I særdeleshed når vi taler små og mellemstore crossovere. Så min bedste anbefaling er nok at man tager ud og prøvekører dem man er interesseret i. Hvorefter at man tager den der bedst passer til éns behov.

Hvis du ville læse om andre ellerter af den moderne og brugbare slags så må du endelige give nedenstående links et kig.

Her har vi den famøse F8er eller var det en S8er. Uden at have kørt den ville jeg sige at den er en rigtigt elendig undskyldning for en bil.

Ligesom med nogle af konkurrenter trækker Atto 3 på forpoterne.

De Safirblå lyselementer synes jeg er en fin lille detalje.

Man har en ganske acceptabel mængde udstyr som blandt andet rummer sædevarme fortil. Men der er åbentbart ikke ratvarme.

Eksteriør-designet er som nævnt før absolut ikke noget der sætter min verden i brand. Det er overhovedet ikke grimt at se på men det er til gengæld heller ikke vovet inspirerende eller dristigt på nogen måde.

Biltest Audi D4 A8L 4.2 TDI.

Skrevet den 8. december 20229. maj 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. En fed ting ved at værre bilnørd der skriver om biler er at man kommer til at køre mange fede biler. Og hvis man kan sit kram kommer bilerne nogle gange også til én. Det var det der skete denne gang. En af mine læsere syntes åbenbart at det jeg laver var så godt at han tilbød at jeg kunne skrive om hans bil. Hvilket man simpelthen ikke kan takke nej til især ikke når det drejer sig om en A8L med mange krydser i udstyrslisten. Men ellers ville jeg bare mange gange tak til Peder for at gøre denne test muligt. Men som vi altid siger lad os komme til testen.

Massere af plads bagi og bundtræk som et lokomotiv.

I ved jo at når jeg taler Tyske luksus sedaner så må A8 lidt komme til kort i hvert tilfælde når det gælder D3 årgangen. I må ikke tage fejl det er en ganske fin bil men når man satte den op imod W221 S klasse og F02 7 serie som var de tætteste samtidige konkurrenter føles den lidt halvbagt. Selv i forhold til en E66 7er føles D3eren sku lidt middelmodig. Men meget af det blev der faktisk rettet op på da vi nåede til D4 generationen. Allerede når man stiger ind på førerpladsen kan man ikke helt lade værre med at tænke at det her faktisk er en rigtig lækker bil. Det skyldes ikke kun at man i dette eksemplar har næsten alt tænkeligt udstyr. Men jeg synes bare at interiøret har fået løft i forhold til D3eren der i visse varianter bare føltes som en meget stor A3er. Designet og den overordnet kvalitetsfornemmelse er højnet i forhold til den tidligere generation. Det føles faktisk som at sidde bag rattet i en luksusbil nu. Noget der også er opgraderet er køreegenskaberne. Jeg ville næsten sige at den nu kører næsten ligeså godt som både S klasse og 7. Selv luftundervognens blødeste indstilling er hårdere end på både S klasse og 7 serie men det er ikke den der discountede Audi måde hvor den er hård for hårdhedens skyld. Derimod føles det som reel køredynamik hvor at man stadigvæk har de fantastisk for og bag stole til at yde høj kørekomfort. Og så kan man faktisk mærke forskel på de forskellige køreprogrammer. Både undervogn og styretøj strammer mærkbart op når man kører i sportsprogram. Men den styrer også nogenlunde præcist af sådan en stor bil at værre. Men det er ikke kun dem der sidder foran der har gavn af alt den komfort og teknologi. Da det her jo er Leren så er bagperronen endnu mere rummelig i forhold til den normale A8er som jo i forvejen havde rimelig gode pladsforhold bagtil. Og så er denne eksakte bil leveret fra ny af med det man kunne fristes til at kalde Learjet pakken så man har to kaptajnsstole med eljustering klapborde og to infotainmentskærme samt en styrepult til at betjene det hele med. Jeg prøvede også at hoppe om bagi efter at vi havde kørt. Jeg ville sige at det er meget imponerende så meget ekstra at de få centimeter mere i akselafstand giver. Og så føles det virkelig sådan jeg kunne forstille mig det er at flyve på førsteklasse. Angående motor og gear er man også godt stillet. V6 TDIeren er selvfølgelig det pinligt fornuftige og sikre valg. Men V8eren er altså rigtig god. Man har et mægtigt bundtræk især i den lavere ende momentkurven samtidig med at hvis man gider at køre stille så kan man klemme den op på lige under 20 kilometer literen. Gearkassen skifter silkeblødt under stille kørsel men også kort og kontant når man accelererer hurtigt. Men ellers ville jeg bare konkludere med at denne bil er en opgradering i forhold til D3eren hvis man ser på køreegenskaber og kvalitetsfornemmelse. Og så er det en meget fed hverdags bil.

Hvis du ville læse om andre Tyske disellokomotiver må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg kan ikke lige huske det eksakte modelnavn. Men dette specifikke fælgdesign går rigtig godt til en lang række Audi modeller.

I forhold til dens Konkurrenter er A8eren den mest underspillet. Især D4 generationen ligner en stor A4 når man ser den i forbifarten.

V8 TDIeren trækker som et godstog især i den lave ende af momentkurven. Og så burde kraftoverskudet tilfredsstille de fleste.

Tusind tak til den første ejer for at bestille en interiørfarve som ikke var sort eller grå. Det mørke nøddetræ med browniebrune sæder er en rigtig fin kombination efter min mening.

Bagi kan man blive ført bort i højere komfort end normalt.

Biltest Mazda CX-60.

Skrevet den 6. oktober 202218. oktober 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kan man få en luksus-agtig køreoplevelse i en ny bil til under 500.000. Mange ville sige nej. Men jeg ville sige at man faktisk godt kan gøre det hvis man afstemmer forventningerne og at man kan finde sig i at køre crossover. For CX-60 giver masser af semi luksus for pengene og så det en ganske velkørende bil. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Aunsbjerg bilhus i Kolding for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Aunsbjerg.dk

Den rigtige bil med den forkerte motor.

Efter at have haft min CX-60 debut kan jeg sige at det her er en ganske iorden bil. Men hvor at jeg desværre ikke have mulighed for at teste den med den rigtige motor. Men mere om det senere. For der er stadigvæk masser positive punkter ved dagens tester. Til at starte har man en høj kvalitetsfornemmelse i interiøret. Det når ikke helt Polestar højder men det føles stadigvæk helt iorden. Materialevalget er også godkendt. Og så er der en interessant blanding af forskellige materialer og teksturer. For eksempel brydes midterdelen af instrumentbrættet af en form for lærredsagtigt stof imens at nogle af de mindre trimdele har en nærmest marmor-agtig tekstur. Teknologi er der også masser af hvor at det hele virker som det skal. Man har alle de fører-assistent systemer at der forventes. Og så fungerer infotainment-systemet som det skal. Modsat mange andre moderne biler bliver det betjent med et musehjul og et sæt knapper ligesom Audi MMI eller Mercedes Command fra 2010erne. Men det er rigtig nemt at vænne sig til nu hvor at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at den akustiske rutevejledning nogle gange kunne have lidt svært at udtale vejnavne og anvisninger så disse beskeder til tider kunne værre en smule svære at tyde. Der ville jeg hellere have at min GPS er stum eller at den i det mindste giver én tydelige automat-beskeder på Engelsk. Efter min mening er det der gør en luksusbil mere end noget andet er evnen til at befordre passagerer og fører så smidigt og ubesværet så muligt i absolut stilhed eller så tæt på absolut stilhed at man kan komme. Og på disse parametre synes jeg faktisk at CX-60 til dels gør jobbet fint. Ved lav hastighed styrer den let og smidigt hvorpå at stramme op når man øger hastigheden. Den styrer også nogenlunde præcis når man tænker på at det er en stor crossover. Undervognen er også ganske ok. Den er lidt til den hårde side men til gengæld ligger den faktisk ok på vejen selvom at man aldrig kommer til at have ligeså gode køreegenskaber som en normal personbil. Angående motor og gearkasse er det lidt mere on and off. Når man kun kører i automatprogram skifter den faktisk meget smidigt igennem de 8 trin men når man bruger skiftepadlerne føles det lidt klumpet. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke kan finde ud af bruge padlerne ordentligt eller om der er lidt bøvl i gearkassemodul og eller ventilblok. Men den rykkede underligt ved nedskiftning til anden gear og ved skiftet fra 3 til 4. Men ellers er gearskiftene hurtige og præcise især under en hurtig acceleration. Skiftet imellem benzin og eldrift og tilbage igen sker effektivt og gnidningsfrit som det skal. Motoren gør det faktisk ok man har en god speeder-response og en lineær kraftudvikling. Men man kan godt mærke at man ikke har den smidige gangkultur og lyden fra en rækkesekser. Selv under ren elkørsel synes jeg at man havde lige lovlig meget støj fra drivlinjen. Især ved lave hastigheder lød det som at sætte igang i en elektrisk golf-caddy.

Konklusion.

Efter at have kørt Mazdas bud på en nær-luksus SUV hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den prøver virkelig godt på at give en luksuriøs køreoplevelse. Man har et rigtig fint indrettet interiør et godt kræftoverskud og en masse teknologi. Men drivlinjen mangler lidt finpudsning for det kan sagtens lade sigt gøre at lave en velpoleret 4 cylindrede hybriddrivlinje det har Polestar jo bevist. Og så har forsæderne lidt lang vej når det kommer til komfort og ergonomi. Der sad man faktisk bedre fortil i Cupra Formentor vi testede sidste uge. Men kunne godt tænke mig på et eller andet tidspunkt at prøve at få den 6 cylindret udgave af CX-60 til test for at se om det gør forskellen. For føler at det eneste at denne bil mangler er en bedre drivlinje.

Hvis du ville læse om andre hybrider eller bare om crossovere må du endelig give linksne et kig.

Jeg har sagt det før men jeg står stadigvæk ved det med at Mazda virkelig er kommet stærkt igen på interiør fronten når vi taler design samlekvalitet og materialevalg. Og i CX-60 føles det næsten helt luksuriøst.

Ligesom med mange “rigtige” luksus-SUVere ligger motoren i CX-60 også på langs.

Biltest R50 Cooper S.

Skrevet den 8. september 20221. november 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har nævnt før at jeg forstår pointen ved de fleste biler og brands eller at jeg i det mindste prøver at forstå den. Mini er et af de brands jeg nogle gange ikke helt kan se pointen ved. For en outsider som mig ser det ud til at deres forretningsmodel bygger på at sælge små biler til overpris til Metroseksuelle mænd med løse håndled. Men det har også været den B segments hatchback hvor at køreglæden var i højsædet. Især når vi tager Cooper S får man ukompliceret sjov som nu er nede på en pris der er meget mere til at forstå end nyprisen på omkring 430.000. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilhuset MBM Kalundborg for at stille R50eren til rådighed til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bilhusetmbm.dk

Mange smil pr kilometer.

I kender måske til det Engelske udtryk smiles pr gallon som løst oversat betyder smil pr kilometer. Det er et udtryk man bruger til at sige når ens bil giver meget køreglæde. R50eren er helt klart også en bil der giver mange smil pr kørte kilometer. Og så har man bare den helt rigtige gokart fornemmelse selvom at det er et af de mest udkneppet udtryk i hele motorjournalismen. Men jov denne bil kører simpelthen herligt når man spiser den af med nogle snogede veje. Styretøjet kommunikere feedback rigtig godt tilbage så indstyringen til sving føles helt rigtigt. Det er også helt perfekt vægtet og så styrer det præcist både hvad angår de store styreinput og de små korregeringer fra centerposition. Undervogn og chassis er også helt perfekt afstemt. Den er måske lidt til den hårde side når man bare kører rundt på normal vis. Men når man virkelig leger med den passer det perfekt. Der er ikke noget krængning af hvad jeg kunne mærke. Og modsat Andre GTIere har Cooperen også den helt rigtige størrelse når det kommer til køredynamikken da den hverken er for stor til at den er nem og placere på vejbanen eller for lille så den føles nervøs når man kører friskt til. Men det er stadigvæk en lille bil selv i forhold til min Mazda 3 sedan. Jeg måtte køre førersædet rimelig langt tilbage og tilte sæderyggen lidt meget for ikke at sidde helt oppe i frontruden og med højre knæ konstant klemt mod rat og gearknop. Men når det er sagt så er interiøret faktisk ganske fint indrettet alt betjening er logisk indrettet. Selv infotainment-skærmen er nem at betjene med én enkelt drejeknap. Det eneste man måske kan savne i interiøret er en smule ekstra polstreret forsæder for jeg syntes ikke at de holdte én helt fast når man virkelig var ude og boltre sig Og så ville jeg også havde haft en kølevands temperatur-måler eller i det mindste en lampe der lyste indtil at motoren har opnået driftstemperatur. Samlekvalitet og materialevalg er helt klart bedre end i andre små hatchbacks fra samme periode af men der er stadigvæk meget billigt og hult plastik i kabinen i forhold til en “ægte” luksusbil. Men hvad der mangler i kvalitetsfornemmelse bliver der sørget for i drivlinje. I ved jo at jeg elsker kompressorladning og det er også grunden til at R50 er én af mine personlige favoritter blandt alle GTIere at jeg har kørt. 1.6 tritec motoren har sin helt egen karisma når det kommer til lydbillede og kraftlevering. Under fuld gas lyder den som en olm håndstøvsuger i brunst. Kompressoren overdøver simpelthen alt andet motorstøj hvilket jeg har det ganske fint med og så lyder den bare bedre desto flere omdrejninger man trækker. Maskinen levere også kræfterne lineært men hvor at den også elsker at få lidt gas. Så kraftleveringen minder mere om en sugemotor end om en trykladet motor. Kobling og gearkasse føles også godt at betjene. Koblingen er en smule tungt vægtet men den er stadigvæk meget nem at dosere og så er gearskiftene smidige og præcise. Angående design er jeg dog ikke blevet helt enig med mig selv om jeg synes at R50eren er hot eller not. Én side af mig synes at den ser lidt for pattet og retro puttenuttet ud imens at min anden halvdel synes netop at det er det der er det fede ved den fordi at der især dengang ikke var mange hatchbacks der var så stilsikre og karismatiske i design. Men jeg har altid godt kunne lide detaljerne såsom centerudstødningen og scoopet i motorhjelmen der fodrer den topmonteret intercooler med fartvind. Også indvendigt fik den på alle tangenter med funky retro-inspireret design. Der er én masse farvekodet plastik trim der matcher karrosserifarven og så har man speedometer og omdrejningstæller monteret på ratstammen som en eller anden hotrod. Imens at infotainmentskærmen har plads i midten af instrumentbrættet hvor at instrumentklyngen var på de oprindelige Morris Minier.

Konklusion.

Efter at have kørt denne gokart af en GTIer hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at R50 er én af dem der giver mere mening som brugtbil fordi at nyprisen på omkring 430.000 var lidt for ekstrem efter min mening. Til de penge kunne man sagtens få en helt ny Golf GTI MKV som har flere heste mere plads og større praktisk anvendelighed hvis man valgte den som 5 dørs. Men det har til alle tider været en bil der giver masser af ukompliceret sjov og køreglæde imens at den gjorde det på sin egen måde. For designet og motorlyden er lidt noget for sig og ikke til alles smag. Men jeg har som sagt før altid elsket eller i det mindste respekteret biler der bryder med normen på én eller anden måde. Men selv på brugtmarkedet møder minien hård konkurrence blandt andet i form af Civic type R FN2 som er én af mine andre personlige favoritter. Så mit bedste råd er vel at prøvekøre dem alle sammen og hvis det er Cooper S der passer dig bedst så bare køb den for den er absolut ikke så værst.

Hvis du ville læse om andre GTIere må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg er stadigvæk lidt 50 50 over designet. Men det er stadigvæk en million gange bedre end de andre moderne Mini der kan fås i alle mulige fjollet udgaver såsom crossovere coupér og underlige semi-shootingbrakes.

Og så kan jeg godt lide at den er en smule underspillet med at man ikke har en flækket kano som tagspoiler som på nogle af de nyere GTIere.

Jeg har til alle tider godt kunne lide en god centerudstødning. Pyt med om man så ikke kan have træk på men nogle gange må funktion godt give plads for form.

1.6eren føles ikke decideret hurtig. Men der er stadigvæk helt tilpas med heste. Og så levere den kræfterne smidigt.

Mængden af udstyr er faktisk ganske imponerende når man tænker på hvilken størrelse bil det og at det her eksemplar blev indregistreret første gang i 10 måned år 2002. Man har blandt andet komplet infotainment system med farveskærm og navigation aircondition rat betjening til radio og dellæder indtræk.

Biltest Polestar 1.

Skrevet den 12. august 202226. august 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Findes der virkelig smukke hybridbiler. Spørger du måske dig selv. Og ja det findes der. Der er ikke så mange af dem. Men Polestar 1 er helt klart én af dem. Jeg ville næsten påstå at det er én af de smukkeste biler overhovedet i det 21ende århundred indtilvidere. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til First Lease i Kolding for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Firstlease.dk

Som en moderne P1800.

Dem af jer der er kyndige i bilhistorie. Kender sikkert til Volvo P1800 som var en yndig og eksotisk udseende coupé der blev produceret op igennem 60erne. Hvor at den blev bygget på meget af den samme mekanik som Amazone og 140 serien. På en måde kan Polestar 1 godt ses som den spirituelle afløser til P1800. Motoren har 4 cylindre ligesom P1800 og så har man et stilfuldt og elegant eksteriør design. Men designet er virkelig noget særligt. Til at starte med er proportionerne helt perfekte hvilket langtfra er tilfældet ved mange moderne biler. Og så sidder den bare helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Men elsker bare den skandinaviske minimalisme der præger designet både indvendigt og udvendigt. Men når man også har detaljer som den fulde LED belysning og glastaget giver det designet en ultra moderne nærmest futuristisk udstråling. Førerpladsen er også helt perfekt det er én af de få nye biler hvor at man faktisk har skænket ergonomien en tanke. Man har fysiske knapper til de mest brugte funktioner som alle er logisk placeret. Og så er A stolperne nogle af de mest tynde i nogen ny bil. Så udsynet er ganske iorden. Selv brugergrænsefladen i infotainmentskærmen er logisk indrettet. Og dog ville den overhovedet ikke prøve på at genkende min håndskrift da jeg prøvede at bruge håndskrift-genkendelsen til at foretage ruteindtastning. Men det har andre systemer også problemer med så min håndskrift er åbenbart ikke særlig computervenlig. Materialevalget og kvalitetsfornemmelsen er fra øverste skuffe. Der er delt rundhåndet ud i hele kabinen med ægte kulfiber-trim i satin finish napa-læder og børstet aluminium. Alle knapper og kontakter føles lækre at betjene og så står alle syninger på betrækket snorlige og perfekte. Men heldigvis er køreegenskaberne også helt iorden. Den styrer let og smidigt men stadigvæk rimelig præcist. Der er ikke så meget vægt i styretøjet men det behøver der heller ikke at værre i denne biltype. Undervognen er lidt kontant men det er ikke ligeså meget som i Polestar 2 der bare føles hård for hårdhedens skyld. For 1eren ligger ganske godt i svinget når man tænker på at det er en tung bil på over 2.3 tons. Men det er virkelig på motorvejen at den brillere. Vindstøjen er ganske lav selv ved 130 i timen hvilket ikke altid har været tilfældet når man kører med sprodsefrie døre. Det er faktisk kun rullestøjen der er lidt dominerende men det skyldes selvfølgelig den store fælgmontering. Og så føles vognen retningsstabil den æder bare kilometrene uden det store besvær. Angående drivlinje er man også godt stillet. Man har 2 elektromotorer der tilsammen yder 238 heste 1 integreret starter-generator på 68 hestekræfter samt en 2 liters række4 med biturbo der yder 328 heste. Det hele resultere i en systemydelse på 600 hestekræfter og et omdrejningsmoment på 1000 newtonmeter. Den store råstyrke kan sagtens mærkes den føles ikke helt vanvittig men den føles stadigvæk hurtig nok. Og så arbejder teknikken hurtigt og effektivt. Overgangen imellem benzin og eldrift sker gnidningsfrit og så skifter den 8 trins automatgearkasse silkeblødt ved stille kørsel men hvorimod at den stadigvæk reagere prompte når man skal foretage en hastighedsændring uanset om man bruger skiftepadlerne eller kører i helautomatisk program.

Hybrid grantouring ?.

Kan man køre GT og hybrid på samme tid ?. Det synes jeg faktisk man godt kan. For tænker ikke at det er slagvolumen eller antallet af cylindre der gør en GT bil men derimod evnen til at tilbagelægge lange distancer med høj hastighed og i højeste komfort. Og på den måde er Polestar 1 en sand grantourer. Man får også et smukt og tidsløst design og en bil der bare føles helstøbt og færdiglavet. Og selvom at prisen på lige under 1.8 milioner er i den høje ende så er der ikke mange 3 til 4 år gamle biler der giver så meget design præstationer og teknologi for pengene.

Hvis du ville læse om andre grønne biler må du endelig give nedenstående link et kig.

Polestar var åbentbart så stolte over deres drivlinje at nogle af højspændings komponenterne skulle udstilles bag glas.

Selvom det nok ikke giver mest mening på den her slags bil så synes jeg alligevel at det er en sej detalje med de justerbare Öhlins dæmpere.

De gyldne bremsekalibre er blevet en måde at kende de højtydende Polestars på.

Det her er virkelig et lækkert interiør som også er logisk indrettet. Alt fra kørestillingen til samlekvaliteten og materialevalget er helt iorden.

Veterantest E9 2800CS.

Skrevet den 12. august 202217. april 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en klassikertest. Eller veterantest nærmere. For efter lang tids skrublen gik det op for mig at alle klassikere er veteranere. Men at ikke alle veteranere er klassikere. Men uanset navnet får du stadigvæk samme gode indhold i disse tests. Og dagens test har virkelig også noget godt indhold. For selvom at Enzo Ferrari var hurtig til at kåre Jaguar XKE som verdens smukkeste bil. Så synes jeg at E9eren er en meget værdig kandidat til den titel. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Læborg autohandel for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://laeborg-autohandel.dk

verdens smukkeste ?.

Selvom at jeg også synes at XKE er ganske yndefuld. Så kan en E9er altså noget rent designmæssigt. Bare den lille detalje med at man har et tyndt stykke kromtrim der deler karosseriet op i en øvre og nedre halvdel. Hvor at de udvendige dørhåndtag er stiligt integreret. Men også det at man har elegante stolpeløse coupé former er efter min mening enhver E type værdig. Den er nærmest som en pil i luften set fra siden af. Jeg tror også bare at grunden til at XKE ikke vækker mine følelser i samme grad er at jeg altid har været stor tilhænger af de mere kantede designs. En anden yndlings detalje er helt klart fronten. Det er ikke uden grund at nogle kalder denne æra af BMW for sharknoses altså hajsnuder. Man har en spids hajsnude med fire forlygter og de ikoniske nyre-gitre. Modsat Corvette Pontiac firebird og andre “spidssnudede” biler har E9eren et mere reserveret eller måske endda venligt udtryk fortil. Interiøret er også en fest for øjnene. Jeg joker ofte i flæng med at denne bil har verdens smukkeste instrumentbræt. Men jov det er et virkelig smukt interiør som er lige dele minimalistisk og klassiske elegant. Min absolutte yndlings detalje er det tykke bælte af ædeltræ der løber igennem hvert dørpanel hvor så at kulminere i det smalle instrumentbord der har en relativt stor aflægnings-hylde i passagersiden. Noget andet jeg elsker ved de gamle Tyskere er den totale kvalitetsfornemmelse og materialevalget i kabinen. Dørene lukker i med tilfredstillende thuuuumbb !! og bagsmækken med et lækkert klooonnnk !!. Selv håndtaget til motorhjelmslåsen som både lukker og låser motorhjelmen er en fornøjelse at betjene. Men jov materialevalget er simpelthen i top i gamle Tyske luksusbiler. Læderet føles tykt og solidt men også blødt og da forsæderne i dette eksemplar er i dellæder hvor at midterdelen er velour har man et materiale der ånder og ventilere bedre på en varm sommerdag så man ikke stiger ud med en helt klistret ryg. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Og til det ville jeg sige ganske fint. Ligesom med Mercedes W114 som vi kørte sidste sommer så er E9eren ganske nem at køre i moderne trafik. Koblingen er fint vægtet og nem at dosere og så er skiftemønstret det samme som et hav af andre BMW fra 60erne og op til én gang i 00erne med at man har bakgearet i en form for omvendt dogleg hvor at man skal rykke gearstangen helt ud til venstre side imellem første og anden. Gearskiftene er ikke det jeg ville kalde lækre. Men den skifter smidigt gear og så er vandringen en smule lang i forhold til andre samtidige biler. Motoren har en smidig gangkultur og fint med overskud til at overhale én majetærsker i ny og næ. Og så udvikler den bare en herlig lyd. Den brummer eller summer tilforladeligt afsted ved lave omdrejninger som går en smule mere over i en vred raspen når man giver den lidt at leve af. Køreegenskaberne er heller ikke så værst. Den føles retningsstabil under motorvejskørsel ved 100 i timen og generelt er styreegenskaberne meget forudsigelig. Selvfølgelig kan man godt mærke at man kører med snekkestyretøj men styretøjet føles relativt præcist imens at det er fint vægtet. Når det er sagt så kører E9 og W114 meget ens efter min mening. Den eneste mærkbare forskel på køreoplevelsen er at man sidder smule mere ned i W114 modsat E9 som man sidder mere op i. Og så føles E9 interiøret en smule mere rummeligt på grund af det smallere instrumentbord.

Er den pengene værd ?.

Når snakken falder på bilers monetære værdi. Kan jeg godt blive lidt træt af at se historier hele tiden om biler der bare er en smule interessante løbe helt løbsk prismæssigt. Jeg er af den overbevisning at alle biler ikke skal værre en formue værd så derfor ville jeg ikke værre med i hypen ved at sige bil Æ Ø og Å fortjener at stige i værdig. Også når vi taler modeller indenfor samme producent grubler jeg ofte over hvorfor at en model er mere værd end den anden bare på grund af designet selvom at de deler det meste mekanikken. Det er også derfor at jeg er begyndt at mene E9ere ikke er deres pris værd. Ja et lækkert design retfærdiggøre ikke en så høj prisfordobling når vi ser på det rent objektivt. Især når der findes alternativer der giver samme køreoplevelse langt henne af vejen. Men når man sidder bag rattet og kigger rundt i et smukt interiør eller at man står udenfor og kigger på det yndefulde eksteriør design giver det simpelthen så meget subjektivt til køreoplevelsen. Så selv når en realist som mig oplever det på egen krop. For selvom at E24eren altså E9erens afløser deler det meste af mekanikken med forgængeren og at den langt henne af vejen leverer samme køreoplevelse. Så udstråler den slet ikke samme grad af cool klassisk stil og elegance som en rigtig Karmann Coupé. Og hvis der er noget at os mennesker elsker at gøre så er det at se godt ud og føles os særlige både når det kommer til hvordan vi går klædt og hvordan vi er kørende. Men også hele det der med hvordan bilen får os til føle at der spiller designet en væsentlig rolle. Men ellers tænker jeg at dommen lyder på at det her er et prægtigt og smukt bimmer-fabeldyr af en bil som ser rasende smuk ud ude i virkeligheden og som jeg er virkelig beæret over at have været fører på.

Hvis du ville læse om andre herlige klassikere så må du endelig give nedenstående links et kig.

M30B28 med to Zenith karburatorer kan kendes på den ovale luftfilterkasse.

Disse BBS inspireret letmetalfælge står perfekt til 2800eren.

Biltest MG Marvel R.

Skrevet den 10. juni 202224. juli 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg blev ellers enig med mig selv om at det skulle værre slut med elbiler og Kina MG. Men jeg tænkte også at det er min borgerpligt at teste mere mondæne og nyere biler i ny og næ. Og da jeg i forvejen har gode erfaringer (og forbindelser) med MG motors Danmark måtte jeg låne den nye Marvel R for at se hvad der er forbedret og hvad der trænger til fintunning.

Sagaen fortsætter.

Mine sidste to stunder med Kina MG har faktisk været meget positive. Det har aldrig været de mest sindsoprivende køreoplevelser og mest betagende design at begge biler har leveret. Men det har de heller aldrig givet lovning på. Men til gengæld fik man god og ærlig transport til en fornuftig pris. Hvor at mængden af udstyr er ganske respektabel. Men for at vende kort tilbage til det med forbedringer og forandringer så adskiller Marvel R sig fra EHS og ZS drastisk med at værre bygget på en mere dedikeret elbils-platform. Den testet bil er med baghjulstræk og 200 heste. Men man har faktisk også mulighed for at købe en såkaldt tri-motor variant med 288 heste og tre motorer. Det betyder altså træk på alle fire poter. Men under alle omstændigheder er den nye platform en velkommen tilføjelse da man blandt andet har et front trunk som resultat af den forbedret pladsudnyttelse. Og hvis man skal se helt personligt på det er jeg bare stor fortaler for baghjulstræk uanset om man kører på diesel el eller benzin. Men især ZS bærer præg af at værre bygget på en traditionel fossilbils-platform med blandt andet at have et maskinrum og ikke et bagagerum foran samt forhjulstræk. Da det formentlig er relativt nemt at tilpasse forbro hjulnav og anden hardware til elektrisk drivlinje. Noget andet der også er opgraderet. Hvor det faktisk er en meget tiltrængt opgradering er infotainment-software. I ZS fungerede det til husbehov som vi ofte siger. Men det føltes ikke lækkert og så blev systemet nemt overbebyrdet hvis man havde mange funktioner kørende samtidigt. Men i marvel R kører det hele mere smidigt alt indlæser hurtigere. Og så er den grafiske brugerflade mere moderne i udseende. Man kan selvfølgelig også bruge Android auto og Apple carplay. Android auto virker upåklageligt som det skal på nær for faktumet at rutevejledning under navigation ikke bliver genvist i instrumentklyngen. Apple carplay ser ud til at værre en smule bedre optimeret da det benytter hele infotainment-skærmen og ikke bare den øverste halvdel som Android auto. Køreoplevelsen som helhed er også opgraderet. Man har mindre rulle og vindstøj end i forgængeren. Selv Tesla model Y som vi kørte sidste uge synes jeg støjede mere under kørslen. Men jeg synes også at køreegenskaberne er meget lig med Tesla. Man har et let og flydende styretøj og en undervogn der balancere fint imellem komfort og dynamik. Men dog har man ikke præstationerne fra Tesla. Man kan sagtens mærke at de 200 heste skal slæbe på mange ekstra kilo. Men at slå alt og alle ved lyskryds-ræs er ligesom ikke pointen ved denne bil. Men den accelerer trygt og næsten smidigt for man kan godt mærke under visse omstændigheder at der bliver skiftet op i den to trins gearkasse at motoren er koblet til. Men det er absolut ikke så værst igen. Noget der heller ikke er værst er mængden af standardudstyr. Ligesom med EHS og ZS synes jeg bare at man skal tage springet direkte op til Luxury niveau hvis det er muligt. For der får man virkelig meget bil for pengene. Man har alt fra varme og køling af frontsæder til et stort moonroof. Samlekvaliteten i interiøret er overordnet set helt iorden. Men jeg synes det knirkede lidt fra bagperronen når man kørte over brosten og andet ujævnt terræn som om at det er noget interiør-trim eller lignende der ikke sidder helt fast.. Og så er der lidt syninger på sædebetræk hist og her der ikke er helt korrekt udført. Men det er virkelig i småtingsafdelingen og kun noget at jeg ligger mærke til fordi at jeg har kørt så mange forskellige slags biler også helt dyre luksusbiler. Når vi taler om designet der kan jeg kun sige at det ligner noget at vi har set en milliard gange før. Fronten er der lidt Hyundai Kona electric over imens at bagenden ligner til forveksling Audi E-tron som også har lygtebom over bagsmækken. Men forgængeren ZS skilte sig jo heller ikke særligt meget ud for mængden. Det kan sågar diskuteres at de fleste Britiske MGere heller ikke er husket for deres særegnet designs der brudte konventionerne. Men som jeg har sagt mange gange før så er det med design og æstetik ikke førsteprioritet for gennemsnitlige bilkøbere som køber de her brugsbiler.

Konklusion.

Efter at have haft Marvel R i nogle dage. Kan jeg sige at rent objektivt er det den bedste i hele lineuppet indtil videre. Den kører mere støjsvagt end Tesla model Y og så er infotainment-software blevet opgraderet langt om længe. Og så har man en meget respektabel mængde udstyr. Og så er rækkevidden vokset til acceptable 402 km ifølge de officielle tal. Jeg ville i hvert tilfælde sige at den klarede det ganske fint.

Hvis du ville læse om Marvel R.s hybridfætter EHS må du endelig give nedenstående link et kig.

Biltest MG EHS.

Pånær et par svipsere så føles interiøret ganske kvalitetsbetonet.

Det forreste bagagerum er en kærkommen tilføjelse efter min mening. Men det er langt fra alle elbiler der har det endnu.

Det bagerste baggagerum synes jeg til gengæld er en smule for lille. Det endte med at jeg måtte ligge halvdelen af bagsædet ned for at vi kunne have plads til alt bagagen når vi skulle på langtur om Torsdagen.

Ligesom med ZS vinder Marvel R ikke nogen priser for vovet design. Det er et yderst anonymt og jævnt design.

En anden kærkommen tilføjelse er den nye infotainment-software og bruger-grænseflade.

Skiltegenkendelsen virker meget bedre i instrumentklyngen end på EHS.

Hurtigopladning gør underværker med at forkorte rejsetiden. Men der er virkelig rift om standerne på visse tidspunkter af dagen.

Biltest Jaguar X100 XK8.

Skrevet den 23. april 202213. oktober 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Hvis I kunne huske min anmeldelse af Jaguar S type fra sidste år at jeg nævnte X100 XK8 som et positivt minde med at den så næsten eksotisk ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW polo ?. Der føles denne test virkelig som noget der er kommet ” full circle” med at jeg i mine voksen-år endelig har haft muligheden for at køre bilen som i mine barneår virkede helt eksotisk og uåbnåelig. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Jens Munk automobiler for at jeg måtte låne XK8eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://www.jensmunkauto.dk

Klassisk Grand Touring.

Jeg kørte faktisk XK8er mange år før jeg fik mit kørekort….. I hvert tilfælde i den virtuelle verden. For ligesom mange andre børn og barnlige sjæle styrkede jeg min bil-entusiasme igennem diverse racer titler både arkade og simulator. Og i need for speed var det ligeså meget XK8 og XKR der fangede min opmærksomhed som alle de rigtige superbiler. Det er lidt som en Aston Martin og og så alligevel ikke. Men hvor det stadigvæk er en yndefuld bil der for mig så lige dele eksotisk og elegant ud og hvor at man stadigvæk har en herlig motor imellem forhjulene. Og her 20 år senere synes jeg stadigvæk at den ser fantastisk ud. Det er også én af dem hvor at cabriolet udgaven ikke ser uheldig ud rent designmæssigt ud. Også indvendigt har man prøvet at få den klassiske elegance frem. Blandt andet er håndbremse-grebet placeret i venstre side af gulvet altså mod førerdøren ligesom at det var på mange sportsvogne og racerbiler før i tiden. Og så har man et stort ædeltræs panel der løber over hele instrumentbrættet imens at instrumenter til olietryk voltmeter og ur er monteret i midten. Samlekvaliteten er faktisk ikke så værst de fleste overflader er tykt polstret og så føles det hele nogenlunde fasttømret selv efter næsten 200.000 tusind kørte kilometer. Men hvordan kører en 20 år gammel X100 egentlig. Jeg synes faktisk at den kører overraskende godt for hvad den er. Styretøjet er godt vægtet imens at det styrer nogenlunde præcist samtidig med at undervognen er lidt kontant sat op. Men hvor at man stadigvæk har forsæderne til at yde høj komfort. Men gearkassen minder én om at det her er en gran tourer af den lidt gamle skole eller i det mindste til et ældre publikum. Fra 2002 og opefter er man bestykket med en 6 trins ZF boks som skifter silkeblødt ved stille kørsel. Men hvor at den under hård belastning føles lidt doven til at skifte op. Og hvor at sportsknappen intet tilføjer til køreoplevelsen. Men noget af det bedste ved en X100 er at de efterhånden kan fås til få penge. Dagens tester står uden afgift så derfor den lave pris på bare 89.000 men selv med afgift kan man få en rimelig XK8er til under 300.000 selv XKReren står til en rigtig fair pris. Det er netop sådanne biler jeg elsker. Fede entsuiastmodeller til relativt få penge. Og selvom at jeg ikke selv har 300.000 til bilkøb. Så er en smuk GT bil med V8 og baghjulstræk til prisen af en nyere brugt Passat en meget fristende ting.