Rant : hvorfor gamle biler bare er totalt konge.

Når folk spørger om jeg synes at det er sjovest at spurte derudaf i en helt ny Tesla eller at powerslide i en Gammel Volvo 240 serie. Så ville jeg til manges overraskelse sige at 240eren giver mest køreglæde i længden. For jeg synes oprigtigt at gamle biler er guds gave til bilfolket og her taler vi ikke kun om veteranbiler men især om de biler som de fleste folk er ligeglade med. Jeg har i mange år været af den overbevisning at man kan have det ligeså sjovt i en bil til 20.000 som i en til 20 millioner.

Markræser eller hverdagsged du bestemmer.

Noget af det at jeg elsker de gamle biler for er jo at de er gamle. De første 4 ejere har jo taget alt værditab der var. Og så er der jo brugsspor og andet slid. Så man skal ikke værre så øm over den. Og da de fleste stumper også kan skaffes ved den lokale hugger så er det noget der bare skal udnyttes hvis man som mig har hænderne skruet godt på. Hvis vi kort går tilbage til det med værditab så gør det også at man også kan få meget kane for pengene. Uden at overdrive for meget kan jeg sige at jeg har levet stort på gamle Mercedes C og E klasser Mitsubishi pajero Volvo 240 serie og BMW 5 serie. Men baghjulstræk er ikke en betingelse for at have det sjovt i en gammel spand for eksempel kan en gammel Corolla E110 eller Citroen Visa også noget. Jeg kan især lide de to biler for deres ærlighed og simplicitet. Og så giver de begge to lidt gokart agtige køreegenskaber hvilket også har sin charme.

Ikke alle skrammelkasser er skabt lige.

Selvom at gamle slæder er lige sagen for mig er der også modeller jeg ikke kunne være mere ligeglad med. Biler som Nissan Primera Fiat Multipla Hyundai Accent og Volkswagen Golf har jeg været skide ligeglad med fra da de var nye og jeg er skide ligeglad med dem her 20 25 år efter. Jeg har sågar en sjov anekdote fra i vinters hvor en bekendt købte en gammel slidt grim og pisseligegyldig Megane liftback i håb om at den blev et samlerobjekt. Hvor jeg så måtte skuffe vedkommende med at sige at folk altid har været ligeglad med den slags biler både da de var nye og nu da de er 20 år gamle. Selv i forhold til andre gamle ligegyldig og billige biler sætter en megane altså ikke lige min verden i brand. Jeg tænker at selvom man er fattig så kan man godt have en hvis standard. Så hvis samme person kom anstigende med en Mercedes W210 eller endnu bedre en W140 så havde sagen været en helt anden da den slags biler slår næsten alle nye biler. Men indtil at vi får en eller anden sindsyg lorte afgift der gør det alt alt for dyrt at køre i de store gamle biler så er de gamle slæder stadigvæk totalt konge i min verden.

4x4ere er nogle af de sjoveste gamle biler man kan få for menneske-penge. Her er min frontera som blev pimpet op i mad Max tema.
Men generalt er store gamle baghjulstrækkere bare konge i min optik ligemeget prislejet. 520i er i hvert tilfælde den fedeste hverdagsged jeg har ejet længe.
Nu hvor jeg har ejet og kørt begge har jeg i nogle år joket med at 244eren er en gammel biplan fra første verdenskrig og at bimmeren er en learjet. Men jeg er stadigvæk taknemlig over at kunne havde kaldt mig 240 ejer for det er en charmerende og lige til bil som har et stort potentiale lige meget om man ville bygge den om til en driftbil en dragster eller noget helt tredje.
Der er altid en undtagelse til reglen. For en gammel visa føles let til tås når man tager en tur igennem de snogede landeveje. Og så oser den af Fransk finurlighed samtidig med at den er nem at skrue i.

Hvornår er man rigtig bilnørd.

Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv. For selvom at jeg har været i hobbyen så langt tilbage jeg kan huske og at jeg har kørt flere hundred forskellige biler lastbiler traktorer scootere og andre køretøjer til bloggen inden jeg har nået de 30 år. Og at jeg har ejet dusinvis af biler knallerter scootere og crossmaskiner siden jeg var gammel nok til at vride et gashåndtag. Der har jeg mange gange været i tvivl. De fleste gange kommer tvivlen indefra men mange gange kommer den også udefra. Hvad enten man får noget at vide face to face eller fra midierne eller samfundet. Men den største grund til at jeg skriver dette indlæg er at jeg føler at usikkerhed og lavt selvværd blandt os mænd ikke bliver diskuteret nok ude samfundet og at det bliver set lidt et som svaghedstegn. For jeg føler oprigtig at det er hårdt både som mand og som bilnørd at leve op til de idealer at midierne og samfundet stiller foran én. Men lad os gå igennem punkterne det kan værre at I genkender noget af det.

Ikke en rigtig mand ?. Bered dig på den visse død.

Man har i mange år vidst at det modsatte køn har haft det hårdt med alle de underlige skønhedsidealer men det er ikke kun kvinderne der lider på den konto. Jeg synes personligt at os mænd også har skulle stå model til alle mulige idealer og standarder. Nå så du har ikke kæmpe overarme efter at have pumpet jern 5 timer om dagen. Nå syndt for dig din slapsvans. Se min nye AMG Mercedes sådan en bil kunne du også havde fået dig hvis du mandede dig op læste mere så du kunne havde fået den rigtige uddannelse for der er ingen der gider at date nogen i en Fiat Punto. De ovenstående kommentarer er overdrevne karikaturer på det billede af manddom at jeg synes vi har her vesten. Men det værste er at os mænd ikke kun bliver “jagtet” af andre af samme køn men også i stor grad af kvinderne som har et sæt helt andre idealer med blandt andet at deres udkårende skal være prinsen på den hvide hest der er disponibel 24 timer i døgnet 365 dage om året. Så facit er at jeg synes at det kan være rigtig hårdt at være mand og at det er endnu hårdere når vi lever i en tidsalder der fremmer en sygelig præstationskultur.

Ægte falsk nørd.

Nu er vi endelig nået til noget der har med dagens emne at gøre og den her er rigtig hård. for noget af det jeg og mange andre ligesindet har sloges med for altid er at blive respekteret som de nørder eller entusiaster vi er. Det har efterhånden sket for mig en del gange at folk har betvivlet min status og titel som bilnørd. Mange gange er det påklædningen og mængden af viden at folk har brugt som kasteskyts til at benægte min status som entusiast. For man må åbenbart ikke være goth som bilnørd og så skal man vide absolut fucking alt om alle mulige ligegyldige bilmodeller og detaljer. Men selv når man endelig har fået skaffet sig sin første bil kan man ikke vide sig sikker. For selv der kommer elitisterne væltende ud af skabet. En dag jeg var ude og køre til bloggen for nogle år siden kommenteret ham sælgeren jeg skulle mødes hvorfor jeg ikke skiftede 406eren ud med noget der var mere rapt og entusiast-agtigt hvor jeg så pr automatik gav ham ret. Men realiteten var at jeg faktisk elskede min 406er på godt og ondt jeg synes at det var en fantastisk langturs bil med et tidsløst design. Men det værste er at min jagt på at blive anerkendt som en rigtig bilnørd også har haft indflydelse på hvilken slags biler der bliver kørt til bloggen. For jeg har fået den overbevisning om at det er lidt andenrangs at køre alle de Amerikanerbiler så jeg måtte gøre ligesom vores konkurrenter  fra bilmagasinet og køre en masse Europæiske specialbiler helst superbiler og andre i den kaliber. For ellers føler jeg ikke at min blog er noget særligt.

Større stærkere og hurtigere.

I næsten alle hobbyer foregår der det man af mangel på bedre ord ville kalde one-uppping. Altså en tendens til at folk ville overgå hinanden. Og der ville jeg blankt indrømme at jeg er slave til one-upping. Bare hvis vi tager fat i kørsler til bloggen igen så diktere hvad de andre magasiner gør en overraskende stor grad af hvad der kommer motortests på. Selvfølgelig er der biler jeg har drømt at køre hele livet hvor det var drivkraften til at få dem på bloggen. Men især i nyere tid har de andre bilmagasiner dikteret hvad jeg skulle køre. For hvis bilmagasinet kørte en Audi R8 til brugttest så skulle jeg selvfølgelig også køre en R8er før at jeg følte at min blog var værd at læse. Og det ræs er rigtig hårdt i længden at deltage i. For det koster mig meget tid både at opsøge og køre i en R8er og da det er en bil der har 4 til 500 heste og en tophastighed på omkring 300 i timen kan man bare ikke udnytte alle hestene og have den samme mængde sjov som i en langsommere bil. Men på den anden side synes jeg også at R8eren var en mega fed bil den var fantastisk at køre i og fantastisk at se på og når man først har haft mulighed for at teste den slags biler kan man ikke få det vildt nok. Selv hvis vi taler privatbiler har jeg stadigvæk en hvis trang til at overgå mig selv. Dem der kender mig ved jo at min første slæde var en gammel Corrola E110 det var en bil jeg var vildt glad for og som gav mange tusind kilometers problemfri kørsel. Men samtidigt gik der ikke mange måneder før at jeg synes E110eren var utilstrækkelig så den bliv til sidst udskiftet med en 406 SR som både fysisk og motormæssigt var en større bil. Men så blev jeg mega træt af at køre med forhjulstræk. Så en Mercedes W202 C250 blev tilføjet den voksende liste af biler mit ejerskab. Den bil havde jeg også et godt forhold til. Selvom at den kun skulle bruges til markræs blev den passet ligeså godt på som hverdagsbilen med vask støvsugning og vedligeholdelse. Men hvis spoler tiden frem til i dag så bliver jeg ligeså hurtig træt af mine biler. For jeg er i fuld gang med at lede efter Pajero MKII som skal værre aflyser til 520ieren. Men al den overgåen hinanden er vel forbandelsen ved at være bilnørd.

De rigtige kvalifikationer.

En anden mur jeg ofte støder på i mit liv som bilentusiast er at man skal have de rigtige kvalifikationer. jeg føler ofte at man skal have arbejde og især uddannelse indenfor autobranchen før at man er rigtig nørd. Tanken bag denne holdning er at hvis man elsker sin hobby så meget at man er villig til at sidde på skolebænken i flere år for at kunne arbejde med den så er man simpelthen nørden over alle nørder. Men på den anden side er der også mange der siger til mig at bare man har passionen for ens hobby så er man entusiast. Det er også derfor at rollen som portvogter er svær. Man ville gerne sikre sig at alle de falske personligheder får forment adgang men samtidig at holde det åbent nok så det appellere til en så bred skare så muligt. Men det sværeste er når man selv betvivler om man er rigtig entusiast på det pågældende felt og det er lige meget om det er biler skydevåben eller frimærker. Men jeg håber også at I nød dette første indlæg på det nye website fortsat god dag folkens.