Hej og velkommen til endnu en brugttest. Hvad gør du hvis du ville have noget med en AJ V8er. Men at du ville have en smule mindre og mere dynamisk bil. Så køber du da selvfølgelig en XFR. For her får du en cool M5 fighter der emmer af Britisk stil. Og som har en fuldfed lyd fra motoren. Ja jeg synes personligt at den lyder noget federe end F10 M5. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til din bilforhandler i Vejen for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give linket et kig nedenunder da det fører dig til deres webside.
Endnu et smidigt kattedyr.
Selvom at mange jævnaldrende har dømt Jaguar ude som det cool mærke til den yngre succesfulde type og defor er gået den Tyske vej eller måske endda sat sin lid til Tesla (sikke da en frygtelig tanke) så elsker jeg stadigvæk et veldrejet og smidigt automobilt kattedyr. Jeg har efterhånden haft mange gode køreoplevelser i Jaguarer af forskellige art og årgang. Jeg har bogstaveligtalt kørt alt fra serie 1 XJ6 over X100 XK8 og X351 til F type roadster. Så det bliver spændende at se om XFReren er en sand M5 fighter eller om det bare er en død rotte. Bare hvis vi taler motorlyd synes jeg personligt at den er flere billængder foran S63B44 som ligger i F10 M5 der med den anderledes tændingsrækkefølge bare lyder som en våd skid. Når man trykker startknappen ind sparker den igang med et olmt brøl. Og nedskiftene afgiver en tilfredstillende lyd lidt som et rovdyrs åndedrag. Det er ikke som en sørgelig bøvs som i nogle af Audi RS modellerne. Men nærmere en herlig auditiv oplevelse. Og selvom at man har den irreterende poppen og knalden fra afgangsrørene som er så typisk for performance biler indenfor de sidste 10 til 15 år. Så kan jeg rigtig godt lide de kødfulde V8 toner at denne bil skaber. Den lyder rigtig potent som en ægte supersedan skal. Men også angående design scorer den ganske højt. Jeg indrømmer blankt at XFeren ikke just satte min verden i brand da jeg så den første gang tilbage i 2009. Jeg husker tydligt at jeg omtalte designet som en kedelig og anonym blanding af BMW og Lexus. Men idag har den ældes ganske fint. Det er ligefør at det også er én af Ian Callums genistreger. Både interiør og eksteriør ser moderne eller samtidige ud men hvor at der stadigvæk er en smule Britisk elegance over det. Det er en bil der ser lige dele godt ud når den cruiser henover tower bridge i London eller holder parkeret foran den sorte diamant i København. Og i R trim ser den bare helt rigtig ud. Med dybere skørter og kofangere power pukkel i motorhjelmen med gæller samt specifikke alufælge og fire blanktpoleret afgangsrør i rumpetten på raketten. Ligner det bilen der kan tage kampen op med det bedste fra både Ingolstadt Stuttgart og München. Selvom at interiøret ikke er ligeså fabriksstylet som eksteriøret har man da stadigvæk et opgraderet læderrat og tykkere polstret forsæder der støtter godt når man trækker sidelæns G men hvor at jeg kunne savne en smule bredde i sæderyggen så mit blegfede korpus sidder helt perfekt i stolen og ikke i tandlæge-stolen. Jeg kan også lide at interiørdesignet stadigvæk dvæler ved de klassiske luksusdyder som blankt ædeltræ og forskellige metal og alu finisher. Imens at man også har den nyeste 2009 teknologi i form af motoriseret klimadyser og drejehjuls-gearvælger samt en infotainment-skærm i farvedisplay. Angående undervogn er den faktisk også ganske iorden. Den er lidt til den hårde side og måske også en smule harsk når man køre på brosten eller mange fartbump på kort tid. Men den krænger meget lidt under et hurtigt sving og så er den meget retningsstabil under motorvejskørsel. Styretøjet er noget af det bedre jeg har oplevet i en supersedan indenfor de sidste 5 år når man taler om føling og feedback. Det er perfekt vægtet og så kommunikeres feedback fint imens at det også styrer præcist både angående de små korregeringer og større input. Når vi taler motor og gearkasse er den også helt igennem regulær. Som nævnt før er man bestykket med en AJ V8er. Nærmere bestemt den tredje generation af AJ133S. Så det betyder blandt andet Eaton TVS1900R Roots kompressor med tilhørende dobbelte vand til luft ladeluftkølere samt oliedyser til smøring af undersiden af stempelskørterne sammen med plejlestangs-lejerne. Jeg synes stadigvæk at AJeren er én af vore tids mere undervurderet performance motorer. I hvert tilfælde hvis vi tager udfra standard form. Der er massere af kræfter både i bunden på toppen og midt imellem. Der er en fed speederresponse som blandt andet kan tilskrives kompressorens medfødte egenskab med at lave ladetryk stortset fra tomgang af. Det kan man især mærke hvis man kaster den et gear eller to ned hvorså at trykke sømmet i bund. Den vækkes med det samme til live hvorefter at trække som et godstog indtil man slipper speederen. Men gearkassen føles ligeså god som motoren. Det er lillebroren til den fantastiske ZF 8HP nemlig 6HP der som modelbetegnelsen hentyder har 6 fremadgående gear. Men den skifter ligeså skarpt ved brug af skiftepadlerne under performancekørsel. Men hvor at den også er silkeblød i betjeningen under stille kørsel. Det er i sandhed en yderst veldesignet automatgearkasse. Men også en meget alsidig gearkasse idet at den blevet brugt i mange forskellige applikationer af flere forskellige bilproducenter.
Konklusion.
Efter at have kørt endnu et smidigt kattedyr hvad lyder den endelig dom så på. Jeg synes oprigtigt at den er ret fed. Den opfylder i hvert tilfælde mine kriterier for en fed bil med at se godt ud lave alle de fede motorlyde og at ligge fint på vejen. Men den er også hurtig har plads til ens venner og deres bagage imens at den på ingen måder føles skrabet angående udstyr. Så jeg synes at den er helt igennem regulær.
Hvis du ville læse flere tests af den Jaguar agtige slags eller bare om supersedaner/stationcars må du endelig give linksne et kig.
- Biltest e34 m5 touring.
- Biltest audi rs6 c6.
- Biltest audi d3 s8.
- Veterantest xj6 serie 1.
- Biltest Jaguar xj supercharged.
- Biltest Jaguar f type roadster.
upgear2.blog 