Hej og velkommen til endnu en traktortest. I ved jo at jeg elsker at køre store maskiner og så elsker jeg at skrive om store maskiner og så er det næsten lige meget om det foregår til lands til vands eller i luften. Jeg kan også godt lide at være herre over noget seriøst Amerikaner-stål. Og dem der virkelig kender til monster-traktorer ved at guds eget land har fostret nogle rimelig vilde maskiner såsom Big Bud 747 og Case International Quadtrac. Men uanset hvad så kigger jeg mig altid en ekstra gang om når jeg kører forbi en maskinhandler der har en af disse kæmper stående. Lige meget om den står på bælter eller hjul for traktorer og maskiner i den helt store kaliber er lidt ligesom specialbilerne en sjældenhed i vores lille land. De er meget dyre i anskaffelse og drift. Og så er det bare meget få steder der har en drift der er så stor hvor at det giver mening at være i besiddelse af det helt store grej. Men idag fik jeg endelig mulighed for at køre én af de helt store takket være Askildrup Agro lidt uden for Randers. De sælger reparerer og servicere en række forskellige maskiner og redskaber fra forskellige mærker. Men hvis du ville vide mere må du mere end gerne give deres webside et kig i linket nedenunder.
Dinosaurenes gang på jorden.
Når man kører 9630er føler man næsten at man er vidne til Dinosaurernes gang på jorden. Man er hvert tilfælde herre over noget tungt maskineri. Bare for at liste nogle af specifikationer kan jeg sige at man har en tjenestevægt på omegnen af 20 tons en tank kapacitet på 1.249 liter og en motorydelse på 530 heste. Men ligesom med andre moderne maskiner er det nemt at styre de enorme kræfter takket være alskens teknologi. Det er noget der for en nørd som mig er noget nær vanedannende. Jeg kan rigtig godt lide følelsen af at man får flere tons stål aluminium og plastik til at lystre bare ved at trække i trådene som en slags maskinel dukkefører. Men hvordan føles det egentlig at være dukkefører på 9 serien. Når man har taget plads i førerhuset bliver man mødt af et virvar af joysticks knapper skærme og kontakter det hele føles lidt som om at man har sat fod på kommandobroen på et krigsskib. Men frygt ikke de betjeningsanordninger der har med selve kørslen at gøre er meget nemme at finde ud af hvis man som mig har kørt med powershift før. Man hæver bare motoromdrejningerne med den elektroniske håndgas indtil at de passer til den ønskede hastighed at man ville accelerere til og det læs man har spændt på. Derefter træder man koblingen i bund og rykker gearvælgeren op i den ønskede retning og gear at man ville køre i hvorpå at man så kobler ind. Det skal siges at koblingen kun bruges ved igangsætning for hvis man ville sagte eller forøge hastigheden skal man bare tilpasse gear og motoromdrejninger imens at traktoren er i bevægelse til den nye ønsket hastighed. Der hvor at jeg godt kunne mærke at jeg kørte med bælter var at traktoren begyndte at krabbe en smule til siderne hvis man lavede for mange korrigeringer med rattet under igangsætning. Der er mit bedste råd at man ikke ligger nogen styrerinput ind indtil at maskinen begynder at krybe afsted. Og ligeså snart at man er i fart styrer den ligesom enhver anden moderne traktor. Styretøjet er let og flydende men også meget præcist. Selv de mindste input bliver registreret. Én af fordelene ved en bæltetraktor er eftersigende en kortere venderadius og det kunne jeg faktisk også mærke en smule da jeg var ude og køre. Den føles ikke så stor som den kunne have gjort ved præcisionskørsel og når man skulle lave en u vending. Angående motor er man særdeles godt stillet. Man har en 13.5 liters række6er der er forsynet med det jeg bedst kan oversætte til elektronisk dieselinsprøjtning. Hvor at hver dieseldyses puls bliver kontrolleret med en magnetventil lidt ligesom dyserne i benzinmotor med elektronisk indsprøjtning. Man har også turbolader med variabel geomatri og en luft til luft intercooler. Uanset hvad så er det en motor at der bare ville arbejde. Under koldstart sparker den igang med et højlydt brøl. 9000eren lyder som om at den blev bygget i en anden tid hvor at støjkravene ikke var ligeså strikse som i dag. Selv inde fra førerpladsen lyder det som om at man kører en stor og potent maskine. Man har en brølen fra motoren der bliver akkompagneret af hvislen fra turbolader når man går på ladetrykket. Og en summen fra hydraulikken og andre systemer når man manøvrer. Når man bare kører hyggekørsel som vi gjorde uden noget redskab hægtet bagpå er den så uanstrengt som den overhovedet kan være. Men apropos redskab så kan du glemme alt om at køre med halmpresser såmaskiner eller andet der kræver PTO da dagens tester ligesom mange andre 9 serier ikke har nogen former for kraftudtag. Meningen ved nogle af de helt store traktorer er netop at værre det ultimative trækdyr der kan køre med en kæmpe tallerkenharve eller lignende dag ud og dag ind.
Konklusion.
Efter at have kørt John Deeres største traktormodel hvad lyder dommen så på. Jeg synes det var en fed oplevelse selvom at det nok ikke har den store praktiske værdi for den gennemsnitlige læser. Så synes jeg alligevel at der nogle gange skal være plads til det uopnåelige og drømmeagtige lige meget om det har med traktorer biler og både at gøre. Og så er der nok nogle maskin-entusiaster der kan drage nytte af denne test eller artikel rettere ud af ren nysgerrighed om hvordan det føles at køre én af de helt store traktorer. Men hvis ikke for læsernes skyld så har jeg selv behov for at køre noget ekstraordinært til en test i ny og næ så det hele ikke ender i elbiler og FDM snak.
Hvis du ville læse om andre tests af den traktoragtige slags skal du endelig give nedenstående links et kig.



