sedan – upgear2.blog

Tilbageblik Tesla Model S.

Skrevet den 4. marts 202511. marts 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til et nyt afsnit af tilbageblik. Og idag skal vi teste det der både var den første hurtige elbil og den første Tesla jeg kørte overhovedet. Men ligesom med andre at jeg har skrevet om i denne serie er denne bil noget særligt. Ikke kun fordi at jeg har gode minder associeret med den. Men også fordi at den helt klart ændrede mit syn på elbiler hvor klichéfyldt at det end måtte lyde. Op til da havde jeg ikke nogen erfaringer med elbiler udover Renault Zoe. Så for mig var en elbil noget der lignede en ombygget electrolux støvsuger i voksenstørrelse eller en højtryksspuler med rat. Tænk modeller som Cityel og Kewet eljet. Sagt med andre ord var en elbil ofte noget jeg gjorde grin af og ikke med. Men det fik Tesla rodet bod på da de kom til landet med Roadster og i særdeleshed Model S. For her var elbilen der så stilet næsten eksotisk ud. Og som havde accelerations-evne at der overgik mange højtydende fossilbiler. Men Model Serens killer app må helt klart siges at havde været mængden af teknologi. Man havde selvfølgelig en ganske hightech elektrisk drivlinje. Men det var især infotainment software og brugergrænseflade der føltes år forud det at de fleste etablerede producenter kunne administrere. Man havde en meget Apple Ipad agtige grafisk brugerflade. Der føltes intuitiv smidig og hurtig at betjene. Ja bare førerpladsen føltes meget teknologi-fokuseret og futuristisk første gang man satte fod i en model Ser. Jeg ville faktisk sige at det næsten føltes som en ny epoke af bilens historie at vi trådte ind i. Hvor at denne æra stadigvæk kører på fulde gardiner. Men ellers ville jeg sige mange tak til Autotorvets Fredericia afdeling for at hjælpe med at gøre testen. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Og bagefter må du endelig give min originale nytest af Model Seren et kig. Hvor at det også er at finde nedenunder.

autotorvet.dk

Biltest Model S P85D.

Er den stadigvæk tidssvarende eller er det bare en dinosaurus.

Hvis I ikke har lagt mærke til det så bliver der snakket rigtig meget om Tesla lige for tiden og det er af alle de dårlige grunde. Men der bliver også snakket rigtig meget om Tesla-holdbarhed og det er også af de rigtig dårlige grunde. Sådan noget som høje dumpeprocenter ved periodisk syn og generel ringe kvalitetsfornemmelse er ting der oftes bliver skrevet og snakket om i øst og vest. Så jeg tænkte at dagens tilbageblik også må tjene ved at værre en undersøgelse i om en model Ser stadigvæk er tidssvarende eller om det bare er en dinosaurus. Førstehåndsindtrykket er faktisk sådan nogenlunde. Alt det basale virker som det skal. Der er ikke nogen mislyde fra styre-bærekugler eller bremser efter at man har kørt overfladerusten af skiverne. Ligesom at den sporer helt lige og ikke trækker til siden når man går på driftsbremsen. Der føles det helt klart som en bil der har kørt 120.000 kilometre. Men det er mere alle de små ting der trækker ned allerede efter få minutter på vejen. Til at starte med føles interiøret bare træt og trist især med den måde at sædebetræk og polstring er slidt på. Jeg føler helt klart at jeg kørte i en bil der havde gået 260 eller 300.000 kilometre når man ser på den kosmetiske stand inde og ude. Også udvendige ting som megen kondens i baglygteglasne og skallende klarlak på spoilerlæben bedrager negativt til førstehåndsindtrykket. Men også bare det med at den kastede mange fejlkoder og advarsler af sig under opstart og kørsel. Det giver desværre virkeligt indtrykket af en slidt bil i dens livs efterår. Men det kunne i dette eksakte tilfælde også bare værre et tegn på en bil der har stået stille længe. Så lad os håbe at det bare er det at der var tilfældet. Men en ting at jeg oprigtigt blev positivt overrasket over. Det var funktionalliteten af infotainmentsystemet. Men så kom jeg med det samme i tanke om at en Tesla jo ligesom kan opdateres trådløst med den nyeste software da den jo ligesom er forbundet til nettet konstant så længe at der er simkort isat. Hvor at de nyerer modeller ikke en gang kræver tilstedeværelsen af et fysisk simkort da de kører med et integreret E-sim. Det ser også ud til at tidligere ejer var god til at holde det tip top med den nyeste software. For det virker fortrinligt. Selvfølgelig virker det ikke ligeså hurtigt og skarpt som i den nyeste model 3. Men det er selvfølgelig mere en hardware relateret karekteristika end en software relateret én af slagsen. Men hvordan kører den så sådan helt principielt. Jeg synes faktisk at den kører bedre end hvad jeg husker. Der er en god vægt i styretøjet især når man har valgt den mest sportslige styretøjs-indstilling. Og så glatter luftundervognen bump og ujævnheder ud på tilfredstillende vis imens at den stadigvæk føles nogenlunde dynamisk. der er ingen tvivl om at det er en stor og tung bil og det kan man også mærke rent køredynamisk. Men den bærer sin vægt langt nede hvilket alligevel får den til at føles relativt agil. Men det vigtigste i en hver Tesla med respekt for sig selv er accelerationen. Og der føles det i hvert tilfælde ikke som om at dette eksemplar er faldet af på den i sine gamle dage. Når man har fået varme i driftsbatteriet og linet den op på det helt rigtige stykke vej trækker den bare som den altid har gjort op til omkring 120 i timen. Det er den helt rigtige sug i maven rutsjebane oplevelse som meget få hverdagsbiler kan levere. Men man kan godt mærke at under mellem-accelerationer er dens vinger stækket. det er netop fra stilstand og til omkring 100 at der blev prioteret når det kommer til gearudveksling i diffrentialerne. Men det er også i det domæne at accelerations-evne batter ude i virkeligheden. Angående design som er noget jeg næsten helt glemte at tale om så synes jeg faktisk at den har ældes så pænt. Jeg har altid sagt at dette er den flotteste Tesla der er lavet. Og det står jeg stadigvæk ved. Især præfacelift som er det at testbilen er ser stadigvæk herlig ud. Der er noget eksotisk eller Europæisk over den. Jeg sammenlignede lidt designet med Maserati og Aston Martin eller måske en mellemting imellem de to da jeg så den første gang. Og proportionerne er næsten også helt superbils eller grantourer agtige i betragtning af at det er en glasback/sedan. Den er lang lav og bred med et relativt stort overhæng foran. Selv kørestillingen er mere tilbagelænet end i andre store sedaner fra samme periode. Det er næsten kun Fisker Karma der har et mere ekstremt design men det er slet ikke en ligeså gennemført bil som Model Seren rent æstetisk.

Konklusion.

Efter igen at have kørt den første hurtige elbil i bloggens historie hvad lyder dommen så på. Det er en af de biler der var så futristisk da den kom frem at mange af dens features og detaljer stadigvæk føles tidssvarende. Ja bare sådan noget som indretning af førerpladsen føles ikke så værst selv i forhold til nogle nye elbiler. Men jeg føler også at kvalitetenfornemmelsen ikke er noget skrive hjem om. Og hvor det spiller rigtig godt ind i udtalelserne om at Tesla ikke ligefrem er en kvalitetsbil der kan holde i årtier selv med intens vedligehold. Og så er det bare ikke det bedste prædikat at give elbilerne som helhed da de jo gerne skulle holde ligeså langt og hvis ikke længere end fossilbilerne. Jeg synes i hvert tilfælde ikke at det giver klimamæssig mening at en eilbil kun har en levetid på 5 til 10 år som nogle allerede har været ude og sige. Så jeg synes ikke at Model S er en dinosauer men jeg kan bare ikke anbefale den som brugtkøb udfra egne og andre erfaringer. Den er efter min mening det bedste værste elbils-brugtkøb indtilvidere.

Hvis du ville læse de andre tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Jeg har altid gødt kunne lide den måde at kørelyset er designet på de præfaceliftede Sere med at det lyser op som et øjenbryn. Det spiller helt perfekt ind i det feminine atletiske kattedyrs design. Og så er det bare et stykke karismatisk lygtedesign Man er ikke i tvivl når man ser det i sit indvendige bakspejl en sen aften.

P85Deren kan kendes på den lille kulfiber spoilerlæbe.

Selv når vi skriver 2025 er det stadigvæk ikke alle elbiler der har et bagagerum foran.

Når vi taler infotainment software er det helt klart et af mange punkter hvor at Tesla motors havde et flereårigt forsping i forhold til de etableret bilproducenter. I min optik var det næsten kun Volvo og Polestar der havde noget der bare kunne måle sig nogenlunde.

Biltest Audi D4 A8L 4.2 TDI.

Skrevet den 8. december 20229. maj 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. En fed ting ved at værre bilnørd der skriver om biler er at man kommer til at køre mange fede biler. Og hvis man kan sit kram kommer bilerne nogle gange også til én. Det var det der skete denne gang. En af mine læsere syntes åbenbart at det jeg laver var så godt at han tilbød at jeg kunne skrive om hans bil. Hvilket man simpelthen ikke kan takke nej til især ikke når det drejer sig om en A8L med mange krydser i udstyrslisten. Men ellers ville jeg bare mange gange tak til Peder for at gøre denne test muligt. Men som vi altid siger lad os komme til testen.

Massere af plads bagi og bundtræk som et lokomotiv.

I ved jo at når jeg taler Tyske luksus sedaner så må A8 lidt komme til kort i hvert tilfælde når det gælder D3 årgangen. I må ikke tage fejl det er en ganske fin bil men når man satte den op imod W221 S klasse og F02 7 serie som var de tætteste samtidige konkurrenter føles den lidt halvbagt. Selv i forhold til en E66 7er føles D3eren sku lidt middelmodig. Men meget af det blev der faktisk rettet op på da vi nåede til D4 generationen. Allerede når man stiger ind på førerpladsen kan man ikke helt lade værre med at tænke at det her faktisk er en rigtig lækker bil. Det skyldes ikke kun at man i dette eksemplar har næsten alt tænkeligt udstyr. Men jeg synes bare at interiøret har fået løft i forhold til D3eren der i visse varianter bare føltes som en meget stor A3er. Designet og den overordnet kvalitetsfornemmelse er højnet i forhold til den tidligere generation. Det føles faktisk som at sidde bag rattet i en luksusbil nu. Noget der også er opgraderet er køreegenskaberne. Jeg ville næsten sige at den nu kører næsten ligeså godt som både S klasse og 7. Selv luftundervognens blødeste indstilling er hårdere end på både S klasse og 7 serie men det er ikke den der discountede Audi måde hvor den er hård for hårdhedens skyld. Derimod føles det som reel køredynamik hvor at man stadigvæk har de fantastisk for og bag stole til at yde høj kørekomfort. Og så kan man faktisk mærke forskel på de forskellige køreprogrammer. Både undervogn og styretøj strammer mærkbart op når man kører i sportsprogram. Men den styrer også nogenlunde præcist af sådan en stor bil at værre. Men det er ikke kun dem der sidder foran der har gavn af alt den komfort og teknologi. Da det her jo er Leren så er bagperronen endnu mere rummelig i forhold til den normale A8er som jo i forvejen havde rimelig gode pladsforhold bagtil. Og så er denne eksakte bil leveret fra ny af med det man kunne fristes til at kalde Learjet pakken så man har to kaptajnsstole med eljustering klapborde og to infotainmentskærme samt en styrepult til at betjene det hele med. Jeg prøvede også at hoppe om bagi efter at vi havde kørt. Jeg ville sige at det er meget imponerende så meget ekstra at de få centimeter mere i akselafstand giver. Og så føles det virkelig sådan jeg kunne forstille mig det er at flyve på førsteklasse. Angående motor og gear er man også godt stillet. V6 TDIeren er selvfølgelig det pinligt fornuftige og sikre valg. Men V8eren er altså rigtig god. Man har et mægtigt bundtræk især i den lavere ende momentkurven samtidig med at hvis man gider at køre stille så kan man klemme den op på lige under 20 kilometer literen. Gearkassen skifter silkeblødt under stille kørsel men også kort og kontant når man accelererer hurtigt. Men ellers ville jeg bare konkludere med at denne bil er en opgradering i forhold til D3eren hvis man ser på køreegenskaber og kvalitetsfornemmelse. Og så er det en meget fed hverdags bil.

Hvis du ville læse om andre Tyske disellokomotiver må du endelig give nedenstående links et kig.

Jeg kan ikke lige huske det eksakte modelnavn. Men dette specifikke fælgdesign går rigtig godt til en lang række Audi modeller.

I forhold til dens Konkurrenter er A8eren den mest underspillet. Især D4 generationen ligner en stor A4 når man ser den i forbifarten.

V8 TDIeren trækker som et godstog især i den lave ende af momentkurven. Og så burde kraftoverskudet tilfredsstille de fleste.

Tusind tak til den første ejer for at bestille en interiørfarve som ikke var sort eller grå. Det mørke nøddetræ med browniebrune sæder er en rigtig fin kombination efter min mening.

Bagi kan man blive ført bort i højere komfort end normalt.

Biltest Polestar 2.

Skrevet den 12. februar 20225. marts 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første nybiltest. Selvom at vi hylder fossilbilen til dagenes ende. Så er vi ikke bange for at prøve en “ellert” af hvis den vækker vores interesse bare det mindste. Og det må man sige at Polestar 2 har og i så stor grad at jeg prøvede at få den som pressebil men uden held. Men når en dør lukkes så åbnes der en ny. For fik endelig mulighed for at køre et eksemplar og det var tilmed om aftenen.

En Pole hvad for én.

At bilindustrien er i rivende udvikling i disse år er lidt en underdrivelse. Især indenfor elbiler er der poppet mærker op som slet ikke eksisterede for 10 til 15 år siden. Navne som Lucid Rivian og Polestar er kommet til indenfor de sidste 6 år. Og til dem der virkelig er ignorante indenfor biler eller som bare har levet under en sten de sidste 15 år kan jeg sige at Polestar hører under Geely koncernen som også ejer Volvos personbils-devision. Design og ingeniør-teamet består hovedsageligt også af tidligere Volvofolk. Selv navnet Polestar er taget fra en uafhængig Volvo-tuner som Geely opkøbte for nogle år siden efter flere års samarbejde. Men allerede når man ser på interiør og eksteriør design kan man sagtens se ligheden med koncernfætrene fra Göteborg. Det er det samme minimalistiske Skandinaviske design som jeg synes er virkelig befriende når man er vant til alle de dråbeformede Teslaer. Generalt har jeg altid været stor fan af kantede biler. Også samlekvalitet og materialevalg i interiøret er et stort pluspunkt. Man har et interessant lærredsagtigt materiale over den øverste del af instrumentbræt og dørpanal. Og så føles knapper og kontakter helt rigtigt når man betjener dem. Også på teknologifronten er 2eren helt regulær man har en touchskærm i portræt format som er responsiv. Og så er den grafiske brugerflade meget intuitiv. Men det med brugervenlig GUI har Geely været rimelig ferm til i de sidste mange år. For den første bil hvor jeg virkelig følte at der var skænket en tanke til brugerfladen var netop anden generation af XC90 som jeg testede da den lige var lanceret i 2015. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det ville jeg sige at den kører meget forudsigeligt. Styretøjet er let og flydende når man skal manøvrere ved lave hastigheder. Men undervognen er irriterende hård. Og det er netop det jeg kalder Audi hård hvor at man har den hårde undervogn der egentlig ikke forbedre køreegenskaberne. Der synes jeg at både Toyota Mirai og Honda E kører bedre da de vægter komfort mere end det folk tror er køredynamik. Jeg synes i hvert tilfælde at vi blev kastet lidt rundt selv når vi undgik huller i kørebanen for selv inde i KBH centrum kan man støde ind i noget elendigt stykke vej. Angående motor er 2eren også fuldt ud godkendt . Selvom dagens tester kun er den én-motors variant med forlænget rækkevidde som er opgivet til 231 heste så leverer den kræfterne smidigt. Og så har man stadigvæk et fint kraftoverskud til overhaling og sammenfletning. Og på den konto er elbilerne meget demokratiserende med at man ikke behøver at have en stor og potent motor der er dyr og besværlig at holde kørende for at have et godt kraftoverskud. For selv de billigere modeller har masser af overskud til hvad den gennemsnitlig bilkøber har behov for. Og med elbilerne får man også automatgear i gåseøjne da der er ingen gearkasse og derfor heller ingen koblingspedal. Og med mange elbiler kan man i grove træk køre den med én pedal. Det kan man i hvert tilfælde med Polestar 2 fordi at regenerativ bremsning er så kraftigt i højeste indstilling. Under normalle omstændigheder ved bykørsel kunne jeg faktisk bringe bilen til standsning alene med regenerativ bremsning. Men ellers lyder dommen vel på at jeg synes at det er her er en ganske kompetent elbil som har et stilfuldt design og et kvalitestbetonet interiør. Og som gør den daglige opgave at kørslen er til en smidig og problemfri seance. Faktum er i hvert tilfælde at jeg varmt kan anbefale den til alle der søger elbil i det lille premium-segment.

Jeg kan rigtig godt lide eksteriør designet. Det er det minimalistiske men stadigvæk samtidige design som os Skandinavere lidt er kendt for.

Bagfra tager den sig også godt ud hvor at lygtebommen fuldender hækken rent visuelt.

Interiøret er også helt igennem regulært. Man har en lækker finish og et godt materialevalg. Og så er der også et godt mix af fysiske knapper der føles tilfredstillende at betjene og trykfølsomme kontakter. Infotainmentsystemet fungere også helt fint. Det føles smidigt og responsivt imens at den grafiske brugerflade er nem at finde rundt i.

Biltest Jaguar S type.

Skrevet den 11. august 20219. oktober 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Som bilnørd er det at have en drømmebil noget meget personligt. Det er noget der resikere at skifte med aldren. De fleste mennesker får desværre ikke mulighed for at køre eller eje deres drømmebil. Også i den brede offentlighed skifter det vildt hvad den hotte bil og derved drømmebilen er for en størrelse. Men hvis vi går tilbage til det første punkt med at ens drømmebil skifter med aldren. Så er det noget jeg kan skrive under på. Selvom at jeg i dag er kæmpe Skyline R34 fan så har jeg haft alle mulige mere eller mindre underlige drømmebiler. Og en af dem var Jaguar X100 som er kendt under det borgerlige navn XK8. det var en bil som så dyr og eksklusiv ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW Polo. Men også XK8erens firdørs sedan-fætter havde en Aura af noget fantastisk og uopnåeligt for 9 årige mig dengang i år 2000. Så jeg kan ikke undgå at bare værre en smule glad for endelig at have kørt min forhenværende drømmebil. Men mange tak til AKS biler i Fredericia for at jeg kunne køre S type til dagens test.

www.aksbiler.dk

Gårsdagens drømmebil morgendagens brugtbil.

Efter at have fyldt benzin på karretten sætter jeg mig atter til rette i den sorte læderstue. Jeg klikker J-gaten i drive Ja seriøst det var det fjollede og totalt gimmick agtige navn at Jaguar kaldte deres gearvælgerdesign som har et forvirrende og ubrugeligt J formet skiftemønster som jeg gerne vil komme ind på senere. Men jo vi kom fra at jeg efter at have sluppet fri af OK tankens bane giver speederen et kort puf hvorpå at AJ30 V6eren bliver vækket til live hvor den udsteder et kort brøl. Den lyder fint men en god række6 vil altid lyde bedre i min verden end 90 procent af alle V6ere i verden. Men maskinen går overraskende lydløst ved tomgang selv i forhold til visse moderne biler. Og selv når man stod uden for bilen larmede den ikke mere end en velsmurt symaskine. Men eller ville jeg sige at motoren er meget middelmodig den passer fint til en luksusbil. Men det er ikke noget besynderligt lækkert mekanik som det man fik hos især BMW den gang. For ja selvom at jeg prøver at værre fair og flink overfor S typen så er må den langt henne af vejen se sig slået af den formidable E39 5 serie der var dens direkte konkurrent. Men hvorfor synes jeg at motoren i S type er doven. Til at starte med føles det som om at momentkurven i Jaguaren flader hurtigt ud imens at i BMWen oplever man en smule omdrejningsvilligehed og en stejlt stigende momentkurve lige indtil at man rammer fuel-cutoff. Og så elsker jeg bare den livlig natur at drivlinjen i de gamle bimmere besidder. Selv min gamle 520ier som kun var en 2.2 liters føltes mere livlig ude i trafikken forhold til dagens testbil til trods for at S typen har en slagvolumen på 3 liter. Gearkassen er også lidt en slatten fornemmelse. Den skifter nogenlunde smidigt men kickdown er til den lade side og så skifter den ikke just hurtigt under hård belastning. Men i S typens forsvar kan jeg sige at selv BMW tilbød nogle tavlige automatgearkasser dengang. Selv de manuelle gearkasser skuffede mig en smule da jeg prøvede bimmer med det tilvalg. Men hvad er der overhovedet godt ved en S type tænker du sikkert. Jeg ville sige at køregenskaberne er overraskende gode. Styretøjet styrer ikke ligeså præcist som på nogle af konkurrenterne men jeg elsker at det er godt vægtet til den tunge side. Og så er undervognen overraskende sporty i sin opsætning. Og hvis man ser bort fra alle Ford knapperne så føles interiøret forbløffende lækkert. Flere af overfladerne er polstret med læder og så har ædeltræet en herlig glød i sig. Men hvis vi vender kort tilbage til hvorfor at gearskifteren er noget makværk at betjene til tider. Så opstår problemet når man skal køre i lavt gear blandt andet ved igangsætning i glat føre. I andre biler der faktisk har et logisk indrettet skiftemønster hvor man bare rykker gearvælgeren op eller ned for at gå i lavgear hvor at hvert trin er kronologisk placeret så man blot skal betjene gearvælgeren som hvis man kørte i en bil med manuel gearkasse. Så skal man med J-gate rive gearstangen over i en modsat rille dernæst helt op for at gå i det laveste lavgear. Der må I gerne kalde mig underlig og gammeldags men det føles virkelig som om at marketings-folkene ved Jaguar HQ fik et hipsterflip hvor de ville skabe noget anderledes bare for at det kunne værre anderledes lige meget hvor fjollet og gimmick agtigt det end måtte værre. Og apropos gimmick så var denne bil også udstyret med sportsprogram til gearkassen som alle seriøse biler skulle have dengang. Hvor det narrer absolut ingen og at man kan mærke nul procent forskel i forhold til komfortprogram. Et andet punkt hvor at S typen helt klart er et produkt af sin tid er angående designet. Retroinspireret design var en af de hotteste biltrends ved årtusindskiftet. Der var sågar visse biler der prøvet at gå all out på Retro hvor de bevidst blev designet til at se decideret retro ud og ikke bare værre inspireret. Udover dagens testbil er Chrysler PT cruiser og Rover 75 stjerneeksempler på biler der tog hele retrotingen alt for seriøst. Dengang var det et virkelig et friskt pust og jeg kan da også tydeligt huske at jeg elskede S type og især XK8 for deres klassiske men stadigvæk moderne former. De så nærmest eksotiske ud i forhold til de gamle kantede Mazda 626 og Volvo 240 serie som mange stadigvæk kørte rundt i dengang. Men i dag ligner en S type efter min mening mest af alt en nedgroet negl hvor at frontgrillen sidder i midten af fronten som en spøjs Koala-snude imens at de fire forlygter stirrer lige ud som nogle rumvæsen-øjne. Også fra siden ser S typen lidt uheldig ud når man ser den med samtidige briller. taglinjen ender lige lovlig brat efter min smag så det nærmest ligner bagdelen af et kranie. Generelt synes jeg bare at vinduesarealerne er for kurvede og sæbeboble-agtige. Men derimod har ovennævnte 5 serie udviklet sig til at værre en ufattelig smuk og tidsløs bil i mine øjne. Selv når vi taler interiørdesign må jaguaren se sig slået. Selvom at jeg faktisk godt kan lide at man har løftet hele instrumentbords-designet fra XK8. Men det er ikke noget match imod bimmerens førercentret cockpit som efter min mening giver mange moderne biler kamp til stregen når man både tænker på design samlekvalitet ergonomi og pladsudnyttelse.

Konklusion.

Efter denne test tænker I sikkert at jeg er den største mærke/Tyskersnob i mands minde. Og til det ville jeg sige at det ville jeg værre trist over hvis jeg bliver beskyldt for. Jeg har altid kunne lide variation indenfor bilhobbyen. For mit vedkommende er bilens oprindelsesland underordnet. En fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke det er. Men jeg går også ind for at man må have sin egen mening uanset hvor upopulær den end måtte værre. Vi som samfund er blevet så kultiveret til at det er forbundet med livsfare at have sin egen mening til at man nærmest bliver truet med hængning og bagefter hjul og stejle hvis man kritiserer den bil båd flyvemaskine film hund eller videospil som de andre kan lide. Men faktum er at jeg synes at jeg skal have lov til at synes at S type er en tæskegrim bil som ikke giver mening mere og at man skal købe en XJer fra samme periode hvis man ville have en Jaguar sedan fra samme periode som ser pænere ud.