rant – Side 2 – upgear2.blog

Rant: bilhobbyen og dens fremtidige overlevelse.

Skrevet den 19. november 202213. januar 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en rant. Jeg er kæmpe kolo-enorm mega meget bilnørd hvis det altså ikke er gået op for jer der følger mine blogs. Jeg elsker at køre alle mulige slags biler jeg elsker at skrue i dem læse om dem tegne dem spille computer/konsol spil med dem. Jeg er så stor bilfan at jeg anser nogle af dem for at værre den ultimative kunstform. Og jeg ved at det næste kommer til at lyde totalt kliché-agtigt og tå-krummende men nogle af de bedste opleveler jeg har haft i livet var at interagere med nogle af de fedeste biler sammen med mine bedste venner. For er der noget at jeg har lært i hele mit er det at mennesker sutter fucking røv at værre sammen med og at man kun har brug for en lille håndfuld af de allermest venlige og loyale af slagsen for at nyde livet og dyrke éns hobbyer til fulde. Jeg har også lært at bilhobbyen huser nogle virkelig irriterende tumper lige meget om det er sælgeren der skal spille bedrevidende og køre 200 i timen med mig i passagersædet på landevej for at vise hvad han kan eller Brian typen der kalder én falsk entusiast fordi at man ikke er ligeså smagløst klædt på som ham. Alle de dårlige interaktioner med mennesker har gjort at jeg mange gange har overvejet kraftigt at droppe hobbyen og livet. Men bilerne i sig selv har ofte været det der har givet håb og lysten til at jagte ens drømme i de mørke tider. Så det er af passion til hobbyen og dens fremtidige overlevelse at jeg kommer med de her forslag til ændringer. I behøver selvfølgelig ikke at værre enige med mig i nogen af punkterne men jeg føler at hvis der ikke bliver justeret lidt i adfærden og i kulturen bliver det svært at værge og fastholde nye nørder. for ligesom at resten af verden flytter sig med hensyn til menneskesyn og verdenssyn så burde vi som subkultur også gøre det. Og igen er det ikke for at trække woke kortet eller asocial kortet for den sags skyld men fordi at jeg oprigtigt gerne ville se vores hobby overleve til glæde for fremtidige generationer. Men som jeg altid siger lad os komme til listen.

Hypermaskulinitet og sexisme.

Og vi ligger allerede hårdt ud. For er der noget jeg altid har hadet ved bilhobbyen er det hele den der kvalmende hypermaskulinitet og sexisme at der præger det hele. Som mand synes jeg at letpåklædte pinups er et billigt og vammelt trick til at trække flere kunder til. Og rent kvindesyns mæssigt synes jeg også at det er så fjollet og gammeldags. For helvede altså vi lever altså ikke i 1957 længere så kom videre !. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er en progressiv person men det er bare noget at jeg aldrig har hoppet på. Selv ikke da jeg var en forvirret teenager. Og neeeejjjjj ! jeg er ikke til mænd. Jeg har aldrig kunne forstå hvilken indblanding min seksuelle orientering har på mine evner til at føre og holde af motorkøretøjer. Generelt er der stadigvæk en lille grad af sexisme og kvindehad der gennemsyrer visse afgrunde af hobbyen. Hvorfor skulle kvinder ikke værre ligeså gode mekanikere racerkører ingeniører motorjournalister og så videre som mænd. Jeg kan sku godt forstå at vi altid ville have svært ved at værge kvinder til hobbyen hvis nogle af jer fortsætter med at have sådan et oldnordisk syn på det hele. Men generelt er hele den der hypermaskulinitet en underlig størrelse. Den er et uhyre at selv jeg har været med til at fodre. Med at jeg har haft indsigelser i at man er en mand hvis mand kører den her slags bil men at man er designerbøsse hvis man kører en anden slags bil. Men der hvor at kæden hopper af for mig er hele manual gearkasse versus automatgearkasse kampen. Hvornår er valget af gearkasse lige blevet kønsrelateret. Jeg følte mig ikke ligefrem som en rigtig mand da jeg var nød til at låne min brors Peugeot 107er med manuel pind fordi at Pajeroen var på værksted for 117 milionende gang. Men derimod følte jeg mig rimelig cool da jeg kørte Ram 1500 V10 magnum som var bestykket med noget så usexet og umaskulint som automatgear.

Elitisme.

Elitisme og selvfedme er desværre også noget jeg er skyldig i at udvise. Når jeg var ude og lufte E38eren kunne jeg da sagtens tage mig selv i at tænke at alle gamle nisser i deres gedebukke-biler bare skulle fucke ind til siden for her kommer jeg med min V12er. Men det gør ikke den slags adfærd mere acceptabel nu hvor at jeg har fået den tilbage så jeg ved hvor ondt det gør. Men det er helt vildt så vigtige folk tror de er fordi at de har den dyreste bil de dyreste fælge eller den dyreste turbolader. Den gør især ondt når man bliver disset fordi at man ikke har det bedste af det bedste fordi at man lige er startet med det med at have projekter eller bare ikke har penge eller lyst til at bruge 20.000 på en gevindundervogn. Jeg synes også at det er irriterende at der er en eller anden skjult forventning at alle skal kunne have deres drømmebil og ellers skal man bare arbejde hårdere for den. Til dem har jeg at sige at de nok skal tage den næste rumkapsel ned til jorden for sidst jeg tjekkede var biler en latterlig dyr hobby. Og da alle ikke har den samme drømmebil og de samme betingelser i livet er det umuligt at alle kan få deres drømmebil i deres liv. Men også det der med at nogle synes at man kun kan værre en sand bilnørd når man køre i millionklasse-biler. Eller at man kun kan værre nørd hvis man kører Tysk eller Svensk eller Amerikansk er noget jeg altid har fundet pudsigt jeg har altid været af den overbevisning at en fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke eller nation der står bag den. Hvis jeg synes om den så er den fed i min bog. Men også det med at det kun er topmodellen der er noget værd synes jeg til tider er en underlig holdning. Mange gange er det ofte sandt at topmodellen er så meget federe end standard udgaven. Men andre gange kan mindre også gøre det. for eksempel ville jeg elske at nøjes med en flot ombygget Skyline GTST der havde alle de dyre stumper. Og hvis vi taler om Mercedes ville jeg tage imod en hvilken som helst W140 S klasse med kyshånd selv hvis det var en diesel. Selv da jeg havde min E39 520i elskede jeg virkelig den bil for hvad den var. For selv hvis jeg havde M5eren ved siden af så ville jeg nok stadigvæk holde meget af min lille 520er fordi at den bare var perfekt som hverdagsbil. Men jeg tror hele det dersens topmodels-ræs udspringer af at os bilnørder nogle gange kan blive lidt for fart og specifikations fikseret. For når alt kommer til alt er det ikke hvor hurtigt bilen kan køre men hvordan at den får én til at føle at der er vigtigt for mig.

Frygten for det ukendte.

Dette segment har desværre ikke noget at gøre med flyvende tallerkner rumvæsner eller Yetier. Men nærmere os bilnørders manglende evner til at acceptere udviklingens gang og at omfavne det ukendte. Blandt andet har mange udtalt sig i skarpe vendinger om elbiler. Jeg er absolut ikke tilhænger af elbiler da jeg elsker lyden af en fed motor ligeså meget som den næste fyr. Og at jeg absolut ikke kunne drømme om selv at gå over til el sådan som tingene ser ud i disse år. Men jeg har accepteret fossilbilens skæbne og jeg har altid synes at det var spændende at studere den teknologiske udvikling. Men mange nørder sidder så meget fast i fortiden og er så skide konservative at det halve kan værre nok. Jeg elsker også at dykke ned i nostalgien og at skrue i og betjene gammel mekanik. Men jeg er også fascineret af højteknologi og videnskab. Jeg elsker virkelig lyden af højkompressions karburatormotor men jeg elsker også følelsen af at betjene en moderne dobbeltkoblings-gearkasse den der følelse af præcision man får ved de lynende hurtige gearskift synes jeg personligt er dybt fascinerende. Faktum er at jeg synes at folk skal værre bedre til acceptere tingenes gang fordi at vores elskede fossilbiler ville dog stadigvæk værre her en rum tid endnu.

Konservativitet fordomme og normer.

Denne her er heldigvis ikke så stort problem længere men jeg synes stadigvæk at den skulle værre på listen. Men bilhobbyen kan værre så forpulet røvsyg konservativ og gammeldags at det halve kan værre nok. Der også så fucking mange åndsvage skrevne og uskrevne normer som ikke giver nogen mening. Jeg er blevet beskyldt for at værre alt fra falsk entusiast til hipster fordi at jeg faldte uden for normen. For ifølge visse folk kan man ikke gå alternativt klædt og værre bilentusiast samtidig. Og til det tænker jeg tag jer dog sammen det er ligesom mig og ikke tøjet der skal føre bilen og jeg tror også at min bil er ligeglad med hvordan jeg går klædt. Jeg tænker også at det er patetisk og barnligt at nogle kommer helt derud at det er påklædning musiksmag og så videre der afgør om folk er inde i hobbyen eller ej. Jeg kan forsikre jer for at alle der har mødt mig selv fremmede ville sige at jeg er rimelig stor nørd i biler og mekanik og som har en rimelig stor viden om emnet selvom at jeg ikke har outfittet som folk kræver. Så mit fif ville værre at folk skal kunne gå i lige det de ville og hvis det er noget du ikke kan lide så sig din mening på en pæn måde eller hold kæft.

Husk det mentale helbred.

Jeg ved godt at det er et tabubelagt emne. Men jeg ville ønske at det ikke var så tabubelagt at sige hvis man ikke er ok. Jeg synes generelt at det er et problem os mænd indbyrdes nu hvor vi er kultiveret igennem årtusinder til at holde følelserne til os selv. Og jeg siger heller ikke at alle skal sige det offentligt. Men vi skal efter min mening blive bedre til at sige til også hvis det handler om de forbudte følelser såsom misundelse og jalousi. Selv som 31årig kan jeg stadigvæk blive dybt misundelig hvis der er nogen der kører eller ejer min drømmebil hvor at jeg synes at vedkommende er kommet lidt for let til den.

Spar lidt på internettet.

Det sidste punkt er jeg selv sindssyg dårlig til at overholde. Men hvor at det er vigtigt at forholde sig til især for jer yngre entusiaster. Men selv mig som er meget kritisk og opmærksom på mit medieforbrug tager mig selv i at zombiescrolle op og ned af mit instagram feed. Det er som en underlig tvangshandling for jeg ved at det fordummende indhold gør mig vred og at glansbillederne netop er det de er altså glansbilleder. Og oven på det så får det konstante bombardement af larmende superbiler luksus yachter Yeezy sko mig til at tænke på den gamle replik med at når alle skal værre super så er der ingen der er det. Så hvorfor er det så vigtigt at jagte berømmelse på nettet og gør det samme som alle andre når man sidste ende bare ender med at ligne tusind andre rige influensers. Og så er nettet bare endnu bedre til at dvæle ved stereotyperne end det virkelig liv. Så hvis du kører Golf 7 R har du bare at værre en Brian med Northface jakke der lytter til dakke dakke eller EDM. Eller hvis du kører Patrol Y60 så skal du ifølge nettet værre en bondejokker eller redneck der går landbrugsskole iført den samme New Holland kasket at du har haft på hovedet de sidste 5 år. Hvis du så meget som falder uden for kassen en smule så er du dømt ude underlig og mærkelig af internettets smagsdommere. Og så må jeg endelig ikke glemme at nævne alle de små møgunger der giver en lort for at have købt den Honda S2000 at de har sparet op til i flere år selvom at de slet ikke er gamle nok til at erhverve kørekort og at de bliver kørt de sølle 500 meter til skole på bagsædet af deres mors Kia Niro. Alt dette har gjort at jeg har taget et aktivt valg som er at prøve på at skære ned på mit internetforbrug og hvis det ikke virker at jeg så vælger min underholdning med omhu fra skabere at jeg føler at jeg kan stå på mål for når det kommer til kvalitet etik og værdisæt. Og da jeg også er lidt historie og biologi-intereseret konsumere jeg også indhold om disse emner så jeg ikke altid skal falde tilbage på det tumbe-cirkus at bilverden ofte kan værre.

Mester ved alt og fru tale som røven går.

Det sidste punkt er nok mere komisk for mig end irriterende. Men når stædige folk snakker som røven går er det noget jeg ikke helt kan tage seriøst. Det er ikke fordi at jeg ville spille hellig for jeg laver også fejl både med bilting og alt andet. Men modsat andre så indrømmer jeg blankt hvis jeg fik et stykke fakta forkert hvor at jeg er hurtig til at undskylde og erkende min fejl. Men jeg kan godt blive træt af at hr Mongo Tongo insistere på at hans vens E46 er født med en V6er eller at han kender én der kender én der har en SRT Viper der er fabrikstunet til 12.000 heste. Eller at man skal forklare samme tågehoved at det han peger på i motorrummet er generatoren og ikke turboladeren. Irritationsmomentet her er ikke folks uvidenhed men at de er så opsat på at slippe afsted med deres stolthed intakt i stedet for at erkende at man ikke kan have ret hele tiden som alle andre godt kan finde ud af.

Bonus trin: racisme.

Nej stop jer selv seriøst. Racisme er bare sådan en fucking dum social konstruktion der overhovedet ikke hører hjemme i det 21ende århundred. Og når man blander det sammen med bilkultur bliver det bare endnu mere absurd. Jeg kan ikke være mere ligeglad med hvem der har bygget min motor mine hjul mine støddæmpere og så videre. Og så synes jeg bare at alle mennesker skal have lov til at nyde alle slags biler. Selv den lille ting med at nogle folk kalder BMW for en kebab-Taunus får mig til at krumme tæer både som bimmer-elsker og især også som modstander af racisme. Idéen med at blande biler og racepolitik er bare så dårlig grænsende til det stupide at jeg synes at det er noget der bare skal kommes til livs. Men hvad synes I om denne liste er I enige eller er der nogle ting der skal tilføjes eller trækkes fra. Giv endelig jeres mening tilkende ved at smide en kommentar. Fortsat god dag.

Video fra USA der tager nogle af de samme emner op.

Rant: Hvornår er viden brugbar.

Skrevet den 19. november 2022 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en rant. Et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv er hvornår viden er brugbar. Det er ikke i en bred forstand men mere i en samfunds eller sociopolitisk forstand. Jeg har en kæmpe bilviden ifølge mange jeg kommer i snak med selv de normale som har haft biler som uddannelse synes at jeg virker til at værre en klog fyr. Alt dette er jo fantastisk og jeg er selvfølgelig glad for de rosende ord. Problemet er bare at jeg står uden uddannelse af nogen form. Alt viden jeg har i feltet har jeg tilegnet mig selv fordi at jeg virkelig altid har brændt for emnet og at jeg ville lære mere om det. Men når man er autodidakt er éns viden så ligeså meget værd som en faglært persons. Hvis man ser på det med logiske briller så ja selvfølgelig. Hvis man virkelig brænder for det og har evnen til at lære og alt det der så tæller det mere end fine ord på et stykke papir. Men samfundsmæssigt så skal det gå så fucking stærkt og vi skal have effektivitet. Og vi skal værre så bogligt stærke og visse høj faglighed og en masse andre smarte politiker-ord. Så for samfundet som helhed er typer som mig ubrugelige og derved også min viden ubrugelig. Det er i hvert tilfælde sådan at jeg tolker det. For når éns viden og uddannelse kan bruges til at tjene penge og derved tjene samfundet så er den og personen der besidder den noget værd. Eller er den ? for når jeg tænker mig om grundigt om så føler jeg at selvlært også har sin berettigelse i samfundet. Modsat magthaverne så er jeg af den overbevisning at de to ting sagtens kan sameksistere altså uddannelse og selvlærte. Det bringer os også videre til det Sociopolitiske i denne rant. Hvorfor skal uddannelse værre så elendig for typer som mig altså specialskole børn. Jeg følte ikke at min fremtid blev taget særligt seriøst når det kom til faglighed og forberedelse til videre skoling. Generelt synes jeg altid at samfundets svageste står bagerst i køen til at få hjælp til uddannelse selv når nogle af dem viser lysten og evnen til at tage imod den og at udvikle sig som menneske. Men hvad tænker I læsere hvornår synes I at viden er ubrugelig og hvad er jeres standpunkt i forhold til at hjælpe samfundets svageste med uddannelse. Og har I selv problemer med at følge med i rotteræset og med at passe ind i de kasser at politikkerne har skabt. Men uanset hvad så venter jeg spændt på at høre fra jer fortsat god dag.

Rant: det er iorden at have forbudte følelser som menneske og som bilnørd.

Skrevet den 16. august 202120. august 2021 af stoerner666

Som bilnørd føler jeg nogle gange at vi skal stå som moralens højborg. At lige meget hvor misundelige vi bliver på andre ligesindet. Så skal vi bare bukke hovedet og sige ” fed bil” og bare værre glade på andres vegne. Og at vi skal værre taknemmelige over bare at have én eller anden bil selvom at vi føler at vi har arbejdet så hårdt på at spare op til en bil der er så ubetydelig i forhold til hvad andre kører i. Også hvis vi går ud over motornørds sfæren må man heller ikke synes nogle er irriterende eller grimme eller bare direkte dumme at høre på. Og man må heller ikke vælge folk ud fra deres udseende. Der er bare så meget man ikke må hvis man skal værre stueren. Men faktum er at jeg faktisk virkelig hader mennesker med alt hvad de indebære primært fordi jeg har brændt mig rigtig meget på folk igennem livet. Så det er faktisk et mirakel at jeg er så god til at kommunikere igennem mit arbejde med blogs og youtube. Men det er ikke nemt langtfra. Og jeg indrømmer blankt at jeg ofte har vist forbudte følelser og at jeg overhovedet ikke har kvaler med det. Jeg har massere af gange ønsket død og ulykke over folk fordi at de har kørt eller ejet drømmebilen og jeg ikke har. Jeg har også mange gange tænkt ” Fuck dig din bil du skal dø !” hvor jeg næsten tog min spasserbil og lavede en Bad boys II på hele deres udstillingslokale. Hvad mener han med det tænker I sikkert. Til det siger jeg at I bare skal se klippet nedenunder så ved I hvad jeg snakker. Men nej jeg hader det virkelig at nogle folk ikke kan forstå hvad en biltest indebærer så de i 11 time bakker ud fordi de troede at man kun skulle tage billeder af deres lortebil. I sådan nogle situationer tænker jeg bare at bilmagasinet og alle de andre professionelle skal ligge sig til at dø og aldrig komme tilbage fordi at de bare får alle biler lastbiler og flyvemaskiner foræret bare ved at løfte en finger. Det er også sådanne situationer hvor jeg bare har lyst til at give op og gå ud og lave noget kriminalitet fordi det er tydeligvis det eneste jeg dur til. For hvis man skal værre noget indenfor biler i det her land så skal man ofre sig fulgt ud og værre god i skolen derefter få et godt betalende job. Og det er tydeligvis ikke to ting jeg besidder. måske skulle man ikke have været her i første omgang. Jeg tror sågar at folk ville værre glade for hvis jeg ikke var her mere. Ergo er at jeg ikke har det særlig godt med mennesker og autoriteter. Så jeg elsker bilhobbyen men jeg hader mange af de mennesker der har med den at gøre. Jeg plejer også at sige at jeg 9 ud af 10 gange hellere ville integrere med en hund eller en bil fremfor et menneske. Så næstefter biler og motorer elsker jeg faktisk at omgås hunde og katte. Jeg kan rigtig godt lide deres ubetinget kærlighed til folk som gør at de ikke vågner op dagen efter og har fået fine fornemmelser fordi at der er en bedre og yngre model der har tagget dem på Instagram. Og med bilerne elsker jeg bare deres tilstedeværelse og især det at reparere og servicere biler og motorer kan have en terapeutisk virkning på mig. Men også bare akten i at køre er noget jeg ofte finder stor glæde og ro ved. Og så er det lige meget hvilken bil og lastbil det er. Selv på jobbet er det at få tildelt en lang rute uden codriver en fryd så man kan nyde sig selv bilen og opgaven. Men det vi også kan lære af denne rant er at biler kan vække nogle af de samme følelser i os som børn kan. Nybagte forældre kender med stor sikkerhed følelsen af had sorg og misundelse når det er dem der får et sygt barn og ikke naboen som til gengæld får et sundt og raskt et af slagsen. Og i mit mikrokosmos har bilerne i perioder givet mig mere vrede ulykke og misundelse end glæde. Men jeg synes at man ikke skal lyve for sig selv stå indenfor de forbudte følelser lige meget hvor lidt stuerene de så er.

Hov der var lige en sidste ting.

Noget der også har naget mig er alle de fjollede uskrevne regler angående bilnørd-skabet. ja du kender de gamle travere med at man ikke må køre i vaskehal så får man mikroridser i lakken og man aldrig betjener telefon under kørslen eller bliver sur på de andre trafikanter. Og at man for guds skyld aldrig spiser i bilen. Der kan jeg altså sige at det er altså ikke alle man kan eller gider at overholde. Det med at værre et godt eksempel i trafikken gør jeg rigtig meget i især fordi jeg til dagligt kører som professionel chauffør og at jeg også driver blog hvor jeg ville opretholde et professionelt image. Men især det med vaskehallen der tænker jeg bare fuck da af I hellige hipstersvin. Alle de smaderkasser jeg har haft har lakken været så ødelagt på allerede at det giver ingen mening at stå og håndvaske dem. Jeg har for øvrigt ikke tid til sådan noget nonsens. Og den eneste grund til at jeg ikke køre min nuværende i vaskehal er fordi at det er en 4×4 og at den ikke må gå vaskehal på grund af reservehjulet bagpå. Den eneste gang jeg ville håndvaske min bil var hvis jeg havde en E9 CSL eller en Skyline R34 GTR men den har jeg ikke kun en legetøjsmodel af én. Men også det med at man ikke må spise i bilen der tænker jeg hvem tror I er elitære nazister kong gulerod !?…. Jeg har spist i bilen massere af gange både af lyst og af nød. Og det var også kun hvis jeg havde en Lexus LFA at jeg ikke ville spise min mad ombord. Men sådan en bil har jeg ikke kun i need for speed. En anden ting jeg synes er trættende at blive spurgt om som nørd er om man ser bil film. Der svarer jeg altid nej jeg gider ikke at se Fast and Furious og gone in 60 seconds. Generelt ser jeg ikke særligt mange film uanset indhold og genre. Selv det at kigge motorsport keder mig ofte fordi jeg synes det er sjovere selv at køre end at se 20 andre køre rundt. Og selvom at det er noget heftigt materiel at de fleste kører i når vi taler elite motorsport. Så kunne de for min skyld stille til start med et dusin rumfærger på griden uden at det højnede min interesse. Det er også derfor at standardvogns-race og rally fænger mig en smule mere fordi at det er nemmere at relatere til når man som mig er lidt kedelig og mest elsker at makke i gadebiler. Men efter denne rant er konklusionen vel at jeg er en underlig bilnørd eller bare er en der har et naturligt forhold til sin hobby. Du bestemmer.

https://www.youtube.com/watch?v=iZT0ExFUmpo&ab_channel=Mr.QTheMusic

Noget gange har jeg bare lyst til at fucke nogle op med at bulldoze det hele…… please endelig ikke bedømme mig på det her.

Rant: motorjournalist en rumfærd i en fantasiverden.

Skrevet den 15. maj 20211. juli 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en rant. Efter at have drevet bilblog i snart 7 år har jeg erfaret en masse ting både som menneske og som motornørd. En af disse ting er at jobbet som motorjournalist ofte ikke har så meget med virkeligheden at gøre. I hvert tilfælde når vi taler om alle de vilde testkørsels fantasier jeg har udlevet i især Europæiske performance og sportsbiler. Jeg ville faktisk gå så langt at sige at det har farvet den måde jeg ser specialbiler på. For efter en travl og meget spændende sæson som for eksempel 2020 sæsonen. Hvor jeg sad bag rattet i Europæiske superslæder som Ferrari 348 spider Jaguar X351 XJ og Porsche 987 Cayman S samt adskillige Mercedes AMG og Audi RS modeller. Bliver man hurtigt kultiveret til at tro at den slags biler er mere normale end de er. Og når man så har alle de andre journalister der kører den endnu federe eller sjældende model end den man lige har kørt. Så bliver det til en underlig form for rotteræs hvor jeg føler at jeg skal oneuppe alle de andre. Med andre ord er det med køre dyre drømmebiler noget der har meget lidt journalistisk værdi for den gennemsnitlige bilkøber. Men jeg elsker at gøre det men jeg er også klar over at jeg er i en yderst særlig position for hvor mange af de ovennævnte biler ser man egentlig ude i det fri. Ikke særligt mange skal jeg sige dig. Men det er fedt at man nogle gange kan bytte førerpladsen i Ducatoen ud med den i en fuldblods sportsvogn som er konstrueret til at kunne gøre en ting virkelig godt nemlig at køre meget hurtigt rundt om en racerbane. En anden ting jeg altid har lovet angående mit arbejde med blogsne er at det aldrig skal være en drømmebilsparade hvor det kun er latterligt dyre biler i millionklassen selv hvis jeg fik muligheden for at testkøre de nyeste Bugattier Mclarens med mere. Så føler jeg at jeg forpligter mig overfor mit publikum at vise køretøjer i forskellige prisklasser årgange typer og størrelser. Men jeg prøver også at vise den store verden min personlige bilsmag eller i det mindste biler der vækker min interesse bare en smule.

Gotta catch them all.

Når maskineriet kører på fuld damp føler jeg at jobbet som motorjournalist udspiller sig som form for spøjs voksenudgave af Pokémon hvor man skal fange dem alle sammen for ellers er man ikke kongen af Pokécars eller hvad man nu skal kalde det. For ja seriøst føler jeg at det med at spotte og finde biler til tests føles som en evig jagt på mega sjældende pokémonkort som koster 500.000 kroner stykket i snit. Det er mega hårdt og stressende men mega tilfredstillende når man endelig sidder bag rattet. Men det er også der hvor jeg som nævnt før føler mig meget ydrestyret til tider. For hvad bilmagasinet gør er altid det rigtige og det skal gøres efter. Men når alt arbejdet er udført og kameraerne slukket kan jeg til tider godt føle at alt arbejdet er spildt for der kommer ikke mere trafik på siden end hvis det er en mere gængs model der bliver testet tværtimod så får leverpostajsbilerne en smule flere visninger. Men som bilnørden over alle bilnørder vækker det bare ikke de samme følelser at sidde bag rattet i en MG ZSer som i en Audi Q7 V12 den bil glemmer jeg sent. Det er en bil som virkelig får mig til at føle at jeg er en del af lille eksklusiv gruppe af folk som enten har kørt eller ejet et eksemplar. Som bil er det også en mega cool samtalestarter. Det at man kan sige at man har kørt en enorm SUV som er bestykket med den eneste V12 dieselmotor i nogen standard gadebil i hele bilhistorien og som er udstyret med kæmpe kulfiberbremser som er en detalje man normalt kun ser på højtydende superbiler er noget jeg bare er vildt glad for at jeg kan bryste mig af. Men de sjoveste drømmebiler at føre er ikke andre folks men mine egne. Altså dem at jeg selv ville vende mig om efter. Og der absolut ingen hyperbil der kan vinde over et pragteksemplar af en W140 S600 der taler vi altså bil efter min mening. Så det gør mig endnu mere stolt at jeg kan sige at jeg kørt mange af mine drømmebiler med det mener jeg at sidde bag rattet og ikke bare at værre passager og at jeg har ejet stortset alle mine realistiske drømmebiler. Det er sådan noget der gør at der er noget værd ved at leve sig ind i den fantasiverden det er at værre motorjournalist. For det at køre Ferrarier Maseratier Rolls Roycer og andet rigmands-legetøj er bare en lille frynsegode som ikke har så meget med den virkelige verden at gøre.

2000CA før 360 Modena.

En sjov anekdote jeg plejer at fortælle folk som et stjerne-eksempel på at os “rigtige” bilnørder tænker anderledes end alle de “falske” nørder der flyver rundt ude i stratosfæren. Går på at mig og kammeraterne var oppe og vindues-shoppe ved my garage i Vejle. Da vi kommer ind i den sidste hal hvor der blandt holdte flere Porscher og Ferrarier parkeret var det første jeg sagde “Oh fedt se en 2000CA?!” ja du hørte en 2000CA ikke en E9 CSI eller en 2002 turbo men lillebroren til E9eren som har den underlige front og den 4 cylinders M10 motor og som i dette eksemplar kun har enkelt karburator og automatgear. Efter der har jeg altid tænkt at jeg er en sand nørd når jeg lægger mærke til 2000CAeren fremfor 360 Modenaen. Det er nok de færreste forvirrede teenagedrenge der kun tænker på blondiner og hurtige biler der ville skænke en gammel undermotoriseret bimmer med et underligt ansigt og et modelnavn få har hørt om mange tanker. Men det er magien ved at værre bilnørd. Jeg skal bare minde mig selv om at man ikke behøver at have samme smag som alle andre. Det er også det jeg prøver at tage med i mit arbejde med bloggen men også det at mindre også kan gøre det. Og en mere realistisk bil også kan værre en fed bil. For jeg føler at bilhobbyen skal værre for alle uanset køn indkomst hudfarve eller social status.