Hej og velkommen til endnu en test. Som bilnørd er det at have en drømmebil noget meget personligt. Det er noget der resikere at skifte med aldren. De fleste mennesker får desværre ikke mulighed for at køre eller eje deres drømmebil. Også i den brede offentlighed skifter det vildt hvad den hotte bil og derved drømmebilen er for en størrelse. Men hvis vi går tilbage til det første punkt med at ens drømmebil skifter med aldren. Så er det noget jeg kan skrive under på. Selvom at jeg i dag er kæmpe Skyline R34 fan så har jeg haft alle mulige mere eller mindre underlige drømmebiler. Og en af dem var Jaguar X100 som er kendt under det borgerlige navn XK8. det var en bil som så dyr og eksklusiv ud når man kom fra en familie der kørte Carina E og VW Polo. Men også XK8erens firdørs sedan-fætter havde en Aura af noget fantastisk og uopnåeligt for 9 årige mig dengang i år 2000. Så jeg kan ikke undgå at bare værre en smule glad for endelig at have kørt min forhenværende drømmebil. Men mange tak til AKS biler i Fredericia for at jeg kunne køre S type til dagens test.
Gårsdagens drømmebil morgendagens brugtbil.
Efter at have fyldt benzin på karretten sætter jeg mig atter til rette i den sorte læderstue. Jeg klikker J-gaten i drive Ja seriøst det var det fjollede og totalt gimmick agtige navn at Jaguar kaldte deres gearvælgerdesign som har et forvirrende og ubrugeligt J formet skiftemønster som jeg gerne vil komme ind på senere. Men jo vi kom fra at jeg efter at have sluppet fri af OK tankens bane giver speederen et kort puf hvorpå at AJ30 V6eren bliver vækket til live hvor den udsteder et kort brøl. Den lyder fint men en god række6 vil altid lyde bedre i min verden end 90 procent af alle V6ere i verden. Men maskinen går overraskende lydløst ved tomgang selv i forhold til visse moderne biler. Og selv når man stod uden for bilen larmede den ikke mere end en velsmurt symaskine. Men eller ville jeg sige at motoren er meget middelmodig den passer fint til en luksusbil. Men det er ikke noget besynderligt lækkert mekanik som det man fik hos især BMW den gang. For ja selvom at jeg prøver at værre fair og flink overfor S typen så er må den langt henne af vejen se sig slået af den formidable E39 5 serie der var dens direkte konkurrent. Men hvorfor synes jeg at motoren i S type er doven. Til at starte med føles det som om at momentkurven i Jaguaren flader hurtigt ud imens at i BMWen oplever man en smule omdrejningsvilligehed og en stejlt stigende momentkurve lige indtil at man rammer fuel-cutoff. Og så elsker jeg bare den livlig natur at drivlinjen i de gamle bimmere besidder. Selv min gamle 520ier som kun var en 2.2 liters føltes mere livlig ude i trafikken forhold til dagens testbil til trods for at S typen har en slagvolumen på 3 liter. Gearkassen er også lidt en slatten fornemmelse. Den skifter nogenlunde smidigt men kickdown er til den lade side og så skifter den ikke just hurtigt under hård belastning. Men i S typens forsvar kan jeg sige at selv BMW tilbød nogle tavlige automatgearkasser dengang. Selv de manuelle gearkasser skuffede mig en smule da jeg prøvede bimmer med det tilvalg. Men hvad er der overhovedet godt ved en S type tænker du sikkert. Jeg ville sige at køregenskaberne er overraskende gode. Styretøjet styrer ikke ligeså præcist som på nogle af konkurrenterne men jeg elsker at det er godt vægtet til den tunge side. Og så er undervognen overraskende sporty i sin opsætning. Og hvis man ser bort fra alle Ford knapperne så føles interiøret forbløffende lækkert. Flere af overfladerne er polstret med læder og så har ædeltræet en herlig glød i sig. Men hvis vi vender kort tilbage til hvorfor at gearskifteren er noget makværk at betjene til tider. Så opstår problemet når man skal køre i lavt gear blandt andet ved igangsætning i glat føre. I andre biler der faktisk har et logisk indrettet skiftemønster hvor man bare rykker gearvælgeren op eller ned for at gå i lavgear hvor at hvert trin er kronologisk placeret så man blot skal betjene gearvælgeren som hvis man kørte i en bil med manuel gearkasse. Så skal man med J-gate rive gearstangen over i en modsat rille dernæst helt op for at gå i det laveste lavgear. Der må I gerne kalde mig underlig og gammeldags men det føles virkelig som om at marketings-folkene ved Jaguar HQ fik et hipsterflip hvor de ville skabe noget anderledes bare for at det kunne værre anderledes lige meget hvor fjollet og gimmick agtigt det end måtte værre. Og apropos gimmick så var denne bil også udstyret med sportsprogram til gearkassen som alle seriøse biler skulle have dengang. Hvor det narrer absolut ingen og at man kan mærke nul procent forskel i forhold til komfortprogram. Et andet punkt hvor at S typen helt klart er et produkt af sin tid er angående designet. Retroinspireret design var en af de hotteste biltrends ved årtusindskiftet. Der var sågar visse biler der prøvet at gå all out på Retro hvor de bevidst blev designet til at se decideret retro ud og ikke bare værre inspireret. Udover dagens testbil er Chrysler PT cruiser og Rover 75 stjerneeksempler på biler der tog hele retrotingen alt for seriøst. Dengang var det et virkelig et friskt pust og jeg kan da også tydeligt huske at jeg elskede S type og især XK8 for deres klassiske men stadigvæk moderne former. De så nærmest eksotiske ud i forhold til de gamle kantede Mazda 626 og Volvo 240 serie som mange stadigvæk kørte rundt i dengang. Men i dag ligner en S type efter min mening mest af alt en nedgroet negl hvor at frontgrillen sidder i midten af fronten som en spøjs Koala-snude imens at de fire forlygter stirrer lige ud som nogle rumvæsen-øjne. Også fra siden ser S typen lidt uheldig ud når man ser den med samtidige briller. taglinjen ender lige lovlig brat efter min smag så det nærmest ligner bagdelen af et kranie. Generelt synes jeg bare at vinduesarealerne er for kurvede og sæbeboble-agtige. Men derimod har ovennævnte 5 serie udviklet sig til at værre en ufattelig smuk og tidsløs bil i mine øjne. Selv når vi taler interiørdesign må jaguaren se sig slået. Selvom at jeg faktisk godt kan lide at man har løftet hele instrumentbords-designet fra XK8. Men det er ikke noget match imod bimmerens førercentret cockpit som efter min mening giver mange moderne biler kamp til stregen når man både tænker på design samlekvalitet ergonomi og pladsudnyttelse.
Konklusion.
Efter denne test tænker I sikkert at jeg er den største mærke/Tyskersnob i mands minde. Og til det ville jeg sige at det ville jeg værre trist over hvis jeg bliver beskyldt for. Jeg har altid kunne lide variation indenfor bilhobbyen. For mit vedkommende er bilens oprindelsesland underordnet. En fed bil er en fed bil uanset hvilket mærke det er. Men jeg går også ind for at man må have sin egen mening uanset hvor upopulær den end måtte værre. Vi som samfund er blevet så kultiveret til at det er forbundet med livsfare at have sin egen mening til at man nærmest bliver truet med hængning og bagefter hjul og stejle hvis man kritiserer den bil båd flyvemaskine film hund eller videospil som de andre kan lide. Men faktum er at jeg synes at jeg skal have lov til at synes at S type er en tæskegrim bil som ikke giver mening mere og at man skal købe en XJer fra samme periode hvis man ville have en Jaguar sedan fra samme periode som ser pænere ud.
upgear2.blog 