Tilbageblik Peugeot 406.

Hej og velkommen til årets første tilbageblik. Idag skal vi atter køre Fransk men hvor at det også er et gensyn med min anden bil. Selvom at min 406er desværre ikke var ligeså fancy. Så var jeg så glad for den. Den bil bar mig bare til så mange så mange små og store begivenheder i livet at det halve kunne værre nok. Og selvom at det absolut ikke var problemfrit at køre Franskmand så holdte billige reservedele og lysten til at skrue Jacques som jeg døbte mit mintgrønne vidunder kørende lige indtil at et uheldigt møde med en Hyundai tog livet af den. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til JO auto for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

joauto.dk

En nice én af slagsen.

Hvis jeg skulle præcisere hvorfor dagens tester er en fancy repræcentation af model 406. Så kan jeg blandt andet sige at som I ligesom kan se på billederne. Så er det jo couperen som på en måde er topmodellen. Det er i hvertilfælde den der altid har været mest eftertragtet blandt bilombyggere og stilbevidste bilkøbere. Personligt har jeg altid bedre kunne lide sedanens udseende både fordi at jeg er stor tilhænger af 4 dørs sedaner. Men også fordi at jeg altid har syntes at der var et eller andet æstetisk tilfredstillende over dens silhuette og bæltelinjer. En slags yndefuld minimalisme om man ville. Men når det er sagt så har coupéen virkelig vundet over mig de sidste par dage. Der er nogle fede former og en smule eksotisk flair. Jeg kan især godt lide detaljerne med de bredere hofter bagtil og at bagrude-glasset sidder i et lille indhak. Denne eksakte bil er forøvrigt stadset en smule op med OZ fælge Remus-potte og indfarvet skørter der sammen med det sorte tag virkelig højner designet. Indvendigt har man original dellæder-stue. Og det er noget at jeg virkelig godt kan lide ved Peugeot fra den periode af. Det var den måde de lavede dellæder betrækket på. Det højner kvalitetsfølelsen af kabinen ved at ligne det at Mercedes tilbød i samme periode. Samtidig med at bedrage positivt til kørekomforten ved at det er mere behageligt at sidde i ved at ventilere mere både om sommeren men også som idag når der var en høj luftfugtighed. Der er også en mere komplet instrumentklynge der huser et stort digital display i midten og et olietemperatur isntrument. Jeg glemte næsten også at nævne at der er originale Xenon forlygter så det var en ganske veludstyret bil i dens velmarksdage. Men selve interiørdesignet har desværre altid været lidt 406erens akilleshæl. Det er ganske funktionelt og med god ergonomi. Men det har altid set så kedeligt og morfar agtigt ud. Selv i forhold til andre 90er biler ser det bare uinspirerende ud. Udover mine Toyotaer så er det nok den bil med det mindst kreative interiørdesign. Det eneste der virkelig er ændret på førerpladsen designmæssigt er dørpanelerne hvilket nok mest af alt er gjort fordi at man har længere sprodsefrie døre som der selvfølgelig ikke er på sedanen og stationcaren. Men et er design noget andet er køreoplevelse. Og der kører den bedre end hvad jeg husker. Undervognen er ganske godt afstemt idet at den føles ganske komfortabel men hvor at den stadigvæk ligger overraskende godt i svinget uden for meget krængning. Det eneste der trækker ned er styretøj og især bremser. Styretøjet føles gennemsniteligt hverken dårligt hverken fremragende. Det styrer let og smidigt men føles meget vag eller neutralt om man ville. Med at det ikke føles særligt præcist eller kommunikere megen feedback tilbage. Bremserne føles på en måde utilstrækkelig selv når man bare køre stille og roligt. Det føles ikke underligt eller farligt at køre med. Men pedalen føles en smule ulden og så synes jeg altid at der mangler bare en knivsæg mere bremsestyrke. Jeg synes i hvert tilfælde bare at det er dårlige end i de samtidige konkurrenter. Generelt er betjeningen lidt til den slatne side med at koblingen er meget blød og gearskiftene meget slatne og plastikagtige. Men motoren er helt iorden. Uden at hænge mig op på det mener jeg at det er i samme serie som 1.8eren jeg havde i min bil. Det var en motor som var bundsolid og som bare kørte men hvor at jeg synes at den manglede bundtræk som i den 2 liters men hvor at man stadigvæk havde ringere brændstof økonomi end i en 1.6er. Men i denne 2.2 liters udgave der spinder den bare som en mis. Den har godt med bundtræk men stadigvæk masser af overskud på toppen. Imens at krafterne bliver leveret smidigt.

Konklusion.

En stor andel af missions-profilen ved denne serie er at finde ud af om det er blevet noget gammelt hat eller om det stadigvæk kan noget. På nogle områder besider 406eren helt klart kvaliteter der er endnu mere hyldet idag end for 10 siden så som motor og eksteriørdesign men der er også ting der bare skal blive i fortiden såsom interiørdesignet og feedback fra betjeningen. Men det er netop det der er det sjove ved at lave denne serie med at nogle gange finder man ting ved køretøjerne man værdsætter endnu mere denne gang rundt. Andre gange bliver man bare bekræftet i at der nok er en grund til at man ikke gør sådan mere.

Hvis du ville læse andre afsnit af tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Ved ikke om jeg dømmer den for hårdt. Men jeg synes at bremserne er utilstrækkelige selv efter 90er standard. Men OZ fælgene klæder den virkelig godt.
Rent designmæssigt har coupéeren virkelig vundet over mig på det seneste.
Motoren føles helt som den skal. Den er letløbende og så trækker den fint over omdrejningsregistret.
Interiørdisegnet er ikke noget at råbe hurra for. Men ergonomien er god og kvalitetsfornemmelsen tilfredstillende.