Hej og velkommen tilbage til endnu en veterantest. Jeg tænker at jeg gerne ville starte op efter sommerferien med at skrive om bilen at jeg har været kustode for. Og selvom at jeg har kørt et par EGere før så har jeg ikke kørt en som stod så original før. Men kan allerede sige nu at det er en herlig lille youngtimer. Men tænker heller ikke at der skal værre så meget snak for vi har en anmeldelse at vi skal videre med.
Ganske alsidig.
At de gamle Hondaer er alsidige biler er nemt at se når man ser hvad tuning og motorsportsfolkene har kunnet få ud af især EG og EK chassiserne iggenem årene. Jeg har set alt fra rallybiler til timeattack og trackday. Selv når der tales om gadebiler er det en alsidig tuningsplatform. Jeg har sågar hørt om en EG hatchback fra Japan der var bygget om til baghjulstræk med hjælp fra drivlinjen fra en S2000er. Selv med de eksemplarer jeg har kørt er der rimelig stor forskel på hvordan at de føles. Jeg har kørt en lettere modificeret EG4 med en D15er motor som selvfølgelig føles som mere skarp udgave af denne bil. Og så har jeg kørt det der til sammenligning ville kunne betegnes som en stærkt Modificeret EG6 VTI med en B16Ber. Den havde fulgt justerbar gevindundervogn og alt i tårnstivere så det føltes virkelig 90er standardvogns gokart agtigt. Men selv i dens standard form er det en ganske velkørende bil i hvert tilfælde mere velkørende i forhold til tidssvarende Astra Corolla Clio og så videre. Dette kan blandt andet tilskrives at modsat sådan noget som Golf MKIII Saab 9-3 og Astra der kører med en simpel compound bagaksel så kørte Civic op til FN2 med fulgt uafhængigt hjulophæng som bestod af dobbelt wishbone ophæng med krængestabilisatorer både foran og bagi. Og så synes jeg bare at det er en bil der omfavner mange af kvaliteterne at jeg elsker ved gamle biler. Sådan en lille ting som den måde at den hydrauliske servostyring føles på er yderst tilfredsstillende. Jeg ved ikke om det føles bedre men jeg elsker bare den måde at det bogstavligtalt styrer på. Den styrer let og flydende men den føles aldrig vag eller fraværende. Tværtimod så styrer den ganske præcist af sådan en lille indkøbsvogn at værre. Ligesom at styreapperatet kommunikerer feedback fint tilbage. Det er ingen overraskelse hvorfor at det altid har været en populær tuningsplatform. Generelt er undervogn og chassis så genialt opsat i forhold til at det bare er en normal hverdagsbil. Selv i pinlig standard form med standard støddæmpere og bøsninger er den kontant uden at det på nogen måder går udover kørekomforten. Og så er indretningen af førerpladsen helt som det skal værre. Selvfølgelig er det 90er Japaner gråt men det er dejligt simpelt og funktionelt. Alt er logisk placeret og indenfor rækkevidde. Og så kan man se helt fint ud af bilen hvilket burde værre en selvfølge men desværre ikke er det hvis vi tager visse nyere biler som eksempler. Jeg glemte næsten at bedømme designet. Personligt elsker jeg den. Det er frække 90er former som kun få hatchbacks besider. Og så har man en taglinje der næsten er lidt coupéagtig hvilket er en smule før sin tid nu hvor at vi idag har så mange “coupé” hatchbacks. Alt i alt er eksteriøret i min optik et blankt lærred der skriger på at blive stylet op i ens personlige smag uanset om man er til stance OEM-plus eller 2000er riskoger look med Bomex bodykit. Selv interiørdesignet har en herlig minimalisme over sig. Angående motor og gear er den også helt regulær. Og så synes jeg at Honda havde helt styr på det på det tidspunkt med hvordan betjeningen føles. Gearvælgeren har en kort vandring imens gearskiftene har en særdeles tilfredsstillende metallisk taktil følelse. Koblingen er helt perfekt med hensyn til vægt og hvor nem at den er at dosere. Ja selv speederresponsen er lige i øjet. Og så synes jeg at D15eren gør jobbet som basismotor helt perfekt. For den er stadigvæk ganske sjov at køre ved at værre en smule omdrejningsvillig og som nævnt før have en god speedresponse. Og selvom at det ikke er de senere modelår hvor at man har større indsugningsmanifold og gasspjæld derved mere indsugningsstøj. Så laver den stadigvæk alle de rigtige lyde. Fantasien får i hvert tilælde vinger når man kører igennem sving og chikaner med motorbremsning og speederkontrol imens at man forestiller sig at man er den næste Petter Solberg eller Colin McRae.
Konklusion.
Efter at have skrevet om den seneste slæde at jeg har haft i min varetægt hvad lyder dommen så på. Jeg synes på en måde at den er et prægtigt instrument af stor mangfoldighed og ikke et prægtigt musikinstrument af stor mangfoldighed. Det er noget nær den perfekte første bil projektbil markræser eller trackday-missil hvis det ikke var fordi at EGere var i så høj kurs her i landet. Ja jeg har lidt følelsen af at der er kommet JDM afgift på den. JDM afgift er selvfølgelig ikke noget der virkelig eksisterer. Det er en metaforisk afgift der kommer på alle køretøjer med bare en snært af køreglæde der kommer fra 90erne og fra Japan. Der bliver pålagt ekstra strafafgifter hvis det er underligt og eller kun er solgt til hjemmemarkedet. Man skal så bide mærke i at det dog kun er køretøjer der bliver blåstemplet af folk at der bliver pålagt JDM afgift. Og med folk skal nok mest forstås internettet. Og det var også pågrund af købsprisen at vi var i nordrhein westfalen for at hente denne eksakte bil hjem. For jeg gider ikke at betale overpris for et udbombet vrag uden motor og interiør.
Hvis du ville andre tests af den Honda agtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.
upgear2.blog 