Biltest Audi D4 A8L 4.2 TDI.

Hej og velkommen til endnu en test. En fed ting ved at værre bilnørd der skriver om biler er at man kommer til at køre mange fede biler. Og hvis man kan sit kram kommer bilerne nogle gange også til én. Det var det der skete denne gang. En af mine læsere syntes åbenbart at det jeg laver var så godt at han tilbød at jeg kunne skrive om hans bil. Hvilket man simpelthen ikke kan takke nej til især ikke når det drejer sig om en A8L med mange krydser i udstyrslisten. Men ellers ville jeg bare mange gange tak til Peder for at gøre denne test muligt. Men som vi altid siger lad os komme til testen.

Massere af plads bagi og bundtræk som et lokomotiv.

I ved jo at når jeg taler Tyske luksus sedaner så må A8 lidt komme til kort i hvert tilfælde når det gælder D3 årgangen. I må ikke tage fejl det er en ganske fin bil men når man satte den op imod W221 S klasse og F02 7 serie som var de tætteste samtidige konkurrenter føles den lidt halvbagt. Selv i forhold til en E66 7er føles D3eren sku lidt middelmodig. Men meget af det blev der faktisk rettet op på da vi nåede til D4 generationen. Allerede når man stiger ind på førerpladsen kan man ikke helt lade værre med at tænke at det her faktisk er en rigtig lækker bil. Det skyldes ikke kun at man i dette eksemplar har næsten alt tænkeligt udstyr. Men jeg synes bare at interiøret har fået løft i forhold til D3eren der i visse varianter bare føltes som en meget stor A3er. Designet og den overordnet kvalitetsfornemmelse er højnet i forhold til den tidligere generation. Det føles faktisk som at sidde bag rattet i en luksusbil nu. Noget der også er opgraderet er køreegenskaberne. Jeg ville næsten sige at den nu kører næsten ligeså godt som både S klasse og 7. Selv luftundervognens blødeste indstilling er hårdere end på både S klasse og 7 serie men det er ikke den der discountede Audi måde hvor den er hård for hårdhedens skyld. Derimod føles det som reel køredynamik hvor at man stadigvæk har de fantastisk for og bag stole til at yde høj kørekomfort. Og så kan man faktisk mærke forskel på de forskellige køreprogrammer. Både undervogn og styretøj strammer mærkbart op når man kører i sportsprogram. Men den styrer også nogenlunde præcist af sådan en stor bil at værre. Men det er ikke kun dem der sidder foran der har gavn af alt den komfort og teknologi. Da det her jo er Leren så er bagperronen endnu mere rummelig i forhold til den normale A8er som jo i forvejen havde rimelig gode pladsforhold bagtil. Og så er denne eksakte bil leveret fra ny af med det man kunne fristes til at kalde Learjet pakken så man har to kaptajnsstole med eljustering klapborde og to infotainmentskærme samt en styrepult til at betjene det hele med. Jeg prøvede også at hoppe om bagi efter at vi havde kørt. Jeg ville sige at det er meget imponerende så meget ekstra at de få centimeter mere i akselafstand giver. Og så føles det virkelig sådan jeg kunne forstille mig det er at flyve på førsteklasse. Angående motor og gear er man også godt stillet. V6 TDIeren er selvfølgelig det pinligt fornuftige og sikre valg. Men V8eren er altså rigtig god. Man har et mægtigt bundtræk især i den lavere ende momentkurven samtidig med at hvis man gider at køre stille så kan man klemme den op på lige under 20 kilometer literen. Gearkassen skifter silkeblødt under stille kørsel men også kort og kontant når man accelererer hurtigt. Men ellers ville jeg bare konkludere med at denne bil er en opgradering i forhold til D3eren hvis man ser på køreegenskaber og kvalitetsfornemmelse. Og så er det en meget fed hverdags bil.

Hvis du ville læse om andre Tyske disellokomotiver må du endelig give nedenstående links et kig.