Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har nævnt før at jeg forstår pointen ved de fleste biler og brands eller at jeg i det mindste prøver at forstå den. Mini er et af de brands jeg nogle gange ikke helt kan se pointen ved. For en outsider som mig ser det ud til at deres forretningsmodel bygger på at sælge små biler til overpris til Metroseksuelle mænd med løse håndled. Men det har også været den B segments hatchback hvor at køreglæden var i højsædet. Især når vi tager Cooper S får man ukompliceret sjov som nu er nede på en pris der er meget mere til at forstå end nyprisen på omkring 430.000. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilhuset MBM Kalundborg for at stille R50eren til rådighed til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
Mange smil pr kilometer.
I kender måske til det Engelske udtryk smiles pr gallon som løst oversat betyder smil pr kilometer. Det er et udtryk man bruger til at sige når ens bil giver meget køreglæde. R50eren er helt klart også en bil der giver mange smil pr kørte kilometer. Og så har man bare den helt rigtige gokart fornemmelse selvom at det er et af de mest udkneppet udtryk i hele motorjournalismen. Men jov denne bil kører simpelthen herligt når man spiser den af med nogle snogede veje. Styretøjet kommunikere feedback rigtig godt tilbage så indstyringen til sving føles helt rigtigt. Det er også helt perfekt vægtet og så styrer det præcist både hvad angår de store styreinput og de små korregeringer fra centerposition. Undervogn og chassis er også helt perfekt afstemt. Den er måske lidt til den hårde side når man bare kører rundt på normal vis. Men når man virkelig leger med den passer det perfekt. Der er ikke noget krængning af hvad jeg kunne mærke. Og modsat Andre GTIere har Cooperen også den helt rigtige størrelse når det kommer til køredynamikken da den hverken er for stor til at den er nem og placere på vejbanen eller for lille så den føles nervøs når man kører friskt til. Men det er stadigvæk en lille bil selv i forhold til min Mazda 3 sedan. Jeg måtte køre førersædet rimelig langt tilbage og tilte sæderyggen lidt meget for ikke at sidde helt oppe i frontruden og med højre knæ konstant klemt mod rat og gearknop. Men når det er sagt så er interiøret faktisk ganske fint indrettet alt betjening er logisk indrettet. Selv infotainment-skærmen er nem at betjene med én enkelt drejeknap. Det eneste man måske kan savne i interiøret er en smule ekstra polstreret forsæder for jeg syntes ikke at de holdte én helt fast når man virkelig var ude og boltre sig Og så ville jeg også havde haft en kølevands temperatur-måler eller i det mindste en lampe der lyste indtil at motoren har opnået driftstemperatur. Samlekvalitet og materialevalg er helt klart bedre end i andre små hatchbacks fra samme periode af men der er stadigvæk meget billigt og hult plastik i kabinen i forhold til en “ægte” luksusbil. Men hvad der mangler i kvalitetsfornemmelse bliver der sørget for i drivlinje. I ved jo at jeg elsker kompressorladning og det er også grunden til at R50 er én af mine personlige favoritter blandt alle GTIere at jeg har kørt. 1.6 tritec motoren har sin helt egen karisma når det kommer til lydbillede og kraftlevering. Under fuld gas lyder den som en olm håndstøvsuger i brunst. Kompressoren overdøver simpelthen alt andet motorstøj hvilket jeg har det ganske fint med og så lyder den bare bedre desto flere omdrejninger man trækker. Maskinen levere også kræfterne lineært men hvor at den også elsker at få lidt gas. Så kraftleveringen minder mere om en sugemotor end om en trykladet motor. Kobling og gearkasse føles også godt at betjene. Koblingen er en smule tungt vægtet men den er stadigvæk meget nem at dosere og så er gearskiftene smidige og præcise. Angående design er jeg dog ikke blevet helt enig med mig selv om jeg synes at R50eren er hot eller not. Én side af mig synes at den ser lidt for pattet og retro puttenuttet ud imens at min anden halvdel synes netop at det er det der er det fede ved den fordi at der især dengang ikke var mange hatchbacks der var så stilsikre og karismatiske i design. Men jeg har altid godt kunne lide detaljerne såsom centerudstødningen og scoopet i motorhjelmen der fodrer den topmonteret intercooler med fartvind. Også indvendigt fik den på alle tangenter med funky retro-inspireret design. Der er én masse farvekodet plastik trim der matcher karrosserifarven og så har man speedometer og omdrejningstæller monteret på ratstammen som en eller anden hotrod. Imens at infotainmentskærmen har plads i midten af instrumentbrættet hvor at instrumentklyngen var på de oprindelige Morris Minier.
Konklusion.
Efter at have kørt denne gokart af en GTIer hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at R50 er én af dem der giver mere mening som brugtbil fordi at nyprisen på omkring 430.000 var lidt for ekstrem efter min mening. Til de penge kunne man sagtens få en helt ny Golf GTI MKV som har flere heste mere plads og større praktisk anvendelighed hvis man valgte den som 5 dørs. Men det har til alle tider været en bil der giver masser af ukompliceret sjov og køreglæde imens at den gjorde det på sin egen måde. For designet og motorlyden er lidt noget for sig og ikke til alles smag. Men jeg har som sagt før altid elsket eller i det mindste respekteret biler der bryder med normen på én eller anden måde. Men selv på brugtmarkedet møder minien hård konkurrence blandt andet i form af Civic type R FN2 som er én af mine andre personlige favoritter. Så mit bedste råd er vel at prøvekøre dem alle sammen og hvis det er Cooper S der passer dig bedst så bare køb den for den er absolut ikke så værst.
Hvis du ville læse om andre GTIere må du endelig give nedenstående links et kig.
upgear2.blog 
En kommentar til “Biltest R50 Cooper S.”