Når folk spørger om jeg synes at det er sjovest at spurte derudaf i en helt ny Tesla eller at powerslide i en Gammel Volvo 240 serie. Så ville jeg til manges overraskelse sige at 240eren giver mest køreglæde i længden. For jeg synes oprigtigt at gamle biler er guds gave til bilfolket og her taler vi ikke kun om veteranbiler men især om de biler som de fleste folk er ligeglade med. Jeg har i mange år været af den overbevisning at man kan have det ligeså sjovt i en bil til 20.000 som i en til 20 millioner.
Markræser eller hverdagsged du bestemmer.
Noget af det at jeg elsker de gamle biler for er jo at de er gamle. De første 4 ejere har jo taget alt værditab der var. Og så er der jo brugsspor og andet slid. Så man skal ikke værre så øm over den. Og da de fleste stumper også kan skaffes ved den lokale hugger så er det noget der bare skal udnyttes hvis man som mig har hænderne skruet godt på. Hvis vi kort går tilbage til det med værditab så gør det også at man også kan få meget kane for pengene. Uden at overdrive for meget kan jeg sige at jeg har levet stort på gamle Mercedes C og E klasser Mitsubishi pajero Volvo 240 serie og BMW 5 serie. Men baghjulstræk er ikke en betingelse for at have det sjovt i en gammel spand for eksempel kan en gammel Corolla E110 eller Citroen Visa også noget. Jeg kan især lide de to biler for deres ærlighed og simplicitet. Og så giver de begge to lidt gokart agtige køreegenskaber hvilket også har sin charme.
Ikke alle skrammelkasser er skabt lige.
Selvom at gamle slæder er lige sagen for mig er der også modeller jeg ikke kunne være mere ligeglad med. Biler som Nissan Primera Fiat Multipla Hyundai Accent og Volkswagen Golf har jeg været skide ligeglad med fra da de var nye og jeg er skide ligeglad med dem her 20 25 år efter. Jeg har sågar en sjov anekdote fra i vinters hvor en bekendt købte en gammel slidt grim og pisseligegyldig Megane liftback i håb om at den blev et samlerobjekt. Hvor jeg så måtte skuffe vedkommende med at sige at folk altid har været ligeglad med den slags biler både da de var nye og nu da de er 20 år gamle. Selv i forhold til andre gamle ligegyldig og billige biler sætter en megane altså ikke lige min verden i brand. Jeg tænker at selvom man er fattig så kan man godt have en hvis standard. Så hvis samme person kom anstigende med en Mercedes W210 eller endnu bedre en W140 så havde sagen været en helt anden da den slags biler slår næsten alle nye biler. Men indtil at vi får en eller anden sindsyg lorte afgift der gør det alt alt for dyrt at køre i de store gamle biler så er de gamle slæder stadigvæk totalt konge i min verden.



