Hej og velkommen til endnu en rant. jeg tænkte at I lige kunne få en lille rant at tygge på inden at der kommer nyt indhold igen og inden at veteran og specialbils-sæsonen virkelig kommer igang. Men idag er dagens tema netop som titlen hentyder til 3 forskellige biler der på én eller anden måde er den sidste af deres slags. Så jeg håber ikke at det bliver alt for teknisk men lad os komme igang for tænker at det bliver meget hyggeligt og roligt.
1. Den sidste Civic type R på ren sug.
Jeg har nævnt det flere gange før ved forskellige anledninger. Men FN2 type er faktisk den sidste Civic type R på ren sug. For hvis du kender til lidt Honda historie ved du sikkert at afløseren FK2 kører med en turboladet K serie. Uden at have kørt FK2 eller nogle af de andre nyerer type R føler jeg bare stadigvæk at der går et eller andet af oplevelsen når man skifter fra en potent sugemotor til turboladning. Især her i moderne tid hvor at næsten alle biler er turboladet og at der næsten ikke er noget turbostøj og turbotøven af nogen art. Nu hvor at man ofte kører med de helt små nærmest lavtryksturboladere. Så ville jeg sku hellere have alt indsugningsstøjen fra et godt koldluftindtag eller endnu bedre et sæt individuelle spjældhuse.
2. Den sidste grandiøse Citroén.
C6 er virkelig den slags bil at Citroén ikke producerere mere. hvis du tænker på de store flagskibsmodeller såsom XM DS21 og CX så er det helt klart den del af stamtræet at man kan placere denne model på. Og ligesom med dens forfædre leverer C6eren uovertruffen kørekomfort pakket ind i et usædvanligt design. Jeg ville faktisk sige at den kører ligeså komfortabelt som biler at der koster 3 gange så meget. Jeg synes i hvert tilfælde at det er en ganske imponerende bil for hvad den er. Det er i hvert tilfælde imponerende at de overhovedet satte den i produktion.
3. Den sidste hybrid.
Det sidste punkt har jeg sat på udelukkende for at kunne forvirre jer læsere. for i denne henseende mener jeg selvfølgelig ikke en hybrid i ordets nuværende forstand. Men derimod hvad betegnelsen hybridbil betød i 60erne og 70erne. For dengang var en hybrid en Europæisk bygget bil med en Amerikansk V8er under hjelmen tænk på sådan noget som AC Cobra Iso Griffo eller Sunbeam Tiger. Så når vi ser det på den vinkel er Rover 75 V8 helt klart en hybrid. Det er i hvert tilfælde den sidste hybrid i den klassiske forstand at jeg kender til når vi taler om serieproduceret gadebiler. Det er en Engelsk bygget sedan med en Amerikansk Ford Modular V8er som man blandt andet kender fra Mustang SN95 og Crown Victoria. Så man har Amerikansk V8 brøl fra afgangsrørene imens at man beundrer et interiør der er indrettet i klassisk Britisk stil hvor at alt dette til sammen faktisk giver en anderledes køreoplevelse. Og efter at det gik op for mig at dette er den sidste hybrid gør det faktisk at jeg synes at 75 V8 er bare et hak federe nu her end da jeg kørte den.
Hvis du ville læse andre rants må du endelig give linksne et kig.
Hej og velkommen til endnu en test. I sidste artikel lagde jeg op til at der kommer mere stof på P7eren i en nær fremtid. Og da jeg er en mand af mine ord får I hermed en test på den præfaceliftet P7er. Og jeg kan nu sige at det er en helt iorden elbil. Men ellers ville jeg bare sige tak til Xpeng Danmark for at stille dagens tester til rådighed. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.
Noget andet at jeg lagde mærke til under min tur i P7eren udover at den er helt regulær. Køreoplevelsen ikke var ligeså meget båret frem på teknologi som i NIO ET7. Men det er faktisk ikke nogen negativ ting i min optik. Tværtimod. Man har alt det basale som stadigvæk virker ganske fint herefter at man faktisk har prøvet det af ude på vejen og ikke kun ved at sidde stationært i et showroom. Brugergrænsefladen er logisk indrettet og så reagerer den fint på èns input. Selv stemmestyringen virker ganske fint men dog ikke ligeså godt som i NIO. Det eneste punkt angående infotainmentsystemet som for nogle godt kan være et minus er at man ikke har nogen mulighed for at koble på Android auto eller Apple carplay. Der mener Xpeng at man er bedst tjent med deres egen infotainment-software som i det her tilfælde til gengæld også virker helt fint. Noget der også virker helt fint er kørestillingen. Man sidder lavt næsten som i en coupé men hvor at udsynsforholdene stadigvæk er respektable. Og selvom at man ikke har de mest støttende forstole så sidder man til gengæld ganske komfortabelt. Noget der også er rigtig fint er finish og materialevalg i interiøret. Og der synes jeg at NIO og xpeng står rimelig tæt. Det er ligesom at jeg nævnte i NIO testen ikke helt på højde med de Tyske konkurrenter men stadigvæk rigtig godt deroppe af. Angående køreegenskaber er man også godt stillet. Undervognen er en smule mere komfort-orienteret end i ET7 og så føles styretøjet også mere slapt selv i sports-indstilling. Man har også massere af kraftoverskud til hurtige hastighedsændringer. Selvom at det ikke helt er 650 heste så er det en rimelig rap ellert. Og så kan man godt mærke at man har nogle bedre dæk monteret end på NIO. Alle fire hjul bider rigtig godt fat under start. Også når vi taler om design så er man også godt stillet. Udenpå ligner det af mangel på bedre ord en model S krydset med en marvel R. Men hvor at det faktisk ser meget bedre ud end det lyder. Jeg synes at proportionerne er i orden og så har den en god statur. Det ville sige at bilen sidder godt når man sammenligner fælgmontering krydset med frihøjde. Indvendigt er det Tesla krydset med Mercedes hvor at man har tilsat en smule BMW og Audi. Man har to store LCD paneler som man har set i blandt andet W222 S klasse imens at man har et kort og fladt instrumentbord som i Tesla model 3 og Y. Dørpanelernes design ligner noget at man har set på BMW og audi i de sidste 10 15 år. Men selvom at Xiaopeng har lånt designelementer fra mange forskellige mærker og modeller. Så synes jeg stadigvæk at P7eren er et fint og sammenhængende design både indvendigt og udvendigt omend bare en smule ordinært. Men ellers ville jeg bare sige at dommen lyder på at det er en rigtig gedigen slæde både objektivt og subjektivt. Det er ikke en total teknofest som man får hos NIO med alt tænkeligt udstyr på listen. Men hvor at man stadigvæk får en veludstyret og hurtig bil. Jeg ville i hvert tilfælde anbefale at man giver den et kig for at se om det er noget for én.
Hvis du ville læse om andre biler af den elektriske slags må du endelig give nedenstående links et kig.
Ligesom med flere og flere af konkurrenterne så styres stadigvæk flere af bilfunktionerne fra skærmen af. Der kunne jeg godt lide at NIO trods alt har bibeholdt en fysisk genvejstast til køreprogrammerne. Men jeg ville ønske at flere af funktionerne kunne tilgås via en fysisk knap. Men ellers kan man ikke sætte en finger på interiøret. Finishen og materialevalget er helt iorden.Brembo-bremser fortil er en del af P7erens setup.
upgear2.blog 